Er det bedre bare at forsvinde?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2014
  • Opdateret: 14 jun. 2014
  • Status: Igang
Luna McDown er en 16-årig pige med psykiske problemer. Hun cutter en del og hun har været ved at miste sit liv pga det. Hun har problemer som ingen kender til og hvis folk spørg hvordan hun har det, faker hun et smil og lader som om at alt er perfekt. Hun møder senere hen den 17-årige Justin Bieber, som utrolig gerne vil hjælpe hende ud af hendes dårlige periode. Vil hun åbne op og lade sig hjælpe? Eller vil hun bare afvise alt hjælp fra ham? Vil der komme følelser mellem dem? (Justin er ikke kendt i denne movella)

7Likes
3Kommentarer
288Visninger
AA

1. Selvmordsforsøg...

Tårerne løber ned af mine efterhånden ret fugtige kinder. Ensomheden er barsk som bare helvede, ligesom følelsesløsheden. Jeg prøver at holde mine tårer inde men jeg har så vanvittig svært ved det. Min højre hånd baner vej til min højre jakke lomme i min tynde læderjakke. Jeg får fat i min kniv som er til min hobby kniv. Jeg snitter langsomt min bare hud omkring mit håndled. Jeg vil væk, væk fra alt. Jeg ved at i håndleddet er der en åre som kan slå mig ihjel. Hurtigt. Ingen vil have mig. Jeg skær til, så det begynder at bløde. Der er ingen omkring mig. Der er helt stille og forladt. Jeg sidder på en kold og fugtig bænk i en mørk park nær hvor jeg bor. Min mor arbejder konstant og min far er alkoholiker. Det har jeg det rigtig svært med. Min far slår mig hvis jeg gør noget som han ikke synes om. Det tager hårdt på mig. Psykisk. Jeg sidder stadig i den mørke park, på den kolde og fugtige bænk. Det er begyndt at regne. Regne virkelig meget. Mit hår er gennemblødt og min mascara løber i streger ned af mine kinder. Jeg vil ikke leve livet længere. Jeg vil ikke være her længere. Jeg vil dø. Væk for altid. Der hvor jeg har skåret med kniven, omkring mit håndled, det begynder at bløde voldsommere end før. Jeg hulker stadig. Min bevidsthed begynder at forsvinde ligeså stille og langsomt. Til sidst bliver der helt mørkt……

 

Jeg åbner øjne langsomt. Jeg ligger i en hospitalsseng. Jeg husker kun at jeg skar i mig selv og græd. Jeg hader stadig mit liv. Jeg ser ned af min arm og ser sårene på mit håndled. Hvordan er jeg endt her? tænker jeg. Der træder en mand ind i det lokale hvor jeg ligger nærmest lænket til hospitalssengen. Jeg har en svag følelse i kroppen af smerte i min krop. "Det var mig der fandt dig i parken i nat." siger manden med en hæs og kølig stemme. Jeg kigger på han og prøver at svare men ingen ord kan forlade min mund. Jeg nøjes med at nikke, intet smil eller noget, kun et nik. Han reddede mit liv på det tidspunkt hvor jeg allerhelst ville dø. Fanden tag ham, tænker jeg men siger intet. Han går over mod mig med langsomme skridt, han griber ud efter min venstre hånd og bruger sin højre hånd til at nusse min højre kind med. Seksuelt overgrib i minimal form. Han ved ikke at jeg har berørings angst, især over for folk som jeg knap nok kender. Jeg skriger højt i håb om at en sygeplejerske hører mig men inden det sker, forsvinder manden ud af døren i forvirring. Endelig alene. Jeg ser at min læderjakke ligger henne på stolen ved siden af hospitalssengen. Jeg bøjer mig ud efter den og får kort tid efter fat i den. Jeg roder desperat i min højre jakke lomme efter min kniv. Kort tid efter finder jeg den og smider læderjakken på stolen igen for at sætte mig til rette i hospitalssengen. Jeg overvejer et kort sekund at skære i det samme sår som tidligere men nej.. Kniven rammer min hud igen og den svage følelse af smerte kommer til min krop igen. Det begynder at bløde voldsomt igen men så går døren op og en sygeplejerske kommer ind. Hun kigger skræmt på mig og kommer med et dybt suk inden hun små løber hen til mig. Kniven bliver flået ud af mine hænder og direkte over i hendes hænder. Endnu en der forhindrer mig i at dø. Hvorfor forstår folk ikke bare at jeg gerne vil væk fra denne verden. Fandens også…..  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...