LunaRossa

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2014
  • Opdateret: 16 nov. 2016
  • Status: Igang
"Luna Rossa Cielo. Født under den røde måne. Død under den" - sådan står der med små blokbogstaver under Lunas skrivebord. Dette viser sig at få diverse, mere eller mindre, alvorlige konsekvenser, for hendes ellers ganske almindelige hverdag. Men hun ved intet, indtil den gådefulde Noah Hyld Cielo på mystisk vis dukker op, og starter i Lunas klasse. Små sedler dukker op hist og her, og snart har hun flere af dem, end hun kan tælle til. Hun opdager hemmeligheder om personer, hun ellers troede hun kendte. Og ender med at få mere af vide om en helt ny verden, end hun havde forestillet sig - alt i mens den røde måne hæver sig over søen. Men er Noah bare den nye dreng fra klassen? Eller har han noget at gøre med den røde måne, og de små sedler? Og hvem er han overhovedet?

88Likes
174Kommentarer
8816Visninger
AA

6. Kapitel 4 - 23 dage

 

Jeg lader hånden glide over den blanke overflade. Børster de nyfaldne dråber af, og åbner kuverten. 
Mit hjerte hamrer derudaf som en tikkende bombe. Noah er lige forsvundet bag træerne, og har efterladt mig mutters alene med brevet.
Forsigtigt folder jeg det hvide papir ud, og snart ser jeg den selvsamme håndskrift som på sedlen, jeg fik igår. 
Jeg begynde at læse de små sirlige bogstaver. 
Mit hjerte stopper et kort øjeblik for så at hamre igen. 
Da jeg endelig stopper med at læse, kan jeg næsten ikke trække vejret. 
Jeg vender rundt på hælene og styrter hjem. 

Forfærdet træder jeg ind over dørtærsklen, og styrter op på mit værelse, jeg glider ned under min dyne. Jeg ænser ikke engang, at min mor har skiftet mit sengetøj fra sort til hvidt. Jeg lader blot blikket lande på min hånd under dynen, den fastholder stadig det hvide brev. Skriften skræmmer mig fra vid og sans. Hvordan kan han skrive sådan noget?   

Skrækslagende smider jeg brevet ud fra dynen med en hurtig bevægelse. Jeg puster stille ud, og lukker øjnene i. Søvnen overtager mig. 

Da jeg endelig åbner øjnene igen og forsigtigt løfter dynen af mit hoved, står min mor midt på gulvet. Hun læser, men denne gang ikke i 'Den røde måne', selvom den ganskevist er klistret til hendes venstre hånd. Bogen står åben på side 23, og bogstaverne er ualmindelige små, selv herfra kan jeg ikke læse dem, måske står de også i kursiv? 

  "Mor, hvad er det?" spørger jeg, og mit blik lander på papiret i hendes hånd.
  "Jamen dog! Lille ven, det kommer aldrig til at ske." Det er det eneste, hun siger, men en ukendt skygge af frygt sitrer hen over hendes ansigt, og gør hende umulig at stole på.  
Så går hun og lukker døren, efter at hun har smidt papiret over til mig. Forsigtigt tager jeg det op i hånden, men smider det så væk igen, da jeg kommer i tanke om, hvad det er. 

Tankerne fra igår vender tilbage. 
Jeg læner hovedet mod væggen og lader mit blik glide mod mit skrivebord. På det ligger alle sedlerne og brevene, jeg har fået. Langsomt rejser jeg mig, går over mod skrivebordet og læser dem alle én efter én: 

Mød mig ved cykelskuret imorgen, efter skole - O 

Husk! Cykelskuret efter skole - O

Det var Olivers sedler, de var ikke specielt uhyggelige.. Men så er der de andre fra Bror Cielo: 


Er du Luna Rossa Cielo? Hvis du er. Tag dig i agt. Skyggernes hvisken er svær at holde sig fra. Den røde måne vogter. - Bror Cielo

Stop ved søen Luna, der møder du N. - Bror Cielo

Luna Rossa Cielo. Født under den røde måne. Død under den. Tjek under dit skrivebord - Bror Cielo

 

Og så er der den, der ligger på det brune trægulv på værelset. Den sidste seddel fanger min opmærksomhed og minder mig om, at jeg må tjekke under mit skrivebord. Måske er  det bare én, der vil lave sjov med mig og se hvordan jeg reagerer? 

Jeg bøjer mig forsigtigt ned, så jeg lige kan ane bordpladens underside. Mit hjerte hamrer afsted, men da jeg ikke finder noget, ånder jeg lettet op. Men kun ved første øjekast. Jeg skal lige til at rejse mig igen, da mine øjne møder en række af bogstaver, der hjælpeløst er blevet hakket ind i det brune træ. Jeg bøjer mig helt ned, for så at læse det. 
"Luna Rossa Cielo. Født under den røde måne. Død under den," mumler jeg. 

Jeg får lyst til at lægge mig under dynen endnu engang, men undlader det. I stedet går jeg ned i stuen for at stille mig direkte foran mor. For selvom frygten gnaver under huden, så vil jeg have sandheden, og svar. 
Igen sidder hun og læser i 'Den røde måne' . 
  "Mor," siger jeg, "hvem er Bror Cielo?" 

Chokeret ser hun op fra bogen, der går et par sekunder, før hun svarer. I mellemtiden ser hun bare målløst på mig. 
  "Skat, det ved jeg ikke! Ikke andet end at han har skrevet et ubrugeligt brev til dig om en rød måne og din død!" Hendes blik flakker, som om hun søger efter en udvej. 
  "Ved du, hvem han er? Han har trods alt mit efternavn," 
  "Luna, jeg ved igenting om ham! Der er mange i verden, der hedder Cielo til efternavn," siger hun spydigt. 

Men jeg ved, hun lyver. For hendes blik flakker stadig, og jeg er ret sikker på, der ikke er særlig mange, der hedder Cielo til efternavn. Jeg har oversat det på googletranslate, engang jeg 'stjal' computeren. Og det har forklaret mig, at Cielo betyder himmel på italiensk. 
Hvor mange kalder sit barn himmel til efternavn? 

  "Gå op på dit værelse," siger hun så og retter blikket mod 'Den røde måne'. 
  "Du ved godt, hvem han er, jeg kan se det på dig." Jeg kniber øjnene sammen i raseri. 
  "Luna Rossa Cielo! Op på dit værelse nu!" råber hun så.
Jeg løber ud af døren og smækker den så hårdt i, at jeg bag døren kan høre håndtaget falde af. Tro mig, det håndtag har aldrig siddet helt på plads. 

Jeg knytter hænderne så hårdt sammen, at da jeg slipper igen, er der mærker fra mine negle. 
Trappen knirker beklagende, da jeg spæner op af den, og videre ind på mit værelse. 
Mor sidder sikkert endnu engang ligeså fraværende som hun altid gør, uden at bide mærke i, hvad der lige er sket.

 Jeg sukker tungt, og sætter mig på stolen foran mit skrivebord. 
Jeg lukker øjnene i et kort øjeblik, da jeg kommer på en ide. Måske kan jeg google Bror Cielo, og se hvad der kommer frem?
Hurtigt får jeg rejst mig op og listet ind på kontoret, der ligger tæt ved mit værelse. Men jeg må tage computeren stille, ellers opdager mor mig. 

Faktisk må jeg ikke bruge den støvede computer. Jeg tror, det har noget at gøre med, at mor ikke vil have, jeg ved noget om min fortid. Det virker i hvert fald sådan, når hun uafbrudt forbyder mig alt muligt, der ville fortælle mig bare en lille smule om min fortid. Eksempelvis at bruge computeren. Jeg tror ærligtalt også, det er derfor, jeg kun har en kedelig grå Nokia uden internetforbindelse. 

Endelig får jeg sat computeren i stikket. Jeg smutter ud på badeværelset for at hente nøglen derfra, som også passer til min dør, og låser døren til mit værelse, så mor ikke kan komme ind til mig. 

Jeg får skrevet 'Bror Cielo' i søgefeltet. Selvom det går langsomt. Jeg venter et par sekunder, før der kommer noget frem. 
Jeg trykker på 'billeder', da den ikke viser nogen tekstresultater ved søgningen. 

Målløst ser jeg på billederne. Der er en masse billeder af en lille baby, men ingen billeder af nogen, der kunne være 'Bror'. 
Opgivende ser jeg på babyen. Dens grønne øjne ligner mine ret meget, ligesom dens røde hår. Men det kan umuligt være mig. 

Jeg skal til at lukke computeren ned, da jeg ved et uheld kommer til at trykke på Googletranslate. Jeg blinker et par gange og ser forundret på det, der står. 
Luna Rossa Cielo. 
Det er oversat fra italiens til dansk. Forundret glor jeg på oversættelsen. 
Rød måne himmel.   

Med langsomme bevægelser lukker jeg computeren og får lagt den på plads. Så mor har altså altid vidst, hvad Rossa betyder. Det er bare ikke noget hun vil fortælle mig. 

Mit blik falder på brevet på gulvet. Forsigtigt tager jeg det op og læser det igennem igen, på trods af mine rystende hænder. 

23 dage til den røde måne viser sig. 
23 dage til døden 
Nyd dine sidste dag uden månen. 
- Bror Cielo

Hvad er der med mig og den røde måne? 
Hjælpeløst ser jeg på uret over min dør. Klokken er 3 minutter i 7, og jeg har endnu ikke fået aftensmad. 

Hurtigt kanter jeg mig ned af trappen, smører mig en rugbrød med leverpostej. Mor har ikke lavet mad. Hun sidder blot og læser i 'Den røde måne'. 

Og det er der, jeg tager beslutningen, der højst sandsynligvis vil forandre mit syn på livet. 
Og det vil blive besværligt, for hun læser i den hele tiden. Men min fortid skal langt om længe give sig til kende. Blot med en smule hjælp fra 'Den røde måne'. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...