LunaRossa

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2014
  • Opdateret: 16 nov. 2016
  • Status: Igang
"Luna Rossa Cielo. Født under den røde måne. Død under den" - sådan står der med små blokbogstaver under Lunas skrivebord. Dette viser sig at få diverse, mere eller mindre, alvorlige konsekvenser, for hendes ellers ganske almindelige hverdag. Men hun ved intet, indtil den gådefulde Noah Hyld Cielo på mystisk vis dukker op, og starter i Lunas klasse. Små sedler dukker op hist og her, og snart har hun flere af dem, end hun kan tælle til. Hun opdager hemmeligheder om personer, hun ellers troede hun kendte. Og ender med at få mere af vide om en helt ny verden, end hun havde forestillet sig - alt i mens den røde måne hæver sig over søen. Men er Noah bare den nye dreng fra klassen? Eller har han noget at gøre med den røde måne, og de små sedler? Og hvem er han overhovedet?

88Likes
174Kommentarer
8800Visninger
AA

3. Kapitel 1 - O

 

Luften omkring mig er let. Lavendelsæbens duft smyger sig ind gennem mine næsebor. Jeg stryger en rød hårlok om bag øret og lægger børsten fra mig. Tager i stedet en elastik, mens jeg irriteret prøver at flette en fletning. Det har aldrig været min stærke side, det der med at flette. Tilsidst lykkes det mig at få flettet en rodet fletning i siden. Jeg ser opgivende på den og sukker. Tager så elastikken ud og starter forfra. Denne gang lykkes det mig lidt bedre end før. 

Jeg forsvinder ud af badeværelsesdøren og ned i køkkenet. Lader skyggerne alene. Lavendelduften bliver skriftet ud med en tung indelukket lugt af gamle papirer. Mor sidder i sofaen og læser. Bogen hun læser i, hedder "Den røde måne". Hun læser tit i den, og nogle gange irriterer det mig, for det er svært at få talt med hende, når hun bare sidder der, og læser. 
  "Mor?" spørger jeg forsigtigt. 

Hun svarer ikke. Sidder bare og læser i "Den røde måne", med sit gyldne hår bølgende ned over skulderne. Jeg spekulere nogle gange på, om det har noget at gøre med far. Jeg ved ikke ret meget om ham. Kun at det var ham, der gav mig mit navn. Mor har fortalt at 
han var italiener, og at Luna betyder måne på italiensk. Hun har aldrig vidst, hvad Rossa betød. Jeg sukker opgivende. 

Går mod hoveddøren, og når kun lige at se mor kigge op med sine grå øjne. For så at åbne den og gå mod busstoppestedet. Min sorte taske føles tung på mine skuldre, og flere gange må jeg tage den af for ikke at ødelægge dem. Endelig kommer det blå busskilt til syne. Jeg puster lettet ud og stiller tasken på jorden. 

Jeg står længe bare og stirrer ned i jorden. Fuglenes sang er ligeså stille ved at bryde frem, da jeg hører min mobil brumme. Jeg fisker den forsigtigt op af mine hvide bukser. 

Undskyld skat, fik ikke sagt farvel til dig 
Husk mor altid vil elske dig
Mor

Jeg sukker. Endnu engang sukker jeg over mor. Hun er så fraværende. Og så alligevel ikke. Selvom jeg nu har kendt hende i 16 år, er jeg stadig usikker på 'hvem' hun er. Det eneste jeg er sikker på om mor er; hun er min mor, med sit lange bølgende hår, og grå øjne. 
Jeg taster hurtigt en besked tilbage, om at jeg nok skal klare mig. Snart brummer mobilen igen. 

Husk, jeg elsker dig

Jeg forestiller mig mors ansigt. Det er sikkert anspændt, der vil være en rynke mellem øjnene lige over næsen. Jeg lægger mobilen tilbage i lommen, i det øjeblik bussen kommer til syne på toppen af den asfalterede bakke. 
Jeg stiger ind, viser mit buskort og sætter kursen ned bagerst i bussen. Jeg læner hovedet mod ruden, da bussen kører videre. Byens gule huse suser forbi og bliver til en sløret masse. Mine grønne øjne følger alt, hvad der sker.  

Det går et par minutter inden bussen stopper igen. Den slørrede gule masse, bliver igen til huse og haver. En gammel mand står på fortovet, hans ansigt er utydeligt gennem ruden. Jeg smiler, men pludselig farer nogle store sorte skygger hen over den ham. Jeg blinker, og så er han væk. 

Min bedsteveninde, Mathilde, kommer til syne i døren, efterfulgt af Ida og Oliver. Ida fniser, og kærtegner Olivers kind. Jeg når lige at se dem udveksle et kys, inden Mathilde dumper ned ved siden af mig.
Jeg smiler bare tilbage. Jeg ved, at jeg ikke behøver gøre mere. 

  "De er pisse irriterede," siger hun. 
Så laver hun et hovedkast mod Ida og Oliver, så hendes lyse hår flagrer fra side til side.
Der er stille et øjeblik, inden Mathilde spørger: 
  "Har du læst den der engelske tekst?" 
Jeg ryster på hovedet, men tilføjer så: 
  "Skimmet den," 
Hun ryster på hovedet igen, så hendes lyse krøller endnu engang flagrer fra side til side. Så tilføjer hun, at jeg får et problem. 

Bussen stopper for anden gang. Denne gang er det Sofie, der dumper ind. Hun sætter sig et par sæder foran os. Jeg sender Mathilde et spørgende blik, hvorefter Mathilde nikker. 

Jeg får hurtigt spurgt Sofie, om hun vil sidde sammen med os. Det er normalt ikke noget jeg gør. Sofie er en outsider. Klassen upopulære. Men idag, ser hun en smule mut ud, og det skader vel heller ikke, at hun sidder ved vores side en enkelt gang.  

Hun smiler og sætter sig taknemmeligt ved siden af Mathilde. 
Sofie piller lidt ved sine brune lokker og kigger lidt rundt på bussens blå sæder. Men så begynder hun. 
  "Den engelske tekst der, jeg kan virkelig ikke fatte de...."  
Og der er jeg allerde sprunget af. Har lukket ørerne. Og jeg ved, at både mig og Mathilde har fortrudt, at vi lod hende sidde ved os. 

Endelig holder bussen ind, og Sofie stopper sin talestrøm. Bussens dør åbnes, og ind kommer den gamle mand. Hvordan kan han være her nu? Jeg havde jo lige kørt forbi ham? 

Herfra kan jeg se, at hans øjne er grå. Grå. Ligesom mors. Jeg holder længe øje med manden. Men intet sker. 
Kort tid efter stopper bussen ved skolen. Sofie og Mathilde hopper let ud. Jeg følger med, ser efter manden. Men han er væk.  


Sidste time er begyndt. Minutterne går. Krusedullen på papiret vokser. Uret tikker. Mathilde sukker. 

Jeg er efterhånden hold op med at følge med i engelsktimen. Vikaren står alligevel bare og plaprer op om alt muligt på engelsk. Hans mørke krøller hopper op og ned, mens han forklarer. Han har tydeligvis ikke vidst, hvad vi skulle lave. Heldigt for mig. Så kan jeg måske nå at læse teksten færdig? 

  "Nogen der har et bud på, hvad det betyder?" Vikaren har slået over på dansk og ser nu ud over klassen med et spørgende blik. Hans blå øjne er skarpe, og jeg gør mig umage for ikke at se ind i dem. 

Da ingen rækker hånden op, peger han selvfølgelig over på mig. Hans pegefinger er skæv. Jeg sukker, åbner derefter munden for at svare: 
  "Undskyld, hvad sagde du?" 
Vikaren sukker. Vender så blikket mod Mathilde, og hæver øjenbrynene. 
  "Eh.." Kommer det fra Mathilde. 
  "Sig mig! Er der ikke én af jer, der hører efter?" udbryder vikaren. 
Jeg sukker. Det havde han vel ikke regnet med? Det er de fleste lærere holdt op med.

Klokkens skingre toner spreder sig i klasselokalet, og stole skraber mod stengulvet. Jeg letter mig og følger med Mathilde ud af døren. 
  "Det var godt, vi fik vikar på, så kan jeg måske nå at fatte teksten til næste gang," Sofie kommer op på siden af os. Måske var det alligevel en dum ide, at lade hende side ved siden af os i bussen?  

Jeg svarer ikke. Svinger bare min sorte taske over skulderen, og så er jeg ellers på vej mod bussen. 

Jeg sætter tasken fra mig på sædet ved siden af. Mathilde og Sofie kommer et par minutter efter løbende. 
Tavshedens arme har lagt sig over os, og ingen frembringer et eneste ord, før Sofie og Mathilde forlader bussen. Det varer ikke længe før den gamle mand igen kommer ind. Hans blik er tomt, og han styrer lige mod mig. Mit hjerte springer et par slag over, men manden sætter sig på sædet foran mig. 

Jeg puster lettet ud og giver mig til at rode efter mine hovedtelefoner. 
Jeg roder længe, men finder dem ikke. Istedet får min hånd fat på en lille seddel nederst i tasken. Papiret er krøllet sammen. Jeg folder det ud. Manden vender sit ansigt mod mig,
han smiler et smil, jeg ikke kan tyde, og vender så hovedet væk igen. 
Skriften på sedlen er aldeles lille, og jeg må anstrenge mig for at læse den. 

Mød mig ved cykelskuret. 
Imorgen, efter skole. 
- O

Hvem pokker er O?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...