You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

887Likes
1540Kommentarer
1427933Visninger
AA

19. Undskyld?.

 

*Alex' Synsvinkel*

 

Vi blev allesammen ført ind på kontoret, hvor vi skulle ind og snakke med inspektøren om det der var sket. Jeg forventede ærlig talt noget af en ’’røvfuld’’ for det jeg havde gjort, men det var jeg faktisk helt afklaret med, for jeg fortrød på ingen måde, at jeg havde været efter den kælling.

Vi trådte ind i lokalet, hvor hende pigen allerede stod sammen med sine veninder. Der stod 2 stole foran inspektørens bord, og Justin var hurtig og satte sig ned på den ene stol. Jeg skulle til at sætte mig på den anden, da Justin greb fat i mine hofter og trak mig ned, så jeg endte med at sidde på skødet af ham. Jeg smilede til ham og satte mig ordentligt på hans skød ved at rette lidt på mig selv, og lænede mig lidt op af ham, så vi sad og puttede lidt.

Justin lagde armene om mig og nussede mit lår, imens jeg fik øje på Sandra, som satte sig ned på den anden stol ved siden af os. Det var jeg glad for, for var der nogen som kendte mig og mit temperament når folk kaldte mig sådan nogen ting, så var det Sandra, og hun ville sku altid bakke mig op. Om så hun skulle råbe og skrige og afbryde vores inspektør.

Alle de andre stod op af væggen bag os og pigen og hendes veninder stod ovre bag inspektørens stol. Jeg kiggede op på pigen, som jeg stadig ikke kendte navnet på. Hun så ud til at være okay. Jeg var heller ikke gået så meget amok på hende, som jeg kunne have gjort.. Eller, som jeg havde besluttet mig for at gøre, hvis det ikke havde været for Justin.

Det var Jake som havde lært mig, at man skulle slå fra sig og ikke finde sig i noget dengang han var en rod. Så hvis jeg kom hjem og blev ringet op af ham, så ville jeg bare sige, at det var ham som havde lært mig det, så han skulle ikke begynde at skabe sig og prøve at sætte mig på plads.. Men okay, nu havde jeg været oppe og slås nogen gange før og der sagde han ikke rigtig noget til det. Han kendte mig jo og han vidste hvad jeg ville sige, hvis han begyndte at belærer mig om at man ikke skulle slås. Det var heller ikke så tit det skete, men når folk ikke talte pænt eller talte ned til mig, så blev jeg ikke sjov at være i nærheden af.

''Nå, Alexsandra..'' Sagde inspektøren, som kom ind på hendes kontor og satte sig ned på sin stol. Hun lød meget afslappet, taget i betragtning af situationens alvor. Okay alvor og alvor, pigen så jo ud til at være okay, så så slemt kunne det vel ikke være, det her?.

''Må jeg så høre hvad din forklaring er?'' Spurgte hun mig roligt. Jeg trak lidt på skuldrene.

''Der er ikke så meget at forklare, er der? Pigen kaldte mig for luder og så gik jeg amok'' Svarede jeg og virkede temmelig ligeglad. Inspektøren, som i øvrigt ved Mrs. Johnson, sukkede.

''Ja, men Emily siger dog noget andet'' Svarede hun mig.

''Nå, hvad siger hun så?'' Spurgte jeg nysgerrigt og var allerede klar til at høre en rigtig løgn blive fyret af.

''Måske i selv skulle prøve og snakke om det?'' Sagde Mrs. Johnson og vendte sig om imod pigen, som jeg nu fik af vide hed Emily.

Egentlig var jeg ret ligeglad med at tale med hende, men jeg forsøgte at opføre mig ''pænt'' så jeg kunne ikke rigtig gøre andet end at lytte.

''Emily vil du fortælle din version af historien til Alexsandra?'' Spurgte Mrs. Johnson. Hun nikkede og vendte blikket over imod mig. Jeg sendte hende et ligeglad blik og ventede på at høre hvad hendes historie var.

''Ja altså. Jeg kom over til jer for at snakke med Justin og så beder du mig om at skride og så kan jeg lige pludselig høre, at du løber efter mig og så begynder jeg selvfølgelig også at løbe'' Sagde hun dybt seriøst. Hold kæft hvor hun løj.

Jeg begyndte at grine over til de andre, som stod op af væggen og som også stod og grinede af hendes forklaring.

''Det passer jo ikke?'' Svarede jeg med et flabet smil og et grin hen imod Emily og rystede opgivende på hovedet af hende.

''Du kom over og sagde til Justin: Tak for i torsdags, det var rigtig dejligt, skal vi snart gøre det igen.. Og så kyssede jeg Justin og sagde, at du godt kunne smutte fordi han er min kæreste og så sagde du, at jeg skulle blande mig udenom og det nægtede jeg, så jeg spurgte dig om hvorfor du ikke bare kunne smutte over til dine veninder igen eller gå ud på et af skolens lokummer og kneppe med en af de fyre du ikke allerede havde kneppet, men som vi hurtigt fandt ud af, så var der ikke ret mange fyre tilbage som du ikke allerede har kneppet og så vendte du dig om og gik og kaldte mig for luder. Jeg tror, at du håbede jeg ikke hørte det, men det gjorde jeg og så gik jeg efter dig og så løb du og vi endte så ude på toilettet!.. Husker du det eller er din hjerne brændt væk, med alle de afblegninger?'' Svarede jeg hende hårdt og sendte hende et spydigt og ondt blik.

Mrs. Johnson sad og var næsten helt bleg i hovedet over min forklaring. Nok mest, at jeg sagde at hende Emily kneppede med alle fyrene på skolen, ude på toiletterne.

Hun rømmede sig og tog en dyb indånding.

''Ja.. Det var jo en lidt anden forklaring. Jeg ved ikke hvem af jer der taler sandt men...'' Mere nåede hun ikke at sige før Sandra afbrød hende.

''Hallo man. Vi allesammen her, var der fandme. Vi hørte det sku godt og Alex har ret. Hende der soen flirtede med Justin og da Alex bad hende om at gå og hun endelig gik, så kaldte hun Alex for luder og det kan jeg fandme godt forstå, at Alex går amok over. Jeg havde sku gjort det samme. Og hvis der er nogen som er en luder, så det er fandme hende derovre!'' Sagde Sandra vredt og lænede sig tilbage i stolen, da hun var færdig med at snakke.

''Kan vi lige få en ordentlig tone, Sandra!'' Lød det hurtigt surt fra Mrs. Johnson, som sendte Sandra et skarpt blik.

''Det er jo rigtigt forhelved!. Hun ligger og knepper alle fyrene ude på lokummerne'' Svarede Sandra hende igen med et grin. Jeg begyndte at grine lidt hen imod Sandra og vi gav hinanden low-five imellem vores stole, sådan lidt under bordet. Det her var jo også virkelig til grin det her. Vi sad og diskuterede om hvem der knaldede hvem og det havde intet med sagen at gøre.

Mrs. Johnson sukkede opgivende. Hun sad lidt og kiggede på os inden hun igen valgte at sige noget.

''Så det jeg kan forstå er at pigerne blev uvenner over dig, Justin?'' Sagde hun imod ham. Jeg begyndte at grine flabet.

''Nej for helved. Er du helt væk eller hvad. Jeg gik amok på hende fordi hun kaldte mig luder. Jeg er sku ligeglad med om hun knepper alle fyrene, bare hun ikke knepper min fyr'' Svarede jeg irriteret og ret opgivende, da jeg virkelig følte, at jeg var kommet i modvind her. Hvor svært var det at forstå?..

Justin begyndte at grine og aede mig på låret. Jeg vendte hovedet imod ham og smågrinede lidt til ham.

''Men det lyder som om, at Emily allerede har været sammen med Justin, er det korrekt?'' Svarede Mrs. Johnson.

''Ja det er korrekt, men det var før, at jeg var sammen med ham.. Hvorfor snakker vi overhovedet om det her.. HUN kaldte MIG for luder fordi jeg bad hende skride væk fra os og derfor gik jeg amok.. Er det ikke derfor vi sidder her? Altså fordi jeg gik amok på hende?'' Spurgte jeg irriteret og satte mig virkelig i karakter for at få denne her sag ind på det spor som var kernen af problemet her.

''Jo, det er det jo sådan set'' Sagde Mrs. Johnson.

''Godt så'' Svarede jeg og lænede mig tilbage på Justin, som strammede grebet lidt om min mave og pressede mig lidt mere ind imod ham.

''Emily, er det rigtigt du kaldte Alexsandra det ord?'' Spurgte Mrs. Johnson Emily. Jeg grinede indeni mig selv, fordi hun sagde ''det ord'' og ikke bare ’’luder’’. Det lød sku lidt sjovt.

''Ja, det er rigtigt'' Sagde Emily stille. Mrs. Johnson kiggede hurtigt på mig og jeg smilede tilfreds og løftede flabet det ene øjenbryn og udstrålede ’’Der kan du bare se’’.

''Så synes jeg, at det er på sin plads, at du siger undskyld'' Sagde Mrs. Johnson til Emily. Emily nikkede og kiggede på mig.

''Undskyld jeg kaldte dig for luder. Det er jeg ked af'' Sagde hun forsigtigt. Hun lød virkelig som et lille barn, da hun stod der og blev bedt om at sige undskyld til mig. Jeg nikkede til hende.

''Jaja, det er godt'' Svarede jeg flabet og rejste mig op.

''Hey har du ikke glemt noget?'' Spurgte Mrs. Johnson, da jeg var på vej over til døren for at gå ud.

''Hvad?'' Spurgte jeg koldt og kiggede undrende på hende med en rynket pande.

''Skal du ikke også sige undskyld?'' Spurgte hun mig. Jeg udtrykte den berømte ''Tss'' lyd og smilede flabet.

''Jeg siger sku ikke undskyld!'' Sagde jeg koldt og uden at tøve det mindste.

''Hvorfor ikke?'' Spurgte Mrs. Johnson.

''Hun bad sku da selv om det!'' Svarede jeg hurtigt.

''Men nu har hun sagt undskyld, hvorfor kan du så ikke?'' Spurgte hun mig.

Jeg sukkede tungt og stillede mig over til bordet og satte mine håndflader på det.

''Fordi jeg skal ikke sige undskyld fordi nogen beder mig om det. Jeg siger undskyld hvis jeg selv vil!. Hvad kan hun også bruge en undskyldning til, hvis jeg ikke mener det?'' Svarede jeg ærligt og afsluttede med et spørgsmål, som Mrs. Johnson ikke engang svarede på. Faktisk sad hun bare og kiggede lettere opgivende på mig, og det tog jeg som et tegn på, at vi var færdige her.  

''Kom guys. Lad os skride'' Sagde jeg og vendte mig om for at gå hen imod døren endnu engang.

''Alexsandra, kom lige her'' Lød det bestemt fra Mrs. Johnson. Jeg sukkede opgivende og kiggede op i loftet imens jeg pustede opgivende ud og derefter vendte mig imod Mrs. Johnson.

''Og i andre kan godt smutte ud nu'' Fortsatte hun og viftede de andre ud af kontoret med hånden.

Folk begyndte at gå ud af døren og jeg gik tilbage hen til stolen og satte mig ned.

''Pres'' Hviskede jeg for mig selv og sukkede.

Døren bag mig blev lukket og det var nu kun mig og Mrs. Johnson der sad herinde.

''Alexsandra... Jeg synes du overreagere lidt?'' Sagde hun stille. Jeg rynkede øjenbrynene.

''Overreagere?'' Gentog jeg hende og hun nikkede.

''Ja.. Emily mente jo ikke noget med det og...''

''Prøv og hør her. Det kan godt være hun står og spiller uskyldig herinde og siger, at hun ikke mente det, men jeg siger aldrig noget jeg ikke mener og derfor vil jeg fandme da ikke sige undskyld.. Og jeg vil slet ikke sige undskyld til hende, fordi jeg fortryder ikke min handling. Alle her på skolen ved, at man ikke skal tale sådan til mig og hun ved det garanteret også.. Så det er fandme hende egen skyld, at jeg slog hende'' Afbrød jeg vredt, da jeg ikke orkede høre på mere pis nu.

Mrs. Johnson Lænede sig tilbage i stolen og krydsede sine arme.

''Jeg kan godt forstå, at du bliver vred'' Sagde hun kort. Underligt nok så tog hun det hele meget afslappet. Hun var et virkelig tolerant menneske, havde jeg fundet ud af her indenfor de sidste 10-15 minutter. Men okay, hun arbejdede jo også på en skole, og hvis ikke man kunne være tolerant overfor unge mennesker, hvor havnede man så ikke henne?.

''Hvad gør vi ved det her?'' Spurgte hun mig roligt. Jeg trak på skuldrene.

''Det ved jeg sku ikke. Det er ikke mig der er inspektøren'' Svarede jeg lidt surt, men helt lav og opgivende i tonen.

''Nej okay. Men jeg har måske en idé'' Sagde hun og lænede sig frem i stolen og lagde armene på bordet med foldede hænder.

''Hvis du har en idé, hvorfor spørg du så mig?'' Svarede jeg flabet og krydsede mine arme og kiggede undrende på hende.

''Måske skulle vi sende dig på sommerferie fra idag af?'' Sagde hun roligt og virkede meget seriøs.

What?. Hvad var det lige hun sagde?. Ville de give mig fri resten af ugen nu?.  

''Hvad mener du?'' Spurgte jeg hende for at være sikker på, at vi snakkede om det samme, og kiggede en smule underligt på hende.

''Du tager hjem idag og går på sommerferie og så ses vi igen efter sommerferien, hvor vi alle starter på en frisk'' Smilede hun og krydsede igen sine arme.

''Mener du ikke bortvisning?'' Spurgte jeg undrende. Mrs. Johnson smilede.

''Jeg ved, at du er en rigtig sød pige og du behandler andre pænt, når de behandler dig pænt. Men jeg kan mærke på dig, at du har brug for ro og fred, så hvis du vil, kan du gå på sommerferie idag og så skriver vi ikke noget i dine papirer og så glemmer vi denne her lille episode, hvis du til gengæld lover mig, at du ikke laver ballade i det nye skoleår'' Forklarede hun og kiggede afventende på mig, for at se min reaktion.  

Jeg forstod ingenting. Hun gav mig sommerferie fra idag af og der ville ikke stå noget i mine papirer om det der var sket idag, hvis jeg til gengæld ikke lavede ballade næste år?. Skulle det være en straf?.

''Så ikke bortvisning?'' Spurgte jeg. Hun rystede på hovedet.

''Jeg skriver i papirerne, at du er blevet syg og jeg har opfordret dig til at blive hjemme i sengen resten af ugen'' Svarede hun roligt og med et svagt smil i mundvigen.

Jeg satte mig frem i stolen og satte armene på bordet.

''Mener du det?'' Spurgte jeg med løftede øjenbryn og et lille forundret smil i mundvigen. Mrs. Johnson nikkede.

''Ja hvis du lover mig at opføre dig pænt næste år, for det ved jeg, at du godt kan'' Smilede hun til mig og nikkede svagt med hovedet.

Det her var jo for fedt. Tænk, at jeg fik tidligere sommerferie, fordi jeg havde været oppe og slås?. Nogengange tænkte jeg på om de lærere på denne her skole, overhovedet var helt raske i hovederne?.. Men okay, nogen problemer løses måske bedst ved at overses, og det her var måske bare inspektørens måde at overse det?.. At give mig noget jeg gerne vil have og så håbe på, at jeg næste år ville opføre mig pænt.. Wow, altså nu var jeg jo ikke typen der rendte rundt og lavede ballade og sådan, så faktisk skulle jeg bare komme tilbage næste skoleår og være mig selv?..

''Det er en aftale'' Smilede jeg hurtigt med et lille grin, og var samtidig lidt overrasket og mundlam over denne her fede aftale vi lavede.

Hun rakte hånden frem til mig og smilede. Jeg gav hende hånden og rejste mig op.

''Tak'' Smilede jeg venligt til hende og trådte væk fra stolen jeg havde siddet på.

''Selv tak'' Smilede hun venligt tilbage.

''Men nu glemmer du ikke hvad du har lovet, vel?'' Spurgte hun med et skævt smil og pegede påpegende på mig.

''Nej, nej'' Svarede jeg roligt og rystede svagt på hovedet, hvorefter jeg vendte mig om og gik ud af døren.

Da jeg kom ud fra kontoret stod både mine piger og drengene der. Det var så tydeligt at se på deres spændte blikke, som straks vendte sig imod mig, da jeg kom ud, at de ville høre hvad hun sagde til mig.

''Hvad så, er du blevet smidt ud?'' Spurgte Faith hurtigt og spændt.

''Nææ, jeg har fået sommerferie'' Smilede jeg tilfreds imens jeg så hvordan de andres blikke ændrede sig fra spændte til undrende.

''Sommerferie?'' Sagde Justin undrende.

''Ja, hun sagde, at hun kunne mærke på mig, at jeg havde brug for fred og ro, så hun gav mig tilbuddet om at gå på sommerferie idag og så komme tilbage efter sommerferien'' Svarede jeg med et smil, som var svært at fjerne igen, da jeg var virkelig tilfreds med udfaldet af alt det her.

''Du tager pis på os?'' Sagde Sandra seriøst.

''Nej, jeg mener det sku. Det der er sket idag vil hun holde ude af papirerne og så skriver hun bare, at jeg er syg de næste 3 dage og at hun opfordre mig til at blive hjemme i sengen resten af ugen'' Svarede jeg med et skævt smil.

''Til gengæld for hvad?'' Spurgte Jason hurtigt og så afventende på mig.

''Til gengæld for, at jeg ikke laver noget ballade når jeg kommer tilbage efter sommerferien'' Smågrinede jeg og hørte straks, at Tracy begyndte at grine.

''Det kan du sku da ikke holde'' Grinede hun. Hun jokede selvfølgelig, da hun jo godt vidste, at jeg ikke decideret var typen der lavede ballade.. Men der kunne jo ske sådan noget som det her idag og det var jo netop det Mrs. Johnson bad mig love ikke ville ske igen.. Men helt ærligt.. Hvis nogen pissede mig af, så var jeg sku nok pisse ligeglad med en gammel aftale med inspektøren. Man skulle jo ikke finde sig i hvad som helst, vel?.

''Nej, men hvad kan Mrs. Johnson gøre ved det til den tid?'' Spurgte jeg med et flabet smil.

Justin kom over til mig og smilede stort og lagde armene om mit liv. Jeg smilede til ham og mærkede et kys på min kind.

''Det er derfor du er min pige'' Smilede han og kyssede mig på kinden igen. Jeg smilede sødt til ham og sendte ham et blik der bad om mere.. Og det fik jeg selvfølgelig.  

''Nå, er der nogen der skal med ud at ryge inden jeg skrider hjem?'' Spurgte jeg, da jeg havde trukket mig ud af kysset med Justin. Det var de allesammen med på, trods det, at timerne var ellers begyndt, men de havde jo den fine undskyldning at de var nede på kontoret til en snak, og ingen af lærerne vidste jo præcist, hvornår det sluttede og de gad aldrig gøre sig den ulejlighed at tjekke om det var rigtigt, såe..

Ej!. De lærere her på skolen var jo simpelthen for viderekomne, altså. Men det var jo kun fedt for mig, at have lærere og inspektører der så bedst i at ’’overse’’ problemerne og bare skubbe dem ind under gulvtæppet.

Jeg vidste i hvert fald hvad jeg skulle nu. Jeg skulle hjem og have dejlig sommerferie og fortælle det til min far og bror, så de kunne dø af grin over det stunt der var sket idag. For det vidste jeg, at de ville. Ej, jeg ville nok få en lille løftet pegefinger og en reprimande omkring det at slås, men før eller siden ville grinene så småt dukke op, da hele situationens ende ikke ville være til at tage seriøs.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...