You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

872Likes
1520Kommentarer
1287692Visninger
AA

19. Undskyld?

*Alex's Synsvinkel* 

 

Vi blev allesammen ført ind på kontoret, hvor vi skulle ind og snakke med inspektøren om det der var sket. Vi trådte ind i lokalet hvor hende pigen allerede stod, sammen med sine veninder. Der stod 2 stole foran inspektørens bord. Justin satte sig ned på den ene stol. Jeg skulle til at sætte mig på den anden, da Justin greb fat i mine hofter og trak mig ned, så jeg sad på skødet af ham. Jeg smilede til ham og satte mig ordentligt på hans skød. Justin lagde armene om mig og nussede mit lår. Sandra satte sig ned på den anden stol. Det var jeg glad for, for var der nogen som kendte mig og mit temperament når folk kaldte mig sådan nogen ting, så var det Sandra. Alle de andre stod op af væggen bag os, og pigen og hendes veninder stod ovre bag inspektøren. Jeg kiggede op på pigen, som jeg stadig ikke kendte navnet på. Hun så ud til at hun var okay. Jeg var heller ikke gået så meget amok på hende, som jeg kunne have gjort. 


Det var Jake som havde lært mig, at man skulle slå fra sig og ikke finde sig i noget, dengang han var en rod. Så hvis jeg kom hjem og blev ringet op af ham, så ville jeg bare sige at det var ham som havde lært mig det. Men nu havde jeg været oppe og slås nogen gange før og der sagde han ikke rigtig noget til det. Han kendte mig jo og han vidste hvad jeg ville sige, hvis han begyndte at belærer mig om at man ikke skal slås. Det var heller ikke så tit det skete, men når folk ikke talte pænt eller talte ned til mig, så blev jeg ikke sjov at være i nærheden af. 


''Nåe Alexsandra..'' Sagde Inspektøren og satte sig ned på sin stol. Hun lød meget afslappet, taget i betragtning af situationens alvor. Okay alvor og alvor, pigen så jo ud til at være okay. ''Må jeg så høre hvad din forklaring er?'' Spurgte hun mig. Jeg trak lidt på skuldrende. ''Der er ikke så meget at forklare, er der? Pigen kaldte mig for luder og så gik jeg amok'' Svarede jeg og virkede temmelig ligeglad. Inspektøren, som i øvrigt ved Mrs. Johnson, sukkede. ''Ja, men Emily siger dog noget andet'' Svarede hun mig. ''Nåe, hvad siger hun så?'' Spurgte jeg. ''Måske i selv skulle prøve og snakke om det?'' Sagde Mrs. Johnson og vendte sig om imod pigen, som jeg nu fik afvide hed Emily. Egentlig var jeg ret ligeglad med at tale med hende, men jeg forsøgte at forføre mig ''pænt'' så jeg kunne ikke rigtig gøre andet end at lytte. ''Emily vil du fortælle din version af historien til Alexsandra?'' Spurgte Mrs. Johnson. Hun nikkede og vendte blikket over imod mig. Jeg sendte hende et ligeglad blik og ventede på at høre hvad hendes historie var. ''Ja altså. Jeg kom over til jer for at snakke med Justin, og så beder du mig om at skride og så kan jeg ligepludselig høre at du løber efter mig, og så begynder jeg selvfølgelig også at løbe'' Sagde hun dybt seriøst. Hold kæft hvor hun løj. Jeg begyndte at grine over til de andre som stod op af væggen og som også stod og grinede af hendes forklaring. ''Det passer jo ikke?'' Svarede jeg med et flabet smil og et grin. ''Du kom over og sagde til Justin: Tak for i Torsdags, det var rigtig dejligt, skal vi snart gøre det igen! Og så kyssede jeg Justin og sagde at du godt kunne smutte fordi han er min kæreste og så sagde du at jeg skulle blande mig udenom og det nægtede jeg, så jeg spurgte dig om  hvorfor du ikke bare kunne smutte over til dine veninder igen eller gå ud på et af skolens lokummer og kneppe med en af de fyre du ikke allerede havde kneppet, men som vi hurtigt fandt ud af, så var der ikke ret mange fyre tilbage som du ikke allerede har kneppet, og så vendte du dig om og gik og kaldte mig for luder. Jeg tror, at du håbede jeg ikke hørte det, men det gjorde jeg og så gik jeg efter dig og så løb du og vi endte så ude på toilettet! Husker du det eller er din hjerne brændt væk, med alle de afblegninger?'' Svarede jeg hende hårdt. Mrs. Johnson sad og var næsten helt bleg i hovedet over min forklaring. Nok mest at jeg sagde at hende Emily kneppede med alle fyrerne på skolen ude på toiletterne. Hun rømmede sig og tog en dyb indånding. ''Ja..Det var jo en lidt anden forklaring, jeg ved ikke hvem af jer der taler sandt men...'' Mere nåede hun ikke at sige før Sandra afbrød hende. ''Hallo man. Vi allesammen her, var der fandme. Vi hørte det sku godt, og Alex har ret. Hende der soen flirtede med Justin og da Alex bad hende om at gå og hun endelig gik, så kaldte hun Alex for luder, og det kan jeg fandme godt forstå at Alex går amok over. Jeg havde sku gjort det samme, og hvis der er nogen som er en luder, så det er fandme hende derovre!'' Sagde Sandra vredt og lænede sig tilbage i stolen, da hun var færdig med at snakke. ''Kan vi lige få en ordentlig tone Sandra!'' Lød det surt fra Mrs. Johnson. ''Det er jo rigtigt forhelved, hun ligger og knepper alle fyrerne ude på lokummerne'' Svarede Sandra hende igen med et grin. Jeg begyndte at grine lidt hen imod Sandra og vi gav hinanden low-five. Det her var jo også virkelig til grin det her. Vi sad og diskuterede om hvem der knalder hvem, og det har intet med sagen at gøre. Mrs. Johnson sukkede opgivende. Hun sad lidt og kiggede på os. ''Så det jeg kan forstå er at pigerne blev uvenner over dig, Justin?'' Sagde hun imod ham. Jeg begyndte at grine flabet. ''Nej for helved. Er du helt væk eller hvad. Jeg gik amok på hende fordi hun kaldte mig luder. Jeg er sku ligeglad med om hun knepper alle fyrene, bare hun ikke knepper min fyr'' Svarede jeg irriteret. Justin begyndte at grine og aede mig på låret. Jeg vendte hovedet imod ham og smågrinede lidt til ham. ''Men det lyder som om at Emily allerede har været sammen med Justin, er det korrekt?'' Svarede Mrs. Johnson. ''Ja det er korrekt, men det var før at jeg var sammen med ham.. Hvorfor snakker vi overhovedet om det her.. HUN kaldte MIG for luder fordi jeg bad hende skride væk fra os, og derfor gik jeg amok.. Er det ikke derfor vi sidder her? Altså fordi jeg gik amok på hende?'' Spurgte jeg irriteret. ''Jo, det er det jo sådan set'' Sagde Mrs. Johnson. ''Godt så'' Svarede jeg og lænede mig tilbage på Justin. ''Emily, er det rigtigt du kaldte Alexsandra det ord?'' Spurgte hun Emily. Jeg grinede indeni mig selv, fordi hun sagde ''det ord'' og ikke luder. Det lød sku lidt sjovt. ''Ja, det er rigtigt'' Sagde Emily stille. Mrs. Johnson kiggede hurtigt på mig og jeg smilede tilfreds. ''Så synes jeg at det er på sin plads, at du siger undskyld'' Sagde Mrs. Johnson til Emily. Emily nikkede og kiggede på mig. ''Undskyld jeg kaldte dig for luder, det er jeg ked af'' Sagde hun forsigtigt. Hun lød virkelig som et lille barn, da hun stod der og blev bedt om at sige undskyld til mig. Jeg nikkede til hende. ''Tak'' Svarede jeg flabet og rejste mig op. 


''Hey har du ikke glemt noget?'' Spurgte Mrs. Johnson, da jeg var på vej over til døren for at gå ud. Jeg vendte mig om. ''Hvad?'' Spurgte jeg koldt. ''Skal du ikke også sige undskyld?'' Spurgte hun mig. Jeg udtrykte den berømte ''Tss'' lyd og smilede flabet. ''Jeg siger sku ikke undskyld!'' Sagde jeg koldt. ''Hvorfor ikke?'' Spurgte Mrs. Johnson. ''Hun bad sku da selv om det!'' Svarede jeg. ''Men nu har hun sagt undskyld, hvorfor kan du så ikke?'' Spurgte hun mig. Jeg stillede mig over til bordet og satte mine håndflader på det. ''Fordi jeg skal ikke sige undskyld fordi nogen beder mig om det. Jeg siger undskyld hvis jeg selv vil!'' Sagde jeg lavt og temmelig ondt. Jeg rejste mig op igen. ''Kom guys, lad os skride'' Sagde jeg og åbnede døren. ''Alexsandra, kom lige her'' Sagde hun bestemt. Jeg sukkede. ''Og i andre kan godt smutte ud nu'' Sagde Mrs. Johnson. Folk begyndte at gå ud af døren og jeg gik tilbage hen til stolen og satte mig ned. ''Pres'' Hviskede jeg for mig selv og sukkede. Døren bag mig blev lukket og det var nu kun mig og Mrs. Johnson der sad herinde. ''Alexsandra...Jeg synes du overreagere lidt?'' Sagde hun stille. Jeg rynkede øjenbrynene. ''Overreagere?'' Gentog jeg hende og hun nikkede. ''Ja...Emily mente jo ikke noget med det og...''. Jeg afbrød hende. ''Prøv og hør her. Det kan godt være hun står og spiller uskyldig herinde, og siger at hun ikke mente det, men jeg siger aldrig noget jeg ikke mener, og derfor vil jeg fandme da ikke sige undskyld.. Og jeg vil slet ikke sige undskyld til hende, fordi jeg fortryder ikke min handling. Alle her på skolen ved at man ikke skal tale sådan til mig, og hun ved det garanteret også..Så det er fucking hende egen skyld at jeg slog hende'' Svarede jeg vredt. Mrs. Johnson Lænede sig tilbage i stolen og krydsede sine arme. ''Jeg kan godt forstå at du bliver vred'' Sagde hun kort. Underligt nok så tog hun det hele meget afslappet. Hun er et virkelig tolerant menneske, har jeg fundet ud af. ''Hvad gør vi ved det her?'' Spurgte Hun mig. Jeg trak på skuldrende. ''Det ved jeg sku ikke'' Svarede jeg lidt surt. ''Jeg har måske en idé'' Sagde hun og lænede sig frem i stolen og lagde armene på bordet med follede hænder. ''Hvis du har en idé, hvorfor spørg du så mig?'' Svarede jeg flabet og krydsede mine arme. ''Måske skulle vi sende dig på sommerferie, fra idag af?'' Sagde hun stille. What! Hvad var det lige hun sagde? Ville de give mig fri resten af ugen nu?. Jeg kiggede underligt på hende. ''Hvad mener du?'' Spurgte jeg hende for at være sikker på at vi snakkede om det samme. ''Du tager hjem idag og går på sommerferie, og så ses vi igen efter sommerferien, hvor vi alle starter på en frisk'' Smilede hun og krydsede igen sine arme. ''Mener du ikke bortvisning?'' Spurgte jeg undrende. Mrs. Johnson smilede. ''Jeg ved at du er en rigtig sød pige, og du behandler andre pænt, når de behandler dig pænt. Men jeg kan mærke på dig, at du har brug for ro og fred, så hvis du vil, kan du gå på sommerferie idag og så skriver vi ikke noget i dine papirer og så glemmer vi denne her lille episode, hvis du til gengæld lover mig, at du ikke laver ballade i det nye skoleår'' Smilede hun. Jeg forstod ingenting. Hun giver mig sommerferie fra idag af og der vil ikke stå noget i mine papire om det der er sket idag, hvis jeg til gengæld ikke laver ballade næste år? ''Så ikke bortvisning?'' Spurgte jeg. Hun rystede på hovedet. ''Jeg skriver i papirerne, at du er blevet syg og jeg har opfordret dig til at blive hjemme i sengen'' Smilede hun. Jeg satte mig frem i stolen og satte armene på bordet og smilede til hende. ''Mener du det?'' Spurgte jeg pænt. Mrs. Johnson nikkede. ''Ja hvis du lover mig at opføre dig pænt næste år, for det ved jeg at du godt kan'' Smilede hun. Det her var jo for fedt. Tænk at jeg fik tidligere sommerferie, fordi jeg havde været oppe og slås? Nogengange tænker jeg på om de lærere på den skole, overhovedet er helt raske i hovederne. ''Det er en aftale'' Smilede jeg. Hun rakte hånden frem til mig og smilede. Jeg gav hende hånden og rejste mig op. ''Tak'' Smilede jeg. ''Selv tak'' Smilede hun. ''Men nu glemmer du ikke hvad du har lovet vel?'' Smilede hun skævt til mig. ''Nej, nej'' Svarede jeg ligeglad og gik ud af døren. 


Da jeg kom ud fra kontoret stod både mine piger og drengene der. De kiggede spændt på mig, for at høre hvad hun sagde til mig. Jeg smilede stort. ''Hvad så, er du blevet smidt ud?'' Spurgte Faith. ''Nææ, jeg har fået sommerferie'' Smilede jeg. De allesammen så helt forkerte ud i ansigtet. ''Sommerferie?'' Sagde Justin undrende. ''Ja, hun sagde at hun kunne mærke på mig at jeg havde brug for fred og ro, så hun gav mig tilbudet om at gå på sommerferie idag, og så komme tilbage efter sommerferien'' Svarede jeg. ''Du tager pis på os?'' Sagde Sandra seriøst. ''Nej, jeg mener det sku. Det der er sket idag vil hun holde ude af papirerne og så skriver hun bare at jeg er syg de næste 3 dage og at hun opfordre mig til at blive hjemme i sengen'' Svarede jeg med et skævt smil. ''Til gengæld for hvad?'' Spurgte Jason. ''Til gengæld for at jeg ikke laver noget ballade når jeg kommer tilbage efter sommerferien'' Smilede jeg. Tracy begyndte at grine. ''Det kan du sku da ikke holde'' Smilede hun. Jeg begyndte at grine. ''Nej, men hvad kan Mrs. Johnson gøre ved det til den tid?'' Smilede jeg skævt. Justin kom over til mig og smilede stort og lagde armene om mit liv. Jeg smilede til ham. ''Det er derfor du er min pige'' Smilede han og kyssede mig på kinden. Jeg smilede sødt til ham og sendte ham et blik der bad om mere. Justin og jeg kyssede hinanden imens jeg smilede stort. ''Nåe er der nogen der skal med ud at ryge, inden jeg skrider hjem?'' Spurgte jeg, da jeg havde trukket mig ud af kysset. Det var de allesammen med på. Timerne var ellers begyndt, men de havde jo den fine undskyldning at de var nede på kontoret til en snak. 


Jeg fattede det stadig ikke, imens vi stod ude og røg. Jeg havde fået sommerferie, fordi jeg havde slået en pige og Mrs. Johnson ville holde det ude af papirerne, hvis jeg bare holdte hvad jeg lovede og ikke lavede ballade næste skoleår? Og der ville ikke engang stå i papirerne at jeg var blevet bortvist, hvilket jeg teknisk set var. Der ville bare stå at jeg var syg og at det var Mrs. Johnson selv, der havde sagt at jeg skulle blive hjemme i sengen. De lærere her på denne skole, er simpelthen for viderekommende! Men jeg vidste hvad jeg skulle nu. Jeg skulle hjem og have dejlig sommerferie og fortælle det til min far og bror så de kunne dø af grin over det stunt der var sket idag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...