You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

894Likes
1540Kommentarer
1468664Visninger
AA

62. Sandhedens Time!.

 

*Alex' Synsvinkel*

 

Jeg lå på sofaen og så lidt tv og ventede på, at Justin skulle komme tilbage fra kiosken af. Jeg havde sygt meget lyst til ham lige nu og jeg kunne slet ikke vente på, at han kom tilbage. Han havde været væk i ca. et kvarter og det syntes jeg var virkelig lang tid. Det plejede at tage 5 minutter at gå derned og købe smøger og komme hjem igen. Hvad fanden lavede han?.

Jeg strejkede min arm ud og greb fat i min mobil som lå på bordet. Jeg gik ind under seneste opkald og ringede Justin op. Bip tonen lød i mit øre og samtidig begyndte en telefon at ringe henne på spisebordet.

''God..'' Pustede jeg tungt og smækkede røret på. Han havde ikke engang taget sin mobil med. Fuck, hvor irriterende.. Jeg håbede, at han snart ville komme hjem for ellers ville det nok ende med, at jeg bare gik i seng.

Jeg smed min mobil på bordet igen og greb så ud efter fjernbetjeningen og zappede rundt på tv'et. Hvorfor var der aldrig noget spændende i tv, når jeg endelig ville se noget?. Jeg sukkede tungt og lukkede kort øjnene for at hvile mig lidt.. Ja, så kunne Justin jo altid vække mig, når han engang kom hjem.. Hvis ikke der altså gik flere timer, for så ville jeg nok bare blive virkelig irriteret og sur istedet..

Jeg var lige ved at falde i søvn, da jeg hørte min hoveddør smække. Justin kom til syne i stuens døråbning og farede ind i stuen med alt sit overtøj på. Han gik direkte hen til vinduerne og tog gardinerne for vinduerne, hvilket fik mig til at rynke panden kraftigt.

Jeg satte mig op og holdte mit underlige blik på ham. Jeg kunne se på ham, at der var noget galt og jeg tøvede slet ikke med at spørge ind.

''Hvad sker der?''

''Ikke noget'' Svarede Justin koldt og meget hurtigt, og gik hurtigt ud af stuen igen. Jeg rynkede min pande og kiggede efter ham.

Jeg bemærkede at lyset blev slukket i gangen og Justin kom ind i stuen igen. Han bemærkede, at altandøren var åben, så han skyndte sig hen for at lukke den.

Jeg rejste mig op og gik hen til ham.

''Justin'' Sagde jeg bestemt og forsøgte at stoppe ham i at ’’spærre os inde’’ i lejligheden.

Nu ville jeg fandme vide hvad der foregik!. Han gik ned efter smøger og kom tilbage med mega paranoia og rullede alle gardinerne for?. Det måtte jeg bare have en forklaring på, for det skræmte mig faktisk en lille smule!.

''Der er ikke noget, okay!'' Vrissede Justin af mig og gik forbi mig. Han tog sin hænderne i lommerne og tømte dem for smøger og nøgler osv. Han tog en pakke og åbnede den og hev hurtigt en smøg op og tændte den.

''Det tror jeg sku ikke på..'' Sagde jeg bestemt og krydsede mine arme.

''Det kan jeg så ikke gøre så meget ved'' Svarede han irriteret. Okay, hvad fanden var der lige gået galt i hans verden?. Hvordan kunne man forandre humør så meget, ved bare at gå ned efter smøger?..

''Jo du kan!. Du kan fortælle mig hvad fuck der sker!'' Sagde jeg irriteret. Justin sukkede irriteret og kiggede på mig.

''Hvor mange gange skal jeg sige det. Jeg vil ikke have, at du skal blandes ind i det!'' Svarede Justin irriteret.

''Du bliver sku da nød til at blande mig ind i det!. Når du kommer hjem og trækker gardinerne for og har så meget paranoia, hvordan tror du så, at det ser ud for mig?. Kan vi nu ikke engang føle os trygge hjemme hos mig eller hvad?'' Spurgte jeg surt og virkelig vrissende og bestemt.

Justin sukkede og vendte sig om og askede sin smøg i askebægret, og jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg havde fat i den lange ende. Hvor dum troede han egentlig også lige at jeg var?. Komme hjem og være sådan, og så tro, at han kan lukke kæften på mig ved bare at sige, at der ikke var noget galt?. Forventede han selv, at jeg skulle tro på den, med den måde han opførte sig på?.  

''Nu fortæller du mig fandme, hvorfor du er sådan der!'' Småråbte jeg til ham og fik hurtigt Justin til at vende sig om imod mig.

''Eller hvad, hva?'' Småråbte han tilbage. Jeg sukkede tungt og kiggede ned i jorden. Måske var det nu man skulle bruge det feje kort og begynde at true ham lidt?. Hvad andet kunne jeg ellers gøre?. Jeg ville have det af vide jo, og det var virkelig den eneste mulighed jeg snart havde tilbage..

Jeg kiggede op på ham med et koldt blik og fangede hans opmærksomhed. Jeg tog is i maven og stod helt sikker på mine ben, så jeg ikke vaklede, eller på nogen måder så tøvende eller usikker ud..  

''Ellers skrider jeg fra dig..''

Det skar mig i hjertet at skulle sige sådan, og så på den kolde og sikre måde, men jeg var nødt til det for at kunne få det ud af Justin, hvorfor han var sådan!. 

''Tss'' Lød det fra Justin, som vendte sig om og tog hænderne om i nakken og løftede hovedet lidt op og kiggede lidt op i loftet.

''Fuck'' hviskede han vredt som om, at jeg ikke skulle høre det, men det kunne dog ikke rigtig undgås, da fjernsynet ikke var så højt skruet op og der udover det, var dødstille i hele lejligheden..

''Jeg kan ikke få mig selv til at sige det'' Sagde Justin småvredt, men meget stille efter en lang stilhed, hvor jeg havde stået helt stålsat og ventet på hans respons på det jeg sagde.

Jeg satte min hårde facade op og var så godt som tvunget til at fortsætte min lille trussel. Jeg begyndte at gå ud af stuen.

''Fint, så har vi ikke mere at tale om'' Sagde jeg og gik forbi Justin.

Jeg nåede næsten ud af stuen, da jeg mærkede en hånd gribe fat i mit håndled. Jeg vendte mig om og så Justin lige i øjnene. Jeg så en både såret og vred Justin, som bare stod og kiggede på mig, men alligevel gav jeg mig ikke. Jeg sendte ham et bitch-blik og gav udtryk for, at jeg var iskold og sagtens kunne lade ham gå, hvis det så end var det han valgte.. Det var dog langt fra sandheden, på nogen måder. Inderst inde ville jeg sku nok ikke kunne tåle at se ham gå, men alligevel ville jeg aldrig klynke og bede ham blive.. På en måde var det virkelig under min værdighed at tigge ham om at blive, såe..  

''Det mener du ikke det der!'' Sagde han stille. Jeg rev min hånd fri fra hans greb og holdte fast i mit kølige blik.

''Jo Justin, jeg mener det.. Jeg kan ikke holde ud, at det skal være sådan her. Hver gang du går sidder jeg tilbage og tænker på hvad du skal. Mine tanker om hvad du er ude i er snart blevet for meget for mig. Hvis jeg skal kunne holde det her ud meget længere, så bliver du fandme nødt til at fortælle mig et eller andet om hvad der sker.. Fortæl mig sandheden.. Det kan umuligt være værre end de ting jeg går og forestiller mig. Jeg går og tænker på det hele tiden og jeg er ved at blive sindssyg!. Jeg giver dig et valg nu, for jeg kan ikke leve i et forhold med sådan nogen hemmeligheder som tydeligvis også kan ramme mig og mit hjem!'' Sagde jeg med en bestemt tone, men uden at råbe.

Justin sukkede og tog fat i min arm og trak mig ind i et kram. Jeg nødt virkelig hans arme om mig, men jeg blev nødt til at fortsætte min hårde attitude overfor ham. Han skulle ikke tro, at han bare kunne give mig et kram og så var alt glemt.

Jeg trak mig ud af krammet og kiggede køligt på ham, så han ikke var i tvivl om, at hans kram ikke hjalp en skid. Justin sukkede og kiggede ned i jorden imens han kørte sin hånd igennem sit hår og derved også slap min arm.

''Jeg kan ikke fortælle dig det'' Sagde han stille og vendte ryggen til mig og gik et par skridt væk. Okay, jeg blev snart sindssyg over den sætning!. Kunne han i det mindste ikke bare sige noget andet?.

Jeg kiggede ned og mit blik ramte min mave. Jeg fik hurtigt en tanke og kiggede op på Justin som stadig stod med ryggen til.

''Justin, vi skal have et barn sammen. Hvorfor skal jeg have et barn med en, som ikke engang kan være ærlig overfor mig og fortælle mig sandheden?'' Spurgte jeg stille.

Justin vendte sig rundt og kiggede seriøst og lidt skræmt på mig. Han kunne godt høre hvad jeg prøvede at sige inde bag ved ordene. Jeg hentydede til, at jeg ville få barnet fjernet, hvis han ikke snart beviste, at han kunne være ærlig overfor mig. Igen var det selvfølgelig ikke noget jeg mente, men lige nu brugte jeg alt hvad jeg kunne for at få sandheden frem.

Justin gik med hurtige skridt hen imod mig og lagde sine hænder på mine overarme. Han kørte sin ene hånd op på halsen af mig og nussede min kind med sin tommelfinger.

''Det må du ikke sige det der!. Du ved godt hvor meget jeg elsker dig, Alex, og der er ikke noget jeg hellere vil end at starte en familie med dig..'' Sagde Justin med en såret stemme. Han lagde sin pande ned på min og lukkede kort øjnene og kiggede så på mig.

''Sig, at du ikke mener det!'' Sagde han stille.

''Så fortæl mig sandheden, Justin'' Svarede jeg hurtigt og koldt uden at give ham den mindste smule kærlighed igen.

Justin trak sig langsomt væk fra mig og vendte ryggen til mig igen. Han tog sine hænder om i nakken og bukkede sit hoved lidt bagover. Han gik hen til sofaen og satte sig ned og sukkede. Han satte hænderne op til hovedet og støttede albuerne på knæene.

Efter kort tid løftede han hovedet fra hænderne og kiggede kort over på mig.

''Sæt dig ned'' Sagde han og skuede hurtigt over til pladsen ved siden af ham i sofaen. Jeg gjorde som han sagde og gik over til ham og satte mig ned ved siden af ham.

''Hvis jeg fortæller dig det her, så skrider du ikke, vel?'' Sagde Justin opgivende og stirrede ned i bordet.

Han kiggede kort efter op på mig og jeg rystede kort på hovedet som svar. Justin sukkede kort og gned sig lidt i hovedet og begyndte så at fortælle...

~

Jeg sad helt stille da Justin havde fortalt mig, at han kom nede i den klub som X kørte. Ja, da Justin sagde navnet X, var jeg slet ikke i tvivl om hvem det var. Det var ham som min far havde købt alle mine møbler af. Ham som Jake kendte!. Justin havde ikke fortalt mig så meget endnu, men han havde dog fortalt mig nok til, at jeg kunne begynde at stille en masse spørgsmål.

''Sig noget..'' Bad Justin stille og holdte blikket stift nede i sofabordet. Jeg satte mig lidt på skrå med kroppen og det ene ben bukket op i sofaen.

''Hvorfor hjælper du X med at sælge stoffer?'' Spurgte jeg ham og lagde min albue op på ryglænet og min hånd op på mit hoved. Justin sukkede lidt.

''Fordi.. Fordi jeg skylder ham penge'' Svarede han mig uden at kigge på mig.

''For hvad?'' Spurgte jeg ham og satte mig ordentligt i sofaen med begge ben nede på gulvet.

''For stoffer'' Svarede Justin lavt.

Jeg sukkede lidt og gned mig i panden med den ene hånd og med øjnene lukkede. Jeg fik en smule ondt af Justin, selvom det 100% var hans egen skyld. Ja, han kunne jo bare lade vær med at tage stoffer til fester?. Men trods det, så var jeg slet ikke i tvivl.. Jeg ville så gerne hjælpe ham ud af alt det her lort, som han havde lavet for sig selv.. Jeg ville gøre alt for ham.. Alt for mit barns far..

''Hvor meget skylder du ham?'' Spurgte jeg roligt.

''Rigtig meget'' Svarede Justin kort og prøvede at undgå det præcise beløb.

''Hvor meget, Justin!'' Sagde jeg bestemt med en højere tone end før.

''Over 30.000$, okay'' Svarede Justin opgivende.

''Shit'' Hviskede jeg opgivende til mig selv da jeg vidste, at jeg ikke ville kunne skaffe så mange penge så hurtigt. Min far ville aldrig give mig så mange penge på én gang uden at få af vide, hvad de skulle bruges til.. Og det kunne jeg jo så af gode grunde ikke fortælle ham uden at jeg selv kom i kæmpe vanskeligheder, og samtidig også bragte Justin i vanskeligheder.. Mere end han var i, i forvejen..

Jeg holdte mine hænder i en bedene stilling foran munden og kiggede ned på bordet.

''Og hvad sker der hvis du ikke betaler?'' Spurgte jeg ham stille uden at kigge på ham. Justin sukkede svagt.

''Så slår de mig ihjel'' Svarede han stille og opgivende.

Der gik et stød igennem min krop og alt sortnede for mig. Jeg kunne mærke en vrede strømme igennem min krop og samtidig blev jeg også pisse bange. Godt nok var jeg en stærk pige, men jeg havde sku aldrig stået i sådan en voldsom situation som denne før.. Men hvad hjalp det, at tude over det?. Ikke en skid.. Men vred og frustreret.. Det måtte jeg fandme gerne være!.

Jeg rejste mig op og gik lidt ud på stuegulvet og vendte mig så rundt for at kigge ned på Justin.

''Hvorfor fanden har du ikke fortalt mig det noget før?!'' Småråbte jeg, da jeg ikke kunne holde tanken ud om hvor farligt det han var ude i, var.

''Som jeg hele tiden har sagt.. Jeg ville ikke blande dig ind i det'' Svarede Justin bestemt og følte tydeligvis, at han havde et argument i orden. Det havde han nok også, men så stærkt var det jo så heller ikke..

Jeg sukkede lidt og der blev en kort stilhed. Jeg tog nogen dybe og lydløse vejrtrækninger og satte mig så ned ved siden af ham igen.

''Hvordan kan du komme til at skylde ham så meget?'' Spurgte jeg ham stille.

''For alle de stoffer jeg har lånt af ham når jeg skulle til fest og ikke havde nogen penge til at betale med det samme.. Og så for dengang hvor der var indbrud i min lejlighed'' Svarede Justin. Jeg kiggede på ham.

''Du sagde da, at der ikke blev stjålet noget?'' Spurgte jeg undrende ind.

Justin kiggede køligt på mig. Dog kunne jeg stadig godt se inde bag den kølige facade, at han havde en smule svært ved at kigge mig i øjnene.

''Der lå 80g amf-piller som jeg skulle opbevare og sælge for X.. Hvis jeg gjorde det for ham ville jeg være gældfri, når jeg havde solgt det hele.. Men så blev de stjålet og jeg skal betale for alt det som er stjålet'' Svarede Justin og kiggede væk fra mig igen..

Jeg gned mig lidt i hovedet imens Justins stemme der forklarede det hele, kørte rundt i mit hoved om og om igen... Vent?.. Sagde han lige 80g amf-piller?.

Brikkerne begyndte langsomt at falde på plads for mig. Jeg fik er hurtigt flashback til Jakes venner, som kom op til mig og Jake her i min lejlighed og fortalte, at de havde lavet indbrud og stjålet en masse stoffer!. Fuck no.. Sig til mig, at det ikke var Jakes venner som har gjort det her imod Justin!. Okay, om nogen så sagde det, så ville jeg på ingen måder tro på det!. Det her var sku ikke et ’’sjovt tilfælde’’.. Det var en del af et større puslespil, som jeg havde fået samlet en stor del af indenfor meget kort tid lige nu!.

Jeg rejste mig op og gik over og tog min mobil på bordet og greb fat i min taske på spisebordet med alle mine ting i. Jeg stormede ud i gangen og tog mine sko på.

''Hvad skal du?'' Lød det fra Justin inde fra stuen. Jeg svarede han ikke men farede ud af døren og smækkede den efter mig. Jeg måtte finde Jake og hans venner og spørge dem ud om det indbrud de lavede dengang. Jeg var 99% sikker på, at de havde lavet indbrud hos Justin!..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...