You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

873Likes
1520Kommentarer
1291727Visninger
AA

35. Skænderiet.

*Alex's Synsvinkel*

 

Jeg kiggede på ham ind i spejlet og lagde armene forsigtigt om ham. ''Arrg'' Udbrød Justin og jeg slap med det samme grebet om ham og kiggede på ham. ''Hvad fanden er der sket?'' Spurgte jeg ham igen. ''Ikke noget'' Svarede han og tørrede sit hoved i et håndklæde. ''Jeg kan se der er sket noget'' Svarede jeg ham. Han kiggede på mig og jeg lagde med det samme mærke til hans sår ved øjenbrynet. Det var helt dækket af størknet blod. Jeg kunne se at Justin havde revet hul på såret, ved at tørre hovedet i håndklædet, da der kom lidt blod ud af såret. ''Det der skal renses'' Sagde jeg og pejede på hans øjenbryn. ''Det er ligemeget'' Sagde Justin hårdt men lavt. ''Nej'' Sagde jeg hårdt. ''Sæt dig ned'' Fortsatte jeg og Justin gjorde som jeg sagde og satte sig på toiletbrættet. Jeg fandt en førstehjælpskasse frem som jeg havde været ude at købe, da min far altid havde sagt at man altid skulle have sådan en i huset. Justin sukkede lidt imens jeg åbnede kassen og fandt noget flydende noget som kunne rense sår. Jeg tog nogen af mine vatrundeller i skabet og duppede det der væske på den. Jeg lagde den op på Justins sår og duppede lidt rundt. ''Arg'' Sagde han og kneb øjnene sammen. ''Fortæl mig nu, hvad der er sket'' Sagde jeg stille for at få ham til at tale. ''Det er ligemeget siger jeg jo'' Svarede Justin vredt. ''Gu fanden er det ej ligemeget. Sig det nu!'' Svarede jeg hårdt og lettere irriteret. Justin tog sin hånd op og skubbede mig til siden, så han kunne rejse sig op og gik ud af toilettet. Jeg smed hvad jeg havde i hænderne og fulgte efter ham ind i stuen. 


''Hvorfor fanden må jeg ikke vide hvad der er sket med dig?'' Spurgte jeg undrende da vi kom ind i stuen. ''Det må du bare ikke'' Svarede han koldt og stillede sig over til spisebordet og satte hænderne på det. Jeg sukkede lidt. ''Har det noget med det indbrud du har haft at gøre?'' Spurgte jeg og gik imod ham. ''Kan du ikke lade vær med at spørge hele tiden?'' Spurgte Justin koldt, uden at kigge på mig. ''Okay, det har det altså'' Sagde jeg og prøvede at virke ikke-overrasket. Justin vendte sig om og kiggede koldt på mig. ''Sig nu forhelved bare hvad der er sket'' Sagde jeg opgivende. ''Bland dig nu forhelved bare udenom!'' Sagde han hårdt og gik forbi mig. Jeg tog fat i hans arm og holdt fast, så han vendte sig om. Han kiggede vredt på mig og trak sig fri. ''Justin forhelved...'' Mere nåede jeg ikke at sige før Justin sendte mig nogen onde øjne. ''Kan du ikke bare fucking fatte, at du skal blande dig udenom'' Råbte han. ''Lad vær med at råbe sådan af mig'' Sagde jeg vredt og sendte ham nogen vrede øjne. ''Ellers hvad.. Så skrider du fra mig eller hvad?'' Råbte han. Hvad fanden gik der af ham. Han var virkelig ikke som han plejede. Hans pupiller var kæmpestore og han var totalt kold overfor mig. ''Hvad har du taget?'' Spurgte jeg ham vredt. ''Hvad snakker du om?'' Spurgte han undrende men stadig vredt. ''Jeg kan se og mærke på dig at du har taget et eller andet'' Svarede jeg vredt. Justin grinede håneligt og rystede på hovedet. ''Du er så langt ude man!'' Sagde han og sendte mig igen hans vrede øjne og rynkede øjenbrynene. Jeg kunne mærke at jeg blev rasende. ''Nej Justin.. Det er fucking dig der er langt ude. Du kommer hjem og dit fjæs er helt smadret og du vil ikke sige hvad fuck der er sket. Og så er du helt væk på et eller andet lort'' Råbte jeg af ham. Imens jeg råbte kunne jeg se at Justin blev mere og mere sur. Jeg havde aldrig set ham sådan. Det var lidt skræmmende, men det holdte mig ikke tilbage i at råbe af ham. ''Du er fucking ikke dig selv lige nu'' Råbte jeg og skulle til at råbe mere, da Justin afbrød mig. ''Hvad fuck ved du om det, du har kendt mig 5 minutter af mit liv. Du kender mig ikke en fucking skid man!'' Råbte han ind i hovedet på mig. ''Det kan fandme godt være, men jeg kender dig godt nok til at vide at du ikke plejer at være sådan der!'' Råbte jeg tilbage. ''Du ved ikke en fucking skid man!'' Svarede Justin vredt. ''Fint'' Sagde jeg vredt. Jeg valgte at stoppe vores skænderi, men jeg var stadig helt gennem rasende. Jeg gik forbi Justin for at kunne komme ud af stuen. ''Fuck dig'' Sagde jeg vredt og lavt, men åbentbart ikke lavt nok til at Justin ikke kunne høre det. ''Hvad sagde du?'' Råbte han. Jeg hørte nogen skridt komme imod mig, og før jeg overhovedet nåede at reagere havde Justin taget fat i min arm og vendt mig om. ''Hvad sagde du?'' Råbte han rasende ind i mit hoved og holdte et stramt greb om mine overarme. ''Jeg sagde Fuck dig!'' Råbte jeg ind i hoved på ham og så ham lige ind i hans ekstremt rasende øjne. Justin vendte os begge til siden og gik et par hurtige skridt og bankede mig derefter op af væggen. Jeg ramte væggen hårdt så jeg stønnede lidt af smerte i ryggen. ''Du skal fucking ikke tale sådan til mig.. Kan du fatte det din lille so!'' Råbte han. ''Du skal fandme ikke kalde mig en so'' Råbte jeg. Jeg havde sådan lyst til at stikke ham et flad, men Justin havde stadig fat i mine overarme, så jeg kunne ikke gøre noget som helst. ''Du skal fucking lære at tale ordentligt til mig. Kan du fatte det!'' Gentog han og gav et ryg i mig, så jeg igen blev hamret op af væggen. ''Slip mig'' Råbte jeg og prøvede at vride mig fri af hans greb, men han var for stærk. ''Du skal tale ordentligt!'' Råbte han igen. ''Jeg taler fucking som det passer mig'' Råbte jeg. Justin slap min ene arm, og løftede hurtigt sin hånd. Jeg hørte et ordentlig smæld og mærkede en brændende fornemmelse på mig kind. Justin slap mig nu helt. Jeg kiggede vredt på Justin som stod og trak vejret tungt. ''Skrid'' Sagde jeg lavt med en ond stemme og sendte ham de mest onde øjne. Justin tøvede ikke et sekund. Jeg kunne se hvor rasende han selv var. Han vendte sig om og gik ud i gangen. Jeg hørte døren smække hårdt i og jeg trak nu hurtigt efter vejret. Jeg var helt i chok over hvad der lige var sket. Jeg tog mig til kinden og gled langsomt ned af væggen til jeg ramte gulvet med røven. Jeg trak vejret dybt imens jeg lod min hånd hvile på min kind. 


Jeg sad bare og stirrede ud i den tomme luft og tænkte alt igennem. Alt det der lige var sket. Hvorfor var Justin sådan? Hvorfor endte det sådan her? Er det nu slut imellem os? Hvordan kunne Justin finde på at slå mig? 1000 tanker løb igennem mit hoved. Jeg kunne slet ikke få ro. Indeni var jeg helt ødelagt over den her episode, men udenpå var jeg koldt som is. Jeg kunne slet ikke græde og det ville jeg heller ikke. Som sagt græd jeg sidst da min mor døde og der lærte jeg at der ikke findes nogen større sorg, end at miste en man elsker.. Selvfølgelig elskede jeg Justin, men han var jo ikke død og lige nu var jeg helt igennem rasende på ham. Han fortjente slet ikke mine tårer. 


Jeg rejste mig op fra gulvet og gik over til spisebordet og tog min pakke smøger. Jeg satte mig over i sofaen og tændte en smøg. Jeg satte mig, så jeg sad med siden op af ryglændet og benene oppe på sofaen. Jeg tog et væs af min smøg og lod min hånd støtte mit hoved. Jeg stirrede ud på månen som lyste vandet op. Min kind var stadig varm. Jeg kunne næsten mærke at den var rød, hvilket den helt sikkert var blevet efter den kæmpe flad jeg fik. Jeg så hele tiden billeder for mig, af mig og Justin som stod og råbte og skreg af hinanden. Min hjerne kunne simpelthen ikke tænke på andet. Hele episoden kørte bare om og om igen inde i hovedet og jeg var ved at blive sindsyg. Jeg havde ikke lyst til at hverken tænke eller se på det, men hvad jeg noget valg? Jeg kunne slet ikke styrre min hjerne ligenu og alle de tanker jeg havde i hovedet om hvordan Justin og jeg måske kom til at snakke sammen igen. Jeg vidste at jeg ikke havde tænkt mig at ringe til ham, for så stædig var jeg. Jeg skulle fandme ikke ringe og undskylde!. 


Jeg slukkede min smøg og gik ud på badeværelset for at børste tænder. Jeg så mig selv i spejlet og så min kind. Jeg fjernede noget af mit hår, så jeg kunne se den ordentligt. Man kunne tydeligt se at jeg havde fået en flad. Der sad 5 fingre klistret på min kind. Jeg måtte igang med pudderen så folk ikke kunne se det, når jeg gik ud. Jeg tog min tandbørste og børstede mine tænder og gik så ind på mit værelse og tog mit tøj af og lagde mig indunder min dyne og tog nogen dybe indåndinger, så jeg kunne slappe helt af i kroppen. Der gik heller ikke så forfærdelig lang tid, før jeg faldt i søvn. 

_______________________________________

Sidste kapitel for idag :) Håber i kan lide det :) Tusind millioner gange tak for jeres kommentarer og likes, i aner slet ikke hvor glad det gør mig at se endnu et like eller endnu en kommentar.. Det mest nedern er at jeg kun kan sige tak og tak er slet ikke et ord som beskriver hvor glad det gør mig at i gider læse det jeg skriver og gider kommentere og like på det ! I er simpelthen fantastiske :) Tusind tak fra bunden af hjertet! :) Der kommer flere kapitler imorgen :) #MuchLove

-NetteC

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...