Feel again

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2014
  • Opdateret: 6 okt. 2014
  • Status: Igang
At være 18 år giver det jo nærmest sig selv; fest, venner, veninder, høj musik, flirt og tømmermænd. Det er der bare ikke rigtig plads til i June Carelyns liv. Hun arbejder hårdt på en designer karriere ved en meget kendt designer samtidig med, at hun har en kræftramt lillesøster, som hun ville gøre alt for. Det, at arbejde tolv timer i døgnet og være 2. mor derhjemme, er ikke nemt, men June prøver at skjule det og lade det være. Samtidig med hendes lave selvværd kan hun ikke lide, at vise følelser for nogen. Lige pludselig dukker der en person op, der vidst selv ikke skulle interessere sig i følge June på grund af hans image. June ændrer sig; hun bliver mere åben, smilende og åbner øjnene op for det unge liv hun faktisk har.

33Likes
39Kommentarer
3750Visninger
AA

5. Kapitel 5

 

"This could be perfect
But we won’t know unless we try (Try)
I know you’re nervous." 

The other side ~ Jason Derulo 

 

Jeg stirrede lidt på telefonen der lå på mit natbord. Justin havde givet mig sit nummer, og jeg havde ikke ringede, men han havde heller ikke. Så vi var vidst lige gode om det, og jeg ville ikke være det første til at tage telefonen og ringe. Jeg var pigen, han var drengen. Min mobil gav en høj tone fra sig, og jeg fik nærmest et chok. Jeg rakte ud efter telefonen og tog den op til øret. 

"Hej, det er June." "Hej, June. Det er Justin." "Hej." "Hej," sagde han og grinede lidt, "skal du noget i dag?" "Øh nej." "Godt! Vil du så bruge dagen med mig?" Jeg smilede lidt, "ja." "Fedt nok, jeg sender dig adressen. Du kommer bare når du kan, deal?" "Deal." Jeg lagde på og fik adressen af ham. 

Klokken var halv tolv, så jeg smuttede i bad. 

Efter en times tid, var jeg klar. 

"Vi ses, April," sagde jeg. "Hvad skal du?" spurgte hun og kiggede op over sin iPad. "Bare over til Catherine," løj jeg. "Hils hende," sagde hun og kiggede ned på sin iPad igen. "Okay." Jeg åbnede døren og gik ud til min bil.

GPS'en kunne nemt finde hans hus, fordi det var tæt på. Jeg blev ret overraskede over det store hus jeg kørte hen til, men det måtte være her. 

Jeg ringede på døren og trådte et skridt tilbage. Ringeklokken rungede bag døren, og jeg kunne høre skridt.

"Hej, June!" Døren åbnede og Justins smilende ansigt kom til syne. "Hej," smilede jeg pg bed mig i læben. Justin åbnede døren og gjorde plads til at jeg kunne komme ind. Han havde en blå, løs t-shirt på, sort cap og sorte hængerøvsbukser. "Er det ikke lidt ensomt at bo her alene?" spurgte jeg. "Der er næsten altid mennesker her, men jo en gang i mellem er det da lidt trist," svarede han og lukkede døren. "Hvorfor bor du så ikke i en lejlighed?" spurgte jeg. Justin kiggede på mig med et smil og rynket pande. "Nå ja..." mumlede jeg. "Netop," grinede han lavt, "er du sulten?" "Nej, ellers tak, men hvis du er.." "Jeg har ikke spist siden i går," sagde Justin og gik den anden vej. "Hvorfor ikke?" spurgte jeg bare akavet. "Jeg glemmer noglegange at jeg er sulten," sagde han og kiggede lidt væk. Jeg fnes lidt. "Nå, bare udforsk mit hus lidt, jeg kommer om to sekunder," sagde han. 

Jeg gik ud af køkkenet og ind i stuen. Der stod et flyet og tre guitarer ved et stort vindue. En stor sort lædersofa med brunt sofabord og fladskærm på væggen. Der stod planter rundt om i hjørnerne og to hvide højtalere hængt op over fladskærmen. Jeg kørte en hånd hen over det hvide flyet og stødte på nogle papirer med noder og overskrifter. På et af dem stod der Change me og et andet Hold tight. Jeg kiggede ud af vinduet og missede lidt med øjnene på grund af solen. Der var en pool med fire liggestole derude. Udsigten var fantastisk. Der kunne man sikkert få nogle flotte billeder, og tjene rigtig godt på dem, fordi de er taget i Justin Biebers hus.

Justin kom ind i stuen og stillede sig ved siden af mig, "hvad så?" "Jeg kigger bare," svarede jeg. "Man kan få nogle ret fantastiske billeder her," informeret han mig om. "Det tænkte jeg også lige." "Er du også fotograf?" spurgte han. "Altså, jeg har altid elsket at tage billeder. Af mennesker, genstande, naturen og sådan," svarede jeg. "Fedt nok, hvilket kamera har du?" spurgte han og satte sig i sofaen. "Jeg har solgt det," sagde jeg og satte mig ved siden af ham. "Hvorfor?" "Fordi jeg havde brug for pengene. Jeg skulle have en ordentlig symaskine," svarede jeg. Justin så lidt tænksom ud og rejste sig og gik. Jeg overvejede kort at gå efter ham, men lod være. 

"Luk øjnene." 

"Hvorfor?"

"Fordi jeg skal vise dig noget. Gør det nu bare." 

Jeg lukkede øjnene, og kunne høre ham sætte sig i sofaen. "Åben." Jeg åbnede øjnene og så et flot sort professionelt kamera. "Wauw," mumlede jeg. "Jeg fik det for nogle år siden, og jeg har aldrig vidst hvad jeg skulle bruge det til. Min mor sagde, at jeg kunne fange gode øjeblikke med det, men jeg er ikke ligefrem professionel til at tage billeder. Men ja, jeg får alligevel utrolig mange likes på Instagram, Facebook og Shots of me, men det er nok ikke af den grund, at mine billeder er: "Wow, wow, wow!" Her, du vil sikkert have mere glæde af det, og fange fantastiske øjeblikke," forklarede Justin. "Det... det kan jeg ikke tage imod, Justin. Seriøst, et kamera til flere tusinde? Det kan jeg ikke," sagde jeg. "Kom, solen er fremme nu. Du kan få perfekte billeder." Justin rejste sig og gik ud med kameraet i hænderne. Jeg fulgte efter ham. Han rakte mig stille kameraet og stillet sig op på en liggestol og poserede som en snobbet model. Jeg grinede for mig selv og tog et billede af ham. 

Han løb over til en stolpe og lavede peacetegn. 

Vi løb rundt i haven for at tage billeder resten af eftermiddagen. Da solnedgangen begyndte, stoppede jeg. Justin kom over til mig, "tag nogle billeder her. Jeg går ind og laver mad." Jeg nikkede og bed mig i læben. 

Da jeg tog det første billede var lyset for skarpt, så jeg skruede lidt ned for det sløret. Da jeg var mindre, måske femten, betød at tage billeder alt for mig. Det var mit pusterum når Aprils sygdom fyldte for meget. Hun havde det så dårligt da jeg var femten, og det var den sværeste periode i mit liv. At blive ældre og samtidig have en lillesøster der er så hårdt kræftramt. 

Jeg tænkte over dagen. Justin og jeg havde fjollet rundt, som om vi havde kendt hinanden i flere år. Det havde jeg aldrig prøvet før, at føle mig så fri og bare være mig selv, selvom vi kun havde været sammen i seks- syv timer. Tænk det var muligt. 

Jeg lagde mig ned på maven og tog et billede af det turkise vand der ikke bevægede sig og solen i baggrunden. Det bedste billede jeg havde fået. 

"Er du klar til at spise?" råbte Justin. "Kom lige her ud," svarede jeg lavere end ham. Justin kom ud og kiggede på mig. "Stil dig der, og kig den her vej, som om du lige er blevet droppet," kommenderede jeg. Justin grinet lidt og smilede skævt, men gjorde det. Jeg fik et perfekt billede , der fangede gløden i hans brune øjne. Vi gik ind og Justin satte computeren til at overføre billederne. 

"Hold da op, June. Du har et skjult talent," sagde Justin da han kørte igennem billederne. "Nej, det har jeg bestemt ikke," skyndte jeg mig at sige. "Jo, og det er ikke til disktution," fastslog han. Jeg lænede mig tilbage i stolen og fandt min mobil frem. May havde skrevet fem beskeder og Prim havde ringet en gang. Hvis det var vigtigt, havde Prim ringet ti gange, men det var det så ikke. 

"Må jeg lægge dem ud?" spurgte han. "Du skal nok ikke forvente så mange likes, som du plejer," mumlede jeg, og håbede på at Justin ikke hørte det. "De her billeder bliver kåret til 2014 mest liked på Instagram," gav han igen. "Du er godt nok ironisk," sagde jeg. "I lige måde," svarede han. "Seriøst, du må da indrømme, at de her billeder er guld værd!" fastslog han. Jeg rystede på hovedet. "Den her diskution får ingen ende, så jeg gør en ende på den; billederne er guld! Og du kan ikke sige noget til det." Jeg skulle til at åbne munden for at sige noget. "Nej," afbrød han og rystede med sin pegefinger. Jeg gav op. 

"Har du egentlig Instagram?" spurgte Justin lidt efter. "Nej, jeg har ikke tid til det, men jeg kigger tit sammen med min søster," svarede jeg. "Nå ja... hvordan går det med hende?" "Fint. Hun er stadigvæk virkelig skuffet, men det går nok over," svarede jeg. "Jeg vil gerne møde hende igen. Måske næste gang vi ses?" forslog han. "Vil du være sammen med mig igen?" spurgte jeg og bed mig lidt i læben. "Selvfølgelig da. Er du altid så selvkritisk? Altså, du virkede ret selvsikker da du stak mig dit nummer og skred bagefter. She's confident oh no, no oh no, no," sagde Justin og smilede ved sin egen sang i sidste sætning. "Jeg ved ikke om jeg er selvkritisk," sagde jeg og smilet svagt af ham, "jeg er nok bare ikke den person, der går og elsker sig selv." "Det er ellers synd, du er virkelig en sød pige," sagde Justin og smilede kærligt. "Tak. Jeg har altid troede, at du bare var ude efter penge. Vi ses!" Jeg rejste mig og skulle til at løbe, men Justin nået at fange mig. "Ih tak." "Ej, det var for sjov," sagde jeg hurtigt. "Virkelig?" "Ja, du gør min lillesøster glad. Det er grunden til hun stadig lever, hun 'believer' at det hele nok skal gå." Jeg kiggede ham i øjnene. "Det er jeg glad for at høre," sagde han og et skævt smil blev placeret i hans mundvige. Justin trak mig pludseligt ind i et kram. "Hey, du dufter godt!" udbrød han. "Tak," grinede jeg, "den hedder DKNY." Justin smilede bredt, "fedt navn." 

Jeg gik ud og tog min taske på armen. " Tak for i dag." "Jeg takker. Jeg anet ikke hvad jeg skulle have lavet, hvis du ikke var kommet," sagde han, "skriv når du kan igen." "Det skal jeg nok, og det må du også gerne gøre," smilede jeg og åbnede døren. Justin nikkede og vinkede. 

Jeg satte mig ud i bilen og radioen tændte automatisk. Justins sang All that matters kørte. Jeg smilede lidt og kørte hjemad.

Da jeg kom hjem, stod mor og ordnede vasketøj. "April har et anfald, Bieber anfald," sagde mor og rullede med øjnene. Jeg grinede og gik ind på hendes værelse. Hun havde en hel væg med Justin Bieber plakater, og stadig firs ligende. 

"Hvad så, April?" spurgte jeg og satte mig ned i hendes seng ved siden af hende. Hendes dyne var varm, så jeg vendte den rundt. Hun havde ikke sit tørklæde på, så man kunne se hele hendes hoved. Jeg aede hende over det bare hoved og kyssede hende på hendes brændende pande. "Se lige de her billeder," sagde hun og rakte mig sin iPhone. Jeg så billederne jeg havde taget og smilede lidt. Til det billede jeg havde taget af ham, hvor solens sidste stråler ramte hans øjne, havde han skrevet som beskrivelse: having fun in the garden today. Og til det med poolen og solen: wish I could take these pictures. 

De fleste kommentarer var: omg, Justin! Who took this picture?! I love u, baby!

"Opdater lige," kom det var April. Jeg opdateret og endnu et billede kom op; det hvor han posere, som en snobbet model på liggestolen. Beskrivelsen var: Yep (;

"Han har lavet en smiley," sagde April. "Hvorfor er det så vildt?" spurgte jeg. "Det gør han ikke så tit. Gad vide, hvem han var sammen med," mumlede hun. "Ja. Nå, lille skat. Du skal sove," sagde jeg og puttede hende ned under dynen. "Godnat," hviskede jeg. "Godnat." "Og drøm om Justin Bieber," smilede jeg. April nikkede smilende. Jeg gik ud af værelset efter at have slukket lyset og fandt ind i stuen. 

Far og mor sad og så fjernsyn. Der stod en kande te på sofabordet og to stearinlys var tændt ved siden af.

Jeg hældte noget te op til mig selv og drak lidt. Det var med lakris smag; en af min yndlings. 

Min telefon vibrede i mit skød:

From Justin

Seen the pics? ;)

From me

Yes. Very pretty 

From Justin

Because u took them. I have to sleep now.

From me

Sleep tight

From Justin

U too :)

___________________________________________________________________________

Så har Justin og June mødtes!

Kan man egentlig sige det? Nå, men håber I kunne lide kapitlet. 

Er der nogle der har ideér til et fælles navn til dem? Altså, jeg har ikke rigtig. Kun Just, men det betyder jo kun, så nogle ideér? Bare kom glad!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...