Feel again

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2014
  • Opdateret: 6 okt. 2014
  • Status: Igang
At være 18 år giver det jo nærmest sig selv; fest, venner, veninder, høj musik, flirt og tømmermænd. Det er der bare ikke rigtig plads til i June Carelyns liv. Hun arbejder hårdt på en designer karriere ved en meget kendt designer samtidig med, at hun har en kræftramt lillesøster, som hun ville gøre alt for. Det, at arbejde tolv timer i døgnet og være 2. mor derhjemme, er ikke nemt, men June prøver at skjule det og lade det være. Samtidig med hendes lave selvværd kan hun ikke lide, at vise følelser for nogen. Lige pludselig dukker der en person op, der vidst selv ikke skulle interessere sig i følge June på grund af hans image. June ændrer sig; hun bliver mere åben, smilende og åbner øjnene op for det unge liv hun faktisk har.

33Likes
39Kommentarer
3653Visninger
AA

24. Kapitel 24

 

 

"Under the stars, she took my hand and said,
"Love you, need you, need you here to stay."

 

Memphis ~ Justin Bieber feat. Bis Sean

 

Det var blevet fredag og jeg var på vej over til Catherine. 

Jeg havde glædet mig til at komme derover, for vi havde ikke set hinanden i lang tid. Jeg havde efterhånden kun brugt tid sammen med Justin, så alle var lidt lukkede ude på grund af dét. 

Jeg kom op til døren og bankede på. Miley begyndte at gø hysterisk. Hendes gøen var skrap og lige til at få ondt i ørene af. 

Catherine kom til syne i døren med rullende øjne og Miley på armen. 

"Heej," sagde hun lidt småtræt. "Hey," grinede jeg. Miley hoppede op ad mig og sagde små glade lyde. 

"Hårdt mor liv?" spurgte jeg. Catherine kiggede på Miley og op på mig. "Oh yes."

Vi gik ind på hendes soveværelse og satte os i sengen. 

"Okay, jeg har en lidt stor ting at fortælle," sagde jeg. Catherine satte sig til rette og ventede spændt. "Justin og jeg har besluttet-" "At splitte op? Ikke være sammen? Bollevenner?" Jeg stirrede lidt underligt på hende. Hun løftede hænderne, som tegn på 'Jeg siger ikke mere'. "Dog ikke. Mere... finder sammen," svaret jeg og smilede. Catherine lagde hovedet lidt forover, rynkede panden, men sagde ikke noget. 

Jeg havde forventet, at hun ville fare op og råbe. Hun ville være glad og skrige. Miley ville blive vild og lege med. Jeg ville også begynde at skrige og vi ville holde i hånd imens vi hoppede op og ned i takt. Men det eneste hun gjorde, var, at stirre tomt på mig.

"Wooow, skru ned for skrigeriget. Naboerne bliver sure," sagde jeg ironisk. "Hvorfor er du ikke glad?" "June, tror du jeg sagde, at du skulle passe på for sjov?" spurgte hun i en alvorlig tone. Jeg bed mig i læben. "Nej." "Nej, vel? Jeg sagde det, fordi du skulle passe på ham. Han er kendt, han kender ikke til ægte kærlighed." 

En træls og irriteret følelse steg op i mig. 

"Undskyld, hvad?" "Jeg har ikke brugt tid med ham, men jeg vil råde dig til at holde dig fra ham," sagde hun. "Du kender ham ikke," svaret jeg. "Nej, og det behøver jeg heller ikke." "Catherine," sagde jeg, "du kender ham ikke. Han er det bedste i mit liv." "Jeg prøver bare at passe på dig." Hun så ekstra alvorlig ud. "Ved at bede mig holde mig fra min kæreste?" spurgte jeg med en vild arm bevægelse. "Kunne du i det mindste ikke bare prøve at spille glad, og gemme der der til du er alene?" "Du er min bedste veninde. Jeg er bare ærlig," prøvede hun. "Jeg synes, det er en dårlig ting at være ærlig omkring mit forhold, hvis du ikke har noget godt at sige," bed jeg. 

Catherine gemte ansigtet i hånden.

"Han er blevet anholdt. Han kom for sent til en koncert - hvis ikke flere - på grund af, at han lå og kneppet med Selena Gomez. Han ryger sig skæv. Han opfører sig som en komplet idiot og han lavede sjov med, at han trak sig tilbage," sagde hun, "han er fucking slidt op. Han er ikke god mere, okay? Han er ikke et ordentlig valg, June Carelyn." "Han er blevet anholdt, ja. Han kom for sent, ja. Han røg sig skæv, ja. Og han jokede med sin tilbagetrædelse, ja." Jeg kunne mærke tårer oversvømme mine øjne. "Men jeg elsker ham ualmindeligt højt. Jeg er ikke hel, når vi er adskilt. Og det må folk tænke hvad de vil omkring. Jeg er ligeglad. Vi er ligeglade." Catherine stod og kiggede lidt på mig. "Du er blevet svag under hans varetægt. Knepper ham godt? Er det derfor, I stadig er sammen?" Hun fnøs hånligt. "Du er ikke den samme June, som du var engang." 

Følelsen af sorg og følelsen af vrede blev blandet sammen indeni mig. Jeg havde lyst til at slå hende. Men i stedet kom dét, jeg nok mindst havde forventet ville komme fra min mund. 

"Fuck dig," sagde jeg, "fuck dig." Jeg drejede om på hælen. Mit hår fløj sikkert ind i hovedet på hende, men jeg var ligeglad. Jeg skulle bare over til Justin så hurtigt så muligt. 

Jeg satte aggressivt speederen i bund og kørte. Catherines blikke og ord forfulgte mig hele vejen hen til Justins hus. Men lige så snart jeg stod og hamrede på døren forsvandt de som en vindstød på en varm sommerdag. 

Justin åbnede forvirret døren. Hans hår sad overhovedet ikke. Det var pjusket og strittet i alle retninger. Man kunne se igennem hans hvide tshirt. Han fugtede hans læber imens han lidt undrende kløet sig i håret. 

Jeg trådte de to skridt frem der var i mellem os. Jeg lagde forsigtigt mine læber mod hans. Han var vidst ret så forvirret, fordi han ikke gjorde noget de første sekunder. Efter det bakkede vi ind i huset og han smækkede døren i. 

Jeg trak ham med ovenpå - hvilket var lidt besværligt at kysse og gå baglæns på samme tid. 

"Hvorfor så hurtig, babe?" spurgte han da vi hurtigt lige skulle have vejret. Jeg kiggede ham i øjnene. "Fordi jeg har lyst." Justin stirrede helt forkert på mig. 

Vi fortsatte ind i hans seng og jeg smed mig ned i sengen. Justin fulgte efter og lagde sig ovenpå mig, men holdte vægten på sin ene arm. 

Det var meget intimt og jeg var alt for tændt til at tænke på andet, end Justins læber der nu kørte tværs ned over min hals og videre nedad mod min mave. 

Jeg havde en  følelse i kroppen der bare bad om mere og mere og mere. 

Justin hev sin tshirt over hovedet og mine hænder gled ned af hans mave. Hans blik fangede mit og et sus skød igennem mit underliv. Jeg trak i hans sølvhalskæde, hev den helt ned indtil des kolde kæde ramte mit bare kraveben. Hans læber åbnede blidt mine og vi åndede ind i hinanden og rev os bare med. 

Levede i nuet.

Hans varme hænder forsvandt om bag min ryg og spændte min bh op. Følelsen af at han gjorde det, var til at få gåsehud over. Han smed bh'en på siden af sengen og kiggede lidt på min helt bare overkrop. 

"Du er så smuk," hviskede han. Jeg fnøs lidt og pressede ham ned mod mig. Hans hånd lagde sig mod min kind og kørte langs min læbe og hele vejen ned af min krop. Jeg spændte i mine benmuskler af bare lyst.

Han begyndte at trække tre fingre op i mig. Jeg stønnede ind i hans mund. 

"Er du sikker på det her?" spurgte han. "Så sikker som man kan blive." "Jeg mener det, babe." "Det gør jeg da også." Han kiggede på mig. "Det er-" "Justin?" afbrød jeg. "Ja?" "Knep mig." Hans øjne glimteret i mørket også nikkede han. 

 

***

 

Den næste morgen skinnede solen. Jeg lå stadig i Justins arm, som nok var ret død efter den samme stilling i fem timer. Jeg lå bare og kiggede ud af vinduet. Nød Justins duft, hans nærvær, hans brystkasse der hævede og sænkede sig under mit hoved og tanken om nattens hændelser. 

Efter lidt tid kunne jeg mærke Justin bevæge sig lidt. 

"Er det overhovedet muligt for mig at vågne før dig?" spurgte han træt. Jeg grinede lidt. 

Jeg vendte mig rundt. "Jeg skulle have været på arbejde for tyve minutter siden," smilede jeg og kyssede ham. Justin smilede og kiggede op og ned af mig. "Hvad er det smil for?" spurgte jeg. Justin kiggede mig i øjnene. "Jeg er glad." Jeg rystede på hovedet ad ham og hoppede ud af sengen.

"Jeg burde faktisk have været hjemme i nat," sagde jeg. "Hvorfor?" spurgte han. "Vi skal til nogen meget vigtige prøver med April i dag," svaret jeg. "Held og lykke," smilede han lidt sorgmodigt. "For første gang siden hendes tilbagefald, er jeg ikke ved at dø af skræk." Jeg spændte min bh. Justin nikkede og rejste sig op. Han kom over til mig. Hans hænder gled ned af min overkrop og lagde sig bag på min ryg. Han trak mig op til sig og holdt fast. Jeg havde tårer i øjnene.

Det havde jeg normalt tit, når folk snakkede med mig om April.

"Jeg elsker dig," hviskede han i mit hår. "Jeg elsker dig mere," hviskede jeg tilbage. "Det er umuligt, fordi jeg er ældre og større end dig, så jeg har derfor mere plads til at elske dig." "Det er meget muligt, men jeg er pige og det siger ligesom det hele." Han smilede til mig.

Da vi havde fået tøj på, gik jeg ned for at lave morgenmad. Justin redte sengen og gjorde sig klar. 

"... boom clap og jeg kan ikke mere af den tekst," kom det halvsyngende ude fra trappen. Et par hænder lagde sig på mine bryster, og et hoved på min skulder. Jeg hvinede og vendte hovedet mod Justin. "Klar til morgenmad?" 

Et par timer senere stod jeg på dørtrinnet.

"Hils April og ønsk hende al mulig held og lykke, okay?" sagde han. "Det skal jeg nok," svaret jeg. Han fjernede mit hår fra skulderne og trak mig ind til sig. Jeg lod mine hænder finde hinanden på hans ryg og låse sig fast til ham. Han kærtegnede min ryg med sin tommel- og pegefinger. Vi stod sådan i nogle minutter. Jeg havde for alt i verden ingen lyst til at give slip nogensinde. 

"Hvis vi ikke snart slipper hinanden, smelter vi sammen," hviskede han, som en oplysning. "Hvis det sker, ville det ikke gøre mig noget," hviskede jeg. Min stemme knækkede over. "Det ville det nok, hvis vi kom sådan i byen." Jeg grinet. 

Så løsnede han sig og kiggede mig i øjnene. "Er du nervøs?" "Jeg kan mærke mine ben ryste," fortalte jeg. Hans ansigt blev alvorligt. "Hun er stærk." "Det er kræften også," peb jeg. Justin tørrede mit øje med sin finger. "Jeg har en god mavefornemmelse." "Ja, det var vi haft de sidste tre år," sagde jeg og fjernede en vildfaren tåre. "Nu har hun menstruation. Du sagde selv, det var et rigtig godt tegn." Jeg nikkede, "man har vel altid bange tanker, ikk?" Han nikkede og kyssede mig på panden. 

Jeg trak vejret dybt og smilede så. "Jeg elsker dig, Justin." "Jeg elsker dig, June," smilede han svagt. "Os to for altid. J og J." Jeg nikkede. "J og J for altid." 

 

***

 

Vi sad alle fire på gangen udenfor Aprils læge, Dr. Stavad. Mor prøvede ihærdigt at bevare roen, men det var tydeligt, at hun var pissenervøs. Far sad bare med et blad med sammenpresset læber. April stod og svingede med armene. 

"April Carelyn?" Vi rejste os alle op i samme sekund. Så kiggede vi på hinanden. Klumpen voksede i min hals. April havde et utrolig trist udtryk i hovedet. Jeg tog hendes hånd og vi gik ind. 

"Hej, alle sammen," sagde Dr. Stavad. Vi satte os alle fem ned og ventede på at Stavad begyndte at tale. Det var nervepirrende. Den stilhed der lå over os. Den sagde noget dårligt. 

"Okay," sagde han og folede sine hænder. "Vi har modtaget prøvens resultater og kan konkludere at..." det ikke går fremad. April dør nok indenfor de næste par måneder. Jeg beklager. 

Sådan havde jeg troede, han ville sige de sidste fem år, men havde i stedet sagt at det gik okay, men at hun ikke ville blive rask indefor de næste år. Bullshit blandet med noget godt = okay.

April sad med store øjne. Mor havde fælet en tåre. Far sad bare og stirrede på Stavad. Dr. Stavad smilede. Og mig? Jeg var forvirret. 

"Er det rigtigt?" spurgte mor. 

Enten var April erklæret rask eller var hun på vej i modsat retning også var Dr. Stavad en ualmindelig ond person, fordi han smilte. 

"Ja," svaret han, "Aprils resultater er så gode, at der kun er få behandlinger endnu. Med andre ord: April er 93% rask." "Jamen..." Mor begyndte at smile, men far afbrød hende: "Hvorfor kun 93 procent?" "Fordi vi lige har modtaget de resultater. Og hun lige skal have syv behandlinger endnu," svarede Stavad. Far nikkede. Vi sagde farvel til Dr. Stavad. 

Da vi kom ud på gangen, var vi stille lidt. Nok på grund af de nervøse tanker om mødet, også svaret på resultaterne. 

"Fuck," mumlede April. "Fuck." Vi vendte os imod hinanden på samme tid og hun hoppede op på mig. Vi skreg, råbte, hoppede, dansede, græd, smilede, græd, hvinede. Vi var lykkelige. Mor og far stod bare med armene om hinanden og snakkede lavt. 

April flåede sin bruneparyk af. 

"Kom," sagde far og vi gik alle sammen ned i byen. Folk gloede underligt efter os. Mest på grund af Aprils manglede hår... også nok fordi vi alle smilede som sindsyge. 

"Jeg er rask," sagde April. Hun smagte på ordene. "Jeg er rask.." "Ja, du er," græd mor og omfavnede hende. 

Det mest sørgelige ved det sætning, var, at hun ikke havde været det siden hun var seks - for syv år siden. 

Jeg smilede, snøftede og græd. 

Jeg var verdens lykkeligste person. 

 

***

 

Følelsen af lykke. Følelsen af glæde. Følelsen af en kæmpe sten der var lettet fra mit hjerte. Følelsen af at ville græde og grine hele tiden. Alle de følelser blandet sammen, var helt ubeskrivelig vidunderlig.  

"Hvad synes du om Kelvin?" Jeg grinede. "No way. Du har ligesom været model for det mærke." "Jamen Kelvin med K?" "Justin, jeg vil ikke have en søn der hedder dét, du har flashet ret meget for, okay?" smilede jeg. "Fint," sukkede han, "Bo?" Jeg knækkede sammen af grin. "Det er da et navn," grinede han. "Skat," grinede jeg, "jeg elsker dig." Han smilede mere seriøst og kyssede mig.

Hans bløde læber fik det til at sitre i hele min krop. Hans hænder kørte rundt på min ryg og i håret. Han satte sig ned med mig ovenpå sig. Jeg låste mine ben fast rundt om hans liv og arme på hans nakke. 

"Busted," sagde en pigestemme. Så lød der noget klikkende. Vi trak os lidt fra hinanden. Benjamin og April stod og så lidt grinende på os. Benjamin kiggede på den gyldne iPhone. "Jeg synes, I skal lægge det her billede ud som debut." "Det stemmer jeg også for," sagde April. Benji rakte den til Justin og vi kiggede på billedet. Justin nikkede importeret. "Bestemt!" "Hjem og fappe til det?" jokede Benjamin. Justin grinede, hvor April og jeg bare kiggede på hinanden. "Det kan man aldrig vide," svaret Justin. Jeg dasket til ham. Vi begyndte alle at grine.

"Ej, seriøst. Skal vi lægge det ud, babe?" spurgte han. Jeg kiggede en ekstra gang på billedet, imens jeg overvejede det. "Ja." Han kiggede ekstra på mig. Han holdt en hånd frem. Jeg greb den og gav den et lille klem. Han gik på instagram og trykkede lidt rundt på skærmen. 

"Jeg troede aldrig, jeg skulle overvære Justin Bieber lægge et billede ud på ig," hviskede April. Benjamin lagde en arm om hendes skulder. "Din Justin er lige her." "Det ved jeg," smilede hun. 

"Så er det nu, June." Justin kiggede mig i øjnene. "J og J for altid," sagde jeg. "J o g J for evigt og altid," sagde Justin. "Maybe 'J and J' will be our always," smilede jeg jokende. Han grinede lidt og trykkede på knappen. Billedet kom frem og likes tikkede ind. "Done is done," sagde April og dobbelt klikkede på hendes mobil. 

"Done is done, og jeg fortryder det ikke," smilede jeg og Justin kyssede mig. 

___________________________________________________________________________

Ååååååmg!

Hvor længe er det lige siden, jeg har lagt noget ud?

Mindst en milliard år, am I right.

Det er jeg ked af, og kan desværre ikke fortælle, at det bliver bedre :(

Men hvad synes I om kapitlet? 

Sad med en tåre eller to i øjet, da jeg skrev at April blev rask :')

Elsker jer virkelig højt ♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...