You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

873Likes
1520Kommentarer
1290776Visninger
AA

45. På Job Igen!.

(4 dage senere)


*Justin's Synsvinkel* 


Mørket var faldet på og X havde igen ringet til mig og bedt mig komme. Denne gang skulle vi ud i et stort hus ved kysten og ''hente'' nogen møbler. Jeg sad lige nu i en lastbil med K og en anden gut som blev kaldt Rex. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men det er jo også ligemeget. Lastbilen var virkelig ulækker. Den lugtede af gamle joints og smøger og der lå slik og mad papir rundt omkring. Lige nu ville jeg sku hellere være hjemme hos Alex og slappe af. Alex var blevet lidt mobset over jeg igen skulle afsted. Hun sagde ingenting, men jeg kunne tydeligt mærke at hun ikke var tilfreds med at jeg skulle gå. Jeg håbede virkelig snart at min gæld var betalt, så jeg kunne komme ud af det her fucking lort. 


''Hvordan ved vi overhovedet at der ikke er nogen hjemme?'' Spurgte jeg koldt. K grinede lidt. ''Forhelved JB. Du ved sku da godt at X har folk til at tjekke sådan noget.. Han sender os sku da ikke ud til et hus hvor der er nogen hjemme'' Smågrinede han. ''Hvem er det overhovedet der bor der?'' Spurgte jeg undrende. ''En gammel senil kælling, som har mistet sin mand for nogen år siden og arvet millioner'' Smågrinede K. ''Hvor fanden ved du det fra?'' Spurgte jeg og rynkede min pande. K grinede. ''Igen.. X har kontakter.. De finder ud af alt forhelved'' Svarede K. Jeg sukkede lydløst og lænede mig op af vinduet i bildøren. Det her skulle bare overståes. Det var ikke fordi jeg var bange, men mere fordi jeg ikke gad at være ude i det her lort mere. 


Alting havde virkelig ændret sig, efter at Alex og jeg var blevet kærester. Jeg følte mig pludselig elsket af nogen. Ja, selv når vi skændtes føler jeg stadig kærligheden imellem os... Okay Justin, nu lyder du fandme som en eller anden svans. Stop dig selv... Men det var ikke engang løgn. Jeg havde virkelig ikke følt mig elsket i lang tid. Ja faktisk har jeg ikke følt mig elsket lige siden min familie flyttede tilbage til Canada hvor vi rigtig kom fra. 


Min mor, far og jeg flyttede til LA da jeg var 3 år. Min far havde fået en direktør stilling i et stort firma hvor han tjente kassen. Min mor sagde op på sit arbejde for at min far kunne få den her stilling i LA. Da vi kom hertil fik min far hende ind i det firma han arbejdede i, som hans sekretær. Vi kom til at bo i et kæmpe hus med jeg ved ikke hvor mange værelser. Jeg fik både et soveværelse og et legeværelse med alt slag legetøj næsten. Det var for sindsygt. Nu er min far og mor igen flyttet til Canada med mine mindre søskende. Jasmyn og Jaxon, fordi min far blev overflyttet til en afdeling der ligger der. Det var faktisk min mors skyld at de flyttede tilbage til Canada. Hun fik nok af at bo i LA og især efter at Jazmyn og Jaxon kom til. Hun gik ned med stress fordi hun var alene med os 3 unger når hun endelig var lidt hjemme. Min far arbejdede hele tiden og var derfor næsten heller aldrig hjemme. Min far og mor begyndte at skændtes som sindsyge og jeg blev sat til at være babysitter for mine søskende hele tiden. Min mor og far endelig ikke arbejdede, så skændtes de derhjemme. Det var forfærdeligt at være teenager og skulle sige nej til at tage ud og skate eller noget andet med vennerne, men jeg var jo tvunget til det pga mine søskende som jeg skulle passe på og trøste når de hørte min mor og far skændtes som gale. Jeg blev mere og mere træt af det og endte med at sige til min far at jeg ville have mit eget sted at bo. Dengang var jeg 17. Min mor var i starten meget imod at jeg skulle bo alene, men min far og jeg fik overtalt hende. Min far og mor blev enige om at de betalte min lejlighed og satte penge over til mig 1 gang om måneden så jeg havde råd til at betale husleje, mad og andre nødvendige ting. Det gør de stadig den dag idag, men hvad fanden, de har jo råd til det ikke?... Det var fedt at bo alene, men jeg måtte indrømme at jeg havde det lidt stramt med at efterlade mine mindre søskende i det kaos, hvor min mor og far skændtes hver gang de endelig er hjemme. Jeg har ikke så meget kontakt til dem mere efter de flyttede. Min mor spurgte mig endda om jeg ville med hjem til Canada og bo igen, men det ville jeg ikke. Jeg ville ikke miste mine venner her i LA og bo i Canada uden nogen venner. Det var svært at skulle sige farvel til dem men jeg vidste at jeg nok skulle klare den.

 
Jeg begyndte langsomt at glemme savnet til dem, da jeg begyndte at ryge hash med Jason, Ryan og Chaz. De var virkelig nogen fantastiske venner dengang og det er de selvfølgelig stadig.. Men selvom de hang ud med mig hver dag, så følte jeg mig stadig alene. Når jeg sad alene i min lejlighed om aftenen, så tvivlede jeg nogengange på om det var det rigtige jeg gjorde, med at blive her i LA helt alene. Jeg begyndte at gå til fester og tage stoffer for at glemme min ensomhed. Det var der jeg mødte X. Vi mødtes til en af de mange fester som jeg var til og vi begyndte stille og roligt at snakke. X sagde at jeg bare kunne kigge ned i klubben, hvis jeg manglede et fritidsarbejde og det måtte man sige jeg gjorde, så jeg var ikke langsom om at finde derned. X spurgte mig om jeg havde kørekort og da jeg ikke havde det dengang forærdede han mig et og sagde at jeg kunne køre for ham engang imellem og tjene lidt ekstra lommepenge. Jeg lånte en af hans biler og kørte ud med stoffer i den. De første gange jeg gjorde det, måtte jeg indrømme at jeg var pænt nervøs. Mit hjerte bankede altid hurtigt når jeg bankede på en dør, for hvem mon der åbnede den?. 


Langsomt begyndte at jeg vænde mig til det og da jeg blev 18 havde X forvandlet mig til en temmelig sej gut. Jeg ved egentlig ikke hvordan. Det var måske fordi jeg ville være ligesom alle de andre nede i klubben? En rigtig hård og smart dreng som gjorde hvad der passede ham, for hvem kunne stoppe mig? Mine forældre var her ikke... Der var kun mig til at bestemme over mig selv.. Jeg husker min 18 års fødselsdag tydeligt. Min mor, far og søskende kom hjem til mig og fejrede mig. Det var faktisk sidste gang jeg så dem... Jeg havde fortalt min far at jeg havde fået kørekort og det resulterede i at han gav mig en bil i 18 års fødselsdagsgave. Jeg var virkelig glad for den og er det stadig. Jeg takkede dem mange gange og smilede pænt. Min mor så ud til at være glad for at se mig, men hun pointerede dog at min tøjstil skulle ændres. Hun brød sig ikke om at jeg gik med hængerøvsbukser og cap og massere af smykker. Hun ville hellere have at jeg havde min gamle stil tilbage. Den stil der bare siger ''Jeg er en god dreng'', men hvorfor gå med sådan en stil når jeg ikke var sådan længere. Jeg skulle jo kunne afspejle mig i min stil og fortælle folk at jeg ikke var hvem som helst. 


Jeg savner ikke min familie så meget mere. Det er i hvert fald sjældent jeg tænker på dem. Jeg har sådan set lært at leve uden dem nu. Jeg har hvad jeg skal bruge hos mig lige nu.. Mine bro's og nu også pigerne. Sandra, Tracy, Faith og selvfølgelig Alex. Min dejlige pige som giver mig den kærlighed som jeg har gået og manglet. Jeg tror faktisk det var derfor jeg endte med at blive en badboy? Jeg manglede kærlighed!.. Jeg manglede en  person, som kunne give mig et kærligt knus og vise mig at jeg er det hver.. Alex viste mig det hver eneste dag. Hun fik mig til at føle mig elsket og også savnet når jeg ikke var hos hende. Hun var den eneste som havde formået jeg komme helt indunder huden på mig og se den rigtige og gamle Justin som ligger dybt begravet i mig. Hun har set den Justin som kan vise følelser og vise kærlighed. Alex har vist mig at hun ikke opgiver mig, selv når det er svært. Hun får mig til at føle at jeg er hver at elske og det viser meget om hende. Jeg kan slet ikke beskrive mine følelser for hende. Når jeg ser på hende, kilder det i min mave og jeg har bare lyst til at mærke hende helt tæt på mig hele tiden. Hun giver mig tryghed og en form for varme som jeg aldrig har mærket før. Når jeg ser på Alex, ser jeg min fremtid. Jeg kan se mig selv sammen med Alex 10 år frem i tiden. Hun kommer hjem i vores dejlige hus hvor der er have og udsigt til vandet. Hun træder ind i stuen med vores dejlige unger som hun har hentet fra børnehave. Alex smiler til mig og giver mig et dejligt kys og siger hun har savnet mig.. Alex er den første pige jeg har kendt, hvor jeg danner sådan nogen billeder i hovedet. Jeg kunne ikke forestille mig et liv uden hende ved min side. Jeg vidste at det var hende som var pigen i mit liv. Hun var den eneste som jeg så mig selv starte et liv sammen med og begynde helt forfra. Hvis Alex ikke var i mit liv, så kunne jeg ligeså godt lade vær at leve. Det var kun hende jeg så blive mor til mine børn og hvis hun ikke blev det, så skulle jeg ikke have nogen børn! Hun var den eneste jeg så mig selv gift sammen med, og hvis hun ikke ville giftes, så skulle jeg slet ikke giftes... Kort sagt! Jeg ville aldrig lade Alex forsvinde ud af mit liv. Hun hørte til hos mig.. Hvis jeg ikke havde hende, så fungerede jeg ikke.. Hun var seriøst pigen i mit liv! ''Hallo knægt! Sover du eller hvad?'' Spurgte Rex mig og puffede lidt til mig. Jeg rystede på hovedet og rømmede mig lidt. ''Nej overhovedet ikke'' Svarede jeg og satte mig ordentligt op. K grinede lidt og tog den ene hånd ned i bukselommen og hev en lille pose frem. ''Snup en af dem her. Det hjælper altid'' Smågrinede han. Jeg rystede på hovedet. ''Ellers tak'' Svarede jeg. Jeg skulle ikke have flere af de piller der. Jeg havde lovet Alex at lade vær. ''Tag nu bare en.. Så er du også friskere til at bestille noget'' Sagde han og rystede posen lidt. ''Jeg skal ikke have noget. Jeg er frisk'' Svarede jeg irriteret. ''Jo du skal.. Tag så en!'' Sagde han bestemt. Jeg sukkede irriteret og rev posen ud af hånden på ham og tog en pille op og slugte den. Fuck man. Nu skulle jeg igen komme hjem til Alex og være helt væk på piller, hvilket jeg hvidste ikke ville blive populært! ''Skidegodt JB'' Grinede K da jeg gav ham pillerne tilbage. 


K drejede af vejen og bakkede ind i en stor indkørsel. Jeg kiggede ud af forruden af bilen og op på det store hus. En kæmpe stor hvid villa, med massere af vinduer. K kastede en hue som dækkede hele ansigtet og nogen handsker over til mig og jeg kiggede på ham. ''Hør her.. Når vi får åbnet døren, så går jeg alene ind og ordner kameraerne. I venter udenfor indtil jeg siger til.. Forstået?'' Spurgte K med en form for adrenalin i stemmen. Rex og jeg nikkede og vi sprang alle ud af bilen. K var mester til at fikse overvågningskameraere. Han var også med hver gang der skulle tømmes et hus, for han var den eneste som kunne et eller andet specielt trick med de kameraer. De fleste som boede i denne del af byen havde kameraer oppe, da de jo sikkert havde en masse af værdi.

 
K fik åbnet døren og gik ind. Rex og jeg stod og holdte os klar til at gå ind. Jeg stod og trippede lidt, da jeg var begyndt at blive en smule utålmodig. Pillen var allerede begyndt at virke og jeg begyndte straks at mærke adrenalinen vokse sig større og større og begyndte at pumpe rundt i blodet på mig. ''Fuck alt!''.. Det var det eneste jeg tænkte når jeg tog de her piller. Der kunne ske hvad der ville og jeg ville være ligeglad.. 


Der gik 5 minutter og K kom tilbage. ''Der er ingen kameraer, så lad os komme igang'' Sagde han forpustet efter at havde gået huset igennem. Jeg skyndte mig ind af døren og blev mødt af en stor hall. Rex begyndte straks at tage billederne ned fra væggen og bære dem ud i lastbilen. Jeg fortsatte ind af en stor glasdør med 2 døre og kom ind i en stue. Det lignede nærmest noget fra en jagthytte. Der han hoveder fra dyre og pelse overalt på væggene. Der var en pejs og over den, et tv. Jeg valgte at gå i krig med tv'et og løb derfor over til det. Jeg hev stikkende ud af stikdåsen og fik fjernsynet hevet ned. Jeg satte det på gulvet og begyndte at rulle ledningerne sammen, da jeg pludselig hørte en gammel rusten damestemme. ''Hvad laver du her unge mand?'' Spurgte hun lettere nervøst. Jeg stoppede med det jeg var igang med og rejste mig ordentligt op og kiggede på hende. ''K'' Råbte jeg men fik intet svar. ''K'' Råbte jeg igen. ''Hvad siger du?'' Spurgte den ældre dame panisk. Jeg så Rex komme ude fra hallen af omme bag den gamle dame. Mit blod pumpede rundt i kroppen på mig og jeg stod bare og gloede på damen. Rex tog en vase frem fra et lille bord som stod ude i gangen og BANG, så lå damen på gulvet med smadrede vasestumper rundt om sig. K kom løbene ind og kiggede på damen. ''Hvad fanden sker der! Sagde du ikke at der ikke var nogen hjemme?'' Spurgte jeg og gik truende over imod K. Det var helt klart pillerne der styrrede mig lige nu. ''Jeg fik fucking af vide at huset var tomt!'' Sagde K vredt. Jeg tog min hue af og kiggede vredt på K. Jeg drejede mit blik ned til damen som lå bevidstløs på gulvet. Jeg satte mig ned på hug og mærkede på hendes hals. Pulsen var der næsten ikke. ''Er hun død?'' Spurgte K og lød en smule panisk, hvilket jeg fandt mærkeligt. ''Næsten!'' Svarede jeg. K stirrede på Rex. ''Hvorfor fanden skulle du slå hende ned?'' Spurgte K vredt. ''Hvad skulle jeg ellers havde gjort?'' Spurgte Rex vredt. ''Ja bundet hende til en stol.. Hvad fanden ved jeg!'' Råbte K vredt. ''Kan du finde noget reb her eller hvad?'' Spurgte Rex irriteret. Imens de stod og skændtes tænkte jeg på hvad vi skulle gøre. Måske var det her min chance for at få mine penge fra X uden rigtig at lave noget for dem. Hvis X fik af vide at der var nogen hjemme, så har han jo fået forkerte oplysninger fra sine små ''spioner'' som skulle holde øje med det hus som X nu havde udvalgt til at skulle røves. Jeg rejste mig op fra damen og kiggede på drengene som stadig skændtes. ''Hold kæft!'' Råbte jeg og drengene klappede hurtigt i og kiggede på mig. ''Vi smutter nu!'' Sagde jeg vredt og gik over damen og ud i hallen. Drengene fulgte efter mig. ''Vi kan sku da ikke bare smutte.. X går amok!'' Sagde Rex vredt. Det kunne godt være at de var langt større end mig, kropmæssigt, men når jeg tog de her piller, så skulle folk bare gøre som jeg siger. Jeg vendte mig om jeg kiggede på Rex. ''Ja.. X går amok.. Men ikke på os. Hvis vi fortæller ham at der var nogen hjemme, så giver han skylden til dem som skulle sørge for at sige når huset stod tomt... De har ikke gjort deres arbejde godt nok og har nu også forhindret os i at gøre vores arbejde! Der er ikke noget vi kan gøre!'' Sagde jeg bestemt og koldt. ''Vi kan sku da bare tømme hytten nu?'' Svarede Rex. ''Mmm, og pludselig står der nogen her og finder den gamle dame liggende der og finder så også os, som står og tømmer hele hytten.. Hvis vi bare siger til X at der var nogen hjemme, så går det ikke ud over os.. Kom så!'' Sagde jeg og gik ud af hoveddøren. På vej derhen tog jeg min hue på og hoppede så ind i bilen. Drengene hoppede også ind og snart var vi på vej tilbage til X. 


Jeg sad nu i min egen bil, på vej hjem til Alex. X havde reageret lige som jeg sagde han ville. Han blev rasende, men ikke på os.. På dem som skulle sikre sig at huset var tomt.. Vi havde fået vores penge og X lovede os at det ikke ville ske igen. Han sagde at han lige skulle have fat i de drenge som skulle havde haft overvåget huset, og tro mig når jeg siger at han ikke bare tog en snak med dem!... Imens jeg koncentrede mig om at køre, kunne jeg ikke lade være med at tænke på den gamle dame. Hvad nu hvis hun døde? Hvad nu hvis nogen fandt ud af at vi havde været der og sagt det til politiet? Så ville jeg ryge ind for noget som Rex havde gjort, bare fordi jeg var vidne til det.. Det var det eneste der ikke skulle ske. Jeg skulle ikke ende med at sidde i spjældet og måske miste Alex pga det!... Den gamle dame skulle bare overleve.. Jeg håbede sådan på at vi ikke havde fået sat nogen spor.. Eller rettere. Jeg håbede at JEG ikke havde sat nogen spor. Dem som arbejdede for X ville aldrig stikke nogen af os andre som også kom i klubben. De vidste at X havde brug for os og hvis de røvrendte X, så kunne det hurtigt på hen og blive grimt!.. 

______________________________________

Sådan guys.. Jeg er tilbage med mere historie.. Jeg har brugt hele natten på at skrive og skrive og skrive på min historie, så jeg igen kan ligge kapitler ud til jer hver dag :) I får kun 1 kapitel idag, da jeg skal til læge om lidt og når jeg kommer hjem til jeg sove og sove og sove heheh.. Jeg er fuldstændig færdig efter alt det skriveri.. Jeg har fået skrevet 6 kapitler i nat, så kan i jo selv regne ud, hvor lang tid jeg bruger på at tænke det jeg skriver igennem, skrive det ned, slette noget og ændre i det hhehe :D Tak fordi i havde tålmodighed nok til at vente på at jeg fik skrevet noget af det jeg havde mistet ned.. Jeg synes jeg har fået dækket alt det jeg mistede godt ind i det nye jeg har skrevet, men der er selvfølgelig nogen ting som jeg var mere tilfreds ved i de kapitler der blev slettet :) Tusind tak fordi i bar over med mig og stadig gider læse med, jeg håber virkelig ikke at i helt har glemt hvad historien handler om heheheh :D Tusind tak for støtten, da jeg sad og var helt knækket over at have mistet så mange kapitler, jeg kan slet ikke beskrive hvor glad jeg er for de kommentarer i sender mig hver eneste dag og specielt de kommentarer i sendte, da jeg var mega sur ! <3  hehehe #MuchLove til nogen fantastiske læsere <3 :D 

-NetteC

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...