Back On Track

Scarlet er berømt skuespiller, og er omgivet af fans og andre kendte personer. Men hun lider af stress og hendes venner forslår, at hun tager lidt afstand til hendes arbejde. Derfor rejser hun hjem til England, hvor hun vil opsøge sin barndomsven Harry. Hun har hørt så meget om hans karriere, og kan ikke vente med at se ham igen. Men berømmelsen har forandret dem begge, og Det er ikke så let som det altid har været. Hvad vil der ske, når kærlighed opstår og der rodes op i gamle fortidsmysterier?

3Likes
2Kommentarer
431Visninger
AA

5. Reunited

 

En Uge senere

Flyveturen var lang. Alt for lang. Jeg blev ved med at tjekke klokken, min mobil, min Facebook, men alt så ens ud. Min sidemand rykkede en plads væk, fordi jeg sad så uroligt på mit sæde, men jeg kunne ikke rigtig tage mig af det lige nu.

Harry havde lydt glad, men af en eller anden grund også overasket.

Hallo?

Hey Harry. Hvad så?

Scarlet, er det dig?

ja..

Oh, hej. Dejligt at høre din stemme! Hvordan går det?

Godt, tak. Hvad med dig?

Fint. Hvorfor ringer du? Altså jeg er glad for at du ringer, men hvorfor?

Altså, jeg ved ikke om du har hørt det, men jeg faldt altså om til en galla i går..

Hvad!? Nej, det vidste jeg ikke! Er du okay!?

Jeg har det okay, Harry. De siger, at jeg besvimede på grund af stress, og at det ville være en god ide for mig, at rejse lidt væk, så... Har du nogen planer den næste måned?

Øhh, nej. Ikke noget særligt. Altså, medmindre du kommer..?

Ja, altså hvis du vil have mig på besøg?

På besøg? Du har et hjem her over, hvis du husker det?

Oh.. Ja selvfølgelig... Men er det så en aftale?

Ja. Jeg glæder mig

Også mig. Men så ses vi

Ja. hejhej

Hej

 

Det havde været ret akavet. det var ikke lige sådan, jeg havde forstillet mig vores første samtale i meget lang tid, skulle have været. Det var næsten et halvt år siden jeg havde snakket ordenligt med ham. Og det var først nu, hvor han kom tættere og tættere på, jeg blev mindet om, hvor meget jeg savnede ham. 

Lige da jeg flyttede til USA, for at blive skuespiller, savnede jeg England, familien men mest af alt; Harry. Dengang snakkede vi via telefon eller over Skype, næsten hver dag. Men så Havde vi begge fået meget travlt. 

 

***********

 

Jeg var ret lost, da jeg steg ud af flyveren, Jeg havde altid hadet lufthavne. Da jeg efter næsten en halv time, havde fundet det sted hvor min bagage var, gik det videre til udgangen, hvor Harry ville møde mig. Et kvarter tikkede en SMS ind fra Harry

 

Hvor bliver du af? - Harry

 

Er mega lost - Scarlet

 

Haha, det kan jeg godt se - Harry

 

Jeg kiggede forvirret rundt. Og der stod han selvfølgelig, med det styggeste smil om læberne. "Harry! Din ko!" råbte jeg. Han kom løbende mod mig, han løftede mig op, og snurrede rundt og rundt. Han satte mig ned og grinede " hold kæft, du så sjov ud. Du lignede virkelig en fisk på land" han lavede store øjne og formede sin mund i et stort O mens han drejede rundt om sig selv. Jeg lo og daskede ham på skulderen "du var mega ond, bare at glo, mens jeg gik forvirret rundt" Han lo og trak mig ind i et stort bjørneknus. Jeg kunne endelig slappe af, efter den lange flytur. 

Han hjalp mig med min bagage. Vi nåede ud uden at blive opdaget af fans, hvilket var enormt heldigt. Han ledte mig over til sin bil på parkeringspladsen, hvor vi fik probbet min bagage ind (med lidt besvær, altså jeg skulle jo være der en måned!). 

Vi kørte lidt tid i tavshed. Jeg vidste ikke, hvor langt vi skulle. Jeg vidste ingengang hvor han boede, men jeg regnede da med, at han var flyttet hjemmefra, altså han var jo i 20'erne. "er du stadig fan af Michael Jackson?" Han havde været mit helt store barndoms-idol. Mit værelse Havde været plastret fuldstændigt til med plakater af ham. Jeg lo lidt over, at han havde husket husket det. "jaah... lidt" Han smilede skævt, og trykkede play på instrumentbrættet. "har du en Michael Jackson cd i?" spurgte jeg overrasket. Han smilede lidt forlegent "ja... Jeg har faktisk haft den i siden du rejste... som et slags minde, du ved" Jeg kunne mærke mine kinder blive varme og tårende presse på. " wow Harry... det.. det er virkelig sødt af dig" sagde jeg efter lidt tid med en grødet stemme. Ud af højtalerne strømmede musikken, men Harry spolede frem. så stoppede han "Din ynglings sang..." Han tog min hånd, da Michael Jacksons stemme sang; " I wanna make a chance, for once in my life" Han tog min hånd, og jeg sang stille med. Lidt efter sad vi begge og skrålde "Chance!" 

 

**********

 

Lejligheds komplekset, Harry boede i, var stort og så meget nyt ud. Selve lejligheden var stor og lys, noget helt andet end hans barndoms værelse, der havde været mørkt næsten som en slags hule. "drengene kommer i morgen" sagde han, og satte den ene af mine kufferter på gulvet i entreen " du har mødt dem før, ik?" " jo en gang" svarede jeg, mens jeg gik rundt og kiggede i stuen og køkkenet. Jeg bemærkede, at han så lidt nervøst på mig, mens han bed sig i læben. Det var som om, han forventede at jeg skulle give en bedømmelse til stedet. " her er fedt" skyndte jeg mig at sige. men det virkede ikke som om han slappede mere af. "er du okay, Harry?" spurgte jeg tøvende. jeg bevægede mig over mod ham. "ja.. jeg... det er bare så lang tid siden" Sagde han. Var han nervøs? Jeg tog hans hånd. "jeg ved det Harry. Alt for lang tid siden" Vi kiggede lidt på hindanden. Så rømmede Harry sig "øh, vil du se dit værelse?"

Han viste mig ind i et mellemstort, højloftet rum med vindue i loftet. Vi satte mine ting af, og jeg smilede til Harry. "vil du være lidt alene? Det har været en lang rejse.." "ej Harry. Jeg er da kommet for at være sammen med dig" afbrød jeg. Han smilede, og jeg smilede tilbage. Så råbte han lige pludseligt "Kildekrig!" Han skubbede mig ned på sengen, og begyndte at stikke fingrende  i siderne på mig. Jeg skreg og rullede væk, og gjorde modangreb på ham. Det var så nemt og ukompliceret med ham...

 

***********

 

Efter aftensmad insisterede Harry på, at vi skulle se en af de film, som jeg var med i. Han overhørte mine protester, og satte "Leave me alone" på. Det var den første film jeg spillede med i. Jeg havde faktisk hovedrollen. Det var faktisk ikke så slemt, vi kunne grine sammen over det sjove og blive helt stille når nogen døde. Men det blev virkelig pinligt, da vi kom til der, hvor jeg spillede en ret heftig kysse-scene med en anden hovedperson. Jeg rødmøde og gemte mit hoved i Harrys skulder, der bare sad og fnisede. Vi er faktisk ret barnlige, men det er bare sådan vi er.

Mere huskede jeg ikke. Jeg faldt vist i søvn. 

Jeg vågnede op ved lyden af mennesker der snakkede inde i stuen. Jeg kiggede på klokken. Den viste 11.34. Det tog mig yderlige minutter, før jeg havde nok kræfter til at stige ud af sengen. Jeg opdagede at Harry havde fundet min silke pyjamas frem, og givet mig den på. Det var ret sødt af ham. Jeg gik, uden at tænke mig om, ud af værelset. Jeg havde glemt alt om menneskerne Harry snakkede med, og da jeg opdagede det, var det forsent. "Åh, hej Scarlet. Du ser..." Harry tøvede. De andre var de andre drenge fra bandet. De smilede og vinkede. Jeg smilede akavet tilbage og gik mod badeværelset. Vi kunne hilse efter mit bad. Det varme vand friskede mit op, jeg havde også følt mig lidt klistret efter flyturen. Jeg trådte ud af badet, tørrede mig og opdagede, at jeg havde glemt tøj. Min Pyjamas stank af sved, og så ville mit bad være spild af tid. Jeg sukkede og låste min dør op, så jeg kunne åbne den på klem. " øhh.. Harry?" snakken forstummede inde i stuen. Min kinder blev varme. " ja..." lød Harrys stemme. "øhhm, kunne du ikke tage min mørkebrune kuffert til mig...?" Der lød skridt. En dør blev åbnet. Så lukket. Flere skridt. "bare sæt den ind" sagde jeg, og trådte om bag døren, så de ikke så mig, når han åbnede. Jeg fangede Harrys blik, da han satte den ind i badeværelset. Det var som om tiden standsede. Han kiggede på mig, med et blik, jeg ikke rigtig kunne sætte en finger på. Så var øjeblikket over, og han trak sit hoved ud af rummet. 

Endelig kunne jeg træde ud af badeværelset. Drengene sad og grinte i sofaen. Jeg blev altid så glad, når Harry var glad. Drengene rejste sig høfligt, da de så mig komme ud. Jeg gav dem hver hånden, og satte mig ved siden af Harry. "Scarlet, vi kører ud til et interview om ti minutter. kan du klare dig selv så længe?" Jeg lo af ham "Harry, jeg kan godt klare mig selv. Men kunne i ikke sætte mig af inde i centrum? så kunne jeg shoppe, og vi kunne mødes igen efter jeres interview" 

Sådan blev det altså. Vi steg ind i bilen, og jeg sad ved siden af Niall. Han var lidt cute...

"nå, Scarlet" startede han "jeg hører, at du er fantastisk god til kyssescener?" De andre lo. "Harry!" Jeg daskede ham på skulderen, og snart lo vi alle sammen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...