Er det bedre bare at forsvinde?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2014
  • Opdateret: 14 jun. 2014
  • Status: Igang
Luna McDown er en 16-årig pige med psykiske problemer. Hun cutter en del og hun har været ved at miste sit liv pga det. Hun har problemer som ingen kender til og hvis folk spørg hvordan hun har det, faker hun et smil og lader som om at alt er perfekt. Hun møder senere hen den 17-årige Justin Bieber, som utrolig gerne vil hjælpe hende ud af hendes dårlige periode. Vil hun åbne op og lade sig hjælpe? Eller vil hun bare afvise alt hjælp fra ham? Vil der komme følelser mellem dem? (Justin er ikke kendt i denne movella)

7Likes
3Kommentarer
291Visninger
AA

2. Flashback.

Hvorfor forhindrer de mig altid i det sidste øjeblik? Jeg vil bare væk herfra men ingen her i verden forstår mig. Jeg ser på mit håndled som er blevet forbundet med forbinding og gaze. Sygeplejersken er nervøs for hvornår det sker næste gang. Ingen forstår at jeg ikke vil være her længere, bare vil væk. Forbandede sygeplejerske. Sygeplejersken står stadig ved siden af hospitalssengen som jeg ligger i. Ingen ved hvorfor at jeg cutter i mig selv, for det er svært for mig at fortælle. En af grundene er den manglende kærlighed i mit liv, fra bland andet mine forældre og kærester. Jeg har haft to seriøse kærester i mit liv, Jeppe og Sebastian. Jeppe var min første store kærlighed i en periode af mit liv, et år indtil ulykken. Jeppe skulle på skiferie med sin mor i Sverige men på vejen hjem blev de påkørt af en lastbil. Jeppe overlevede ikke ulykken. Jeg var fuldstændig grædefærdig i flere måneder, det var også i den periode jeg hørte 'I'll always remember you' med Hannah Montana og også der at jeg begyndte at cutte pga. savnet til Jeppe. Omkring 2 år senere mødte jeg Sebastian som blev min anden store kærlighed. Sebastian var min klippe og dengang var jeg sikker på at han var min eneste ene men jeg tog fejl af ham. Han havde været i seng med 3 andre piger mens at han var sammen med mig. Jeg mistede min mødom til den idiot og jeg fortryder det inderligt den dag i dag. Jeg forstår ikke længere hvad jeg så i ham, dengang havde han alt jeg søgte i en fyr men nu er han alt jeg ikke vil have. Det er grunden til mit store had til utroskab, Sebastians nummer med de tre piger han knaldede mens at vi var i forhold. En af pigerne var Elisa, min bedsteveninde i den periode men det ændrede sig drastisk da jeg opdagede Sebastians utroskab. 3 måneder efter at jeg var gået fra Sebastian ser jeg så på facebook at han er i forhold med Elisa, den pige der betød alt for mig. Hende kunne jeg virkelig fortælle alt og nu? Har jeg ingen at fortælle alt til, ingen..  Nu er Elisa fuldstændig ude af mit liv og jeg tvivler stærkt på at hun kommer tilbage i det efter det med Sebastian. Jeg ved ikke om de stadig er kærester men jeg kan vel tjekke det? Hurtigt? Jeg læner mig langsomt og lydløst hen efter min hvide iPhone 5, den har min mor givet mig for nogle uger siden som undskyld for ikke at have tiden til mig. Jeg låser den op og går på facebook. Jeg søger på Elisa og finder hurtigt hendes profil hvor der står at hun stadig er i et forhold med Sebastian. Der stod at de snart havde 1 års dag, rend mig i røven altså..

 

Sygeplejersken har lige forladt stuen jeg ligger på. Hun fortalte mig at jeg kunne blive udskrevet senere i dag hvis jeg har lyst til det, hvis ikke jeg havde det, måtte jeg gerne fortsætte med at være indlagt på afdelingen. Den eneste grund til at de vil sende mig hjem er vel fordi at de forventer at jeg har lært noget af den oplevelse i parken, men sandheden er at jeg ikke har lært en skid af det, for det sker nok igen. Dem der cutter gør det pga. problemer og det gør jeg også? Mangel på opmærksomhed fra mine forældre og det med min fortid. Det dræber mig inderst inde at ingen holder af mig. Ikke en levende sjæl i hvert fald. Den eneste der noglesinde har vist ordentlig kærlighed over for mig og til mig, er min afdøde mormor. Hun var min klippe som min mor burde være nu. Hun tog mig med ud og shoppe når jeg var ked af det, tog mig med i biografen når der var en film jeg havde snakket om i flere dage, tog mig med ud og spise fordi at hun ikke gad og lave mad selv. Hun var generelt alt for mig, hun var der altid for mig men det er slut nu. Slut for evigt og altid. Sidste år kort tid før mig fødselsdag, døde hun har leukæmi. Jeg græder i flere måneder og cuttede mere end i forvejen. Jeg ville ikke holde fødselsdag, jeg blev hjemme for skole og det sport jeg gik til. Intet kunne hjælpe mig i den periode. Men nu er jeg lidt ovre det og har det sådan okay. Perfekt hvis du spørg andre. Elendighed hele tiden, der sker intet lykkeligt i mit liv. Nogle gange ville jeg ønske at der var en til at holde om mig og sige at alt nok skulle blive okay igen. Men er der nogle? Nej.. Jeg har fortalt sygeplejersken at jeg gerne vil hjem og at det lille nummer aldrig kommer til at ske igen. Jeg løg hende direkte op i ansigtet da jeg sagde at det aldrig ville ske igen, for selvfølgelig sker det nok igen, måske ikke lige i en park men det sker. Tro mig, jeg er nærmest 100 % sikker på det.. Det eneste jeg vil opnå er døden og det kan ikke gå for langsomt. Næste stop, døden….

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...