You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

898Likes
1540Kommentarer
1492702Visninger
AA

58. Scanningen.

 

*Alex' Synsvinkel*

 

''Justin, stop nu'' Grinede jeg. Han lå på alle fire over mig og overkyssede min mave og, uden tvivl.. Det kildede som en sindssyg!.

Justin ignorerede min kommentar og fortsatte med at kysse min mave imens han selv smilede og indimellem grinede imellem sine mange kys.

''Justin, seriøst. Det kilder'' Grinede jeg videre og pressede lidt på hans hoved oppe i hans år, for at få ham væk. Han stoppede heldigvis også kort efter og så så op på mig. Jeg smilede til ham og rystede lidt på hovedet af ham, så han kunne se, hvor tosset jeg syntes han var. Men selvfølgelig tosset på den virkelig dejlige måde.

Han grinede og kravlede op over mig. Jeg kiggede op på ham og drejede mig om på siden og satte armen til at støtte mit hoved uden at tage blikket fra hans øjne, der var lige over mig. Han smilede til mig og vores læber ramte hinanden. Jeg lagde min hånd i siden på ham og nussede ham lidt og hurtigt kunne jeg mærke på hans kys, at han ville mere end bare at kysse.

Min hånd som var placeret i siden på Justin pressede ham til siden, så han faldt over i sin egen side af sengen. Jeg grinede lidt og Justin sukkede og kiggede på mig. Jeg rykkede mig hen imod ham og lagde mit hoved på hans bryst. Jeg mærkede Justins hånd placere sig på min ryg og begyndte med forsigtige fingre at nusse mig op og ned og jeg sukkede opgivende.

''Hvorfor sukker du, baby?'' Spurgte Justin stille.

''Jeg tænker bare lidt'' Svarede jeg roligt og fuldt afslappet.

''På hvad?'' Spurgte Justin med et lille smil.

''Hvad gør vi når barnet kommer?'' Spurgte jeg stille og lettere bekymret, da den tanke havde plaget mig stort set lige siden vi blev enige om at gennemføre det her.

Justin kiggede undrende på mig med en svag rynket pande, men stadig med et ret roligt udtryk i ansigtet.

''Hvad mener du?'' Spurgte han stille.

''Jeg mener bare at..'' Jeg drejede mig rundt så jeg lå på Justins arm tæt ved hans hoved.

''Vi har ingen penge.. Og ikke noget arbejde.. Hvordan skal vi få råd til alt det der er brug for?'' Svarede jeg spørgende og kiggede på ham med mit bekymrede blik, så han kunne se hvor plaget jeg var af den tanke.

''Vi har da penge og jeg har et arbejde?'' Svarede Justin.

''Ja okay. Jeg får penge af min far, så JEG lige kan klare mig og du.. Ja, jeg ved sku ikke engang, hvordan du tjener penge eller hvad du arbejder med'' Svarede jeg ærligt og var totalt ligefrem. Ja, der var jo ingen grund til at pakke det ind, når vi begge vidste, at det var rigtigt det jeg sagde.

Justin sukkede opgivende og drejede sig om på siden, så vi lå ansigt til ansigt på samme måde.

''Slap af. Vi skal nok klare den'' Sagde Justin og kiggede ned på mig med et afslappet udtryk imens han lod sin hånd glide blidt ned af kinden på mig som en lille beroligende nussen.

''Når min far hører, at vi skal have et barn, så vil han helt sikkert sige, at hvis jeg er stor nok til at få et barn, så er jeg også stor nok til at tjene min egne penge til at forsørge det'' Fortsatte jeg lettere opgivende i tonen imens jeg kiggede ned imellem os.

''Vi skal nok finde på noget'' Svarede Justin mig. Hvordan kunne han være så rolig?. Hvordan kunne han vide, at vi nok skulle klare den?. Det var et barn vi talte om. Hvis det hele gik af lort, så ville vi få fjernet vores barn fra os og så ville vi kun have mulighed for at se det måske 2 gange om måneden.. Det ville jeg slet ikke kunne bære..  

''Som hvad f.eks.?'' Spurgte jeg roligt og kiggede op og direkte ind i hans øjne, da jeg ville se om han tøvede det mindste.. Men det gjorde han ikke. Tværtimod, så smilede han bare roligt til mig og nussede mig blidt ned af min øverste arm.

''Jeg kunne sælge min lejlighed?'' Forslog han med et smil.

Jeg smilede svagt med en lille pustende lyd og vendte mig rundt så jeg lå på maven med underarmene og albuerne støttende i madrassen.

''Og hvor vil du så bo?'' Spurgte jeg med et lettere flabet smil, da jeg selvfølgelig gik ud fra, at hvis han solgte lejligheden, så skulle han bo sammen med mig.

''Her, selvfølgelig'' Svarede han og tøvede på ingen måder med at svare mig.

Jeg smilede sødt og lænede mig hen til ham og gav ham et hurtigt kys. Jeg lagde mit hoved på hans bryst igen og lod min kind blive trykt ned på det, og lagde min hånd på hans mave og kørte min finger rundt i cirkler.

''Kan vi overhovedet blive boende her?. Vi må da finde noget større så barnet kan få et værelse'' Svarede jeg.

''Det er da slet ikke nødvendig'' Svarede Justin.

''Hvorfor ikke det?'' Spurgte jeg undrende.

''Vi rydder bare dit walk in closettet'' Svarede Justin med en stemme, så jeg slet ikke var i tvivl om, at han smilede hånligt over hans ord.

Jeg smilede lidt for mig selv og havde faktisk lige glemt et kort sekund, at jeg havde det rum, men selvom jeg havde et lille rum, som sagtens kunne blive til et begynder baby-værelse, så var der stadig et lille bitte problem..

''Og hvor skal alt mit og dit tøj så være?'' Spurgte jeg afslappet og fortsatte mine nus på hans mave.

''Vi køber nogen rullekasser til under sengen, og så sælge eller smide alt det ud der ikke er plads til'' Svarede Justin.

''Jeg smider sku ikke mit tøj ud!.. Der har bare at være plads til det'' Smågrinede jeg svagt og fik hurtigt Justin til at grine også.

''Men du kan godt selv høre det, ikke?.. Der er en løsning på alt.. Slap nu bare af, babe. Vi skal nok finde ud af det hele. Der er jo stadig et godt stykke tid endnu til at finde en masse løsninger'' Sagde Justin helt afslappet og afsluttede sin ord med at kysse mig blidt i håret.  

Justin havde selvfølgelig ret, det var bare mig der, som sædvandelig, skulle tænke meget over tingene. Det plejede jeg ikke, men efter jeg var blevet gravid havde min hjerne ikke holdt 1 sekunds pause. Det var selvfølgelig også en stor ting som vi begav os ud i, men min hjerne ville bare ikke stå stille, selvom den virkelig burde indimellem.. Specielt fordi, at jeg der stadig var så lang tid til. Jeg burde ikke engang tænke på alt det her nu..

''Hvornår er det vi skal være på hospitalet?'' Spurgte Justin som havde fået fat i sin mobil imens jeg var i min helt egen verden.

''13.00, hvorfor?'' Spurgte jeg. Justin pustede lidt, hvilket jeg tydede lidt som et svagt smil, og lagde telefonen fra sig.

''Nå.. Så har vi jo massere af tid'' Sagde han og greb fat i mig og hev mig væk fra hans bryst.

''Til hvad?'' Spurgte jeg ham smågrinende imens han lagde mig ved siden af ham i sengen og selv hurtigt satte sig lidt op og lænede sig indover mig og begyndte at kysse mig på halsen, så jeg fik mit svar og begyndte at fnise svagt.

''Bliver du aldrig træt eller hvad?'' Smågrinede jeg og nød samtidig hans kys på mig.

''Når det handler om sex med dig, så er jeg ustoppelig'' Svarede han imod min hals. Jeg grinede og trak hans hoved op fra min hals og op til mit ansigt og kyssede ham hurtigt på hans bløde læber.

''Men jeg må desværre stoppe dig. Jeg skal i bad'' Sagde jeg og rykkede ham væk fra mig og rejste mig op.

Justin rejste sig hurtigt op og smilede til mig.

''Jeg går med'' Svarede han hurtigt og uden at tøve.

''Hvorfor det?'' Spurgte jeg med et skævt og drillende smil og sendte ham mit ’’hvad tror du selv’’ –blik, imens han kom helt hen til mig og gav mig et lille klap i røven.

''Fordi jeg er ikke færdig med dig endnu'' Smilede han skævt til mig. Jeg fniste svagt og overgav mig til ham, og lod ham gå med ud i bad..

~

Jeg trådte ind i mit walk in closet med et håndklæde om mig efter mit ret så lange bad med Justin. Han var stadig derude, så han selv kunne blive færdig.

Jeg åbnede min kommode og fandt noget undertøj der passede sammen. Det blev til et enkelt sort sæt med blonder. Helt standard og ikke noget særligt.

Jeg gik over og fandt noget tøj på mine hylder. Det blev til et par stramme jeans og en sort løs bluse som hang ned af den ene skulder. Når jeg havde den bluse på og jeg løftede armene op kunne man se min mave. Jeg tog alt tøjet og gik ind på værelset.

Da jeg kom derind smed jeg tøjet på sengen og fiskede min G-streng ud af bunken. Jeg smed håndklædet og fik trusserne på og fik så min bh fisket frem og tog også den på. Jeg stod foran spejlet og så mig selv tage tøj på og så også mit ansigtsudtryk, som jeg sendte mig selv, da jeg skulle have bh’en på og ømmede mig lidt. Jeg havde forbudt Justin overhovedet at nærme sig mine bryster, da det var ekstremt smertefuldt når man rørte ved dem. Bare det at jeg skulle have bh på var en smerte, og noget som jeg var tæt på at undlade, bare for at undlade smerten der fulgte med.

Jeg gik lidt i stå med tøjet da mit blik ramte min mave. Jeg begyndte at tænke på, at om ikke så forfærdelig længe ville min mave ikke være så pæn som den er nu. Snart ville jeg ligne en fed ko, som ikke engang kan tage sine egne sko på pga en alt for stor mave.

Jeg tog en dyb indånding og lagde mine hænder på min mave og drejede mig til siden og så på den. Var der kommet en lille bule?. Kræftedeme ja!. Oh god, det var allerede begyndt?. Jeg behøvede ikke engang at puste min mave op for at se hvordan det ville se ud med en bule på maven, for den var der sku allerede!.

Personligt syntes jeg det var ret tidligt, at man begyndte at kunne se det.. Eller se og se.. Jeg så meget oppustet ud i hvert fald.. Når jeg tænkte på Sasha, så kunne man først se det på hende, da hun var halvvejs igennem sin graviditet, men selvfølgelig var det jo forskelligt fra kvinde til kvinde. Men jeg ville nu alligevel ønske, at jeg kunne have det ligesom hun havde det da hun var gravid. Slank indtil halvvejs igennem graviditeten..

Jeg stillede mig lige frem for spejlet igen og kiggede ned. Jeg kunne ikke rigtig se min mave for mine bryster, så jeg var nødt til at bruge spejlet. Min navle lignede stadig sig selv, og heldigvis kunne man intet se, når man stod direkte foran mig og så på mig. Kun fra siden, og hvis man kendte min krop kunne man se, at jeg havde taget lidt på og fået en bule som virkede ret spændt og hård. Ja, det kunne jeg mærke bare ved at stå her og lade mine hænder glide rundt på min mave i blide bevægelser, dårligt nok uden at trykke på den..

Døren til værelset blev skubbet op, da den var på klem, og Justin kom ind med et håndklæde bundet rundt om livet. Han kiggede på mig igennem spejlet og gav mig hurtigt elevatorblikket og blev hurtigt klar over hvad jeg stod og lavede. Jeg sukkede opgivende og smilede meget meget svagt. Justin smilede lidt med lidt lyd på og vidste udmærket godt, hvorfor jeg sukkede sådan.

Han stillede sig bag mig og lagde sine hænder på mine, som stadig var placeret på min mave.

''Man kan allerede se det'' Sagde jeg stille og kiggede på ham igennem spejlet. Justin smilede sødt til mig i spejlet og kysset mig på siden af halsen.

''Lige om lidt ligner jeg en flodhest'' Sagde jeg med små vrid i min mave, så jeg fjernede mine hænder fra min mave.

''Nej du gør ej, baby.. Du vil altid se dejlig ud'' Smilede Justin sødt og komplimenterede mig med en stemme som jeg aldrig havde hørt ham bruge før. Så sød og forstående, og så.. Så forelsket og glad..

Jeg tog den ene hånd op til Justins hoved og lagde den i nakken på ham og drejede hovedet lidt til siden imens jeg mærkede hans varme bryst helt op af min ryg. Justin kiggede på mig og vores læber ramte blidt hinanden. Jeg smilede imellem vores små kys og trak mig så væk fra ham og vendte mig om og lagde armene om ham.

''Jeg håber virkelig, at du husker hvordan jeg ser ud nu, når jeg bliver fed'' Sagde jeg sødt og meget forelsket imens jeg kiggede ham i øjnene. Justin smilede sødt til mig.

''I mine øjne vil du altid være den dejligste pige, uanset hvordan du ser ud''.

Jeg kiggede kærligt på ham med et blik der fortalte ham, at det var sødt sagt. Jeg stillede mig lidt på tæer og gav ham et kys.

Jeg mærkede et klap i røven og så Justin smile skævt, hvilket fik mig til at smile meget forelsket imens jeg bed mig i underlæben og lod ham slippe mig.

''Nå, skal flodhesten ikke have noget tøj på. Der er noget vi ikke kan komme for sent til'' Sagde Justin med et skævt smil imens han gik væk fra mig.

''Du er så dum'' Smågrinede jeg og gik hen imod mit tøj. Justin grinede og gik ind foran mig og satte sine hænder på mine hofter og prøvede at kysse mig, men jeg fjernede hovedet.

''Nej.. Ikke når du er så ond ved mig'' Sagde jeg med et smil, men prøvede at lyde fornærmet for sjov.

''Undskyld'' Sagde Justin klynkende som en lille baby. Jeg grinede lidt til ham og gav ham så et hurtigt kys, så vi kunne komme videre og jeg kunne få noget tøj på min krop som begyndte at fryse mere og mere.

~

Vi nåede langt om længe til hospitalet. Justin tog mig i hånden imens vi gik ind af hovedindgangen og straks sænkede der dig en ro over mig. Ja, jeg var vidst nok lidt nervøs, og det kunne Justin helt sikkert mærke siden han tog mig i hånden og klemte den trygt for at vise, at han var her. Okay, det kunne jeg selvfølgelig se, men det at mærke det og mærke, at han kunne mærke, at jeg ikke var helt rolig og afslappet, gjorde det hele meget bedre og meget mere behageligt for mig.  

Vi gik over til skranken, hvor en dame sad inden bag noget glas, hvor der var et hul i midten. Heldigvis var det ikke den samme dame som hende der sad der, da vi besøgte Jake og Sasha.

''Ja, hvad kan jeg hjælpe med?'' Spurgte hun smilende og kiggede skiftevis på Justin og jeg.

''Jeg skal til en scanning'' Svarede jeg afslappet.

''Ja, hvad skal du scannes for?'' Spurgte hun.

''Graviditet'' Svarede jeg afslappet. Ja, her kunne man jo blive scannet for mange ting, så det var jo relevant at hun spurgte og slet ikke dumt.

Damen nikkede og slog det op i hendes computer.

''Ja, i skal bare gå op af trappen og helt ned for enden af gangen og dreje til højre og så melder i bare jeres ankomst ved deres skranke'' Smilede hun venligt. Jeg nikkede forstående og trak mig tilbage, som tegn på, at vi smuttede igen.

''Tak for hjælpen'' Sagde jeg venligt og begyndte at gå over til trappen sammen med Justin som igen greb min hånd og klemte den lidt. Jeg kiggede op på ham og han smilede sødt til mig og trak min hånd op til hans mund og kyssede den, imens vores fingre stadig var flettet sammen. Jeg mærkede et sug i hjertet og en kildrende følelse i maven imens jeg tænkte: Hvordan har jeg været så heldig?..

~

Efter en lang gåtur ned af de lange gange, kom vi endelig til skranken.

''Ja, hvad kan jeg gøre for jer?'' Spurgte en dame, da det blev min tur efter en kvinde i måske slut 20’erne, som stod foran os.

''Jeg skulle til en scanning her klokken 13.00'' Svarede jeg roligt. Damen nikkede og slog det op i computeren.

''Kan jeg bede om dit sygesikringskort?'' Spurgte hun mig. Jeg nikkede og åbnede min taske og fandt min pung frem og trak kortet op og gav hende det.

''Alexsandra Quimby.. Ja.. I kan vente i venteværelset, indtil en jordmoder henter jer'' Smilede hun til os. Jeg nikkede og Justin og jeg gik ind i venteværelset lige overfor skranken.

Vi satte os ned og jeg sukkede lidt. Det føltes et eller andet sted lidt underligt at sidde lige præcis på den her gang. Det var mærkeligt at tænke på, at vi om lidt måske, så vores barn på en skærm.

Jeg havde stadig ikke vænnet mig helt til tanken om, at jeg var gravid, men det kom jo nok på et tidspunkt. Nok når det begyndte at kunne ses tydeligt og når jeg mærkede de mange forandringer som der ville ske i min krop..

Jeg mærkede en hånd på mit lår og jeg kom helt ud af mine tanker for at kigge op på Justin som smilede og lavede små nus på mit lår med sin tommelfinger.

''Er du spændt?'' Spurgte han mig.

''Lidt.. Hvad med dig?'' Spurgte jeg ham stille og helt roligt.

''Meget!'' Svarede han og løftede svagt øjenbrynene imens han nikkede bekræftende. Jeg smilede lidt og nikkede forstående. Justin rykkede sit hoved over til mig og gav mit et kys.

''Alexsandra Quimby'' Lød det fra døren. Jeg kiggede derhen og så en dame i helt hvidt tøj stå og vente. Justin og jeg rejste os op og damen smilede til os.

''Alexsandra'' Smilede jeg og gav hende hånden, som hun straks rakte ud imod mig, da jeg nåede han til hende.

''Hej Alexsandra. Jeg er din jordmoder'' Smilede hun til mig og jeg nikkede. Hun kiggede op på Justin og smilede venligt.

''Det må så være faren?'' Smilede hun og rakte hånden ud imod Justin. Justin smilede kort og nikkede.

''Ja. Justin'' Svarede han og greb hendes hånd.

''Kom med denne vej'' Smilede hun og begyndte at gå og vi fulgte efter.

Vi kom ind i et okay stort lokale, hvor der var placeret en kontorstol foran en skærm med en masse knapper og ledninger, en briks som man skulle ligge på og en stol ved siden af.

''Ja, værsgo at tage plads'' Smilede hun og bredte armen ud og hen imod briksen.

''Tak'' Svarede jeg. Jeg tog en dyb indånding og satte mig op på briksen imens Justin satte sig i stolen ved siden af. Damen satte sig ned på kontorstolen og smilede til mig.

''Du skal have lavet en scanningen for at se hvor langt du er henne?'' Smilede hun spørgende, men vidste det jo nok på forhånd, men spurgte bare for at være sikker.

''Ja'' Svarede jeg kort og roligt og nikkede afslappet.

''Ja, du kan bare ligge dig ned og så kigger vi på det'' Svarede hun venligt og begyndte at rode ved alt det udstyr som var ved skærmen. Jeg lagde mig ned og kiggede på Justin. Han smilede sødt til mig og tog mig igen i hånden.

*Justins Synsvinkel*

''Kunne jeg få dig til at løfte op i blusen engang'' Smilede damen til Alex. Alex nikkede og løftede blusen op.

''Nu giver jeg dig det her gele-halløj på maven.. Det kan godt virke lidt koldt i starten men det vænner du dig hurtigt til'' Smilede hun. Alex nikkede kort og udstødte et lille pustende ’’okay’’ efter at have taget endnu en dyb indånding.

Damen rystede tuben og pressede noget gele ud på hendes mave. Ja, det virkede på Alex som om, at det var koldt. Hun trak sin mave lidt sammen da geleen ramte hende og det fik mig til at smile svagt lidt til hende, men hun bemærkede det ikke.

Damen satte scanneren på Alex' mave og kørte den lidt rundt.

''Nå, lad os så se om vi kan se noget her'' Sagde hun og kiggede ind i skærmen.

Jeg kiggede over på skærmen og prøvede at følge med, men jeg kunne ikke rigtig se noget der skulle ligne et barn. Jeg sad lænet over til den ene side på min stol for at kunne se ordentlig med, men af hvad jeg kunne se, var der sku ikke noget barn på den skærm. Kun en masse flakken i grålige, sorte og hvide toner.

''Ja, der har vi sørme noget'' Smilede damen og drejede skærmen lidt så Alex også kunne se. Hun satte en finger op til noget der lignede en lille.. Ja, hvad kunne man kalde det?.. Den lignede de der spunk lakridser eller vingummier man kunne spise, hvis jeg skulle være helt ærlig.

''Det er jeres barn'' Smilede hun til os. Jeg kiggede over på Alex som smilede sødt til mig. Jeg smilede stort tilbage til hende og udstrålede nærmest lykke, da det gik op for mig at inde i midten af alt det der flakken i forskellige farver, lå.. Mit barn..

Ja, jeg blev sku nok lidt overvældet. Tænk, at jeg skulle være far.. Jeg skulle have et barn og så med Alex. Det var stadig lidt uvirkeligt men jeg vidste, at jeg nok snart skulle vænne mig til tanken. Ærligt, så var jeg faktisk pisse nervøs for hvordan det her ville gå, men det viste jeg ikke Alex. Mest fordi, at hun også havde virket rigtig nervøs omkring alt det her, her på det sidste, men også fordi, at det ikke nyttede noget at gå og være nervøs, så jeg prøvede at dæmpe følelsen af nervøsitet så meget jeg kunne og istedet bare glæde mig over det.

Godt nok havde jeg haft nogen søvnløse nætter, hvor Alex lå og sov trygt og jeg lå og tænkte på det hele, men.. Hver eneste gang faldt jeg i søvn med følelsen om, at det her nok skulle gå. Alene var jeg et fjols der ikke havde styr på en skid, men.. Så længe Alex var med mig, så kunne det ikke gå galt. Hun var så fornuftig og selvom hun frygtede alting her for tiden, så var jeg ikke i tvivl om, at når det kom til stykket, så kunne vi sammen få det hele til at spille..

Både Alex og jeg kiggede op på skærmen igen og jordmoderen zoomede lidt ind. Nu kunne jeg se, at det lignede noget der godt kunne ligne et barn. At se sit eget barn på sådan en skærm var helt fantastisk. Godt nok var det ikke så stort endnu, men det blev det forhåbentlig snart.

Jeg kiggede ned på Alex igen som sukkede af glæde. Jeg rejste mig hurtigt op og lænede mig indover hende og gav hende et stort og dejligt kys. Hun smilede til mig og jeg satte mig ned igen. Jeg kunne slet ikke beskrive den følelse jeg havde i kroppen lige nu. Det eneste jeg kunne sige var, at det var så fantastisk.

''Nu skal du høre, Alexsandra.. Du er ca. 7 uger henne, efter hvad jeg kan se på jeres barns mål. Jeg siger ca. fordi man altid regne +/- 2 uger.'' Sagde jordmoderen til Alex og Alex nikkede.

''Hvor stort er det nu?'' Spurgte jeg og så straks, at Alex kiggede på mig. Jordmoderen smilede venligt og kiggede tilbage på skærmen.

''Det er omkring 5 millimeter lige nu, men det bliver det ikke ved med. Allerede om nogen uger er det blevet dobbelt så stort’’

''Kan man se kønnet?'' Spurgte jeg hurtigt af ren nysgerrighed efter hendes forklaring og håbede virkelig, at jeg ville kunne få svar på det nu. Jeg havde ikke prøvet sådan noget her før, så jeg anede ikke hvornår man kunne se om det var en dreng eller pige, men jeg håbede virkelig, at man kunne, for det var nok noget af det jeg glædede mig mest til ved de her scanninger. Udover selvfølgelig at høre at vores barn var sundt og raskt.

''Ikke endnu, men omkring uge 12, begynder man at kunne se det'' Smilede hun venligt og fik mig på ingen måder til at lyde dum i mit spørgsmål.

''Men jeres barn er allerede i fuld gang med at udvikle sig. Det var allerede nu dannet formen af sit hoved og er begyndt at få alt det som er indeni os mennesker'' Fortsatte hun. Jesus Christ!. Det var fandme gået stærkt.

Jordmoderen kiggede videre på skærmen og skrev noget ned imens hun kørte den der scanner rundt på Alex' mave.

''Du vil ca. have termin den. 5. Marts'' Smilede hun til Alex. Alex kiggede over på mig.

''Det er ikke langt tid efter din fødselsdag'' Smilede hun. Jeg grinede lidt.

''Så må vi sku håbe, at du ikke føder d. 1 marts'' Smilede jeg. Alex grinede lidt og sendte mig nogen forelskede øjne.

''Kunne i tænke jer et billede?'' Spurgte Jordmoderen. Vi kiggede begge over på hende og derefter på hinanden igen. Jeg kunne se i Alex' blik, at hun spurgte mig om vi skulle sige ja. Hvorfor overhovedet tænke over det?.

''Ja tak'' Svarede jeg hurtigt og kiggede tilbage på jordmoderen som nikkede og trykkede på en knap, så der lød en okay høj summen og et billede kom ud af en slags printer ved siden af skærmen. Jeg kiggede ned på Alex som lå med den ene arm under hovedet.

''Jeg elsker dig, baby'' Hviskede jeg og kyssede hendes hånd.

''Jeg elsker dig'' Hviskede hun sødt tilbage til mig med et meget forelsket og kærligt blik.

-Hold nu kæft hvor var jeg glad!.. Og stolt ikke mindst. Jeg skulle være far. Det var som om, at det først rigtigt gik op for mig nu. Men tanken om det blev kun bedre og bedre... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...