You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

873Likes
1520Kommentarer
1294541Visninger
AA

64. Velkommen Hjem Tøser!

*Alex's Synsvinkel*


Jeg mærkede hvordan Justins læber brændte på min hud, når han placerede et kys på min hals. Vi lå i sengen og jeg var iført noget meget udfordrende tøj, som Justin klart tændte på. Jeg stønnede svagt af Justins berøringer på min krop. Hver gang han strøg sine fingre langsomt ned af min bløde hud, gik der 1000 stød igennem min krop. Justin stoppede op og kiggede på mig og vi fik øjenkontakt. ''Håber at du nød det smukke'' Smilede Justin lumsk til mig. Jeg kiggede undrende på ham og undrede mig over den måde han sagde det på. Døren til soveværelset åbnede sig og jeg så X træde ind. Justin vippede sig af mig og rejste sig op og gik over til X. Jeg lå tilbage i sengen med mit udfordrende tøj på og kiggede undrende på dem. ''Søde Alex.. Justin kunne ikke betale'' Sagde X med et klamt grin. Jeg vendte blikket imod Justin som bare stod og kiggede på mig. X tog sin hånd om på ryggen og da den kom frem igen, havde han en pistol i hånden. Han pejede på Justin med den og mit hjerte satte i galop. ''Justin, hvad fanden sker der?'' Spurgte jeg og satte mig op. Justin kiggede på mig med et lumsk smil. ''Justin har brugt mine penge, udelukkende kun på stoffer'' Sagde X og straks vendte jeg mit blik imod ham. ''Du ville ikke hjælpe mig Alex.. Du kunne ikke engang bede din far om penge, så jeg kunne betale min gæld'' Sagde Justin sukkende. ''Det er forbi Alex!'' Sagde X og ladet pistolen og sigtede igen på Justin. ''Sig farvel Justin!'' Lød det skummelt fra X og uden jeg overhovedet nåede at reagere trykkede X på aftrækkeren...

 
Jeg vågnede med et sæt og bemærkede straks min mobil ligge og ringe på natbordet. Jeg greb ud efter telefonen og kiggede på skærmen. Det var Sandra. Jeg tog mig til hovedet over den drøm jeg lige havde haft. Jeg mærkede hvor varm og svedig min pande var og sukkede tungt. Min mobil ringede ud og jeg så at der var kommet 7 ubesvarede opkald fra Sandra. Jeg lagde min mobil ned på min mave oven på dynen og tog begge hænder op til mit hoved. Jeg bemærkede hvordan min drøm stadig befandt sig på min nethinde, for hver eneste gang jeg lukkede øjnene, så jeg Justin og X stå inde i rummet. Jeg gned mig i øjnene og prøvede at ryste drømmen ud af hovedet. Jeg kiggede til siden og bemærkede at Justin ikke var der. Jeg havde håbet på at han var kommet tilbage i løbet af natten, efter det lort der skete igår. Hvordan kunne jeg også være så dum og lade ham sidde helt alene tilbage, når jeg vidste hvor svært det var for ham at snakke om?. 


Min mobil ringede igen og jeg tog den op og kiggede på skærmen. Igen var det Sandra. Jeg lod min finger glide henover skærmen og satte telefonen til øret. ''Hallo'' Sukkede jeg tungt. ''Endelig man!.. Hvad fanden laver du?'' Spurgte hun mig bestemt og lød temmelig lettet over at hun endelig havde fået fat på mig. ''Jeg sover'' Svarede jeg med min hæse morgenstemme. ''Har du ikke glemt noget?'' Spurgte hun mig undrende. Jeg rynkede panden lidt og tænkte lidt. ''Nææ, hvad skulle det være?'' Spurgte jeg ligeså undrende som hende. ''Hallo man! Vi skal i lufthavnen idag! Vi skal hente Faith og Tracy, om 2 timer'' Sagde Sandra og lød en smule skuffet/ irriteret over at jeg havde glemt det. Hun var ikke sur, men hun talte bestemt til mig, sådan som kun Sandra kan tale til mig.. Jeg kom pludselig i tanke om den aftale Sandra og jeg lavede i sidste uge efter at jeg havde været til scanning. Hun fortalte mig hvornår Faith og Tracy kom hjem og vi aftalte at overraske dem i lufthavnen ved at hente dem og tage ud og spise og hygge med dem, nu hvor de ikke har været hjemme i et godt stykke tid. ''Fuck, det havde jeg helt glemt.. Sorry, jeg står op nu og gør mig klar, vi skal nok nå det'' Sagde jeg og satte mig op i sengen. Sandra grinede lidt. ''Du er fandme utrolig Alex. Hvordan kunne du dog glemme det?'' Spurgte hun mig og jeg fornemmede hende sidde og smile i telefonen. ''Ja, hvordan kunne jeg glemme det?.. Jeg har måske temmelig meget om ørerne for tiden og en del af dem er temmelig uoverskuelige, så det er måske ikke så mærkeligt at den smutter for mig engang imellem'' Svarede jeg stille og lidt småirriteret. Sandra vidste jo godt hvordan mig og Justin gik og havde det for tiden. Dog vidste hun ikke det der skete igår, men det skulle jeg nok fortælle hende senere. ''Hvad er der nu sket?'' Spurgte Sandra en smule opgivende. Altså den pige ikke? Jeg behøvede dårlig nok at sige noget, hun kunne jo læse mig som en åben bog altså!. Jeg mærkede en opkastende fornemmelse og steg hurtigt ud af min seng. ''Jeg forklare det senere, jeg er nød til at smutte nu, jeg skal kaste op!'' Sagde jeg og smed røret på. Jeg kastede min mobil ned i sengen og løb ud på badeværelset og bukkede mig over toilettet. Ej, hvornår fik det her en ende. Jeg var så træt af det her pis, hver eneste morgen!.. 


Da jeg havde fået kastet op, valgte jeg at gå i bad. Jeg havde en smule travlt, da vi skulle være i lufthavnen om 2 timer, helst lidt før, så vi kunne nå at købe flag, som vi kunne stå og vifte med når vi så Faith og Tracy. Gud hvor havde jeg savnet mine piger, men jeg var glad på deres vejne over at de havde fået en lang og sikkert fantastisk dejlig ferie. Det var sjovt som alt det kaos der var lige nu, var begyndt lige efter de tog afsted. Måske skulle jeg bare havde taget med dem, for så havde jeg også sluppet for alt det drama, som der nu havde været og som der uheldigvis stadig var. Nå men, det var jo forsent at lave det om nu. Nu var de snart hjemme og jeg glædede mig sådan til at høre hvordan det hele var gået i Paris. Jeg vidste allerede nu, at de ville spørge ind til hvordan det var gået her, og jeg må sige at de faktisk var gået glip af meget. De var gået glip af at Jason og Sandra var blevet kærester, at jeg var blevet gravid, at Justin og jeg var begyndt at få en masse knas i forholdet... Tænk engang, da de rejste til Paris, var alt perfekt. Alt kørte som det skulle og der var ingen problemer. Nu kommer de endelig hjem efter en lang ferie og så er alt bare kaos.. Ja, velkommen hjem piger!. 


Jeg blev færdig i badet og stod nu og tog tøj på. Jeg havde kort været ude på altanen med et håndklæde om mig og mærket hvor varmt det var. Der var ikke en sky på himlen og solen kogte for vildt. Jeg tog mine lyse cowboy shorts på og en hvid stropbluse som gik til kanten af mine bukser. Jeg tog et par hvide lukkede klipkapper på, da det jo som sagt var brændende varmt idag. Jeg gik ind til mit makeup spejl og ordnede mit hår og mit makeup. Jeg havde ikke taget så meget makeup på idag, da jeg hellere ville blive mere brun end jeg var i forvejen. Min mobil brummede i sengen og jeg rejste mig og greb fat i den. ''Er du klar eller hvad? Vi når det snart ikke'' Skrev Sandra til mig. Jeg kiggede hurtigt på uret og så at vi skulle være i lufthavnen om en halv time. Tracy og Faith ville lande med flyet 10.30. ''Jeg er klar nu. Jeg kører om 5, så vær klar til at jeg henter dig'' Svarede jeg hende og lagde telefonen. Jeg gik ind i stuen og tog mine bilnøgler, nøgler osv og tog det med ind på værelset. Jeg gik ind i mit walk ind kloset og fandt en hvid cardigan som gik helt ned under røven. Den var dejlig behagelig og blød at have på. Dejlig luftig til sådan et vejr som idag. Jeg tog en af mine små tasker. Louis Vuitton, og gik ind på værelset og fyldte mine ting i den. Jeg beholdte dog mine bilnøgler i hånden, da de skulle bruges om lidt. Jeg greb fat i mine Gucci solbriller og tog dem på. Jeg kiggede mig kort i spejlet og godkendte mit udseende. Ikke for at være selvglad, men jeg måtte indrømme at jeg så ret godt ud idag. 


Jeg dyttede med bilhornet, da jeg holdte ude foran Sandra's hus. Jeg havde rullet alle vinduerne i bilen ned, da det var som at sidde i en bageovn hvis jeg ikke gjorde det. Nu var der heldigvis kommet luft ind, så det var dejlig behageligt at sidde her. Jeg satte min arm op ved kanten af det åbne vindue og lagde min hånd i håret til at støtte mit hoved med. Jeg sukkede tungt og trippede lidt med det ene ben, da jeg synes Sandra var pænt længe om det. Fuck, hvor kunne jeg godt bruge en smøg lige nu, for at holde styr på alle mine nerver og tanker. Hvad mon Justin lavede nu? Hvordan havde han det? Hvor var han?.. Jeg hørte en dør smække, hvilket hurtigt afbrød mine tanker. Jeg kiggede til siden og så Sandra komme gående med hurtige skridt imod min bil. Hun åbnede døren og satte sig ind. ''Hey smukke'' Smilede hun og vi gav hinanden et kram. ''Hey'' Sagde jeg og trak mig ud af krammet. Jeg satte bilen i gear og trykkede på speederen og satte kurs imod lufthavnen. ''Fuck, hvor er det varmt idag'' Sagde Sandra og rystede sin cardigan lidt. Jeg nikkede og sukkede og satte igen armen op til vinduet og hånden op til hovedet. ''Hvad er der så galt?'' Spurgte Sandra, som tydeligt bemærkede min sukken. Jeg trak lidt på skuldrende og rystede lidt på hovedet. ''Justin fortalte mig hvad han er ude i igår'' Sagde jeg stille. ''Hvad er det så han er ude i?'' Spurgte Sandra. Jeg sukkede opgivende og gned mig lidt i hovedet og satte mine solbriller op i håret. ''Han har en gæld hos en gut og hvis han ikke arbejder for ham eller betaler pengene til tiden, så får han tæsk.. De gange hvor Justin er kommet hjem med mærker og bildt mig ind at han er gået ind i en dør eller sådan noget pis, så har det været ham gutten som har tæsket ham'' Svarede jeg. Sandra sad lidt uden at sige noget. ''Han skylder 35.000$ væk til ham gutten'' Sagde jeg opgivende og holdte mit blik på vejen. ''Hold da kæft, hvordan fanden kan man ende med at skylde så meget?'' Spurgte Sandra en smule chokeret. Jeg trak lidt på skuldrende. ''Stoffer og så fra et indbrud Justin havde for et stykke tid siden'' Svarede jeg og så helt opgivende ud i ansigtet. ''Hvad skete der ved det indbrud?'' Spurgte Sandra. ''Justin blev bedt om at opbevare 100 g amf piller og sælge dem, dem som han selv tager og dem som gør ham helt syg i hovedet, og så var der nogen der brød ind og stjal dem.. Det var ham gutten som havde arrangeret det hele, så Justin skulle blive ved med at have gæld hos ham og blive ved med at arbejde for ham'' Svarede jeg koldt. Jeg så Sandra sidde og stirre helt forbavset på mig, ud af øjenkrogen. Jeg kiggede kort på hende og så på vejen igen. ''Hvad så nu?'' Spurgte Sandra. ''Ja, igår da han fortalte mig det, ringede der en klokke inde i mit hoved. Sidst jeg var sammen med Jake, kom hans venner og fortalte at de havde været inde i en lejlighed og stjæle 80 g amf piller.. Gæt hvems lejlighed det var som de havde lavet indbrud i'' Sagde jeg og kiggede kort på Sandra. ''Har Jakes venner lavede indbrud i Justins lejlighed?'' Spurgte Sandra overrasket. Jeg lukkede kort øjnene og nikkede og kiggede så på hende og så på vejen igen. ''Ved de ikke at i er kærester eller hvad?'' Spurgte Sandra. ''De vidste ikke at det var Justins lejlighed og de ved heller ikke hvem Justin er.. Efter Justin havde fortalt mig det, tog jeg hjem til dem og råbte og skreg af dem og sagde at de havde lavet indbrud i min kærestes lejlighed. De fortalte mig så, at det var ham gutten som havde fået dem til at gøre det, ved at give dem penge'' Svarede jeg. ''Ved Justin godt det her?'' Spurgte hun mig. Jeg rystede lidt på hovedet. ''Igår, da jeg kom hjem efter at havde været hjemme ved Christopher og skælde dem ud, var Justin skredet'' Svarede jeg. ''Hvorfor?'' Spurgte Sandra. Jeg sukkede svagt. ''Da jeg ville have ud af Justin hvad det var han rendte rundt og lavede, sagde jeg at jeg ville skride fra ham hvis han ikke fortalte mig det, og så var han jo tvunget til at sige det og jeg lovede ham ikke at skride hvis han sagde det, og så da han havde sagt det, så skred jeg, fordi jeg skulle derned og snakke med drengene'' Svarede jeg opgivende. ''Men.. Du mente det jo ikke på den måde.. Du truede ham jo med at slå op?'' Svarede Sandra undrende. ''Ja, men sådan ser Justin ikke på det. I hans øjne så har jeg sikkert svigtet ham og da jeg ringede til ham og spurgte hvor han var, kunne jeg høre at han havde grædt'' Svarede jeg opgivende. Sandra blev igen stille og vidste ikke helt hvad hun sagde. Jeg kunne mærke frustationerne komme op i min krop over den her snak. Jeg bankede min hånd ned i rettet. ''Fuck'' Hviskede jeg lavt. Jeg kunne ikke holde ud at snakke om det her. Jeg rystede svagt på hovedet af mig selv. ''Alex, i skal nok finde ud af det, det plejer i jo'' Sagde Sandra svagt. Jeg sukkede hårdt og rystede lidt på hovedet. ''Jeg ved sku ikke Sandra'' Sagde jeg opgivende. ''Alex, i elsker hinanden og jeg ved, at i ikke vil lade den her situation komme imellem jer'' Sagde Sandra beroligende. Jeg sukkede og vidste ikke helt om jeg skulle tro hende. Der var sket så meget, så tidligt i vores forhold og jeg vidste ikke om det kunne holde til så meget drama og så mange skænderier. 


Vi var endelig nået til lufthavnen og stod nu og så på flag som vi skulle købe i en butik i lufthavnen. Vi skulle både have Franske og Amerikanske flag. Jeg var blevet enig med mig selv om ikke at tænke mere på alt det med Justin. Jeg ville være glad og smilende når jeg endelig skulle se Tracy og Faith igen og ikke virke trist eller irriteret når de nu endelig havde taget sig sammen til at komme hjem fra deres forlængede ferie. Sandra og jeg fandt flagene og gik hen imod kassen. Jeg stoppede dog op da vi nåede til det store åbne køleskab med drikkevare i. Jeg hev 4 red bulls ned og tog dem med op til kassen. Jeg fandt min pung frem og satte mit kort i maskinen og betalte.

 
Sandra og jeg stod ved ankomsthallen og ventede på at Tracy og Faith ville komme ud af den store åbning som førte ind til modtagelsen af kufferter. Jeg tog en tår af min Red bull og sukkede. Jeg kiggede på mit guldur på armen og bed mærke i at de var en del forsinket. Vi havde nok stået her i 15 minutter og ventede og vi kom endda en smule forsent herned. ''Tror du ikke de er kommet ud for længst?'' Spurgte jeg Sandra og tog endnu en tår af min red bull imens jeg stod lændet op af en stor, ryk, rund pæl. Sandra rystede på hovedet og kiggede imod den store åbning hvor de skulle komme ud. ''Nej, de kommer der'' Smilede hun pludselig. Jeg skyndte mig at sætte min red bull og Sandra og jeg begyndte at vifte med de flag vi havde købt. Pigerne så os og begyndte at smile og grine stort. Sandra og jeg stod med kæmpe smil på læben og jeg mærkede en følelse af, at jeg virkelig havde savnet dem ekstremt. De kom hen til os og Sandra og jeg løb imod dem og ind i armene på dem. Vi lavede et kæmpe gruppekram og grinede allesammen. ''Fuck. I har fandme været savnet piger!'' Smågrinede jeg og var så glad for at se dem igen. ''Vi har fandme også savnet jer'' Grinede pigerne. Vi slap hinanden og straks begyndte vi at kramme enkeltvis. Det føltes som et år, at vi ikke havde set hinanden. Jeg stod i Tracy's arme imens Sandra stod i Faith's. Vi grinede en del, fordi vi var så glade for at se hinanden igen. Sandra og jeg byttede, så jeg også kunne give Faith et kæmpe kram. ''Det havde i ikke regnet med hva?'' Grinede jeg over at de jo ikke anede at vi ville være her. ''Nej, det havde vi sku ikke'' Grinede Tracy. Faith tog deres vogn med tasker på og vi begyndte sammen at gå imod udgangen.. 


Vi sad i min bil og var på vej hjem til Faith og Tracy for at sætte dem af. Vi havde allerede nu, hørt alt om deres ferie og om hvordan de franske fyre forsøgte at score dem, udelukkende kun pga at de var Amerikanere. Det havde vi stor griner over. Faith havde selvfølgelig scoret på turen og haft et par fyre med hjem. Typisk Faith. Men kort sagt, så havde pigerne haft en skøn og dejlig ferie og det var det vigtigste. Pigerne og jeg havde aftalt at fejre Tracy og Faith's hjemkomst med en bytur på Penthouse i aften. Det var dejligt at pigerne var hjemme igen. De fik mig til at tænke gode tanker og ikke på alt det lort der var sket. Jeg havde fortalt pigerne at jeg var gravid, imens vi kørte og de startede ud med at være chokerede men endte så med at diskutere om hvem der skulle være gudmor. Jeg grinede bare af dem og sagde at vi nok skulle finde ud af det. Jeg havde ikke fortalt dem om mine og Justins problemer endnu, men mon ikke jeg nok fik det sagt på et andet tidspunkt. Lige nu drejede det sig kun om at holde den glade facade kørende og lades som om at intet var i vejen. 


''Hey, se der'' Sagde Sandra pludseligt og pegede over imod det vi kaldte Multibanen. Man kunne lave alt slags sport der. Fodbold, håndbold, tennis, basket osv. Jeg kiggede derover og så Ryan, Chaz, Jason og Justin sidde på tilskuer pladserne. Jeg bremsede en smule hårdt op og drejede derind. Jeg var nød til at snakke med Justin. Jeg skulle snakke med ham om alt det her rod og forsøge at få ham med hjem igen, for ærligt, så kunne jeg godt mærke at jeg savnede hans tilstedeværelse derhjemme.. 

_________________________________________

Hej allesammen. Tusind tak for jeres dejlige kommentarer og likes, det varmer virkelig meget <3 :) Nogen af jer har spurgt mig om jeg ikke sætter et billede ind af Alex, og der vil jeg bare sige at det gør jeg desværre ikke. Jeg mener at noget skal overlades lidt til fantasien og derfor må i selv danne jer et billede af hvordan Alex ser ud. Jeg beskriver hende jo som en virkelig smuk pige og der kan jo være delte meninger om hvem alle synes er smukke :) Om ikke andet, så kan i jo også forstille jer at det er jeg selv, som er Alex :) Håber i kan læse videre i historien uden et billede af Alex :) Det plejer i hvert fald ikke at være et problem for mig, når jeg læser andres historier :) Tusind tak for jeres søde kommentarer og tak fordi mange af jer er blevet fan af mig som forfatter, synes det er helt fantastisk og jeg havde aldrig nogensinde regnet med at så mange ville synes godt om min historie :) Tusind tak #MuchLove <3 

 

-NetteC

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...