You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

872Likes
1520Kommentarer
1287692Visninger
AA

58. Scanningen.

(2 dage senere)


*Alex's Synsvinkel* 


''Justin, stop nu'' Grinede jeg. Han lå på alle fire over mig og overkyssede min mave og det kildede som en sindsyg. Justin ignorerede min kommentar og fortsatte med at kysse min mave imens han selv smilede og indimellem grinede kort. ''Justin. Det kilder'' Grinede jeg. Justin stoppede og så op på mig. Jeg smilede til ham og rystede lidt på hovedet af ham. Han grinede og kravlede op over mig. Jeg kiggede op på ham og drejede mig om på siden og satte armen til at støtte mit hoved. Han smilede til mig og vores læber ramte hinanden. Jeg lagde min hånd i siden på ham og nussede ham lidt. Jeg kunne mærke på Justins kys at han ville mere end bare at kysse. 


Min hånd som var placeret i siden på Justin pressede ham til siden, så han faldt over i sin egen side af sengen. Jeg grinede lidt og Justin sukkede og kiggede på mig. Jeg rykkede mig hen imod ham og lagde mit hoved på hans bryst. Jeg mærkede Justins hånd placere sig på min ryg og begyndte med forsigtige fingre at nusse mig op og ned. Jeg sukkede opgivende. ''Hvorfor sukker du baby?'' Spurgte Justin stille. ''Jeg tænker bare lidt'' Svarede jeg. ''På hvad?'' Spurgte Justin med et lille smil. Jeg tænkte igen på de samme tanker som jeg havde tænkt lige siden Justin og jeg blev enige om at få et barn. Jeg sukkede igen. ''Hvad gør vi når barnet kommer?'' Sagde jeg. Justin kiggede på mig. ''Hvad mener du baby?'' Spurgte han undrende. ''Jeg mener bare at..'' Jeg drejede mig rundt så jeg lå på Justins arm tæt ved hans hoved. ''Vi har ingen penge Justin. Og ikke noget arbejde.. Hvordan skal vi få råd til alt det der er brug for?'' Svarede jeg. ''Vi har da penge skat og jeg har et arbejde?'' Svarede Justin. ''Ja okay. Jeg får penge af min far, så JEG lige kan klare mig og du.. Ja, jeg ved sku ikke hvordan du tjener penge eller hvad du arbejder med'' Sagde jeg stille. Justin sukkede opgivende. ''Baby.. Slap nu af, vi skal nok klare den'' Sagde Justin og kiggede ned på mig. ''Når min far hører at vi skal have et barn, så vil han helt sikkert sige at hvis jeg er stor nok til at få et barn, så er jeg også stor nok til at tjene min egne penge til at forsørge det'' Sagde jeg. ''Vi skal nok finde på noget'' Svarede Justin mig. ''Som hvad f.eks?'' Spurgte jeg. Justin smilede til mig. ''Jeg kunne sælge min lejlighed?'' Sagde han med et smil. Jeg smilede lidt og vendte mig rundt så jeg lå på maven. ''Og hvor vil du så bo?'' Spurgte jeg med et smil, selvom jeg selvfølgelig gik ud fra at hvis han solgte lejligheden, så skulle han bo sammen med mig. ''Her selvfølgelig'' Smilede han. Jeg smilede sødt og lænede mig hen til ham og gav ham et hurtigt kys. Jeg lagde mit hoved på hans bryst igen og lagde min hånd på hans mave og kørte min finger rundt i cirkler. ''Kan vi overhovedet blive boende her? Vi må da finde noget større så barnet kan få et værelse'' Svarede jeg. ''Det er da slet ikke nødvendig skat'' Smilede Justin. ''Hvorfor ikke det?'' Spurgte jeg undrende. ''Vi må da bare rydde walk in closet'et'' Smilede Justin skævt. Jeg havde i et kort øjeblik glemt at jeg havde et helt rum til det. Jeg smilede til ham. ''Og hvor skal alt mit og dit tøj så være?'' Spurgte jeg. ''Vi må købe nogen rullekasser til under sengen og sælge eller smide alt det ud der ikke er plads til'' Svarede Justin. ''Jeg smider sku ikke mit tøj ud.. Der har bare at være plads til det'' Smilede jeg skævt. Justin grinede lidt. ''Men du kan selv høre det.. Der er en løsning på alt.. Slap nu af skat, vi skal nok finde ud af det hele, der er jo stadig et godt stykke tid endnu til at finde en masse løsninger'' Sagde han med et smil. Justin havde selvfølgelig ret, det var bare mig som sædvandelig skulle tænke meget over tingene. Det plejede jeg ikke, men efter jeg var blevet gravid, har min hjerne ikke holdt 1 sekunds pause. Det var selvfølgelig også en stor ting som vi begav os ud i, men min hjerne ville bare ikke stå stille. ''Hvornår er det vi skal være på hospitalet?'' Spurgte Justin som havde fået fat i sin mobil, imens jeg var i min helt egen verden. ''13.00, hvorfor?'' Spurgte jeg. Justin smilede og lagde telefonen fra sig. ''Nå..Så har vi jo massere af tid'' Smilede han til mig. ''Til hvad?'' Spurgte jeg ham. Justin satte sig lidt op og lænede sig indover mig så jeg rullede om på ryggen med ham over mig. Han begyndte at kysse mig på halsen og jeg begyndte at grine. ''Bliver du aldrig træt eller hvad?'' Smågrinede jeg. ''Ikke når det handler om sex med dig, så er jeg ustoppelig'' Smilede han til mig. Jeg grinede og trak hans hoved ned til mit og kyssede ham hurtigt. ''Men jeg må desværre stoppe dig, for jeg skal i bad'' Sagde jeg og rykkede ham væk fra mig og rejste mig op. Justin rejste sig hurtigt op og smilede til mig. ''Jeg går med'' Sagde han. ''Hvorfor det?'' Spurgte jeg med et skævt smil. Justin kom helt hen til mig og gav mig et lille klap i røven. ''Jeg er ikke færdig med dig endnu'' Smilede han skævt til mig. Jeg grinede og vi gik begge ud imod badeværelset. 


Jeg trådte ind i mit walk in closet med et håndklæde om mig. Jeg var lige kommet ud af et langt bad med Justin. Han var stadig derude og gøre sig færdig. Jeg åbnede min kommode og fandt noget undertøj der passede sammen. Det ved til et enkelt sort sæt. Jeg gik over og fandt noget tøj på mine hylder. Det blev til et par stramme jeans og en sort løs bluse som hang ned af den ene skulder. Når jeg havde den bluse på og jeg løftede armene op kunne man se min mave. Jeg tog alt tøjet og gik ind på værelset. Da jeg kom derind smed jeg tøjet på sengen og fiskede min G-streng ud af bunken. Jeg smed håndklædet og fik trusserne på og fik så min Bh fisket frem og tog også den på. Jeg stod foran spejlet og så mig selv tage tøj på. Jeg ømmede mig lidt da jeg fik bh'en på, da mine bryster stadig gjorde pænt ondt. Jeg havde forbudt Justin overhovedet at nærme sig dem, da det var ekstremt smertefuldt når man rørte ved dem. Jeg gik lidt i stå med tøjet da mit blik ramte min mave. Jeg begyndte at tænke på at om ikke så forfærdelig længe ville min mave ikke være så pæn som den er nu. Snart ville jeg ligne en fed idiot som ikke engang kan tage sine egne sko på pga en alt for stor mave. Jeg lagde mine hænder på min mave og drejede mig til siden og så på den. Var der kommet en lille bule? Kræfedeme ja! Oh god, det begynder allerede nu!. Personligt synes jeg det var ret tidligt at man begyndte at kunne se det.. Eller se og se.. Jeg så meget oppustet ud i hvert fald.. Når jeg tænker på Sasha, så kunne man først se det på hende da hun var halvvejs igennem sin graviditet, men selvfølgelig er det jo forskelligt fra kvinde til kvinde. Men jeg ville nu alligevel ønske at jeg kunne have det ligesom hun havde det, da hun var gravid. Jeg stille mig lige ud for spejlet igen og kiggede ned. Jeg kunne ikke rigtig se min mave for mine bryster, så jeg var nød til at bruge spejlet. 


Døren til værelset blev skubbet op da den var på klem og Justin kom ind med et håndklæde bundet rundt om livet. Han kiggede på mig igennem spejlet og smilede. Jeg sukkede opgivende med et lille smil. Justin grinede lidt og vidste udmærket godt hvorfor jeg sukkede sådan. Han stillede sig bag mig og lagde sine hænder på mine, som stadig var placeret på min mave. ''Man kan allerede se det'' Sukkede jeg. Justin smilede sødt til mig i spejlet og kysset mig på siden af halsen. ''Lige om lidt ligner jeg en fucking flodhest'' Sagde jeg og fjernede mine hænder fra min mave. ''Nej du gør ej baby.. Du vil altid se dejlig ud'' Smilede Justin sødt. Jeg tog den ene hånd op til Justins hoved og lagde den i nakken på ham og drejede hovedet lidt. Justin kiggede på mig og vores læber ramte hinanden. Jeg smilede imellem vores små kys og trak mig så væk fra ham og vendte mig om og lagde armene om ham. ''Jeg håber virkelig at du husker hvordan jeg ser ud nu, når jeg bliver fed'' Smilede jeg sødt. Justin smilede sødt til mig. ''I mine øjne vil du altid være den dejligste pige, uanset hvordan du ser ud''. Jeg kiggede kærligt på ham med et blik der fortalte ham at det var sødt sagt. Jeg stillede mig lidt på tæer og gav ham et kys. 


Jeg mærkede et klap i røven og så Justin smilede skævt. ''Nå, skal flodhesten ikke have noget tøj på, det er noget vi ikke kan komme for sent til'' Sagde Justin med et skævt smil og gik væk fra mig. Jeg åbnede munden og smilede lidt samtidigt. ''Du er så dum'' Smågrinede jeg og gik hen imod mit tøj. Justin grinede og gik ind foran mig og satte sine hænder på mine hofter og prøvede at kysse mig, men jeg fjernede hovedet. ''Nej.. Ikke når du er så ond ved mig'' Sagde jeg med et smil, men prøvede at lyde fornærmet for sjov. ''Undskyld'' Sagde Justin klynkende som en lille baby. Jeg grinede lidt til ham og gav ham så et kys.


Vi nåede langt om længe til hospitalet. Justin tog mig i hånden imens vi gik ind af hovedindgangen. Vi gik over til skrænken hvor en dame sad inden bag noget glas, hvor der var et hul. Heldigvis var det ikke den samme dame som hende der sad der, da vi besøgte Jake og Sasha. ''Ja, hvad kan jeg hjælpe med?'' Spurgte hun smilende. ''Jeg skal til en scanning'' Svarede jeg. ''Ja, hvad skal du scannes for?'' Spurgte hun. ''Graviditet'' Svarede jeg bare. Damen nikkede og slog det op i hendes computer. ''Ja, i skal bare gå op af trappen og helt ned for enden af gangen og dreje til højre og så melder i bare jeres ankomst ved deres skrænke'' Smilede hun. Jeg nikkede. ''Tak for hjælpen'' Sagde jeg og begyndte at gå over til trappen. Jeg mærkede at Justin greb min hånd. Jeg kiggede op på ham og han smilede sødt til mig og trak min hånd op til hans mund og kyssede den, imens vores fingre stadig var flettede sammen. 


Efter en lang gåtur ned af den lange gang kom vi endelig til skrænken. ''Ja, hvad kan jeg gøre for jer?'' Spurgte en dame. ''Jeg skulle til en scanning her klokken 13.00'' Svarede jeg. Damen nikkede og slog det op i computeren. ''Har du dit cpr nummer med?'' Spurgte hun mig. Jeg nikkede og åbnede min taske og fandt min pung frem og trak kortet op og gav hende det. ''Alexsandra Quimby.. Ja.. I kan vente i venteværelset, indtil en jordmord henter jer'' Smilede hun til os. Jeg nikkede og Justin og jeg gik ind i venteværelset lige overfor skrænken. 


Vi satte os ned og jeg sukkede lidt. Det føltes et eller andet sted lidt underligt at sidde lige præsis på den her gang. Det var mærkeligt at tænke på at vi om lidt måske så vores barn på en skærm. Jeg havde stadig ikke vænnet mig helt til tanken om at jeg var gravid, men det kom jo nok på et tidspunkt. Jeg mærkede en hånd på mit lår og jeg kom helt ud af mine tanker for at kigge ned. Jeg kiggede op på Justin som smilede. ''Er du spændt?'' Spurgte han mig. ''Lidt, hvad med dig?'' Spurgte jeg ham. ''Meget!'' Smilede han. Jeg grinede lidt. Justin rykkede sit hoved over til mig og gav mit et kys. 


''Alexsandra Quimby'' Lød det fra døren. Jeg kiggede derhen og så en dame i helt hvidt tøj stå og vente. Justin og jeg rejste os op og damen smilede til os. Damen rakte hånden frem for at hilse. ''Alexsandra'' Smilede jeg og gav hende hånden. ''Hej Alexsandra. Jeg er din jordmord'' Smilede hun til mig og jeg nikkede. Hun kiggede op på Justin og smilede. ''Det må så være faren?'' Smilede hun og rakte hånden ud imod Justin. Justin smilede glad og nikkede. ''Ja, Justin'' Smilede han og greb hendes hånd. Damen nikkede. ''Kom med denne vej'' Smilede hun og begyndte at gå og vi fulgte efter. 


Vi kom ind i et okay stort lokale, hvor der var placeret en kontor stol foran en skærm med en masse knapper og ledninger, en bænk som man skulle ligge på og en stol ved siden af. ''Ja, værsgo at tage plads'' Smilede hun og bredte armen ud over imod bænken. ''Tak'' Smilede jeg og gik derhen. Jeg satte mig på bænken og Justin satte sig i stolen ved siden af. Damen satte sig ned på kontorstolen og smilede til mig. ''Du skal have lavet en skanningen for at se hvor langt du er henne?'' Smilede hun. ''Ja'' Svarede jeg. ''Ja, du kan bare ligge dig ned, så kigger vi på det'' Smilede hun og begyndte at rode ved alt det udstyr som var ved skærmen. Jeg lagde mig ned og kiggede på Justin. Han smilede sødt til mig og tog mig i hånden.


*Justin's Synsvinkel*


''Kunne jeg få dig til at løfte op i blusen engang'' Smilede damen til Alex. Alex nikkede og løftede blusen op. ''Nu giver jeg dig det her gele-halløj på maven.. Det kan godt virke lidt koldt i starten, men det vænner du dig hurtigt til'' Smilede hun. Alex smilede og nikkede. Damen rystede tuben og pressede noget gele ud på hendes mave. Ja, det virkede på Alex som om at det var koldt. Hun trak sin mave lidt sammen da geleen ramte hende. Jeg smilede lidt til hende, men hun bemærkede det ikke. Damen satte scanneren på Alex's mave og kørte den lidt rundt. ''Nå, lad os så se om vi kan se noget her'' Sagde hun og kiggede ind i skærmen. Jeg kiggede over på skærmen og prøvede at følge med, men jeg kunne ikke rigtig se noget der skulle ligne et barn. Jeg sad lændet over til den ene side for at kunne se ordentlig med. ''Ja, der var vi sørme noget'' Smilede Damen. Damen drejede skærmen lidt så Alex også kunne se. Hun satte en finger op til noget der lignede en lille.. Ja, hvad skal man kalde det.. Den lignede de der spunk lakridser eller vingummier man kunne spise. ''Det er jeres barn'' Smilede hun. Jeg kiggede over på Alex som smilede sødt til mig. Jeg smilede stort tilbage til hende og udstrålede nærmest lykke. Indeni var jeg helt overvældet. Tænk at jeg skulle være far.. Jeg skulle have et barn, og så med Alex. Det var stadig lidt uvirkeligt men jeg vidste at jeg nok snart skulle vænne mig til tanken. Både Alex og jeg kiggede op på skærmen igen og Damen zoomede lidt ind. Nu kunne jeg se at det lignede noget, der godt kunne ligne et barn. At se sit eget barn på sådan en skærm, var helt fantastisk. Godt nok var det ikke så stort endnu, men det blev det snart. Jeg kiggede ned på Alex igen som sukkede af glæde. Jeg rejste mig hurtigt op og lænede mig indover hende og gav hende et stort og dejligt kys. Hun smilede til mig og jeg satte mig ned igen. Jeg kunne slet ikke beskrive den følelse jeg havde i kroppen lige nu. Det eneste jeg kunne sige var at det var så fantastisk. ''Nu skal du høre Alexsandra.. Du er ca. 7 uger henne. Jeg siger ca. fordi man altid regne +/- 2 uger.'' Sagde damen til Alex og Alex nikkede. ''Hvor stort er det nu?'' Spurgte jeg og så straks Alex kiggede på mig. Damen smilede og kiggede på skærmen. ''Det er omkring 4-10 millimeter lige nu, men det bliver det ikke ved med. Allerede om nogen uger er det blevet dobbelt så stort. ''Kan man se kønnet?'' Spurgte jeg af ren nysgerrighed. Jeg havde ikke prøvet sådan noget her før, så jeg anede ikke hvornår man kunne se om det var en dreng eller pige. Damen smilede med et lille grin. ''Ikke endnu, men omkring uge 17, begynder man at kunne se det'' Smilede hun. ''Men jeres barn er allerede i fuld gang med at udvikle sig. Det var allerede nu dannet formen af sit hoved og begyndt at få alt det som er indeni os mennesker'' Fortsatte hun. Jesus Christ. Det var fandme gået stærkt. Damen kiggede videre på skærmen og skrev noget ned imens hun kørte den der scanner rundt på Alex's mave. ''Du vil ca. have termin den. 5 Marts'' Smilede hun til Alex. Alex kiggede over på mig. ''Det er ikke langt tid efter din fødselsdag'' Smilede hun. Jeg grinede lidt. ''Så må vi sku håbe at du ikke føder d. 1 marts'' Smilede jeg. Alex grinede lidt og sendte mig nogen forelskede øjne. ''Kunne i tænke jer et billede?'' Spurgte Damen. Vi kiggede begge over på hende og derefter på hinanden igen. Jeg kunne se i Alex's blik at hun spurgte mig om vi skulle sige ja. Hvorfor overhovedet tænke over det?. Jeg kiggede over på damen. ''Ja tak'' Svarede jeg. Damen nikkede og trykkede på en knap og der lød en okay høj summen og et billede kom ud af en slags printer ved siden af skærmen. Jeg kiggede ned på Alex som lå med den ene arm under hovedet. ''Jeg elsker dig skat'' Smilede jeg og kyssede hendes hånd. ''Og jeg elsker dig'' Smilede hun sødt til mig. Hold kæft hvor var jeg glad.. Og stolt ikke mindst. Jeg skulle være far. Det var som om at det først rigtigt gik op for mig nu. Men tanken om det blev kun bedre og bedre...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...