You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

898Likes
1540Kommentarer
1492736Visninger
AA

45. På Job Igen..

 

(4 dage senere)

 

*Justins Synsvinkel*

 

Mørket var faldet på og X havde igen ringet til mig og bedt mig komme. Denne gang skulle vi ud i et stort hus ved kysten og ''hente'' nogen møbler.

Jeg sad lige nu i en lastbil med K og en anden gut, som blev kaldt Rex. Jeg vidste egentlig ikke hvorfor, men det er jo også ligemeget.

Lastbilen var virkelig ulækker. Den lugtede af gamle joints og smøger og der lå slik og mad papir rundt omkring. Lige nu ville jeg sku hellere være hjemme hos Alex og slappe af.

Alex var blevet lidt mopset over, at jeg igen skulle afsted. Hun sagde ingenting, men jeg kunne tydeligt mærke, at hun ikke var tilfreds med, at jeg skulle gå. Jeg håbede virkelig snart, at min gæld var betalt, så jeg kunne komme ud af det her fucking lort og slippe for at lyve og holde ting hemmeligt for Alex.

''Hvordan ved vi overhovedet, at der ikke er nogen hjemme?'' Spurgte jeg køligt imens jeg holdte mit blik ud af vinduet. K grinede lidt.

''Forhelved, JB. Du ved sku da godt, at X har folk til at tjekke sådan noget.. Han sender os sku da ikke ud til et hus, hvor der er nogen hjemme'' Smågrinede han.

''Hvem er det overhovedet der bor der?'' Spurgte jeg undrende.

''En gammel senil kælling, som har mistet sin mand for nogen år siden og arvet millioner'' Svarede K med et afslappet smil.

''Hvor fanden ved du det fra?'' Spurgte jeg og rynkede min pande og kiggede over på ham.

''Igen.. X har kontakter.. De finder ud af alt, forhelved'' Svarede K. Jeg sukkede lydløst og lænede mig op af vinduet i bildøren. Det her skulle bare overstås. Det var ikke fordi jeg var bange, men mere fordi jeg ikke gad at være ude i det her lort mere. Jeg var så fucking træt af det. Især når tanken om at leve et normalt liv med Alex, konstant var i mit hoved..

Okay, normalt og normalt?. Tingene blev nok aldrig helt normale, når jeg var indblandet, men jeg havde tit siddet og hørt på Alex og alle de ting hun drømte om i livet.. Og det ville jeg virkelig gerne være en del af. Det lød meget federe end den fremtid jeg forestillede for mig selv, før jeg fandt sammen med Alex..

Alting havde virkelig ændret sig efter, at Alex og jeg var blevet kærester. Jeg følte mig pludselig elsket af nogen. Ja, selv når vi skændtes følte jeg stadig kærligheden imellem os...

’’Okay Justin, nu lyder du fandme som en eller anden svans. Stop dig selv...’’

 Men det var ikke engang løgn. Jeg havde virkelig ikke følt mig elsket i lang tid. Ja, faktisk har jeg ikke følt mig elsket lige siden min familie flyttede tilbage til Canada, hvor vi rigtig kom fra.

Min mor, far og jeg flyttede til LA da jeg var 3 år. Min far havde fået en direktør stilling i et stort firma, hvor han tjente kassen. Min mor sagde op på sit arbejde for, at min far kunne få den her stilling i LA.

Da vi kom hertil fik min far hende ind i det firma han arbejdede i som hans sekretær. Vi kom til at bo i et kæmpe hus med jeg ved ikke, hvor mange værelser. Jeg fik både et soveværelse og et legeværelse med alt slags legetøj næsten. Det var for sindssygt.

Nu var min far og mor igen flyttet til Canada med mine mindre søskende Jazmyn og Jaxon, fordi min far blev overflyttet til en afdeling der lå der. Det var faktisk min mors skyld, at de flyttede tilbage til Canada. Hun fik nok af at bo i LA og især efter, at Jazmyn og Jaxon kom til. Hun gik ned med stress fordi hun var alene med os 3 unger, når hun endelig var lidt hjemme. Min far arbejdede hele tiden og var derfor næsten heller aldrig hjemme.

Min far og mor begyndte at skændtes som sindssyge og jeg blev sat til at være babysitter for mine søskende hele tiden. Når min mor og far endelig ikke arbejdede, så skændtes de derhjemme.

Det var forfærdeligt at være teenager og skulle sige nej til at tage ud og skate eller noget andet med vennerne, men jeg var jo tvunget til det pga mine søskende, som jeg skulle passe på og trøste når de hørte min mor og far skændtes som gale.

Jeg blev mere og mere træt af det og endte med at sige til min far, at jeg ville have mit eget sted at bo. Dengang var jeg 17 år.. Min mor var i starten meget imod, at jeg skulle bo alene, men min far og jeg fik overtalt hende.

Min far og mor blev enige om, at de betalte min lejlighed og satte penge over til mig 1 gang om måneden, så jeg havde råd til at betale husleje, mad og andre nødvendige ting. Det gjorde de stadig den dag idag, kun fordi jeg ikke havde fortalt dem, at jeg egentlig havde fundet noget som kunne skaffe mig pengene til at klare mig selv.. Men hvad fanden, de havde jo råd til det, ikke?...

Det var fedt at bo alene, men jeg måtte indrømme, at jeg havde det lidt stramt med at efterlade mine mindre søskende i det kaos, hvor min mor og far skændtes hver gang de endelig er hjemme.

Jeg havde ikke så meget kontakt til dem mere efter de flyttede. Min mor spurgte mig endda om jeg ville med hjem til Canada og bo igen, men det ville jeg ikke. Jeg ville ikke miste mine venner her i LA og bo i Canada uden nogen venner. Det var svært at skulle sige farvel til dem, men jeg vidste, at jeg nok skulle klare den.

Jeg begyndte langsomt at glemme savnet til dem, da jeg begyndte at ryge hash med Jason, Ryan og Chaz. De var virkelig nogen fantastiske venner dengang og det var de selvfølgelig stadig. Dengang havde jeg måske bare lidt mere brug for dem hver dag, end jeg havde idag. Idag var det mere afslappet og ikke så nødvendigt, at vi sås hver dag.

Deres venskab og trofasthed hjalp mig selvfølgelig, men selvom de hang ud med mig hver dag, så følte jeg mig stadig alene. Når jeg sad alene i min lejlighed om aftenen, så tvivlede jeg nogengange på om det var det rigtige jeg gjorde med at blive her i LA helt alene. Jeg begyndte at gå til fester og tage stoffer for at glemme min ensomhed... Og det var dér jeg mødte X.

Vi mødtes til en af de mange fester som jeg var til og vi begyndte stille og roligt at snakke. X sagde, at jeg bare kunne kigge ned i klubben, hvis jeg manglede et fritidsarbejde og det måtte man sige jeg gjorde, så jeg var ikke langsom om at finde derned.

X spurgte mig om jeg havde kørekort og da jeg ikke havde det dengang forærede han mig et og sagde, at jeg kunne køre for ham engang imellem og tjene lidt ekstra lommepenge. Jeg lånte en af hans biler og kørte ud med stoffer i den.

De første gange jeg gjorde det måtte jeg indrømme, at jeg var pænt nervøs. Mit hjerte bankede altid hurtigt når jeg bankede på en dør for hvem mon der åbnede den?. Men langsomt begyndte, at jeg vænne mig til det, og da jeg blev 18 havde X forvandlet mig til en temmelig sej gut. Jeg vidste egentlig ikke hvordan. Det var måske fordi jeg ville være ligesom alle de andre nede i klubben?. En rigtig hård og smart fyr, som gjorde hvad der passede ham, for hvem kunne stoppe mig?. Mine forældre var her jo ikke mere.. Der var kun mig til at bestemme over mig selv..

Jeg huskede min 18 års fødselsdag tydeligt. Min mor, far og søskende kom hjem til mig og fejrede mig. Det var faktisk sidste gang jeg så dem... Jeg havde fortalt min far, at jeg havde fået kørekort og det resulterede i, at han gav mig en bil i 18 års fødselsdagsgave. Jeg var virkelig glad for den og var det stadig den dag idag. Jeg takkede dem mange gange og smilede pænt.

Min mor så ud til at være glad for at se mig, men hun pointerede dog, at min tøjstil skulle ændres. Hun brød sig ikke om, at jeg gik med hængerøvsbukser og cap og massere af smykker. Hun ville hellere have, at jeg havde min gamle stil tilbage. Den stil der bare sagde ''Jeg er en god dreng'', men hvorfor gå med sådan den stil når jeg ikke var sådan længere?. Jeg skulle jo kunne afspejle mig i min stil og fortælle folk, at jeg ikke var hvem som helst og det gjorde jeg sku ikke i et sæt tøj der bare udstrålede ’’mors dreng’’!.

Jeg savner ikke min familie så meget mere. Det er i hvert fald sjældent, at jeg tænkte på dem. Jeg havde sådan set lært at leve uden dem nu. Jeg havde hvad jeg skal bruge hos mig lige nu.. Mine bros og nu også pigerne. Sandra, Tracy, Faith og selvfølgelig Alex. Min dejlige pige som gav mig den kærlighed som jeg har gået og manglet, men som jeg aldrig fortalte til nogen at jeg manglede.. Men det kunne Alex mærke, at jeg gjorde og derfor vidste jeg, at hun var noget så speciel!. Fordi hun kunne se igennem mig og se mine behov uden at jeg så meget som antydede det for nogen.

Jeg tror faktisk det var derfor jeg endte med at blive en badboy?. Jeg manglede kærlighed!.. Jeg manglede en person, som kunne give mig et kærligt knus og vise mig, at jeg er det værd!..

Alex viste mig det hver eneste dag. Hun fik mig til at føle mig elsket og også savnet, når jeg ikke var hos hende, og det var sku nok en af de bedste følelser. At føle sig savnet, når man ikke var der.

Hun var den eneste som havde formået jeg komme helt ind under huden på mig og se den rigtige og gamle Justin, som lå dybt begravet i mig. Hun havde set den Justin, som kunne vise følelser og vise kærlighed. Alex havde vist mig, at hun ikke opgav mig selv når det var svært. Hun fik mig til at føle, at jeg var værd at elske og det viste meget om hende.

Jeg kunne slet ikke beskrive mine følelser for hende. Når jeg så på hende kildede det i min mave og jeg havde bare lyst til at mærke hende helt tæt på mig hele tiden. Hun gav mig tryghed og en form for varme, som jeg aldrig har mærket før fra nogen andre.

Når jeg så på Alex, så jeg min fremtid. Jeg kunne se mig selv sammen med Alex 10 år frem i tiden. Hende der kommer hjem i vores dejlige hus, hvor der var have og udsigt til vandet. Hende som trådte ind i stuen med vores dejlige unger, som hun havde hentet fra børnehave.. Og så præcis det samme kærlige smil, som hun sendte mig hver gang hun så på mig..  

Alex er den første pige jeg havde kendt, hvor jeg kunne danne sådan nogen billeder i hovedet. Jeg kunne ikke forestille mig et liv uden hende ved min side. Jeg vidste, at det var hende som var pigen i mit liv. Hun var den eneste som jeg så mig selv starte et liv sammen med og begynde helt forfra. Hvis Alex ikke var i mit liv, så kunne jeg ligeså godt lade være med at leve. Det var kun hende jeg så blive mor til mine børn og, hvis hun ikke blev det, så skulle jeg ikke have nogen børn!. Hun var den eneste jeg så mig selv gift sammen med, og hvis hun ikke ville giftes, så skulle jeg slet ikke giftes... Kort sagt!. Jeg ville aldrig lade Alex forsvinde ud af mit liv. Hun hørte til hos mig.. Hvis jeg ikke havde hende, så fungerede jeg ikke.. Hun var seriøst pigen i mit liv!.  

''Hallo knægt! Sover du eller hvad?'' Spurgte Rex mig og puffede lidt til mig. Jeg rystede på hovedet og rømmede mig lidt og kom tilbage til her og nu meget hurtigt og brutalt.

''Nej overhovedet ikke'' Svarede jeg og satte mig ordentligt op og mærkede en underlig følelse i kroppen over at have siddet og været så langt væk.

K grinede lidt og tog den ene hånd ned i bukselommen og hev en lille pose frem.

''Snup en af dem her. Det hjælper altid'' Smågrinede han. Jeg rystede på hovedet.

''Ellers tak'' Svarede jeg. Jeg skulle sku ikke have flere af de piller der. Jeg havde lovet Alex at lade vær, så jeg måtte sku gøre forsøget og stoppe mig selv i at bruge dem som et hjælpemiddel.

''Tag nu bare en.. Så er du også friskere til at bestille noget'' Sagde han og rystede posen lidt.

''Jeg skal ikke have noget. Jeg er frisk!'' Svarede jeg irriteret og bestemt.

''Jo du skal.. Tag så en!'' Sagde han bestemt. Jeg sukkede irriteret og uden at tænke mere over det, rev jeg posen ud af hånden på ham og tog en pille op og slugte den. Fuck man. Nu skulle jeg igen komme hjem til Alex og være helt væk på piller, hvilket jeg vidste ikke ville blive populært!

''Skidegodt JB'' Grinede K, da jeg gav ham pillerne tilbage, som han igen stak i lommen.

K drejede af vejen og bakkede ind i en stor indkørsel. Jeg kiggede ud af forruden af bilen og op på det store hus. En kæmpe stor hvid villa med massere af vinduer med sorte rammer omkring.

K kastede en hue, som dækkede hele ansigtet og nogen handsker over til mig og jeg kiggede på ham.

''Hør her.. Når vi får åbnet døren, så går jeg alene ind og ordner kameraerne. I venter udenfor indtil jeg siger til.. Forstået?'' Spurgte K med en form for adrenalin i stemmen. Rex og jeg nikkede og vi sprang alle ud af bilen.

K var mester til at fikse overvågningskameraer. Han var også med hver gang der skulle tømmes et hus for han var den eneste som kunne et eller andet specielt trick med de kameraer. De fleste som boede i denne del af byen havde kameraer oppe, da de jo helt sikkert havde en masse af værdi.

K fik åbnet døren og gik ind. Rex og jeg stod og holdte os klar til at gå ind. Jeg stod og trippede lidt, da jeg var begyndt at blive en smule utålmodig. Pillen var allerede begyndt at virke og jeg begyndte straks at mærke adrenalinen vokse sig større og større og begyndte at pumpe rundt i blodet på mig.

''Fuck alt!'' Det var det eneste jeg tænkte, når jeg tog de her piller. Der kunne ske hvad der ville og jeg ville være ligeglad..

Der gik 5 minutter og K kom tilbage.

''Der er ingen kameraer, så lad os komme igang'' Sagde han forpustet efter, at havde gået huset igennem. Jeg skyndte mig ind af døren og blev mødt af en stor hall med blankt gulv med sorte og hvide firkanter over det hele.

Rex begyndte straks at tage billederne ned fra væggen og bære dem ud i lastbilen. Jeg fortsatte ind af en stor glasdør med 2 døre og kom ind i en stue. Det lignede nærmest noget fra en jagthytte. Der hang hoveder fra dyr og pelse overalt på væggene. Der var en pejs og over den, et kæmpestort tv.

Jeg valgte at gå i krig med tv'et og løb derfor over til det. Jeg hev stikkende ud af stikdåsen og fik fjernsynet hevet ned fra tv-holderen der var skruet op på væggen. Jeg satte det på gulvet og begyndte at rulle ledningerne sammen, da jeg pludselig hørte en gammel rusten damestemme.

''Hvad laver du her!?'' Spurgte hun lettere nervøst og rystet. Jeg stoppede med det jeg var igang med og rejste mig ordentligt op og kiggede på hende.

''K'' Råbte jeg men fik intet svar.

''K'' Råbte jeg igen. Denne gang bare endnu højere inde bag min elefanthue.

''Hvad siger du?'' Spurgte den ældre dame panisk og kiggede meget bange på mig.

Jeg så Rex komme ude fra hallen af omme bag den gamle dame. Mit blod pumpede rundt i kroppen på mig og jeg stod bare og gloede på damen. Rex tog en vase frem fra et lille bord, som stod ude i gangen.. Og BANG!.. Så lå damen på gulvet med smadrede vasestumper rundt om sig.

K kom løbene ned af trapperne ude i hallen og kom hurtigt ind i rummet og kiggede på damen.

''Hvad fanden sker der!?. Sagde du ikke, at der ikke var nogen hjemme?'' Spurgte jeg og gik truende over imod K. Det var helt klart pillerne der styrrede mig lige nu.

''Jeg fik fucking af vide at huset var tomt man!'' Svarede K vredt. Jeg rev min hue hårdt af og kiggede vredt på K.

Jeg drejede mit blik ned til damen, som lå bevidstløs på gulvet. Jeg satte mig ned på hug og mærkede på hendes hals. Pulsen var der næsten ikke.

''Er hun død?'' Spurgte K og lød en smule panisk, hvilket jeg fandt mærkeligt.

''Næsten!'' Svarede jeg køligt og kiggede op på K, der stirrede hårdt på Rex.

''Hvorfor fanden skulle du slå hende ned?'' Spurgte K vredt og rev sin egen hue af.

''Hvad skulle jeg ellers havde gjort!?'' Spurgte Rex vredt.

''Ja bundet hende til en stol eller noget man!.. Hvad fanden ved jeg!'' Råbte K vredt.

''Kan du finde noget reb her eller hvad?. Kan du?’’ Spurgte Rex irriteret.

Imens de stod og skændtes tænkte jeg på hvad vi skulle gøre. Måske var det her min chance for at få mine penge fra X uden rigtig at lave noget for dem. Hvis X fik af vide, at der var nogen hjemme, så havde han jo fået forkerte oplysninger fra sine små ''spioner'', som skulle holde øje med det hus, som X nu havde udvalgt til at skulle røves.

Jeg rejste mig op fra damen og kiggede på drengene som stadig skændtes.

''Hold kæft!'' Råbte jeg og drengene klappede hurtigt i og kiggede på mig.

''Vi smutter nu!'' Sagde jeg vredt og gik over damen og ud i hallen. Drengene fulgte efter mig.

''Vi kan sku da ikke bare smutte.. X går amok!'' Sagde Rex vredt imens hun fulgte mig lige i hælene. Det kunne godt være, at de var langt større end mig, kropmæssigt, men når jeg tog de her piller, så skulle folk bare gøre som jeg sagde og selv ikke Rex eller K skræmte mig!.. Ja, ikke engang X!.  

Jeg vendte mig om jeg kiggede på Rex.

''Ja.. X går amok.. Men ikke på os. Hvis vi fortæller ham, at der var nogen hjemme, så giver han skylden til dem, som skulle sørge for at sige når huset stod tomt... De har ikke gjort deres arbejde godt nok og har nu også forhindret os i at gøre vores arbejde!. Der er ikke noget vi kan gøre!'' Sagde jeg bestemt og koldt.

''Vi kan sku da bare tømme hytten nu?'' Svarede Rex.

''Mmm og pludselig står der nogen her og finder den gamle dame liggende der og finder så også os, som står og tømmer hele hytten?.. Hvis vi bare siger til X, at der var nogen hjemme, så går det ikke ud over os.. Kom så!'' Sagde jeg og gik ud af hoveddøren.

På vej derhen tog jeg min hue på og hoppede så ind i bilen. Drengene hoppede også ind og snart var vi på vej tilbage til X.

~

Jeg sad i min egen bil, på vej hjem til Alex. X havde reageret ligesom jeg sagde han ville. Han blev rasende, men ikke på os.. På dem, som skulle sikre sig, at huset var tomt..

Vi havde fået vores penge og X lovede os, at det ikke ville ske igen. Han sagde, at han lige skulle have fat i de drenge, som skulle havde haft overvåget huset og tro mig når jeg sagde, at han ikke bare tog en snak med dem!...

Imens jeg koncentrerede mig om at køre kunne jeg ikke lade være med at tænke på den gamle dame. Hvad nu hvis hun døde?. Hvad nu hvis nogen fandt ud af, at vi havde været der og sagt det til politiet?. Så ville jeg ryge ind for noget som Rex havde gjort bare fordi jeg var vidne til det.. Det var det eneste der ikke skulle ske. Jeg skulle ikke ende med at sidde i spjældet og måske miste Alex pga det!... Den gamle dame skulle bare overleve!..

Jeg håbede sådan på, at vi ikke havde fået sat nogen spor.. Eller rettere. Jeg håbede, at JEG ikke havde sat nogen spor. Dem som arbejdede for X ville aldrig stikke nogen af os andre, som også kom i klubben. De vidste, at X havde brug for os og hvis de røvrendte X, så kunne det hurtigt på hen og blive grimt!.. Så, så længe der ikke var spor efter mig, så var jeg safe.. 

______________________________________

Sådan guys.. Jeg er tilbage med mere historie.. Jeg har brugt hele natten på at skrive og skrive og skrive på min historie, så jeg igen kan ligge kapitler ud til jer hver dag :) I får kun 1 kapitel idag, da jeg skal til læge om lidt og når jeg kommer hjem til jeg sove og sove og sove, heheh :D  Jeg er fuldstændig færdig efter alt det skriveri.. Jeg har fået skrevet 6 kapitler i nat, så kan i jo selv regne ud, hvor lang tid jeg bruger på at tænke det jeg skriver igennem, skrive det ned, slette noget og ændre i det hhehe :D

Tak fordi i havde tålmodighed nok til at vente på at jeg fik skrevet noget af det jeg havde mistet, ned.. Jeg synes jeg har fået dækket alt det jeg mistede godt ind i det nye jeg har skrevet, men der er selvfølgelig nogen ting som jeg var mere tilfreds ved i de kapitler der blev slettet :)

Tusind tak fordi i bar over med mig og stadig gider læse med, jeg håber virkelig ikke at i helt har glemt hvad historien handler om heheheh :D

Tusind tak for støtten, da jeg sad og var helt knækket over at have mistet så mange kapitler, jeg kan slet ikke beskrive hvor glad jeg er for de kommentarer i sender mig hver eneste dag og specielt de kommentarer i sendte, da jeg var mega sur ! <3  hehehe

#MuchLove til nogen fantastiske læsere <3 :D 

-NetteC :) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...