Skygger Kolliderer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 feb. 2014
  • Opdateret: 3 mar. 2014
  • Status: Igang
En historie om frygt, had og smerte lukket inde bag en smilende facade. Det ville virkelig betyde meget, hvis jeg kunne få lidt respons og konstruktiv kritik på denne her.

1Likes
5Kommentarer
216Visninger
AA

1. Et glas med små stykker glæde

Jeg vender forsigtigt pilleglasset mellem fingrende. Et glas med små stykker glæde. Små, hvide stykker ren, kunstig fremstillet glæde, der rasler rundt i et lille, hvidt glas.

Vær glad. Hans ord runger hult og tomt i mit hoved. Vær glad. Men det er ikke så nemt at være glad, i hvert fald ikke, når man har glemt, hvordan man gør, og det med at være glad, er ikke noget man bare sådan lige lærer igen. I hvert fald ikke uden en lille smule hjælp. Et lille, glædesløst smil vokser frem på mine læber, der er blodige efter mine tænders nervøse gnaven. Vokser og vokser sig større og større, indtil det bliver til en tom latter, der gør ondt helt ind i brystet. Men jeg griner og griner og bliver ved med at grine, indtil jeg får ondt i maven og tårer i øjnene. Jeg griner, fordi jeg ikke ved, hvad jeg ellers skal gøre, og fordi jeg har glemt, hvordan man græder, og ingen har spurgt, om de skal lære mig det.

Til sidst holder jeg op med at grine og tager i stedet et af de små stykker glæde ud af glasset. Jeg vender og drejer det forsigtigt med fingerspidserne - ganske nænsomt, næsten kærtegnende. Så sluger jeg det første lille stykke og mærker glæden og det kolde vand helt ned i min tomme mave. I mit hoved stiger og falder stemmerne i styrke, hvisker og skriger.

Med dirrende fingre finder jeg bladet, der er forsvarligt gemt, i bunden af mit smykkeskrin. Det kolde metal føles velkendt mød mine fingerspidser. Jeg trækker ærmet op, følger forsigtigt nettet af takkede, mørke ar med en finger, som man følgerne årerne i træ. Jeg husker i et glimt, hvordan huden plejede at føles: blød og glat og hvid som mælk, og mærker et skarpt jag af vemodighed, dybt derinde, hvor de små stykker glæde endnu ikke har bedøvet det forræderiske organ, der er årsag til al smerten. Jeg virrer med hovedet og rynker panden. Nej, ikke mere smerte, ikke mere nu. Vær glad, det sagde han, og jeg lovede ham det, og så skal jeg også være ærlig for én gangs skyld og holde mit løfte.

Jeg trykker bladets skarpe side ned i den bløde hud og trækker til, betragter blodet der pibler ned over håndleddet, med en fascination, der næsten skræmmer mig. Smerten mærker jeg ikke meget til. Da snittene flyder sammen og løber ned i vasken, sammen med alt det sorte, der er inden i mig, begynder Tomheden lige så stille at fylde mig op indefra. Stemmerne glider lige så stille i baggrunden - ordene mister deres smertefulde effekt.

 Jeg lukker øjnene, indånder lugten af metal og rust i lange, dybe åndedrag og smiler stille. Men selvom den sorte sø inden i mig siver ned i håndvasken, ved jeg inderst inde, at jeg aldrig kan bløde det hele ud. Søen er uudtømmelig, bundløs og uendelig.

Jeg åbner øjnene, hælder alle de små stykker glæde ud i min blodige håndflade. De glider ned en efter en, mens jeg ignorerer den tiltagende kvalme og smagen af blod. Det er lige meget. Om lidt er det alt sammen lige meget.

Jeg rejser mig svimmelt, med armene strakt ud til siden, og danser rundt i det lille badeværelse, med lukkede øjn, og blodet drypper ned på gulvet, mens jeg snurrer rundt og rundt og skiftevis griner og skriger.

Til sidst kommer tårerne endelig. Varme og våde og med en smag af salt. Jeg kryber sammen på gulvet, i fosterstilling, og græder mens jeg griner, og verden snurrer rundt og rundt omkring mig, ned, ned, ned i en spiral af blødt, beskyttende mørke, der sluger mig. Jeg kæmper ikke imod, ligger bare helt stille og græder. Jeg er så træt, og jeg vil gerne sove. Mørket er så varmt og blødt, fyldt med løfter om aldrig mere at skulle åbne øjnene til en ny dag, og jeg tager villigt imod det, med åbne, forventningsfulde arme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...