Feel again

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2014
  • Opdateret: 6 okt. 2014
  • Status: Igang
At være 18 år giver det jo nærmest sig selv; fest, venner, veninder, høj musik, flirt og tømmermænd. Det er der bare ikke rigtig plads til i June Carelyns liv. Hun arbejder hårdt på en designer karriere ved en meget kendt designer samtidig med, at hun har en kræftramt lillesøster, som hun ville gøre alt for. Det, at arbejde tolv timer i døgnet og være 2. mor derhjemme, er ikke nemt, men June prøver at skjule det og lade det være. Samtidig med hendes lave selvværd kan hun ikke lide, at vise følelser for nogen. Lige pludselig dukker der en person op, der vidst selv ikke skulle interessere sig i følge June på grund af hans image. June ændrer sig; hun bliver mere åben, smilende og åbner øjnene op for det unge liv hun faktisk har.

33Likes
39Kommentarer
3711Visninger
AA

15. Kapitel 15

 

 

"Oh girl I got a secret place that we can go

'Cause I really wanna be alone

And baby nobody else gotta know

Just meet me later all alone."

 

Heartbreaker ~ Justin Bieber

 

Justin ville komme over senere idag, og April var ved at flippe helt ud; hun havde været inde ved mig flere gange om natten, for at høre, om han ikke snart kom. Mor kunne ikke forstå hendes humør, men far sagde bare, at det var peburtenten der talte. De skulle heldigvis alle tre ud og besøge en anden familie - en af April gode veninder, som også var kræftramt. April var lidt træt af at hun ikke var hjemme, når han kom, men på den anden side, var hun glad for at han havde trukket vejret der hvor hun boede, havde hun sagt. 

"Og husk nu den autograf, ikke?" minede hun mig om for sjette gang. "Det skal jeg nok, April. Smut nu og hils Sarah fra mig, okay?" svarede jeg. "Det skal jeg nok," nikkede hun, "vi ses senere." "Ja, hejhej." Jeg vinkede til dem da de kørte afsted. 

Jeg gik tilbage på mit værelse og fortsatte med at rydde op. Mit bord var et stort rod og bøjlerne på mit tøjstativ var fyldt med forskellige tøjdele og var på randen til at falde ned - de fleste var røget ned. Jeg var færdig med bordet og gik igang med tøjet. Jeg tog det hele ned, lagde det på sengen og hang pænt op igen, imens jeg fandt et passende sæt tøj. Jeg tog min lange grå maxi kjole ned og hoppede i den. Mit hår havde irriteret mig hele morgenen, klistret sig fast til min hals og været elektrisk, så jeg satte det op i en knold. 

Det ringede pludselig på døren og jeg skyndte mig ned og åbne. Justin stod udenfor og smilede, da han så mig. "Hey," sagde han. "Hej," smilede jeg tilbage og åbnede døren lidt mere. Han kom ind og vi gik op på mit værelse. "Sket noget siden sidst?" spurgte jeg. "Siden for tre dage siden?" spurgte han, "næh, egentlig ikke." Jeg fniste lidt og bed mig lidt i læben. "Hvordan går det med dig?" spurgte jeg. Han rørte lidt ved sit øje, der stadig var lidt blåt. Hans læbe var også stadig smadret, men ellers så han nu fin ud. "Tjo, jeg synes ikke det gør ondt, bare mere nervøs for at nogen uvelkommene får øje på det." "Er det virkelig det først du tænker?" spurgte jeg overrasket og gik over til ham, "om de får øje på det?" Justin bed sig i den raske ende af læben, fjernede blikket fra mit og nikkede lidt. Jeg tog let fat i hans hage og drejede hans hoved i min retning. Et sus skød hele vejen gennem min krop, da hans blik fandt mit. Jeg rømmede mig, selvom hans blik var fangende. Jeg kiggede lidt på hans ansigt for at tjekke skaderne, men den måde han smilede til mig på, fik mig bare til at stirre ind i hans øjne. Jeg blev varm indeni og havde egentlig bare lyst til...

En høj, træls lyd fyldte stilheden og Justin trak sin iPhone op ad lommen. Han mimede undskyld og gik ud på badeværelset.

Jeg trak vejret dybt og tog mig til hovedet. 

Hvad har jeg gang i?

Justin kom ud igen. "Undskyld." "Det er okay," skyndte jeg mig at sige. Justin kom hen til mig igen: "Blev du færdig med at kigge på skaderne?" Jeg nikkede lidt, og løsrev dog selv blikket denne gang. "Hvad er det du har der?" spurgte han og snittede det nederste af min øreflip med fingeren. "Det er et modermærke," svarede jeg. "Jeg troede, at det var et ekstra hul til øreringe." Han tog blidt fat med pege- og tommelfinger. "Jeg har kun to huller der, men også et heroppe." Jeg pegede på det sted lige over der hvor det går ind i øret. "Hvorfor bruger du det ikke?" spurgte han og rørte ved det næsten sammenroede hul. Jeg trak på skulderne. "Jeg synes, det ser sexet ud, når piger har det," smilede han lidt skævt. "Synes du, at jeg skal finde ringen der passer til?" Justin nikkede ivrigt. Jeg gik over til mit - nu ryddelige - skrivebord og åbnede skuffen, tog æsken med øreringe op og fandt ringen. Jeg gik over til spejlet og pressede den ind i hullet. Det var smertefuldt og det nev forfærdeligt i hele øret. Jeg fik den igennem og satte låsen i. "Flot," smilede Justin. 

Han smilede stadig et specielt, roligt smil også slog det mig pludselig; det smil, så lidt flirtende ud. En kuldegysning løb mig ned ad ryggen. Justin kiggede forvirret på mig. "Hvad er der galt?" "Ikke noget," løj jeg. "Come on, ser jeg virkelig så slem ud?" "N-nej, det er bare... dit smil," sagde jeg, "det er pænt." "Så pænt at du ser skræmt ud..?" Han rynkede brynene. "J-ja," stammede jeg. "Jamen tak?" Hans blik var stadig forvirret. 

Jeg vendte mig væk fra ham og gik over til min telefon. 

From me

He's here, I'll get the auto later <3

Hun svarede hurtigt igen:

From April

Perfect! Give him a kiss from me <3

From me

I think a hug is better

From April 

Whatever, give him a hug from me then.. I can give him the kiss later :)

"Hvem skriver?" spurgte Justin. "Bare April," svarede jeg, "hun vil gerne have en autograf." "Selvfølgelig da! Hvor er hendes værelse?" "Hernede." Jeg åbnede døren og gik ind til April. Justins blik gled over hendes vægge der var fyldt med ham. "Hvad vil du herinde?" spurgte jeg og slog ud med armene. "Har hun et billede af mig i ramme eller noget..?" "Øh, ja," svarede jeg og trak det frem, "her." "Har du en sprit touch? Eller bare en normal sort touch?" spurgte Justin. Jeg gik ned i køkkenet og vendte tilbage med en touch i hånden. "Tak," sagde han og skrev noget på billedet. Han skrev også på en plakat og en lille poster på hendes natbord. "Så," sagde han og satte låget på touchen. "Bare læg den," sagde jeg og nikkede mod hendes kommode. 

"Kom," sagde Justin. "Hvad skal vi?" spurgte jeg. "Det får du at se, men du vil elske det." Han snakkede imens han trak mig med nedenunder. "Vent, vent, vent," bremsede jeg ham, "jeg skal lige have en jakke på og mobil." "Klart nok," sagde han og gav slip på min hånd. Jeg gik ovenpå igen, fandt min sorte læderjakke, solbriller, nøgler og mobil. Jeg låste af og vi gik ud til Justins bil og satte os ind. 

Vi kørte i noget tid, længere og længere ud af Atlanta. Der var marker og højt til loftet. 

"Justin, gider du fortælle mig hvor vi er på vej hen?" spurgte jeg. "Jaaa, vent og se," smilede han. Jeg sukkede og rettede mig lidt i sædet. 

Vi kom lidt længere ud, og han drejede ind til venstre på en grusvej. Man kunne høre sten, sand og grus knuse og knase under bilen, imens vi kørte. Der lå sommerhuse på begge sider, men der så tomt ud i alle af dem - intet lys, planterne var døde og græsset var knæ højt. 

Vi stoppede pludselig med at køre og Justin åbnede døren og steg ud. Jeg kiggede lidt forvirret rundt og steg dog også ud. 

Justin stod med hænderne i lommerne og smilede lidt til mig. "Kom," sagde han og nikkede ind imod huset, vi stod foran. 

Han hev et bundt nøgle op af lommen og låste op. En lugt af træ og sommer strømmede ud til os og vi tråde ind. Vi kom ind i en lille entré med 90'er stil. Justin førte videre ind i et i stand sat køkken. Køkkenet var moderne med hvide vægge og skinnende, sorte gulve. Der var små vinduer ud mod garagen og der stod en lille skraldespand ved døren. Køkkenbordene var hvide på skabene og sorte på overfladerne. Der hang hvide træ skabe over køkkenbordene med sorte, runde håndtag. Der var fire køkkenborde også drejede det til venstre med endnu et bord og en håndvask. Køleskabet stod imellem to køkkenborde og der stod et lille plastic bord i hjørnet.  Ellers var der ingen personlighed i køkkenet; ingen blomster, ingen billeder, ingen Justin-duft. 

Justin gik videre uden en lyd. Jeg fulgte efter. 

Vi kom ind i et større rum - med en lysebrun farve på væggene. Der stod tre sofaer i grå; to små og en lidt større. De små var placeret overfor hinanden og den større stod imellem dem. I midten af det var der et sort sofabord med et rundt fad med stearinlys. Bagved stod der et flyet og et par guitar hen ad væggen. Der var også et fjernsyn, det hang på væggen og en pejs der var brun med et par billeder på. Gardinerne var lange og snittede gulvet, de var lysebrune - en venlig, gammel farve. Over ved flyet var der franske døre i brun også. det eneste nye ved stuen var sofaerne, fjernsynet og bordet. Men jeg kunne godt lide den gamle stil - det fik mig til at slappe af. 

"Kom," sagde Justin, som det første siden vi kom. Vi gik videre, der var flere rum nedenunder, men vi fortsatte ovenpå. Op ad en bred trappe der snoede sig op. 

Den første dør var nærmest for foden af trappen, som vi gik ind i. Det var et studie. Mørke vægge, mørke billeder med plader indeni - priser, Justin havde vundet. Der var et stort vindue i midten og en mikrofon bagved i et lille, men rummeligt rum. Det lignede et meget typisk studie. 

Vi gik langsomt forbi badeværelset, som vi kun kort kiggede ind til; spabad, stor bursenisen, hvide vægge, marmor gulve og flotte billeder. 

Justin skubbede en dør op og jeg mumlede svagt et wow. Der stod en stor seng rykket lidt ud ved væggen til højre med et natbord på hver side med en normal lampe på. Sengetøjet havde idylliske farver; mørke, men rolige og behagelige farver; gul, rød, lyserød og blå.  Bagved stod en reol med priser igen. Pokaler, plader, skulpturer, glas, tallerkener. Væggene var stadig hvide, men venligere mere rolige.  Overfor sengen stod et lille bord med gennemsigtig bordplade og en lille, lysebrun puf ved siden af. 

"Du skal se det mest fantastiske," sagde Justin og trak ned i håndtagene på de franske døre til altanen. Jeg tråde ud på altanen og smilede, imens mit blik gled rundt over det hele. 

Jeg lod mine hænder falde ned på gelænderet. Haven var noget for sig selv. Træerne slyngede sig op ad hinanden, lænede sig op ad hinanden med frodige, grønne, friske blade. På nogle af de mindre træer var der lyserøde blomster på. Der stod en enkel bænk under tre træer med de lyserøde blade nede i bunden af haven. Man kunne nok se en del derfra. Der voksede blomster i alle farver rundt omkring på græsset. Græsset var nyslået - og meget pænere end alle de andre haver, vi kørte forbi - og perfekt grønt. Det eneste møbel i hele haven, var bænken. 

"Wauw, Justin," sagde jeg. "Kan du lide det?" spurgte han omme bag mig. "Om jeg kan lide det?" gentog jeg med et lille grin. "Jeg elsker det." "Det håbede jeg også på," smilede han. "Hvor har du fundet det her sted?" Jeg kiggede stadig med store øjne på haven. "Jeg faldt bare over det på nettet," svarede han. "Så du tænkte bare: Wow, det her må jeg sgu købe! Eller hvad?" "Okay, nej. Jeg ledte måske lidt... men det er så lang tid siden - faktisk ledte mig og Selena efter det sammen. Da vi gik fra hinanden, glemte vi alt om det. Jeg er først lige kommet i tanke om det - her for nogle måneder siden. Lige før min anholdelse. Jeg tog herud, ligeså snart Scooter, min mor, andre venner, familie ville lade mig være. Jeg indspillede sange hele tiden, sang min vrede ud. Det var kun få der faktisk kunne bruges, men det hjalp på det hele. Jeg har selv fået hele haven på benene igen. Selv slået græs, plantet blomster. Det var mit escape, det her sted... jeg er i en hel anden verden, når jeg sætter mine fødder her," fortalte han. Jeg smilede for mig selv. 

Justin kom op ved siden af mig. "Se lige solen derude." Jeg kiggede ud mod horisonten. Solen var på vej ned og der lå små, lyserøde skyer omkring. "Wow," mumlede jeg igen. "Alt er virkelig wow herude," hviskede Justin. "Ja." Vi var stille i noget tid, imens vi nød solnedgangen. "Hvornår har du sommerferie?" spurgte han efter en lang pause. "Øh," sagde jeg, "i slutningen af juni, men de kan godt kalde mig ind igen." "Undskyld, hvad?" Justin rynkede øjenbrynene. "Jeg sagde, at de godt kunne-" "Ja, jeg hørte det godt," smilede han, "men kalde dig ind igen? Så er der ikke så meget ferie over dét." "De har kun gjort det en gang," svarede jeg. "Whatever, jeg ville være træt af det." "Jah..." jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. "Kom, jeg har købt mad," sagde han og forlod altanen .

Jeg gik med ned i køkkenet. Justin var ved at tage madvarer ud af køleskabet og lægge det på bordet. Det var en bevægelse der gik igen fem gange; op i køleskabet, ned på bordet, op, ned, op, ned og så videre. 

"Jeg vil gerne være med, så længe du ikke fortæller mig noget skræmmende," sagde jeg. Justin grinet kort. "Jeg skal nok lade være." "Godt." Jeg gik hen til ham og tog noget kød frem. "Hvad skal vi egentlig lave?" spurgte jeg. "Pizza." "Okay." Mit blik løb over skabe og skuffer, indtil jeg fandt en kniv. 

Justin puffede til mig med hoften, da han skulle have noget oppe i et skab tæt ved mig. Jeg troede, det var med vilje så jeg puffede igen. Justin kiggede forvirret på mig, og jeg sendte ham bare et bitchy udtryk. Han fnøs snobbet. "Move, skatter," sagde han med overlegen stemme imens hans hofte skubbede mig langt væk. "Move selv, honey," gav jeg igen og puffede til. Han grinet og vi stod og puffet lidt til hinanden. 

Da vi blev færdig satte vi os udenfor på bænken.

Justin lagde hovedet lidt tilbage, så det kunne hvile på bænken. Han trak vejret dybt og lukkede øjnene. Jeg betragede ham imens han ikke så noget. Hans lange øjnevipper der lå afslappet på det nederste af øjet. Den måde han trak vejret på. Hans tunge der gled over læberne. Hans hænder der lå folede over maven. Han åbnede øjnene lidt med blikket rettet mod mig. Jeg skyndte mig at kigge væk og bide mig selv i læben. Han udstødte et grin igennem næsen. "Hvad?" spurgte jeg. "Ikke noget," smilede han, igen med lukket øjne. "Du er bare sød." Jeg kløede mig nervøst i håret. 

"Mig og Selena tager ud og spiser imorgen," sagde Justin, "vil du med?" Jeg blev stiv i kroppen. "Øh, ellers tak." "Hvorfor?" "Jeg skal noget andet," løj jeg. Justin satte sig lidt op, lod albuerne hvile på knæene og rettet sig mod mig. "Hvad er der galt, June? Hver gang jeg bringer noget op med Selena, bliver du tavs og vil aldrig med på vores ture." Jeg følte mig dum og tarvelig. Han stirrede for meget.. jeg følte mig lille. "Jeg vil da også gerne med, men jeg skal bare noget andet," sagde jeg. Det stak i maven. "Seriøst?" spurgte han, "for jeg tror, at du slet ikke har nogen planer." Jeg kiggede lidt rundt og havde lyst til at løbe væk. "June." Justin tog mine hænder i sine, jeg blev overrasket. "Hvad end det er, kan du fortælle mig det. Jeg dømmer ikke, og jeg bliver bestemt ikke sur." "Jeg lovede bare at holde mund," sagde jeg og gjorde at for at undgå hans blik. "Jeg er ligeglad, det rører dig tydeligvis og du har svedige håndflader, så." Jeg blev varm i kinderne, men det forsvandt hurtigt. "Kan du huske til den fest, hvor Selena og jeg mødtes?" Justin nikkede. Jeg trak vejret dybt og begyndte at forklare: "Da du gik for at hente drinks, spurgte jeg for første gang i hele mit liv først. Jeg følte mig stærk og modig. Jeg spurgte hende, hvor længe I havde kendt hinanden, og hun svarede på en hård snobbet måde.  Jeg blev ret overraskede, men spurgte bare videre. Hun vrissede ad mig og sagde, at du bare brugte mig som tidsfordriv og at du ikke engang kunne lide mig. Da du kom tilbage, opførte hun sig normalt igen." Justin var stille, han så skræmt ud, forvirret. Han kom til sig selv og kiggede på mig. "For det første: Du ved udmærket godt, at jeg ikke bare bruger dig, fordi jeg ikke har andet, ikke?" - jeg nikkede - "Godt. For det andet: ved jeg slet ikke hvad hun havde i tankerne, eller hvorfor hun sagde det. Jeg skal nok snakke med hende snart - ja i morgen. Men hvorfor har du ikke sagt noget før?" Jeg trak på skulderne, "jeg ville ikke sladre." "Hør, hun pressede dig. Du har ingen grund til at være bange for hende, okay?" "Okay," sagde jeg og smilet lidt.

Justin så ud til at være ude af sig selv. Han kiggede hele tiden rundt i haven og gnuppede sine hænder op og ned af sine lår. Han vidste tydeligvis ikke, hvad han skulle gøre af sig selv - han ville sikkert med at bande, slå på ting og råbe til han var alene. 

"Justin, hvis du er sur, så må du gerne vise det," tilbød jeg. "Seriøst?" Jeg nikkede. "Pis, en bitch," vrissede han gennem sammenbidte tænder. "Hun er nok bare paranoid, og tror at jeg stjæler dig eller noget," prøvede jeg. "Alligevel! Hun har aldrig opført sig sådan før," svarede han. "Der har jeg ikke noget at sige." Jeg trak lidt på skulderen. "Næh." Justin bed hårdt sammen og man kunne se at han spændte i kæben. "Skal vi gå ind igen?" Jeg rejste mig og nikkede. 

Justin lagde en arm om mine skuldre. "Tak," hviskede han i mit øre. Jeg vidste ikke, hvorfor han sagde dét, men jeg blev alligevel varm i hjertet.  "Altid, Justin." 

___________________________________________________________________________

Lidt kort kapitel, men følte ikke lige for at sætte mere ind :)

Regner desværre ikke med, at der kommer nyt i denne uge, men vil bestemt arbejde på et! 

Er det ikke bare awesome at holde fri torsdag, fredag OG mandag? Det synes jeg, maaan. 

Martin i Paradise hotel smed kuglen? -.- synes det var ledt! Hvad synes I?

XOXO 



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...