Back On Track

Scarlet er berømt skuespiller, og er omgivet af fans og andre kendte personer. Men hun lider af stress og hendes venner forslår, at hun tager lidt afstand til hendes arbejde. Derfor rejser hun hjem til England, hvor hun vil opsøge sin barndomsven Harry. Hun har hørt så meget om hans karriere, og kan ikke vente med at se ham igen. Men berømmelsen har forandret dem begge, og Det er ikke så let som det altid har været. Hvad vil der ske, når kærlighed opstår og der rodes op i gamle fortidsmysterier?

3Likes
2Kommentarer
424Visninger
AA

13. Mom, or what?

Hælene klikkede mod asfalten, da jeg småløb hen over fortovet. Tårene prikke på kinderne, men jeg tørrede dem hissigt væk. 

Sorgen og fortvivlelsen gnavede sig vej gennem mit bryst, og op mod min hals. Jeg udstødte en boblende hulken, og tog mig til brystet, der gjorde virkelig ondt. 

En hånd greb om min arm, en varm og blid hånd. Den tvang mig rundt, så jeg var ved at falde. Jeg så op i Nialls øjne. De var underligt blanke.

"Scarlet, hør på mig. Der er intet du kan gøre... nej hør nu! Det er sket. Du kan kan ikke gøre noget for dem" 

Han trak mig ind i et tæt knus, og vuggede mig fra side til side, mens jeg hulkede mod hans bryst. 

Efter flere minutter trak jeg mig lidt fri, så jeg kunne se på ham. "kan vi tage hjem til Harry?" spurgte jeg, og han nikkede, hvorefter han kyssede min pande.

Jeg lukkede øjnene mod hans berøring, og et par tåre trillede ned af mine kinder.

 

 

Harry åbnede for os, og tog min hånd med det samme. Han knugede mig ind til sig, lige som Niall havde gjort. Han fejede benene væk under mig med sine arm, og han bar mig hen til sofaen i brudestilling. Han lagde mig varsomt på de grå puder, og jeg kunne mærke hvor træt jeg var blevet. Det sidste jeg huskede, før mørket opslugte mig, var at Harry vendte sig mod Niall, mens han tørrede sine øjne.

 

********

 

Harrys synsvinkel

 

Hendes øjne var røde, men uendeligt smukke, da hun åbnede dem tidligt næste morgen. Niall rejste sig hurtigt, og satte sig på hug foran hende, mens han greb hendes hånd. Men hun satte sig bare brat op, og gik lige forbi Niall og jeg, uden at sige et ord. 

Hun stavrede over til sin taske, hvorefter hun hurtigt fiskede mobilen op, tastede et nummer, og løftede den op til øret.

Niall og jeg så på hindanden med bekymrede blikke.

 

"Veronica? Ja det er mig. Hvor er Noah" sagde hun med hæs stemme, et halvt minuts tid efter.

"Mmh....mmh... Ja, det er klart.... okay fint....". Hun gik ind på sit værelse, mens hun fortsat nikkede og sagde "okay" og "Mmh". 

Der var måske gået et kvarter, før hun kom ud igen. Hun sagde farvel og lagde på. Vi så forventningsfuldt på hende, og hun sukkede.

"Min tante er på vej. Hun har Noah med" sagde hun.

 

Der gik nogle sekunder før hendes ord var faldet på plads i mit hoved. 

"Hvad? Scarlet..." Jeg rejste mig, og gik hen til hende. 

"det viser sig, at min tante fik mig sat i som værge for Noah. Det vil sige, at han er mit ansvar, hvis der sker noget med Lian og Kevin. Og tja..." hun trak på skuldrene, og en  tåre trillede ned af kinden. Niall rejste sig, og trak hende ind i et knus.

 

 

*********

 

Scarlets synsvinkel

 

"Tudsind tak, Jimmy. Vi ses"

Jeg lagde på, og smed mobilen på sengen. Jimmy havde givet mig en uge mere i London, efter jeg havde forklaret mig. 

Jeg kiggede på mit ur, Halv tolv om aftenen. Veronica og Noah ville altså komme om en times tid. Jeg sukkede, og gik ud af døren. Niall så op, da jeg lukkede dem bag mig. Han rejste sig, og hun hen til mig. "hvad sagde han så?" spurgte han. Jeg nikkede med et sørgmodigt smil, og sagde at jeg havde fået en uge. Han nikkede og kyssede mig. Jeg lukkede øjnene mod hans kys.

 

Vi sad i sofaen og så tv, men jeg fulgte ikke rigtig med. Jeg blev ved med at tjekke min mobil, og se hen mod døren. Og endelig, et kvarter efter, raslede låsen. Jeg sprang op, og løb hen til døren, med Niall i hælene. Harry trådte ind først, tæt fuldt af Veronica, der havde Noah i hånden. Jeg gav Veronica et knus, og så på hende. Hendes øjne var blodskudte, og hun var bleg af træthed,  og sikkert også sorg. "Harry, vil du ikke vise Veronica ind i mit soveværelse. Så kan du få noget søvn"

Hun nikkede, og fulgte med Harry. Jeg vendte mig mod Noah, der bare stod og så forvirret ud. Jeg satte mig på hug, og knugede han ind til mig. 

"hvor er mor og far?" mumlede han. Jeg så på ham. Han så ikke grædefærdig ud, bare trist og forvirret. Jeg strøj en hånd igennem hans hår, og prøvede at holde tårende tilbage. "De... De er her ikke mere. De kommer ikke tilbage" Han så længe på mig. Så brød han ud i gråd, en gråd der skar igennem mit hjerte. Jeg løftede ham op, og vuggede ham i mine arme. "så så... Det hele skal nok gå... Du skal nok blive glad igen...." min stemme knækkede over.

 

 

Niall og Harry forslog at sove i stuen, så Noah og jeg kunne få Harrys værelse. Jeg takkede ja, da det nok ville være det bedste. 

Noah sagde ikke noget. Jeg hjalp ham med hans pyjamas, og børstede hans tænder, men han sagde ikke en lyd.

Jeg puttede ham under dynen, og lagde hans tøjdyr ved hans side. Jeg så på ham, og han så tilbage på mig. Han øjne fængslede mig med deres skønhed, og jeg sad længe bare og strøj min hånd over hans hår. Jeg kyssede hans pande, og rejste mig for at gå, men da jeg skulle til at lukke døren bag mig, hørte jeg ham sige med sin lyse stemme: "godnat, tante Scarlet"

Jeg vendte mig mod ham, og smilede sørgmodigt. "Godnat, Noah" Hviskede jeg, hvorefter jeg lukkede døren stille bag mig.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...