Magi af guld

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 feb. 2014
  • Opdateret: 4 feb. 2014
  • Status: Igang
Kate er bortført og husker ingenting. hun bor ved en anden familie og bliver kaldt Lisbeth. hun har aldrig skåret sig eller er begyndt at bløde. Alt dette har noget at gøre med hendes virkelige familie. men det får I at høre om i historien.

0Likes
0Kommentarer
46Visninger
AA

2. den sande historie

Den syvende dag sad Lisbeth og tænkte på om hun nogensinde ville få mad og drikke, men hvordan havde hun overlevet alle de dage uden vand. Hun kiggede ned på alle de biler der kørte nede foran huset. Skulle hun dø som ti-årig? hvis hun kunne komme ud ad vinduet, og hoppe ned i trafikken ville hun blive kørt ned. Det ville i det mindste være bedre end at sidde deroppe resten af livet. Lisbeth åbnede vinduet, det larmede og hun fik ondt i ørene af de mange høje dyt, men en stemme kom nede fra fortovet og nåede tydeligt igennem larmen og op til Kate. ,,Kate, hop ned jeg griber dig! Det er ikke så slemt" Lisbeth krøb ind igen, det kunne ikke passe, var det øjet? Hun stak hovedet ud ad vinduet og så en stor dreng der stod med spredte arme. Han havde sort hår og brune øjne ligesom Lisbeth, og hun lænede sig længere ud over vindueskarmen, kan hun komme længere, Lisbeth skreg og troede at hun skulle dø, hun mærkede jorden under sig og det hele blev sort. Hun så en mor med sine børn bag sig, en lille dreng og to små piger, men den ene var kun en baby. En høj mand stod og ville have et af de små børn. Den lille baby skreg da manden tog hende og fløj væk. Mørket var tæt da Lisbeth vågnede, hun var sulten, tørstig og træt. Et lys tændtes i nærheden og kom tættere på, det var drengen der havde tændt et stearinlys og satte det ved siden af hende. Tænk at hun var i live. ,,Undskyld Kate, men du kom så uventet. Jeg var nødt til at skynde mig at helbrede dig før du døde helt." Sagde drengen. Lisbeth var målløs, havde drengen virkelig reddet hende, hun havde jo været bevidstløs. Og hvem var... Kate? ,,øh du må være meget sulten, skal jeg hente noget brød" spurgte drengen. Lisbeth nikkede ivrigt, hun kunne ikke sige noget for hendes hals var så tør. Drengen kom hurtigt med et stykke brød. ,,Vand?" Spurgte han, og så løb han igen og kom derefter tilbage med noget vand. Da Lisbeth havde spist og drukket spurgte hun: ,,hvem er du?" Det spørgsmål overraskede drengen meget ,,sig mig Kate, kan du ikke genkende din bror Jack" Lisbeth var lamslået. Jack, Jack, hun kendte ingen der hed Jack. ,,Hvad? Jack? Hvem Jack?" Stammede hun forvirret „og hvem er Kate?" Drengen virrede med hovedet og sagde: „du er Kate. Jeg er Jack, og vi er søskende!" Men Lisbeth var stadig imod det. „I må have fået fat på den forkerte pige jeg hedder Lisbeth, ikke Kate!" Sagde hun. ,,Dit navn er Kate, den pige der forsvandt for ti år siden, medlem af min familie. Gyldent blod!" Sagde Jack, han tog en kniv og skar sig i fingeren så blodet sivede ud, helt gyldent, ligesom Lisbeth's da hun skar sig på glasskåret. Lisbeth havde nu altid været sikker på at hun ikke hørte med i familien derhjemme. Jack lignede hende også meget, det kunne være.... Nej umuligt. „Jamen jeg har hele tiden boet der... Hjemme!?" Sagde Lisbeth. Jack så ud til at han var kommet over det latterlige spørgsmål „...det er sådan at vi, familien Hopper har en kraft til at hele folk med magi. Men efterhånden prøvede folk at kidnappe dig, en lille baby, for at kunne tage magien fra dig når de havde haft dig i ti år. Det lykkedes én mand at få fat i dig, men det var svært. Han var nødt til at tage dig med til det hus du har boet i siden, og bliver kaldt Lisbeth, men dit virkelige navn er Kate" fortalte Jack. Lisbeth kom i tanker om det syn hun så da hun var bevidstløs. „Så det var mig, den lille baby!?" Spurgte Lisbeth, som nu vidste at hun hed Kate. „Jeg nåede lige akkurat at få dig væk fra det skrækkelige hus før det blev din fødselsdag..." Jack fortalte bare videre, men så hørte de et skrig, og Jack var nær faldet om kuld. „Jeg tror at der er nogen der har brug for hjælp!" Sagde Jack. Kate ville med, men Jack mente at det var for farligt, han rejste sig op og gik ud i mørke, så var han væk. Kate sad længe og stirrede ud i mørket. Hvor var de egentlig. Hun prøvede at gå den vej Jack havde taget og så snart ud på byen fra en høj klippehule. Nede foran hendes hjem stod en mand og råbte, det var den høje mand fra drømmen. Hun så ned mod et hav med høje bølger. Havnen var langt væk fra hende. Manden råbte, og Kate så at Jack var i kamp. Men som hun stod og kiggede på manden så han op mod klipperne, Kate skyndte sig ind, og håbede på at han ikke så noget. Hun skyndte sig tilbage til lyset, brødet og vandet. Hun turde næsten ikke trække vejret. Kate så en skikkelse komme gående, var det den høje mand, skikkelsen blev tydeligere og tydeligere. Til sidst stod han der. Manden. Han rakte hånden ned mod Kate. „Lisbeth! Hvad laver du heroppe?" Sagde han blidt, men utålmodigt „tag min hånd!" Kate krøb endnu længere tilbage i mørket, og mærkede væggen. ,,ikke dig!" sagde Kate, og mærkede modet stige op i sig. „Hvad tænker du på du skal hjem nu..." Sagde manden. „Din onkel hun faldt om. Det eneste hun huskede var at hun hed Kate og hun ikke hørte til. Den høje mand der stod foran hende måtte være hendes... Stedfar. Men da hun skulle tage hans hånd, besvimede han, og bagved stod en dreng med en stegepande i hænderne. Nu huskede hun det hele. Den høje mand, Jack, drømmen, øjet og alt hvad der var sket. ,,Kom, vi må skynde os væk før han vågner" sagde Jack. Man kunne se det skinnende blod løbe fra mange sår. Han måtte have været i en alvorlig kamp. Jack tog Kate i hånden og løb. Da de nåede ud til kanten af hulen, blev Jack helt hysterisk. ,,Hvad gør vi, jeg kan ikke svømme!" Han stirrede ned i havnen. ,,hvis vi springer ned, drukner jeg" Kate var heller ikke god til at svømme. Hun fik pludselig ondt i ryggen, det hele blev sløret. Det var som om noget voksede i hende. Smerten stoppede da den var aller værst. Kate rørte bag på sin ryg, hun mærkede fjer, massere af dem. ,,Kate, du har fået vinger!" Råbte Jack. ,,Hvad? Ka'... Kan det være rigtigt!" Svarede Kate. Hun strøg igen fjerene på hendes ryg og vidste ikke om det var virkeligt, eller en drøm. ,,hvad sker der?" Manden var vågnet. Der kom en skikkelse gående inde fra klippehulen. ,,SPRING!"        
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...