Especially for you - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 feb. 2014
  • Opdateret: 2 dec. 2015
  • Status: Igang
Emmali Sophie Carter, bliver bare kaldt Emmy, bor i New York og har længe sparet sammen til en ferie til England, så hun kan komme over og besøge sin bedsteven Jason Chambers, der flyttede for 1½ år siden. Kan 6 måneder i Englands hovedstad ændre alt? Emmy ser frem til en sommer fuld af sol, strand, liv og glade dage med Jason og måske et par nye venner. Men kan 5 drenge, der allerede har taget hele verdens teenagers hjerter med storm, også ende med at få Emmys? Én ting er sikkert; Efter denne sommer bliver det aldrig som før. *bemærk venligst at jeg startede på denne historie for lang tid siden og derfor er Zayn stadig med i den da han får en betydning senere*

19Likes
1Kommentarer
955Visninger
AA

6. The Supermarked

d.6 juli 2014


Emmys P.O.V

Dagene hos Jas er gået hurtigt, "Emmy! Kommer du, snegl?" Snegl? Jeg er bare ikke nogen snegl. Jeg skal vise dig hvem der er sneglen.. "Ja Ja!" råber jeg tilbage, nu skal mig og Jas ned og købe ind.. Jubiii!

Ben and Jerry, Ben and Jerry, Ben and Jerry, Ben and Jerry... hvor er de? Jeg går ned mellem fryse diskene. Men de er væk! Altså Ben og Jerry. Jeg kikker lidt rundt og aha! Der var de! I fryse skabene. Ikke fryse diskende. Det vidste jeg da godt.

Jeg hopper over til Jas med isene og smiler stort, men lige da jeg er 2 meter ca fra ham glider jeg i noget spildt stads, og lander lige på ryggen/røven.

Jeg kan høre Jason griner af mig jeg rømmer mig højlydt, for det squ ikke liiige fordi gulvet er den blødeste madres. Av forhelvede..

 


Jason's P.O.V

 Jeg ser lige Emmy komme hoppende hen mod mig, skøre pige, jeg skal lige til at råbe da hun nærmer sig en lille pøl af spildt øl da hun glider i det og lander lige på røven i stadset, og der flyver Ben and Jerry ud over det hele.

Jeg griner så meget at jeg må støtte mig på hylden ved siden af mig, for hendes ansigt da hun faldt! Ha ha!

Da jeg er færdig med mit grine-flip går jeg over for at samle de Ben and Jerrys der ligger spredt på gulvet, og hjælper hende op. Det er faktisk lidt synd for hende, Emmy sender nogle dræber øjne, hvis øjne kunne dræbe.. så var jeg død for længst.

Hun kikker sig lidt rundt, sikkert for at se om der var nogen der så hendes lille stunt, "er det bare mig eller lugter her kraftigt af øl lige her?" Emmy sniffer lidt rundt, "det ikke bare dig, det er dig" men nej lad da vær med at tro på mig, hun sender mig bare et blik der siger helt ærligt, men så går det vist langsomt  op for hende hvad det kunne være hun gled i. Kinder æg. Host host.

"Ew, du siger ikke at jeg gled i, øl? Adr, nu vil jeg gerne hjem!" Hun skære ansigt, og så går vi ellers op mod kassen.

Åh åh, det her bliver ikke sjovt at fortælle hende...

Vi på gå ben.

"Hvor holder bil.. argh også er det lige idag vi er på gå ben..!" Det sidste kommer meget irriteret ud. Stakkels hende 20 minutters gang smurt ind i øl bag på... nams siger jeg bare!

Efter et kvarters gåtur og kort ind i en tøjbutik hvor vi fik et par rene trusser og bukser til Emmy, fordi hun syntes det var for klamt at gå med øl stinkende bukser og se folks ubehagelige blikke. Jeg bebrejder hende ikke, kasse damen fik vist også ondt af hende for bukserne var på hendes regning. Jeg smækker døren efter vi er trådt ind i lejligheden igen, og går ud i køkkenet for at læsse varende af. Puha det var tungt... Jeg smækker fødderne op i sofaen hvor jeg ellers slænger mig, så er der dømt TV.

 


Emmys P.O.V

"JASON?" råber jeg, hvor er han? Jeg kikker i soveværelset, køkkenet, badeværelset, og en da kosteskabet! Jeg trasker ind i stuen som det sidste sted for at lede, og der ligger han. Som en lille engel der tager sig en morfar. Nååårh, hvad skal jeg så lave? Tik tak, tik tak, tiiiik tak. Jeg skuler op mod uret det er som om tiden gør grin med mig. Hvad skal jeg så lave? Æde? Nej det går ikke hvis jeg begynder at tage på.... Lave overskæg på Jas? Jaaaanej. No no, det ville være tarveligt siden jeg må bo hos ham uden at skulle betale. Være sammen med One Direction igen? Yes! Det blir det! Jeg løber snublende hen til mit værelse for at gribe min mobil og ringe til Harry, og bare lige så i ved det så fik jeg ALLES numre den dag. Og sjovt nok er H det første bogstav i alfabetet, efter drengene i ved. Harry Liam Louis Niall Zayn. Det kan også være ligemeget hvis i ikke forstår det... i mit skøre hoved giver det mening.

Duuuut, duuuuut, duuuut. "Hallo?" Lyden af Liams stemme flyder gennem telefonen. "Det Emmy, du ved fra den anden dag.." Hvorfor blir jeg nu nervøs? Det kunne jo være de ikke kan huske mig, og så er jeg på skideren fordi de sikkert tror jeg er en eller anden sindsyg fan der har fået fat i deres telefon numre. Nej tak. "Emmy? Nårh Emmy! DRENGE DET ER EMMY. Nå undskyld men hva så?" Puha han kan huske mig! Man hørte et svagt "Emmy" råb i bagrunden. "Umh ville bare spørge hvad i laver i dag? For Jason snork sover og jeg keeeeder mig" jeg trækker lidt overdrevet på e'et, men whatever jeg høre en dæmpet latter i den anden ende. "Vi laver ikke noget.. Du må da gerne komme over, hvis du vil selvfølgelig" "Jeg har ikke nogen bil" " så kommer Hazza og henter dig." Wohoo jeg har lige fået en gratis chauffør! Wee.

Ding dong. Den afslappede ringeklokke lyd Jas er så heldig at have flyder gennem lejlighedden. Jeg skynder mig ud for at lukke op sjovt nok. Og der stod Høje Harry. Ej men han er høj... Jeg er kun 170. "Skal vi køre? Eller har du tænkt dig bare at blive stående resten af aftenen?" Ha ha høje Harry... wow det startede lige med H alt sammen! Jeg rakte bare tunge af ham og begyndte en elegant gang ned af trapperne, da jeg kom til der hvor trappen drejer, kikkede tilbage på Harry "kommer du Styles? Eller har du tænkt du at stå der og glo resten af aftenen?" Hah! Så kunne han få lidt af sin egen medicin. "Ha ha, så vi er på efternavn Carter?" 

"ARGH" jeg sparker ned i sofaen da Louis score endnu et mål i Fifa. "Drenge en eller anden: hold ham for øjnene! Så burde han da ikke have lige så gode chancer..." Niall skynder sig hen og holder Lou for øjnene, men nu skal i høre: han vinder stadig.. "Du taber stadig ikke?"  urgh jeg kunne tvære det smil af, men det gjorde jeg ikke. "Guys kan vi ik' lave noget andet. Som alle kan være med til?" Zayn shut up, jeg er lige ved at vinde her.. "Ømh vi kunne spille kort? Leget truth ore dare eller lege gemmeleg!" Interessante ideer Liam. Jeg lægger kontrollereren fra mig, "nåå blev lille Emmy træt af at tabe?" Kom det hånende fra Harry " ej styr dig lige. Det jo bare ikke sjovt når Lou snyder!" Alle begynder at grine, not funny guys. "Hvad skal vi så lave? Jeg stemmer for gemmeleg!" Jeg rækker hånden op, af ren og skær vane, og nu kikker de igen underligt på mig. Suk. "Hvorfor har du hånden oppe?" Nurgh har i set når Niall er forvirret ud? Det er så cuuute. "Øh har i aldrig gået i skole? Man rækker hånen op for at markere sig... I ved" jeg kikker underligt på dem. Har de seriøst aldrig gået i skole? I can not belive that! Endnu et øjeblik er der bum stille. 

"Nååårh! Jo vi har gået i skole, det er bare mange år siden. Vores karriere startede før vi kunne færdig gøre skolen." De nikker alle sammen tykkende til Louis ord. Okay den var ny. "Okay, så skulle vi lege gemmeleg?" Spørger jeg forsigtigt. "Ja klart. Zayn, du tæller" og på 0,5 var Zayn og jeg alene i rummet og drengene spædt for alle vinde, først kikkede vi forvirret på hinanden og jeg forsvandt ind i hans hazel brune øjne, der er bare noget mystisk og spænende over dem, uden at tænke over det gik jeg et mini skridt tættere på ham for at kunne se bedre. Zayn gjorde det samme. Han duftede svagt af after shave og mint. Min mave opførte sig sindsygt, som om zoo lige er flyttet ind, med ekstra mange sommerfugle og elefanter. Påvirket af situationen læner jeg mig en smule frem over. Vi er få centimeter fra hinandens læber. 

"ZAYN KOMMER DU ELLER HVAD?" Vi hopper forskrækket fra hinanden. Hva' fuck? Jeg lader mine hænder glide gennem mit hår og bemærker at de ryster. Whuut? Zayn har jo en kæreste. Tanken rammer mig som en ordenlig mave puster. Jeg kikker over på ham, men Zayn kikker allerede på mig. "Øh de-det her skete aldrig hvis en af drengene spørg okay?" Hans stemme ryster en smule. Så er jeg ikke den eneste. Jeg svare bare med et nik, det er som om min stemme er forsvundet. No way de andre skal vide noget om det her. Jeg bakker ud af rummet ser ham kort i øjnene og ser et blik der forvirre mig sindsygt. Hvad skete der lige? Hvorfor stoppede han ikke? Det er jo ham der har kæreste på. Jeg klemmer mig ind mellem et skab og væggen hvor døren skjuler mig. Min hjerne arbejder på højtryk og mit hjerte ræser der ud af. Jeg kan høre Zayn gå rundt og kalde på drengene, åbne døre og skabe. Pludselig forsvinder døren foran mig. Jeg ser direkte ind i et par hazel brune øjne. Igen. 

Vi står i lang tid inden han stille hvisker "fundet".

 


 

Zayn Malik P.O.V

Vi har besluttet at lave et tweet samtidig, også med Emmy. "Er i klar? På nu trykker alle." "Helt klar Lou" Liam og Emmy snakker præcis samtidig. Jeg får myrekryb som jeg altid gør når nogen taler ens i samme øjeblik. Jeg ryster på hovedet, ruster tankerne ud af hovedet. Eller rettere sagt: prøver. For det hjælper ikke. "3. 2...." Nej vent! Jeg har en stave fejl!" Udbryder Emmy lige inden jeg skulle til at trykke send, "sådan, undskyld." Hun kikker undskyldende rundt, ubevist holder hendes blik lidt længere. Hendes mørke chokolade brune øjne stråler uskyldigt ind i mine øjne. Der er helt stille i rummet indtil man høre Niall slå en lille prut, som vist får alle til at vågne op. Hold så op Zayn! Du har Perrie. Shit jeg har Perrie! Hende har jeg nær glemt. Eller ikke glemt. Men hun er på rejse med pigerne fra Little Mix. "Skal vi ikke bare få det tweet sendt?" Harry er ikke den eneste der er irriteret på det tweet, for vi har siddet de sidset 15 minutter og prøvet at få det sendt. Men så var der det ene galt så dit og dat. "Jo jeg tæller ned" jeg rømmer mig da min stemmer er overaskende hæs, jeg starter ned tællingen, "3. 2...1" jeg stirre ned i min iPhone og trykker på tweet knappen.

Tweet sendt. Informere skærmen mig, jeg kikker på Liam, som først sender mig et blærerøvs smil, men så et spørgende blik. Jeg ryster på hovedet og sender ham et skævt smil. Han lagde sikkert mærke til min opførsel over for Emmy. Men det er sikkert intet. Det var bare en en gangs oplevelse ikke? Eller 3...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...