Er det bedre bare at forsvinde?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2014
  • Opdateret: 14 jun. 2014
  • Status: Igang
Luna McDown er en 16-årig pige med psykiske problemer. Hun cutter en del og hun har været ved at miste sit liv pga det. Hun har problemer som ingen kender til og hvis folk spørg hvordan hun har det, faker hun et smil og lader som om at alt er perfekt. Hun møder senere hen den 17-årige Justin Bieber, som utrolig gerne vil hjælpe hende ud af hendes dårlige periode. Vil hun åbne op og lade sig hjælpe? Eller vil hun bare afvise alt hjælp fra ham? Vil der komme følelser mellem dem? (Justin er ikke kendt i denne movella)

7Likes
3Kommentarer
289Visninger
AA

5. Samligningen.

Min yderst travle mor var taget hjem for længe siden, omkring 2 timer siden eller sådan noget. Lige nu lå jeg i den ene af sofaerne i min morfars stue, med et tæppe og en kop varm kakao med flødeskum. Min morfar sidder i den anden sofa, også med et tæppe og en kop varm kakao med flødeskum. Vi sidder og ser en film sammen, "People Like Us" hedder den. Den handler om en ung sælger, som rejser modvilligt hjem til sit barndomshjem, da hans far dør af kræft. Han opdager så en hemmelighed, som vender op og ned på hans verden. Det er en af mine ynglings film, jeg elsker den og det gør min morfar også. Vi er så ens på mange områder. Stilheden og koncentrationen bliver pludselig afbrudt af min morfar. "Luna skat?" spørger han stille og sætter filmen på pause. Jeg vender hovedet om mod ham og nikker. "I morgen kommer Agnes forbi og hun har sit barnebarn med." han holder en kort pause. "Han hedder Justin og er lidt ældre end dig, skøn knægt.." afslutter han sin lange sætning. Agnes er en ven af familien, hun og min mormor havde det alle tiders sammen, men det er forbi nu.. Jeg har mødt Agnes en masse gange før, men aldrig hendes barnebarn før. Hmm, det tager jeg som det kommer, måske er han sød nok? Hvad ved jeg..

 

Det var blevet morgen her hos min morfar, vi har lige spist morgenmad sammen. Der er ca. en times tid til Agnes og denne her Justin ville komme på besøg. Jeg har lagt noget makeup og glattet mit hår. Jeg er hoppet i et par skinny jeans, en hvid top og en grå cardigan. Efter omkring en time ringer det på døren, det er Agnes og Justin går jeg ud fra. Min morfar er hurtig til at gå ud og lukke op. Jeg hører en bekendt latter, Agnes' latter. Døren smækkes i og kort efter kommer, Agnes, min morfar og Justin til syne i stuen. Jeg er tavs og smilende. "Hej Luna mus." siger Agnes glad og smilende, årh hun er en fantastisk kvinde. Jeg rejser mig og går hen til dem. "Hej." svare jeg smilende. Jeg så hen på Justin, som stod ved siden af Agnes og smilede til mig. Jeg smilede lidt til ham.

 

Justin og jeg var blevet sendt ind på mit værelse, som jeg havde når jeg var hos min morfar. Agnes og min morfar skulle snakke om nogle voksne ting, så vi kunne lige så godt gå herind og sidde lidt. Jeg sad på min seng mens at Justin sad henne i en kontorstor ,som jeg havde på mit værelse. Ingen af os havde rigtig sagt noget endnu. Jeg sukkede lavt for at bryde den akavede samtale lidt. "Hvorfor er du egentlig hos din morfar?" spurgte Justin, vel bare for at starte en samtale. "Fordi at jeg er tryg hos ham.." ordene fløj ud af munden på mig, før jeg nåede at tænke mig om. "Hvorfor er du hos din.." jeg kunne ikke afslutte sætningen da jeg ikke ved om det er hans mormor eller farmor. "Farmor.." afsluttede Justin. Jeg kiggede hen på ham og fik øjenkontakt med ham. Hans brune øjne minder så forfærdelig meget om Jeppes. Det var som at blive stukket i hjertet af savn, igen. Jeg tror aldrig noglesinde at jeg vil komme over Jeppe, han vil altid have en plads i mit hjerte selvom han ikke lever længere. Ens første store kærlighed vil man altid huske, eller jeg vil i hvert fald. Jeg har siden at jeg blev udskrevet fra hospitalet, tænkt på at besøge Jeppes mor igen. Jeg savner hende. Jeg savner mit liv med dem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...