Danger - Justin Bieber - Pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2014
  • Opdateret: 9 jun. 2014
  • Status: Igang
"Han er farlig" Lilly er på et kasino med sin far. Her møder hun Justin. Hun har hørt om ham men aldrig set ham i virkeligheden før nu. Hun falder hurtigt i snak med ham, men når man har en kriminel fortid hvad sker der så. Politiet ankommer for at hente Justin, men det tager en drejning. Lilly bliver pludselig til hans gidsel. Hun flygter med ham. Men hvad sker der når gidsler forelsker sig i sin bortfører? Læs med i Danger - Justin Bieber+12

30Likes
14Kommentarer
2210Visninger
AA

6. Delaware

Justins synsvinkel

”Lily Jones er forsat forsvundet. Hvis de ser hende så kontakt venligst politiet. Hvis de ser Justin Bieber skal de kontakte politiet med det samme da han er yderst farlig” Jeg hørte svagt et lille suk ovre for Ryan. Han rejste sig og gik ud i køkkenet, og begyndte at rode med noget, det lød som nogle pander. Skulle han til at lave mad nu, klokken var squ da kun 14:15 var det ikke lidt tidligt?

Han kom ind i stuen igen med en kuvert og nogle nøgler ”Her tag det” han kastede nøglerne hen til mig, og lagde kuverten på bordet. Hvad var han ude på?

”Hvad er det” jeg åbnede kuverten og så to pas. Der lagde også et kort over hele USA og to togbilletter.

”I skal tage til Delaware der har min onkel en lejlighed. I har fået lov til at være der i noget tid” jeg nikkede og rejste mig. Jeg gik ind på mit værelse eller ja det værelse jeg boede på. ”Og i skal gøre det øjeblikkeligt”

”Hvorfor øjeblikkeligt?” jeg gik i gag med at pakke min taske med det mest nødvendige. Det var nu heller ikke fordi jeg havde ekstremt meget tøj med. Det hele kom ned i min rygsæk og blev hængt på ryggen. Jeg gik ind til Lily der sad på sengen og kiggede ud af vinduet. ”Vi skal af sted” hun rettede sin opmærksomhed mod mig og så forvirret ud.

”og hvorfor skulle jeg tage med dig?” hvorfor kunne hun ikke bare hører efter hvad det var jeg sagde til hende, det kunne da ikke være så svært. Undskyld mit humørskift men det pisser mig af når folk hele tiden skal stille spørgsmål til det jeg siger, og det gør hun altså nu så ja.

”Kom nu bare med, okay” hun rejste sig fra sengen og gik med ud af døren. Jeg gav hende en jakke som hang på knagen. Den havde vidst tilhørt Ryans søster som vidst nok var flyttet til New York med sin kæreste. Jeg smed den hen til hende, og hun trak den over sine bare arme, og kastede sit hår ud så det hang udenover jakken. Sexet.

”Tak makker” jeg klappede Ryan på ryggen og gik ud af døren. Lily kom bag mig, mens hun kiggede sig lidt rundt. Det var sikkert for at se om hun kunne genkende stedet. Hun havde jo kun set et indefra og i mørke. Jeg smed min taske ind på bagsædet og satte mig ind på sædet og smækkede døren i. jeg spændte min sele, og startede bilen. Lily sad og kiggede ud af vinduet med et trist ansigtsudtryk.

”Hvor er det nøjagtigt vi skal hen Justin?” hendes øjne borede sig ind i mig.

”Delaware, der er der en lejlighed” hendes blik var fortsat rettet mod mig. mine tanker kørte rundt om hvad der kunne ske på togturen hvis politiet fandt os og hvad vi så skulle gøre eller hvad jeg skulle gøre, for det var jo mig de var ude efter Lily var jo hende de prøvede at ’rede’ hvis man kunne kalde det, det?

Resten af bilturen var der helt stille. Ingen af os sagde noget, måske var det fordi vi ikke rigtigt havde noget at snakke om. Vi kendte jo ikke engang hinanden, hun ville sikkert heller ikke lære mig at kende, hun ville sikkert bare gerne væk fra mig så hurtigt som muligt.

Lilys synsvinkel

Delaware hvorfor fanden skulle jeg til Delaware. Vil han have mig igennem hele USA. Jeg ved godt Delaware ikke er særlig langt væk fra Ohio, men alligevel hvis vi skulle kører i tog som vi sandsynlig vis skulle ville det da nærmest tage en eller to dage. Mig i et lille tog ellers tak, jeg har altid hadet toge, hvis jeg skulle noget var jeg fløjet.

Da vi endelig var ankommet til togstationen efter en alt for lang togtur. Jeg syntes da aldrig det tager så lang tid, måske er det fordi vi ikke har sagt et ord til hinanden hele vejen. Det er forfærdeligt at side i en bil sammen med en uden at snakke. I ved jo godt at jeg hader når der er helt stille, det bliver så akavet.

Jeg steg ud af bilen, den havde åbenbart stået stille på parkeringspladsen i et par minutter uden jeg havde registreret det, jeg var først vågnet op af mine tanker da Justin havde slået i taget på bilen for at få mig til at stige ud.

”kom med” han tog fat i min arm og holdt mig tæt ind til sig, mest for at jeg ikke skulle forsøge at slippe væk. Det undrede mig lidt at han ville med toget, for han er da efterlyst, så han kan da ikke kører med. Fuck hvor godt når han så bliver stoppet af kontrolløren, så kan jeg endelig komme hjem igen. Justin gik hen i køen til toget. Skønt nu skulle vi sikkert vente i helt vildt lang tid. For jeg siger dig, køen var kilometer lang, i mit hoved. Jeg gjorde det nok værre end det egentlig var. Jeg har det med nogle gange at overdrive inde i mit hoved, det er en lidt dum ting at gøre, for så mister jeg også meget nemt fokus, jeg kan falde helt hen i mine tanker og slet ikke lægge mærke til det som sker omkring mig.

”Du skal bare følge mig og ikke sige noget” han rakte mig et pas. Jeg åbnede det forsigtigt og så et billede af mig, godt nok ikke det kønneste men det var der, og så stod der et navn, Kelsey James. Hvad er det dog for et navn, og hvordan har de lavet det ”bare vis denne og gå ind, ikke nogen spørgsmål, er det forstået” han skubbede mig fremad hen til kontrolløren. Var vi allerede noget helt hen til ham, se selv mine tanker overtog.

”Pas tak” jeg rakte kontrolløren mit pas. Han tjekkede det, og gav mig det igen. Men hvordan ville Justin komme igennem, folk havde jo sikkert set ham i tv. Jeg kiggede tilbage på ham, han havde taget en cap på og nogle mørke solbriller så man ikke kunne se hans ansigt tydeligt. Han ville da umuligt komme igennem, kontrollørerne er da meget strikse med den slags, eller hvad?

”Kom” Justin gik forbi mig ind i toget, han tog min hånd og trak mig med. Vi gik ned ad en lang gang hvor der var mange døre. Det var små værelser hvor man kunne sove, for det var et tog til lange ture. Vi gik ind i nummer 20. Jeg satte mig på den lille sofa mens lukkede Justin døren og trak gardinet for så folk ikke kunne kigge ind. Han gik hen til vinduet og trak gardinet for der. Der kom en smule lys ind hvor der var en lille skilling imellem gardinerne.  

”Hvad skal vi så i Delaware?” det var ikke engang meningen det spørgsmål skulle komme ud af min mund. Det var kun noget jeg havde tænkt men min hjerne ville åbenbart have at Justin skulle vide hvad jeg tænkte.

”Der er en lejlighed hvor vi skal være, og så når det er drevet lidt væk kan du komme hjem igen” hvad skal dette så til for. Hvorfor kan jeg ikke bare komme hjem nu? Hvorfor alt den besvær? Drenge er underlige. Alt for mange spørgsmål og alt for få svar.

Jeg sad og kiggede lidt på Justin. Han gik lidt frem og tilbage, kan han for fanden ikke bare sætte sig ned og side stille. Er den dreng hypper? Ellers er det bare fordi han er bekymret, ja en af delene er det i hvert fald. ”Men hvad skal du så?” hans blik blev rettet mod mig. Han stoppede med at gå frem og tilbage og tog en stol og satte den overfor mig. Han satte sig og satte sine albuer på sine knæ. Jeg sad og betragtede hver af hans bevægelser. Han var faktisk meget interessant.

”Jeg tager til Europa, men det er du vel ligeglad med, du skal jo bare væk herfra” hans hoved lagde, begravet i hans håndflader. Man skulle nærmest tro at han græd, men jeg tror ikke en dreng som ham græder, det er jo det der med drenges stolthed, og ære som de går så meget op i.

Jeg sukkede kort og kiggede hen på vinduet som var gemt bag gardinet. Det var den grimmeste grønne farve nogensinde, den der havde valgt de gardiner var seriøst farveblind eller også har personen ikke nogen smag indenfor indretning. Jeg vågnede op fra mine tanker da jeg hørte Justin rejse sig og gå over og slå i vægen. Jeg rejste mig og gik over til ham. jeg tog om hans arm og vendte ham om mod mig ”Jeg er ikke ligeglad med dig” han kiggede ned på mig, for han var altså en del højere end mig for jeg var heller ikke lige den højeste hvis jeg ikke har fået sagt det. ”altså godt nok har du ført mig væk fra min familie” han løftede sit øjenbryn ”Men det er faktisk meget hyggeligt, du er ikke den værste at blive taget af” en grin forlod de sammenpressede læber. Han kiggede ned i gulvet mens han rystede på hovedet.

”Ja ja det siger du jo” jeg var lige ved at flække af grin men holdt det inde, for jeg har virkelig det værste grin i verdenshistorien. Jeg trådte et skridt tilbage, men hvorfor ved jeg ikke. ”Du er nu heller ikke værst at være sammen med” han tog min hånd, normalt ville jeg ha taget den til mig men når det var ham var der bare et eller andet over det. Jeg klemte lidt til hans hånd for at vise jeg nød det. Hans fingre gled lige så stille ind mellem mine. Jeg gik et skridt tættere på ham. 

Uhauha er der ved at ske noget imellem Lily og Justin, og hvad vil der fortsat ske på togturen, og bare i fremtiden. 

og wow denne movella er på 35 favoritlister, jeg ved godt det ikke er ekstremt meget men i betragtning af at den næsten er helt  ny denne movella betyder det meget // xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...