Especially for you - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 feb. 2014
  • Opdateret: 2 dec. 2015
  • Status: Igang
Emmali Sophie Carter, bliver bare kaldt Emmy, bor i New York og har længe sparet sammen til en ferie til England, så hun kan komme over og besøge sin bedsteven Jason Chambers, der flyttede for 1½ år siden. Kan 6 måneder i Englands hovedstad ændre alt? Emmy ser frem til en sommer fuld af sol, strand, liv og glade dage med Jason og måske et par nye venner. Men kan 5 drenge, der allerede har taget hele verdens teenagers hjerter med storm, også ende med at få Emmys? Én ting er sikkert; Efter denne sommer bliver det aldrig som før. *bemærk venligst at jeg startede på denne historie for lang tid siden og derfor er Zayn stadig med i den da han får en betydning senere*

19Likes
1Kommentarer
952Visninger
AA

5. Where have you been?..!

2. juni 2014

Part 2


 

"Jeg keeeeder mig!" Igen Louis? Vi har nok set 2 film, og drengen keder sig igen. "Hvad vil du så lave?" Liam strækker sig og kikker på Louis som nok også har mere opmærksomhed end den store fladskærm foran os alle sammen.

"Vi kender jo ikke rigtigt Emmy... så vi kunne lege 20 spørgsmål?" Tal da lige tredje person der... Liam kikker på mig som tegn på det okay, og tilbage får han et lille nik.

Hurtigere end du kan sige Flødeboller med smartis og kakao har Niall slynget det første spørgsmål ud

"Hvad er dit efternavn?" "Carter" kort og kontant men sandt. Jeg skulle da blive digter?

"Hvor gammel er du?" "18 men om cirka end en måned 19" Jeg smiler ved tanken om det snart er min fødselsdag, uh jeg glæder mig!

"Forældre?" Uha dårligt emne Styles. Jeg kikker ned på mine hænder da mine ringe pludselig er blevet meget spændene.

"Undskyld det var alts-" "Nej, det okay, øh. Det bare et lidt mærkeligt emne for mig..-" jeg klør mig i håret "- min mor ved jeg ikke rigtigt hvordan jeg skal forklare men hun er ikke en del af mit liv længere. Og min far han arbejder som chef i et stort firma, men han prøver så godt han kan, at bruge tid med mig og være der for mig.." Min stemme dør der ud af, da et minde om min mor kommer tilbage.

Min lille hånd strækker sig efter håndtaget på døren til stuen. I min anden hånd har jeg en tegning til mor som jeg lige har tegnet. Mor er ikke i stuen, så i køkkenet? Ja der var hun! Mor står ved skabene og putter noget i næsen. "Se hvad jeg har moar!" siger jeg og tramper men til hende med mine lyserøde kanin sutsko. Men mor vender sig bare om og tager et par slurke fra et vand glas. "Gå ind og se noget fjernsyn, så kommer mor og ser din tegning om lidt" siger hun og jeg løber ind i stuen igen for at finde fjernbetjeningen. Men den er væk. Pist væk. Hvor mon den er blevet af? Jeg kikker på kommoderne, under sofaen, men den er der bare ikke! Uh, skufferne! Jeg løber hen til kommoden igen, men snubler og falder lige på maven ned på det hårde gulvtæppe, men der er noget under tæppet? Jeg løfter kanten af tæppet og under finder jeg nogle små poser med noget hvidt pulver inden i. Jeg ryster posen lidt og den siger en sjov rasle lyd, jeg begynder at grine og gøre det igen. Men fjernbetjeningen jo stadig forsvundet! Jeg lader tingene ligge og rejser mig op og for at begynde at rode i skufferne, hvor jeg finder mere hvidt pulver med den sjove lyd! Men den ene af poserne var åben, og det hvide pulver fløj ud til alle sider. "Sneee!" hviner jeg da det meste af stedet jeg står på er fyldt med det hvide pulver. Det ligner jo sne! Med mine små kluntede hænder får jeg åbnet en til pose og fyldt gulvet med det. Og en til, og lige en mere! "Emmali Sophie Carter hvad i alverden laver du!?" råber mor ovre fra stue døren og hun ser rigtig sur ud. "Ups.." jeg kikker ned da mor kommer trampene hen til mig. "Er du klar over hvor vigtigt det her er for mor?! Det nix pille Emmy skat" Pludselig går døren op og fars velkendte stemme lyder "Så jeg hjemme!" mor stivner "Far!" hviner jeg og skynder mig ud til verdens bedste mand, og hopper op i hans arme. Sammen går vi ind i stuen hvor mor stadig sidder med det hvide pulver. "Hva fan.. Hvad er det her Katherine?" far snakker til mor som om hun er meget lille, "James lad mig nu forklare!" siger mor og vender sig om, hendes øjne er helt underlige. "Emmy min pige, gå ind på dit værelse så kommer jeg om lidt" siger far og jeg går ind på mit værelse.

Næste dag kom hun hverken og hentede mig i børnehaven eller var der hjemme.

Da jeg så blev ældre fandt jeg ud af at hun var stof misbruger og var blevet sendt et andet sted hen + havde fået frataget forældre myndigheden over mig.

Mig og far flyttede til et andet hus og jeg fik en barnepige som var som den storesøster jeg aldrig fik. Anna hed hun vist.

"Emmy? Emmy.. Emmy hallo!" Jeg kikker forvirret på Harry der sidder foran mig og knipser med fingrene. "Ja. Ja hvad..?" "Du var helt væk mand" Griner Zayn så nu det sjovt? Hvis nu du kunne læse tanker Kloge Åge var det nok ikke lige så super sjovt!

Zayn kikker forskrækket på mig men så ned i skødet. "Ej undskyld! Zayn nogle gange flyver tingene bare ud af munden på mig!" "Jaer.. men hvad i alverden skete der?" Tjo Louis nu skal du se, Harry der spurgte om mine forældre jeg svarede men fik noget aka deja-vu. "Bare nogle gamle minder" jeg smiler overbevisende, "var det alle de 20 spørgsmål?"

"Kæreste?" alle kikker dumt på Harry som kom med spørgsmålet "Undskyld! Men det da altid godt af vide.." forsvare Harry sig og stikker hænderne i vejret som tegn på han er uskyldig, "Enig! Det altid godt at vide om man er single eller ej" istemmer Louis og læner sig afslappet tilbage i sofaen, jeg kikker på dem med ét løftet øjenbryn, underligt spørgsmål alligevel "Okay da hvis det da er så vigtigt at vide, så er jeg optaget" løgn. Men skal vi nu ikke drille drengene lidt... 

"Virkelig?" lyder det overasket fra Harry "jeps den ene hedder Ben og den anden hedder Jerry" mit svar får alle til at se forvirret på mig. Sig mig drenge glemte i hjerne da i stod op? For jeg snakker om Ben&Jerry is...

"Det forstår jeg det altså ikke Emmy! Det er da ondt at være sammen med to på én gang" udbryder Niall. Louis kikker længe og gennem trængende på mig "hun skjuler noget drenge. Hun skjuler noget!-" han snakker med en løftet pegefinger men bliver ved med at holde øjnene på mig "-og det er kun den kinesiske-ultra-kilde-tortur der.."'

Mere høre jeg ikke for jeg springer op af sofaen, og skal lige til at styrte ud af døren, da jeg bliver taget i armene løftet op og lagt på sofaen hvor der hurtigt er 2 hænder der kilder mig for sygt.

Jeg strækker armene op mod Liam, Niall og Zayn der står og ser på for at få lidt hjælp her! Men det skulle jeg aldrig havdet gjort for straks bliver jeg kildet under armene, og bare lige så I ved det er jeg sygt kilden der så jeg skriger af grin, vrider mig men det som det ikke nytter.

Men sjovt nok ryster de bare på hovedet og Zayn ligger armene over kors. Øv, jeg begynder og skubbe hænderne væk igen, "Sig det så Emmy" lokker Louis "Aldrig!" griner jeg og prøver at skubbe ham væk uden resultat. Seriøst, det her gør jeg ikke igen!

"Okay! Ok..ay! Slap af dre..n..ge!" Jeg prøver virkelig at få den til at stoppe men det er svært at grine hysterisk og snakke. "STOP!" Heldigvis lytter de denne gang, puha. "Slap nu af jeg prøvede bare at joke med at jeg elsker Ben&Jerry is... Hold nu op har englændere ingen humor?" "Nååårh " lyder det fra flere af drengene mens min joke går op for dem og de begynder at smågrine omg de er langsomme.

"Nå drenge i må virkelig undskylde, det har været vildt hyggeligt men jeg må se at komme hjem af" Jason må være helt ude af sig selv... "Eeeej Emmy du kan da ikke gå nu!" Niall er den første til at beklage sig, og jeg finder hurtigt ud af at jeg heller må gøre noget inden de tvinger mig til at blive "men i kan få mit nummer og æren at køre mig hjem?" "JEG KØRER" råber Harry lige efter. "Okay.. Skal vi kører?"

#######

"Jas? Jeg er hjemme" råber jeg da jeg træder ind af døren hos Jas, og jeg kan høre fodtrin der nærmer sig.

"Hvor har du været?! Kunne du ikke havde ringet eller noget?" Jo hvis jeg havde haft min mobil.. "Jas min mobil ligger på sofa bordet så nej jeg kunne ikke ringe, og hvor blev du af, pluslig var du bare væk" Jas åbnede munden for at svare men bliver afbrudt af et falskt host, gud ja Harry kørte mig jo hjem og førte mig til døren - hvor han så stadig står.

"Øhh jeg ville bare sige at jeg går nu, Emmy. Og så husk at ring, skriv.. et eller andet så vi kan ses en dag" han vinkede og gik ellers ned mod sin bil igen.

"Jeg ville.. vent var den hvem jeg tror det er?" Jeg trækker på skulderen "Den berømte Harry Styles? Hvordan fanden har fået fat i ham? Nå men jeg ville hente is til os så jeg gik over til isboden på den anden side af vejen så hørte jeg et skrig og så nogle råb, og så var du væk"

"Hvordan fanden kender du Harry?"

"Jo Jas da du hørte skrig...."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...