You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

904Likes
1540Kommentarer
1524099Visninger
AA

42. Tilbuddet.

 

*Justins synsvinkel*

 

Klokken var ved at blive 22.00 og jeg havde ikke hørt en lyd fra Alex. Jeg sad i hendes lejlighed sammen med gutterne og spillede Xbox. Ryan havde taget den med så vi havde noget at lave. Chaz havde fået skaffet et par gram hash, som vi hurtigt havde fået røget ude på altanen, så vi alle var godt skæve.

Vi sad helt i vores egen tåge og smågrinede lidt af hinanden. Specielt når nogen af os gav os til at spille Xbox og vi slet ikke kunne spille fordi vi var så skæve. Det var sku sjovt. Og vi var da også i fuld gang med at grine af Ryan, der slet ikke kunne styre spillet, da jeg hørte en nøgle blive sat i hoveddøren ude i gangen, hvor jeg pludselig så Alex og Sandra stå med tonsvis af poser i hænderne. Fuck hvor havde de købt meget, men det er der vel ikke noget at sige til?.. De er jo piger..

''Hva så, guys?'' Spurgte Alex og trådte ind i stuen og satte hendes poser ovre i hjørnet. Ryan stoppede spillet og rejste sig helt skæv, sammen med Chaz, og gav Alex en krammer. Det var også snart et stykke tid siden hun havde set dem. Spørg mig ikke hvorfor..

''Hva så, smukke'' Smågrinede Ryan til Alex, da han trak sig ud af krammet. Hun smilede og rystede lidt på hovedet og rullede med øjnene.

''Du er godt nok skæv, hva?'' Smilede hun og gik over og gav Chaz en hurtigt krammer.

''Helt vildt... Åh Sandra.. Der er min pige jo!'' Sagde han kækt, da han så Sandra, og begyndte straks at valse over imod hende for også at give hende en krammer.

Ryan var ikke forelsket i Sandra. Det var kun når han var skæv eller fuld, at han konstant skulle ligge an på alle pigerne. Men han vidste godt, at han skulle holde sig fra Alex.

''Hey Ryan'' Sagde Sandra og fik 1 kys på hver kind af ham. Hun grinede bare af ham og gav så Chaz et hurtigt kram, og gik så over til Jason og snavede ham.

Jeg kiggede straks på Ryan, som jeg grinede lidt af, da han stod og kløede sig i nakken, da han så dem kysse. Han vidste tydeligvis ikke, at de var blevet kærester.. Det vidste han så nu.

''Hvaa?. Er jeg gået glip af noget eller hvad?'' Spurgte han og lød temmelig skæv og forvirret.

''Du går altid glip af noget, Ry'' Smågrinede Alex imens hun gik over imod mig. Jeg smilede op til hende, da hun stillede sig foran mig. Jeg nussede hende op af låret og Alex bukkede sig ned og gav mig et hurtigt kys og satte sig derefter ved siden af mig.

Jeg lagde armen om hende og gav hende et kys på kinden. Hun lagde hovedet på min skulder og sukkede.

''Lang dag?'' Spurgte jeg sødt ind i hendes øre.

''Mmm'' Svarede hun og nikkede med hovedet imod min skulder. Jeg kyssede hende i håret og hun kiggede på mig. Hun kunne tydeligvis godt se, at jeg var virkelig skæv, men hun var heldigvis ligeglad med det, når det kun drejede sig om joints.. Hun røg jo selv engang imellem.

''Hvad har i lavet?'' Spurgte hun med en stille stemme.

''Bare været her og slappet af. Hvad med jer?'' Spurgte jeg med et sødt smil. Alex sukkede og lagde igen hovedet ned på min skulder.

''Vi har bare shoppet og så tog vi på aften café og sad og snakkede lidt og fik noget god mad'' Svarede hun roligt.

''Nice'' Svarede jeg kort og kyssede hende i håret og mærkede i det samme min mobil vibrere i min lomme. Jeg tog hånden i lommen og så det var hemmeligt nummer.

''Det, Justin?'' Sagde jeg da jeg tog telefonen.

''Justin.. Det er X'' Begyndte X i den anden ende af telefonen. Jeg kiggede hurtigt over på Alex, som sad og var ved at tænde en smøg ved siden af mig, imens Ryan sad på en stol næsten ved siden af hende og småsnakkede til hende. Til mit held lige nu, da hun heldigvis ikke bed mærke i hverken mit opkald eller mit hurtigvendte blik imod hende!.

Jeg rejste mig op og gik ud på altanen og huskede at lukke døren efter mig.

''Hva så X?'' Spurgte jeg undrende og tog en dyb indånding.

''Jo, jeg tænkte lige på om du ikke kiggede ned i klubben nu?.. Der er noget jeg lige skal snakke med dig om!'' Sagde han og lød temmelig afslappet.

Problemet med X var, at man aldrig kunne høre om det var en god eller dårlig ting som han ville snakke med en om. Så på mange måder blev jeg sku lidt anspændt hver eneste gang han ringede, for hvad havde han nu at sige til mig?. Var det godt eller en eller anden komplet syg idé?. Ja, det fik man ikke af vide, før man stod overfor ham, for i telefonen fortalte han sku aldrig rigtig noget..

''Øhh.. Hvad?'' Spurgte jeg forvirret og valgte alligevel at tage chancen og spørge. Det kunne jo være, at man var heldig og at det var noget man kunne få af vide hvad drejede sig om i telefonen.

''Ja, det kan jeg så af gode grunde ikke fortælle i en telefon, vel?'' Svarede han mig. Satans også man!.

Jeg blev stille i et øjeblik og skulle til at sige noget, da X afbrød mig.

''Bare vær hernede om 15 minutter. Okay!'' Sagde han lettere bestemt og derefter smækkede røret på. Jeg kiggede på min mobil og så at klokken var 22.56.

Jeg lagde min mobil i lommen og tog en dyb indånding og kiggede hurtigt ud imod havet, hvorefter jeg forlod altanen og gik ind igennem stuen uden at sige noget, så jeg kom ud i gangen, hvor jeg tog mine sko og jakke på.

''Hvor skal du hen?''

Jeg stoppede hurtigt op ved hoveddøren, som jeg netop skulle til at åbne, da jeg hørte hendes stemme bag mig. Jeg tog en dyb indånding og vendte mig om og så Alex stå lænet op af væggen med siden og med krydsede arme imens hun kiggede roligt, men alligevel småundrende og afventende på mig.

''Jeg skal bare lige ordne noget'' Svarede jeg og kiggede afslappet på hende.

''Hvad?'' Spurgte hun. Igen tog jeg en dyb indånding imens jeg gik roligt imod hende og stillede mig op foran hende. Jeg nussede hende kort på kinden uden at hun så meget tog øjnene fra mine, og sendte hende et lille svagt og ubekymret smil, så hun måske kunne få følelsen af, at der slet ingen problemer var.  

''Det er ligemeget, baby.. Jeg er hurtigt tilbage'' Svarede jeg og prøvede at lyde så overbevisende jeg kunne, og placerede et blidt kys på hendes kind.

''Hvorfor gider du ikke fortælle mig hvad det er du laver?'' Sagde Alex lettere irriteret men lavt, da de andre inde i stuen ikke skulle høre hvad vi sagde.

''Det vil jeg da også gerne..'' Svarede jeg måske lidt i panik for at komme for sent til X og i panik for, at Alex måske ville blive sur lige om lidt, imens jeg tog et skridt tilbage fra hende.

Jeg kunne måske godt regne med, at det sidste ville ske. At Alex ville blive sur på mig eller bare irriteret over, at jeg skulle gå. Jeg kunne mærke det på hende. Hun var bestemt ikke tilfreds med, at jeg skred så tit, men hvad fanden kunne jeg gøre ved det?.. Jeg var nødt til at stille op når X bad om det.

''Nej du vil ej.. Du skrider altid uden at fortælle hvad du skal, og når jeg spørg dig hvad du laver siger du bare det er ligemeget!'' Sagde hun og stillede sig foran mig.

''Baby..'' Sagde jeg opgivende og lagde mine hænder på hendes skuldre.

''Nej Justin.. Jeg er så skide træt af, at du altid skrider uden at fortælle hvad du skal!'' Sagde hun irriteret men stadig meget lavt og fjernede min hænder fra hendes skuldre.. Jeg sukkede lidt og kiggede opgivende på hende med mit ’’Lad nu vær’’ –blik og det fik Alex til at tage en dyb, men ret frustreret indånding.

''Hvorfor vil du ikke fortælle mig hvad der sker?'' Spurgte hun mig opgivende. Jeg gned mig lidt i hovedet og kneb øjnene sammen.

''Fordi det er bedst, at du ikke ved det, okay?'' Sagde jeg en smule køligt til hende. Alex kiggede koldt på mig og trådte et par skridt tilbage.

''Okay!'' Sagde hun på en kold og flabet måde, som om det ikke var helt okay, at hun ikke måtte vide det..

På en måde forstod jeg hende godt, men jeg ville ikke have, at hun blev blandet ind i det her og jeg ville slet ikke have, at hun skulle vide det jeg var ude i.

''Hvis du har tænkt dig at komme sent hjem, så skal du fandme ikke vække mig!'' Sagde hun lavt men småvredt og vendte sig om og gik tilbage ind i stuen. Jeg sukkede og lukkede kort øjnene lidt imens jeg gned mig lettere frustreret i de inderste øjenkroge.

''Pis'' Hviskede jeg for mig selv og kørte min hånd videre op af min pande og op i mit hår.

''Hey Alex. Hvad skulle Justin?'' Spurgte Chaz hende. Jeg var ellers ved at gå ud af døren, men jeg ville lige høre hvad hun svarede. Jeg kunne ikke se dem for væggen, men jeg kunne tydeligt høre dem.

''Det ved jeg sku ikke.. Han skrider altid og fortæller mig ikke en skid.. Jeg er så træt af det!'' Svarede hun irriteret.

Jeg fik en irriteret følelse i kroppen over, at jeg var tvunget til at gå. Jeg ville jo helst blive og hygge mig med de andre, men jeg var så godt som tvunget til at tage hen til X og høre hvad han havde at sige.. Ja, så længe man skyldte ham penge, kunne man ikke gøre andet end at rette ind og opføre sig som en fucking hundehvalp.. Virkelig frustrerende, men nødvendigt!.

Hvorfor kunne jeg ikke bare fortælle Alex hvad jeg rendte rundt og lavede?. Hvad ville der ske, hvis hun fik det af vide?. Ville hun blive sur?. Okay, det sidste kunne jeg nok godt regne med, men ville hun mon blive så sur, at hun skred fra mig eller ville hun langsomt vænne sig til det og leve med det sammen med mig?. Fuck no!. Jeg ville ikke risikere, at mit forhold med Alex gik i opløsning på grund af det her. Hun skulle ikke vide noget!.

Jeg kom ned på gaden og kiggede efter min bil. Den var ikke til at se nogen steder. Hvor fanden var min bil?. Okay, tænk, Justin?. Hvordan kom du hjem til Alex igår?... Jason kørte min bil, da jeg var for påvirket til at køre..

Fuck!.. Han kørte mig jo hjem til min egen lejlighed og derfra gik jeg så over til Alex.. Shit! Jeg ville umuligt kunne nå at gå hjem til mig selv og hente min bil og så tage ned i klubben på de 10 minutter jeg nu havde tilbage.. Måske jeg kunne løbe op og spørge Alex om jeg kunne låne hendes.. Ej, nok ikke alligevel. Jeg var næsten sikker på, at hun ikke ville låne mig sin bil, så jeg kunne køre et sted hen som hun ikke måtte vide noget om.. Nå men.. Så havde jeg jo ikke noget andet valg end at gå.

Jeg gik ude ved hovedvejen med de hurtigste skridt jeg kunne. Jeg kiggede på mit ur. 5 minutter til, at jeg skulle være der. Jeg måtte hellere ringe til X og sige, at jeg ikke kunne nå det.

Imens jeg gik med hurtige skridt fik jeg hevet min mobil op af lommen og skulle lige til at ringe ham op da en bil dyttede af mig og fik mig til at kigge til siden.

''Hva så, JB?'' Lød det glad fra K, som sad inde i bilen.

''Ikke så meget. Jeg skal nå ned til X på 5 minutter og min bil holder hjemme ved mig selv, så jeg når det sku ikke'' Svarede jeg ærligt imens jeg fortsatte med at gå i hurtigt tempo med K kørende langsomt ved siden af mig.

''Nå, du har måske været hjemme ved damen?'' Smilede han skævt. Jeg nikkede.

''Hop ind. Jeg køre dig'' Sagde han og bremsede op og åbnede hans bildør.. Og jeg tøvede på ingen måder. Selvfølgelig hoppede jeg straks ind.

''Thanks, bro'' Sagde jeg og gav ham kno håndtrykket.

''No, problemos'' Svarede K med et skævt smil.

''Hvor var du på vej hen?'' Spurgte jeg ham imens han trådte på speederen og kørte imod klubben.

''Også ned til X'' Svarede han.

''Har han også ringet til dig?'' Spurgte jeg undrende.

''Ja, men det er fordi jeg er en del af det han skal snakke med dig om'' Svarede K. Det hele lød sku lidt mærkeligt og hemmelighedsfuldt.

''Hvad fanden er det han skal tale med mig om?'' Spurgte jeg irriteret over ikke at vide den mindste smule. Ja, lidt kontrolfreak var man vel altid?.  

''Det skal han nok fortælle dig, når vi kommer derned'' Svarede han mig.

Jeg satte min albue op ved bildørens rude og sukkede.

''Hvad fanden er der galt med dig, Justin?.. Du virker så irritabel?'' Sagde han og kiggede hurtigt på mig, hvorefter han vendte blikket imod vejen igen.

''Gu fanden er jeg irritabel.. Jeg skylder boksen væk til X. Jeg ved ikke hvad X vil have mig til denne gang og jeg bliver uvenner med min kæreste fordi jeg ikke kan fortælle hende noget om det her!'' Sagde jeg irriteret.

''Du har vel forhelved ikke fortalt, at du arbejder for X!'' Nærmest råbte han af mig og kiggede meget bestemt ud igennem forruden. Var han helt væk eller hvad?. Det var jo forhelved det jeg sad og sagde!.

''Er du helt væk eller hvad?.. Jeg sidder lige og siger, at jeg bliver uvenner med hende fordi jeg IKKE kan fortælle hvad jeg render og laver man!'' Råbte jeg hårdt tilbage. K fik et mere afslappet blik i ansigtet.

''Godt nok, Justin.. Du ved jo også godt, at du ikke kan fortælle hende om det.. X går amok hvis nogen ved det uden han har sagt go for det!'' Sagde K og drejede ind imod bokseklubben, da vi endelig var nået dertil.

Ja, X ville gå amok hvis nogen vidste hvad der forgik nede i hans klub, men jeg havde jo allerede sagt det til Jason, så hvis jeg nu fortalte det til 1 mere, så ville det jo ikke gøre den helt store forskel?..

’’Justin hvad er det du tænker!!! Alex skal stadig ikke vide noget! Hvad fanden er der med dig man!!’’ Afbrød mine tanker mig og fik mig til at nikke forstående indvendigt til mig selv. Hvorfor tanken om at fortælle Alex det hele, blev ved med at løbe svævende, anede jeg virkelig ikke. Det ville ende helt galt, hvis hun vidste noget.. Men jeg havde bare lyst til at fortælle hende det. Jeg kunne bare ikke, og det skulle mine tanker snart forstå.. Jeg kunne ikke fortælle hende det!.

''Kommer du eller hvad?'' Spurgte K, som stod ved min side af bilen og bukkede sig ned, så han kunne se mig. Jeg nikkede hurtigt til ham, da jeg røg ud af mine tanker meget hurtigt, og steg ud af bilen.

Vi kom ned til X's kontor og vi kom ind. X rejste sig fra sin store stol og gik over imod mig.

''Heeeey, JB.. Hvad sker der?'' Spurgte han glad. Jeg kiggede underligt på ham. Sidst jeg var her fik jeg tæsk. Hvorfor var han pludselig så glad for at se mig?.

''Jeg har ikke nogen penge, X'' Sagde jeg kold og tog imod hans håndtryk.

''Det er lige præcis det jeg skal snakke med dig om, J. Sæt dig ned'' Beordrede han med et lumsk smil og gik over til sin lille bar.

''Skal du have noget at drikke?'' Spurgte han mig og jeg nikkede. Jeg kunne virkelig godt bruge noget beroligende.

X kom over til mig og rakte mig et glas med noget sprut i. Hvad det var, anede jeg ikke, men det røg i hvert fald hurtigt ned.

''Nå, Justin'' Startede han ud med et tungt pust, da han nærmest væltede sig selv ned i sin stol.

''Hvordan går det med damen?'' Spurgte han glad. Jeg rystede latterligt på hovedet og himlede lidt på øjnene imens jeg kort kiggede væk fra ham.

''Jeg går ikke ud fra, at det var det du har hevet mig herned for at spørge mig om?. Kan du ikke bare komme til sagen?'' Spurgte jeg småirriteret imens jeg kiggede tilbage på ham.

''Hvad fanden er der med dig idag?'' Spurgte X undrende.

''Ingenting.. Hvad er det du vil mig?'' Spurgte jeg hårdt. X sukkede.

''Okay... Okay..'' Sagde han opgivende og lænede sig tilbage i sin store stol.

''Jeg synes ikke rigtig, at der ruller penge ind fra dig af, så jeg har tænkt mig, at vi finder en løsning, så jeg hurtigere kan få mine penge og du hurtigere kan komme ud af din gæld.. For det vil du vel gerne?'' Sagde han og ventede på mit svar.

''Jo selvfølgelig!'' Svarede jeg hårdt og kiggede på ham som om han var komplet åndssvag. 

''Derfor har jeg tænkt på at give dig nogen faste vagter hernede istedet for de der småvagter du får for at tjene lidt ekstra lommepenge'' Svarede han.

''Hvad vil du have jeg skal?'' Spurgte jeg hurtigt og kiggede lurende på X, som lænede sig frem til bordet og lagde armene på bordet.

''Du kommer herned og arbejder for mig hver dag. Du kører ud med stoffer til folk for mig og du hjælper drengene med at skaffe møbler til lageret'' Sagde han.

''Sagde du ikke, at du ikke ville have nogen til at køre for dig flere gange om ugen?'' Spurgte jeg undrende.

''Jo.. Men, Justin. Du er min bedste dealer. Du er smart og hurtigt og hvis du bare køre i andre biler end din egen engang imellem, så skulle der ikke være noget problem'' Svarede han med et selvsikkert, skævt og køligt smil.

Det der var utroligt ved X, var at hans humør, meninger og holdninger skiftede som vinden blæste. Nogengange forstod jeg ham sku ikke.. Men hvis det her kunne få mig hurtigt ud af min gæld, så var det det jeg gjorde!. Og det gjorde jeg uden at tøve!.

''Hvis jeg gør det her.. Hvor hurtigt kan jeg så være ude af min gæld?'' Spurgte jeg køligt og følte det som et godt spørgsmål. Ja, jeg nægtede sku at skulle arbejde for ham særlig meget længere, så derfor var det ret vigtigt for mig at vide, hvor længe vi snakkede om.

''Det ved jeg ikke. Det kommer an på hvor tit du køre for mig.. Men hvis du tager imod mit lille tilbud om at køre for mig dagligt og hjælpe drengene engang imellem med at skaffe møbler, så vil jeg lade være med at sætte renter på din gæld..'' Sagde han med et lumskt smil. Jeg vidste med det samme, at jeg var nødt til at gøre det, for hvis jeg ikke gjorde det, så ville jeg aldrig komme ud af min gæld..

Jeg kneb øjnene lidt sammen og placerede to fingre fra samme hånd op siderne af min næseryg ved de inderste øjenkroge, for at tænke det hele hurtigt igennem.. Og når jeg sagde hurtigt, så mente jeg hurtigt, for.. Der var sku nok ikke så meget andet at gøre, var der?..

''Okay.. Jeg gør det'' Sagde jeg med et opgivende suk og vendte blikket hen på X, som smilede meget tilfreds og nikkede til mig.  

''Godt knægt.. Dit første job er om 10 minutter'' Sagde han og rejste sig op og stillede vores tomme glas over til sin bar.

''Hvad skal jeg gøre?'' Spurgte jeg undrende og rynkede panden lidt imod ham.

''Du skal med drengene ud og hente nogen møbler i et hus i villakvarteret!'' Svarede han. Jeg vidste godt hvad det betød.. Indbrud!.

Nogengange fik X møbler fra nogen kontakter, som havde skaffet møblerne til ham, men normalt var det hans egne folk, som brød ind i et hus og ''hentede'' møbler til ham. Jeg havde det bestemt ikke godt med det. Jeg havde været med engang hvor vi skulle bryde ind i et hus og der var jeg lige ved at blive taget af politiet. Dengang var jeg dog ret ligeglad, men.. Ja, det lød så fucking plat det her, men.. Nu hvor jeg havde Alex, så var det så meget anderledes.. Jeg havde jo pludselig noget at miste, så derfor brød jeg mig slet ikke om det her..

''Gå ud til K og gør dig klar sammen med ham'' Sagde X kort.

Jeg tog en dyb indånding og nikkede opgivende og rejste mig op og gik over imod døren.

''Hey, Justin?'' Lød det fra X bag mig. Jeg vendte mig om og kiggede koldt og afventende på ham.

''Du tog det rigtige valg'' Sagde han roligt og smilede lumskt.. Det rigtige valg?. Ja, det ville tiden jo vise!..

''Har du stadig nogen af de piller tilbage som jeg gav dig?'' Spurgte X. Jeg nikkede kort.

''Hvorfor?'' Spurgte jeg undrende.

''Måske skulle du lige tage en.. Du vil helt sikkert få brug for det'' Sagde han lumsk og åbnede sin macbook imens jeg gik ud af lokalet.

~

Jeg sad i en stor lastbil med K og en anden gut, som jeg ikke kendte. Vi var næsten ude ved det hus vi skulle lave indbrud i. Jeg havde det af helvedes til.. Hvordan fanden kunne jeg også sige ja til det her?.. Hvad ville Alex sige, hvis hun fandt ud af det?.

’’Okay, Justin, stop nu med at tænke på Alex og hvad hun ville sige hele tiden!. Du ender fandme med at blive skør!. Tag dig sammen man!’’

Måske skulle jeg tage en lille pille som X havde nævnt?. Eller?.. Jeg havde jo lovet Alex..

’’Okay Justin nu stopper du fandme!. Lad nu vær med at tænke på hvad Alex ville sige. Du lyder fandme som en tøffelhelt på 60!. Hun ved jo ikke hvad du laver, så lad være med at tænke så meget på hvad hun ville sige!’’

Jeg tog min hånd i min jakkelomme og fiskede den lille pose op med pillerne i, og valgte at rette mig ind ved mine tanker.

Jeg kastede en pille i munden og tog en ordentlig tår af min redbull, som K havde givet til mig inden vi tog afsted.

''Hvaa, Justin?.. Er du nervøs eller hvad?'' Smågrinede K. Jeg kiggede straks undrende på ham.

''Nææ, hvorfor?'' Spurgte jeg hårdt.

''Ja, siden du skal have lidt kemisk hjælp, så kunne det godt tyde på, at du var lidt nervøs?'' Svarede han grinende. Den anden fyr sad også og smågrinede lidt, og det irriterede mig sku lidt. Jeg var fandme hverken nervøs eller bange!. Det her skulle bare overstås!.

''Årg, hold kæft man!.. De giver mig bare mere energi'' Svarede jeg. Måske et lidt dumt svar, men hvad fanden?!.. Det var bedre end at få dem til at tro, at jeg var pisse nervøs eller bange, som jeg på ingen måder var.. I virkeligheden gad jeg bare ikke at sige, at det var pga mine tanker om Alex, at jeg tog en.. For en tøffelhelt ville jeg sku heller ikke lyde som!. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...