Especially for you - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 feb. 2014
  • Opdateret: 2 dec. 2015
  • Status: Igang
Emmali Sophie Carter, bliver bare kaldt Emmy, bor i New York og har længe sparet sammen til en ferie til England, så hun kan komme over og besøge sin bedsteven Jason Chambers, der flyttede for 1½ år siden. Kan 6 måneder i Englands hovedstad ændre alt? Emmy ser frem til en sommer fuld af sol, strand, liv og glade dage med Jason og måske et par nye venner. Men kan 5 drenge, der allerede har taget hele verdens teenagers hjerter med storm, også ende med at få Emmys? Én ting er sikkert; Efter denne sommer bliver det aldrig som før. *bemærk venligst at jeg startede på denne historie for lang tid siden og derfor er Zayn stadig med i den da han får en betydning senere*

19Likes
1Kommentarer
954Visninger
AA

2. Great Brittan, here I come!

d. 1. juni 2014


Emmys p.o.v

Jeg smiler som en gal, så er jeg her endelig! I selveste London, dog efter en aaalt for lang flyvetur fra New York men altså, der fik jeg jo sovet lidt så det kan vel være lige meget.

Nu tænker i sikkert er hun taget hele vejen her ned alene? Svaret er både ja og nej.

Ja jeg fløj selv her over, men hallo jeg er altså 18 (snart 19) og nej jeg skal ikke være her alene. Jeg skal besøge min aller bedste ven, der var så elskværdig at flytte hele vejen om på den anden side af jordkloden, eller næsten. Jepper her taler vi om Jason Svadderpande Chambers. Ej det hedder han ikke, men det er lige før han burde...

Jeg går ud af indgangen til terminal 2 hvor Jas havde skrevet han lige har parkeret. Jeg kikker lidt efter en sølv grå bil, spørg mig ikke hvilket mærke for hvis der er noget jeg er dårlig til at huske så er det bil mærker.

Og når man snakker om solen får jeg øje på en middel høj mand solbrændt hud og karse klippet mørke blondt hår - som klæder ham utroligt godt - stige ud af den sølv grå bil ca. 5m her fra nok det tætteste vi har været i 1½ år! 

"Jas!" hviner jeg, og løber smilende mod ham. "Emmy!" svare han og åbner sine arme og griber og svinger mig rundt. Jeg griner højt og krammer ham tæt ind til ham. Hans vidunderlige duft omfavner mig og ren glæde fylder mig helt op. Det her skal nok blive en fantastisk sommer.

Det hele føles dog stadig som en drøm, 1 og ½ år har vi kun haft kontakt over internet eller Skype. "Skal vi se at komme af sted? Eller har du tænkt at blive hængende hele dagen." Her kommer Jasons platte humor så til syne, men jeg nikker ivrigt, jeg glæder mig da til at se hvordan drengen bor! Jeg begynder at gå hen mod bilen og som den godtroende person jeg er, troede jeg Jas var lige bag mig, men opdager jeg hurtigt det er han altså ikke...hva fanden?

Jeg kikker lidt forvirret ud, men mit blik stopper hurtigt ved  det samme sted jeg stod før og Jas stadig står, hvorfor nu dét? Jeg sender ham et undrende blik, men han ryster bare på hovedet og sender et bedre vidende blik tilbage.

Okay nú er jeg helt blank! Han må se jeg er helt lost ud for han peger mod indgangen. Jeg lader blikket glide over indgangen da de stopper ved 1 pink og 1 grøn kufferter + 1 beige håndtaske, ups det havde jeg helt glemt. Hæ hæ, upsi.. jeg kikker på Jas som bare giver mig et tydeligt hint om, at jeg skal se at få flyttet benene og hentet de kufferter, han får bare min fine tunge vist. For helvede det er typisk mig altså.

Jeg trasker tilbage mod bilen og har ikke det mindste travlt. Det har jeg haft hele dagen med at komme afsted nå flyet og så videre. Så nu da jeg endelig er her vil jeg ikke skynde mig den mindste smule! Det skal Jason nok brokke sig over på et tidspunkt.

"Hooold nu op hvor er du langsom Em! Har du planer om at være sådan hele tiden?" "Jeps, nu da jeg endelig er her vil jeg nyde hvert sekund." Han får mit største fjolle smil og jeg hopper ind i bilen, nu har jeg hentet min begage så må han da godt lige putte det ind i bilen. Det har han vel muller nok til. Først da jeg sætter mig ned går det op for mig at rattet sidder i den forkerte side. "Hva prinsesse, har du tænkt dig at køre?" Jason popper op ved siden af mig og leger mr. Klog. "Hold nu op, du ved det er anderledes i New York!" Jeg stiger ude og sætter mig i det "rigtige" passagersæde. 

"Så hvordan er London-livet Jas? Er det alt hvad du drømte om?" Jeg kigger over på ham og venter på svar. "Hmm ja, faktisk. Jeg troede jeg ville møde flere piger men ja.. haha. Men altså det er nemt at få et job, uddannelse er fint sååå ja. Her er meget godt" Han kigger hurtigt på mig mens han nikker, som om han bekræfter sig selv. "Men jeg savner lidt New York..." Jeg smiler. Selvfølgelig gør han det. "Selvfølgelig! Der sker jo noget i New York! Men det må der vel også gøre her siden du valgte at flytte" Han får en albue i siden og han drejer ind på en parkerings plads.

"Så er vi her. Hjem kære hjem" Jason låser op for døren og vi får mine kufferter ind på gæsteværelset som så bliver mit værelse de næste 6 måneder. Yaay så er det pak ud tid! 

Nej det kan vente. Nu er det: hygge med Jason-tid! Jeg vender mig om for at stormen ud til ham men han står stadig i døren, "skal jeg ikke lige give dig en tour guide inden du bliver væk i et skab?" Åh gud.. "Seriøst? Kan du stadig huske det..?" Jeg griner og gemmer mit ansigt i mine hænder mens mindet om mig i 3 klasse der for første gang i 3 klasse skulle hjem til Jason og skulle finde toilettet men gik ind i et skab med rigtig mange jakker. Og jeg kunne ikke komme ud igen.. hæhæ ups. 

"Selvfølgelig kan jeg huske det! Første gang hjemme hos mig i 3 klasse" han griner og viser mig rundt slutter med stuen hvor han har gjort klar med film popcorn og slik. Jeg hviner ved synet og styrter hen i den store sofa. Jas griner af mig men løber efter og hopper ned i sofaen så det hele gynger. "Waarh hvad laver du? Du kunne havet landet på mig!" Siger jeg skinger men griner lige efter, han svarer ikke, bliver bare ved med at grine og begynder at kilde mig. Åh gud det bliver en lang aften. 

 

Jasons Lejlighed:


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...