You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

904Likes
1540Kommentarer
1524099Visninger
AA

74. Opgøret Med X!.

 

*Justins Synsvinkel*

 

Vi var nået ud til huset og holdte nu nede for enden ved den lange vej op til huset. Det så sku temmelig creepy ud, men det havde jeg slet ikke tid til at tænke på nu.

''Godt.. Justin, Jason, Christopher og jeg går ind. I andre venter herude'' Sagde Jake bestemt.

''Er i sikre på, at i ikke skal være flere som går derind?'' Spurgte Liam. Jake rystede på hovedet.

''De vil i forvejen kun have, at det kun er Justin der kommer ind, men jeg ringer dig op nu på mobilen, så i kan følge med herude og hvis i hører mig sige...Ismand, så kommer i ind, okay?'' Sagde Jake og åbnede bagagerummet i hans bil. Han fjernede et tæppe hvorefter der kom 5 pistoler til syne. Ja, vi havde fået en ekstra med for en sikkerhedsskyld.

''Ismand?'' Spurgte Liam lidt grinende og det fik Jake til at vende sig om imod ham.

''Har du et bedre ord som man normalt ikke siger sådan et sted?'' Spurgte Jake koldt. Liam sukkede tungt og rystede på hovedet. Jake nikkede bekræftende.

''Det tænkte jeg sku nok!'' Sagde han koldt og vendte sig om til bagagerummet igen og tog en pistol op og placerede den bag i bukserne. Vi andre gik derhen og jeg tog min egen pistol og placerede den også bag i buksen.

''Er i helt sikre på, at det er den her måde i skal gøre det på?'' Spurgte Sandra en smule nervøst. Jeg kiggede på hende og det samme gjorde Jason.

''Har du en bedre plan?'' Spurgte Jason hende.

''Ja.. Ring til politiet!'' Sagde hun flabet og krydsede sine arme.

''Det er for sent nu!'' Sagde Jake og smækkede bagklappen på bilen i og virkede virkelig anspændt, hvilket der selvfølgelig ikke var en skid at sige til. Jeg havde det præcis på samme måde.

''Sæt jer ind, drenge!'' Sagde Jake og åbnede døren til førersædet. Vi gik hen til dørene og hoppede ind og Jake startede bilen og kørte op imod huset..

 

*Alex' Synsvinkel*

 

Jeg lå helt forslået og grædefærdigt på det kolde trægulv, da døren gik op. Jeg kiggede med besvær derover og kneb øjnene lidt sammen, da lyset ude fra gangen skinnede lige ind på mig i det mørke rum, som mine øjne havde vænnet sig til at være i.

Jeg startede med at se en skikkelse, men så så K stå i døren. Han gik over imod mig og tog fat om mig under mine arme. Jeg kunne mærke hvor svag min krop var. Både pga min sorg over at have mistet barnet, men også pga det voldsomme blodtab. Jeg vidste, at hvis der ikke snart blev gjort noget, så var jeg færdig.. Og det var jeg sku nok snart, for ikke engang overskud til at være bange, gør modstand, sige noget eller græde mere, havde jeg i mig. Jeg var bare tom. Fuldstændig og helt og aldeles tom..

K bar mig over til væggen og satte mig op af den. Han rejste sig op og tog viskestykket som han tidligere havde lagt på bordet og gik så over til mig igen. Jeg sad bare og stirrede tomt med halvt lukkede øjne ned i gulvet ved mine fødder. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige, tænke eller gøre.

Jeg mærkede en tåre rende ned af min kind imens jeg sad og så iskold ud i fjæset. Ikke en eneste muskel eller lignende ting brugte jeg til at græde. Den tåre var selvstyret.

''Alex, kig på mig!'' Sagde K og satte sig på hug foran mig. Jeg lukkede øjnene og mærkede endnu en tåre løbe ned af min kind. Jeg åbnede øjnene og så på K, som også så temmelig trist ud.

''Hvordan har du det?'' Spurgte han mig.

’’Okay, hvordan tror du har jeg det, din fucking idiot?’’

''Af helvedes til'' Hviskede jeg svagt efter min spydige men korte tanke.

''Kan du stadig mærke dit ben?'' Spurgte han mig og trykkede lidt på mit ben. Jeg kiggede ned der hvor han trykkede og mærkede hvordan det hele begyndte at summe, når han rørte ved det.

''Det summer, når du rør det'' Hviskede jeg svagt og meget meget stille.

''Shit'' Hviskede K og tog fat i viskestykket som han havde lagt på gulvet ved siden af.

Han bandt en knude på det og pressede knuden ned på mit sår og blandt resten af viskestykket rundt om mit lår.

''Arg'' Hviskede jeg uden at spænde imod smerten i nogen af mine muskler. Jeg lukkede bare øjnene da knuden ramte såret og undlod at kigge mere på det. K bandt det pænt stramt for at stoppe blødningen, men jeg tvivlede ganske kraftigt på, at det hjalp noget. Jeg havde allerede mistet pænt meget blod, så det nyttede nok ikke særlig meget først at stoppe det nu.

Jeg åbnede mine øjne og så, at det begyndte at blive slørret for mig.

''Det slører for mine øjne'' Hviskede jeg meget svagt.

''Hvad?'' Spurgte K da han tydeligvis ikke kunne høre mig.

''Det er slørret'' Sagde jeg og mærkede hvor mange kræfter jeg brugte på at sige noget.

''Fuck. Alex, ligemeget hvad, så må du ikke falde i søvn. Er du med!'' Sagde han og kiggede mig i øjnene. Jeg nikkede svagt imens jeg så ned i gulvet.

''Alex. Kig nu på mig, forhelved!'' Sagde han og lød en smule panisk. Jeg lukkede kort øjnene og kiggede så på ham.

''Jeg kommer om lidt, okay?'' Sagde han og jeg nikkede meget meget svagt. Han rejste sig op og farede ud af døren. Jeg kiggede ned på viskestykket, som var blevet bundet rundt om mig lår og så, at der allerede var begyndt at komme blod på.

Jeg lukkede øjnene og væltede ned langs væggen. Jeg kunne ligeså godt give op nu.. Jeg så ikke længere noget håb..

Jeg lukkede øjnene og mærkede en tåre glide ned af min kind. Jeg sukkede tungt og mærkede endnu en tåre.

Jeg hørte pludselig en dør blive revet op og det var tydeligt, at det kom nede fra.

''Hvor er hun!''

Jeg åbnede øjnene og tænkte først, at det var noget jeg drømte selvom jeg var vågen, da jeg hørte den velkendte stemme råbe fjernt fra mig. Jeg hørte noget tumult og fandt så ud af, at det ikke var en drøm.

Jeg kæmpede mig op af væggen med mine arme, så jeg kom op at sidde. Jeg bukkede mine ben sammen og vendte mig om på alle fire.

’’Okay Alex. Tag dig sammen!’’ Lød det fra en indre styrke i mit hoved. Mit håb var pludselig tilbage og jeg forsøgte at kæmpe mig over til døren.

Jeg mærkede hvordan min krop rystede helt sindssygt. Der var fandme langt over til døren. Jeg løftede min hånd og satte den lidt foran mig og forsøgte at komme fremad men istedet faldt jeg til jorden.

Jeg sukkede og rejste mig op igen og gned mig i øjnene for at få den slørrede fornemmelse væk. Jeg lod mit ene ben glide henover gulvet og forsøgte at skubbe mig selv hen til døren men jeg kunne ikke. Jeg var for svag.

Mine arme bøjede sammen og jeg faldt ned på gulvet så jeg lå på siden.. Ja, jeg gav op.. Men håbet slukkede ikke helt. Håbet om at nogen ville finde mig her i tide, lyste stadig svagt i mig..

 

*Justins Synsvinkel*

 

Vi var kommet op til huset og kommet ind i en stor gang. Vi gik efter en småsnakken, som kom ind bag ved en lukket dør. Vi havde alle taget vores pistoler frem så vi var klar.

Vi alle stillede os foran døren og Jake gjorde tegn til, at vi skulle gå ind. Det virkede på mange måder som en politifilm det her. Den måde vi stod på var virkelig som at se en film.

Jeg hev ned i håndtaget og vi alle kom hurtigt ind i et rum hvor X sad ved et bord og så helt afslappet ud. Jeg pegede på ham med min pistol og så ham lige i øjnene.

''Hvor er hun!?'' Råbte jeg vrissende og holdte min øjenkontakt med X. Han smilede flabet til mig og før jeg vidste af det hørte jeg tumult bag mig. Jeg vendte mig om og så X's folk greb fat i Jason, Jake og Christopher og fik taget deres pistoler ud af hånden på dem. Jeg mærkede en gribe fat i mig og jeg vendte hovedet om og så X stå foran mig og gribe fat i min hånd og hive pistolen ud af hånden på mig.

Han slap mig og tog magasinet ud og kastede pistolen væk.

''Hvad er det for en måde at kommer brasende på?'' Spurgte X og gik lidt væk fra mig. Jeg kunne mærke en vrede stige indeni mig. Den afslappede måde han taklede det her på gjorde mig virkelig irriteret og vred.

''Hvor er hun!?'' Spurgte jeg vredt igen. X grinede hånligt.

''Tror du virkelig jeg vil fortælle dig det før jeg får mine penge?'' Spurgte X mig. Jeg sukkede og vendte mig om og så på Jake. Jake nikkede og så meget vred ud. Ja, jeg kunne jo godt forstå ham. Han stod og blev holdt af 2 fyre og kan ikke gøre en skid. Jeg forstod sku godt, at han var vred.. Mest fordi vi havde lagt en plan, som på under 10 sekunder blev smadret fuldstændigt..

Jeg vendte mig om imod X og så koldt på ham.

''Jake har dem'' Sagde jeg vredt. X løftede øjenbrynene og nikkede.

''Så synes jeg, at du skulle gå hen og tage dem til mig..'' Sagde han afslappet og virkelig flabet. Ej, hvor jeg hadede den måde han bare kunne styre os på!.

Jeg vendte mig om og gik over til Jake og tog hånden ind i hans inderlomme og hev kuverten ud. Jeg gik over til X igen og kastede kuverten hen til ham. Han nikkede tilfreds og vendte sig om og gik over til bordet og satte sig ned og åbnede kuverten.

''Fortæl så hvor hun er!'' Sagde bestemt.

''Jeg skal lige tælle pengene, ikke?'' Sagde han og hev alle sedlerne ud af kuverten. Jeg sukkede og gned mig i hovedet.

''Forhelved, X!'' Sagde jeg frustreret og fik lyst til at slå på et eller andet.

''Hold kæft, JB!'' Sagde han bestemt og begyndte at tælle alle pengene. Den måde han bare kunne skifte humør på, gjorde mig virkelig irriteret. Jeg fattede ikke, at jeg har syntes, at han var en fin fyr engang!. Fucking nar man!.

''Ja, de er der allesammen'' Sagde X og tog dem i sin egen inderlomme og rejste sig op. Han gik hen imod mig og rakte hånden frem til mig. Jeg tog imod hans hånd og rystede den kort. Jeg gad egentlig slet ikke tage hans hånd, men jeg gjorde det fordi jeg ville vide hvor Alex var.

''Hvor er hun så?'' Spurgte jeg koldt.

''Ja, hun er i hvert fald her i huset'' Sagde han afslappet.

''HVOR, X!'' Råbte jeg frustreret.

''HEY!. Skru ned, Justin!. Ellers når du det ikke!'' Sagde han med en meget skummel stemme, så jeg straks rynkede panden og øjnene.

''Hvad snakker du om?'' Spurgte jeg undrende.

''Ja.. Hun stak af.. Hoppede ud af vinduet, men vi fandt hende heldigvis og så måtte jeg jo få hende til at forstå, at hun ikke kunne flygte fra mig..'' Sagde han afslappet.

Jeg spændte alle mine muskler i kroppen og knyttede mine næver og bed tænderne sammen.

''Hvad har du gjort ved hende!?'' Spurgte jeg og prøvede at kontrollere min vrede.

''Ja.. Jeg måtte sikre mig, at det ikke ville ske igen, så jeg skød hende..'' Svarede han.

Alt flimrede for mig og før jeg vidste af det var jeg hoppet i flæsket på X. Jeg gav ham en knytnæve i hovedet og skulle til at give ham en til da han tog fat i min arm og drejede mig rundt og fik mig ned på knæ. Han holdte mig fast og bukkede sig ned til mit øre.

''Nu skal du til at passe lidt på, JB.. Vil du måske have, at jeg også slår dig ihjel?.. Ligesom jeg gjorde med dit ufødte barn?'' Småhviskede han ind i øret på mig så jeg fik kuldegysninger.

Alt sortnede for mig og jeg så hvordan drengene så ud i hovedet. De lignede nogen der troede, at det var løgn. Helt paf var de.. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre. Hvad fuck snakkede han om!?. Havde han taget mit barn fra mig!?.

Før jeg overhovedet nåede at tænke mere slap X mig og skubbede mig lidt, så jeg faldt forover og ned på gulvet.

''Skynd dig at finde hende, JB.. Inden det er for sent'' Sagde han med en grinende stemme. Jeg rejste mig op og kiggede på X. Jeg kunne mærke nogen tåre presse sig på, men jeg ville ikke græde overfor X.

''Skynd dig, JB... Jeg kan sige så meget, at hun er ovenpå!'' Sagde X og hintede med hovedet imod trapperne der første ovenpå, og med det samme fløj jeg op af trapperne og kom op på en gang, hvor der var en aller helvedes masse døre.

''Alex!'' Råbte jeg og begyndte at kigge ind i rummene.

Mit hjerte begyndte at pumpe hårdt, så det næsten føltes som om, at det snart hoppede ud af mig. Hun svarede ikke og det gjorde mig sindssyg. Jeg mærkede en tåre glide ned af min kind imens jeg hev i alle dørene 1 efter 1...

''Alex!''

 

*Alex' Synsvinkel*

 

Jeg kunne snart ikke holde mig vågen mere.. Jeg forsøgte hele tiden at rejse mig, men jeg knækkede sammen, så snart jeg kom op at stå på alle fire. Jeg kunne ikke mere.. Måske skulle jeg bare give helt op nu?.

Jeg lukkede øjnene og mærkede en tåre glide ned af min kind. Det var som om at min krop gerne ville give op men min hjerne og hjerte ville ikke!. 

''Alex!''

Jeg åbnede langsomt øjnene og ventede på, at jeg skulle høre endnu et råb, så jeg var sikker på, at det ikke var noget jeg bildte mig ind.

''Alex!'' Hørte jeg igen Justin råbe.

''Herinde..'' Hviskede jeg imens jeg kæmpede med at få min krop til at reagere på, at jeg skulle op at stå.

Jeg kunne ikke mere. Justin var lige ude på gangen og jeg kunne hverken råbe eller gå efter ham.

Mine øjne lukkede sig i, men jeg kæmpede dem op igen.

Jeg hørte døren gå op og jeg så Justins skikkelse stå i døren.

''Justin..'' Hviskede jeg..

 

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg åbnede den sidste dør og blev mødt af Alex, der blev ramt i mørket af lyset herude fra. Hun lå på gulvet helt smurt ind i blod. Jeg fik et kæmpe chok og stod med kæmpe øjne.

''Justin..'' Hviskede hun svagt og det fik mig til at tænke, at jeg måtte gøre noget. Jeg løb hen til hende og faldt på knæ foran hende. Jeg var ligeglad med om jeg blev smurt ind i blod. Hun skulle bare mærke, at jeg var her nu. Jeg fik lagt hendes hoved på mit skød og mærkede at tårerne fik frit løb.

''Justin'' Hviskede hun og åbnede øjnene halvt op.

''Ja.. Jeg er her!'' Sagde jeg og aede hende på kinden. Hendes øjne lukkede sig langsomt i og mit hjerte begyndte at galopere derud af.

''Jeg elsker dig, Justin'' Hviskede hun meget svagt og afkræftet og blev helt slap i hovedet.

''Alex'' Hviskede jeg og håbede på et svar. Jeg kunne mærke, at der næsten ikke var plads i mine øjne til flere tårer. Det hele væltede bare ud af mig. Jeg kunne ikke se Alex klart, da mine øjne var fyldt med vand.

''Alex.. Kig på mig!'' Sagde jeg stille, men panisk, da jeg var helt grædefærdig og næsten ikke havde kræfter til at tale.

''Babe, åbn nu øjnene'' Hviskede jeg og brød kun mere sammen, da hun ikke åbnede øjnene.

Jeg tog fat under hendes arme og løftede hende mere op til mig og lagde min pande til hendes imens jeg bukkede godt i ryggen.

''Du forlader mig ikke, Alex!.. Det gør du bare ikke imod mig!. Forstår du hvad jeg siger?!'' Græd jeg ned i hendes pande. Jeg rystede lidt i hende i håb om, at hun ville reagere men intet skete.

Jeg lagde hende ned på gulvet og lagde mit hoved til hendes bryst og lyttede på hendes hjerte. Det slog heldigvis, men det var meget langsomt. Jeg bukkede mig indover hende og lagde igen min pande til hendes imens min ene hånd nussede hende i siden. Jeg kunne slet ikke stoppe mine tårer. Jeg kom for sent!. For sent til at redde min pige!.

Jeg bemærkede nogen blå blink i vinduet og hørte nogen høje sirener komme tættere og tættere på. Jeg kiggede op på vinduet og vidste med det samme, at det var pigerne der havde ringet til politiet.

Ikke så lang tid efter kunne jeg høre tumult nedenunder og hørte straks nogen, som kom hurtigt op af trapperne. Jeg hørte nogen døre blive revet op og før jeg vidste af det kom der en mand til syne i døren. Han pegede mig på med en lygte og en pistol, så jeg løftede med det samme hænderne og snøftede.

Politimanden sank sin pistol og tændte lyset i lokalet. Jeg kunne ikke lade være med at kigge rundt. Det var virkelig et klamt og usselt værelse som Alex havde være i. Jeg bemærkede blodet på gulvet og brød ud i endnu mere gråd.

''Er du okay?'' Spurgte Politimanden mig og lagde en hånd på min skulder. Jeg nikkede og så ned på Alex, som jeg sad og holdte i hånden. Politimanden mærkede på hendes hals og rejste sig hurtigt op og skulle til at gribe fat i Alex.

''Stop!'' Sagde jeg og rejste mig op. Han kiggede på mig.

''Jeg tager hende'' Sagde jeg og snøftede og bukkede mig ned og tog Alex op i brudestilling.

Jeg kom ned af trapperne med Alex i armene og med tårer ned af kinderne. Jeg så X og hans folk ligge rundt omkring på gulvet med håndjern på ryggen. Jeg fik et kort sekund øjenkontakt med X og jeg sendte man det værste dræberblik jeg kunne.

Jeg gik videre igennem en vrimmel af mennesker og kom udenfor og mærkede den kolde luft ramme mit meget våde ansigt. Jeg fik øje på dem allesammen. Jake, Liam, Christopher, Daniel, Jason, Chaz, Ryan, Sandra, Tracy og Faith. Jeg bemærkede deres blikke og jeg så, hvordan pigerne græd.

Jake kom straks over til mig og så ned på Alex. Han kiggede op på mig med et skræmt blik og så så ned på Alex igen og aede hendes kind. Jeg bemærkede nogen ambulancefolk komme imod mig. Pigerne måtte åbenbart havde sagt til dem, at der nok også var brug for en ambulance, hvilket jeg var ret glad for nu.

En af ambulancefolkene tog forsigtigt Alex ud af mine arme og vendte sig om med hende. Jake fulgte efter ham og på få sekunder var han hoppet ind i ambulancen sammen med ambulancefolkene og Alex. De satte horn og blink på og kørte væk fra stedet.

Jeg stod bare og så tomt efter bilen og mærkede hvordan tårerne bare prellede ned af mine kinder. Jeg mærkede en hånd på min skulder og så langsomt til siden. Jason stod og så på mig med et trist blik og jeg brød ud i mere gråd.

Der kom en masse politifolk ud af huset med X og hans drenge i håndjern. De blev alle sat ind i politibilerne og kørt væk fra stedet. Der var virkelig kommet mange. Hvad fanden havde pigerne sagt til dem?.

''Hvad med pigen?'' Hørte jeg svagt et stykke fra mig. Jeg kiggede til siden og så 2 politifolk stå og snakke ved siden af hinanden. Jeg spidsede straks ørerne for at høre hvad de sagde, da jeg meget hurtigt regnede ud, at de snakkede om Alex.

''Det er meget kritisk. Det er ikke sikkert, at hun overlever'' Sagde den anden politibetjent.

Jeg åbnede munden lidt og kiggede ud imod vejen, hvor flere politibiler kørte. Jeg mærkede, at Jason strammede grebet om min skulder. Jeg kunne ikke mere!. Måske kom jeg aldrig nogensinde til at se Alex igen!?.

Jeg mærkede, at mine knæ blev som gelé og ét sekund efter knækkede jeg sammen og faldt på knæ på jorden. Jeg så bare tomt ud i luften og håbede på, at det her var en ond drøm!...

_____________________________________________

Hey fokes, så kom det sidste kapitel af 1'eren ud :') Jeg håber i har nydt historien ligeså meget som jeg har nydt at skrive den :)

TUSIND TAK, fordi i har ville læse med og komme med sådan nogen dejlige kommentarer!. I aner slet ikke hvor meget det betyder for mig :) 

Da jeg startede denne her historie, havde jeg slet ikke planer om at ligge den ud, men nogen af mine dejlige veninder synes, at jeg skulle gøre det og jeg må sige at jeg virkelig ikke har fortrudt at jeg gjorde det!... Jeg var virkelig nervøs for om i kunne lide den og gerne ville læse med på den og nu ser jeg hvor mange som virkelig er glade for at læse den. Det har taget mig virkelig lang tid at skrive den, men det var det værd, udelukkende pga jer fantastiske læsere :D <3 

2'eren er jeg så småt begyndte at skrive på, men jeg holder den dog tilbage lidt endnu, hehe :) Jeg skal lige havde skrevet lidt forud, så i stadig kan få kapitler hver dag :D <3

Håber i alle vil tage ligeså godt imod 2'eren ligesom i tog imod denne og håber selvfølgelig, at i vil komme med over og læse 2'eren :)

Bliv hængende her på denne movella, for jeg ligger en lille besked ud så snart 2'eren er ude :D

Tusind tak fordi i er så søde og støttende!. 

Tak fordi i gad læse med!.

Tak jeres kommentarer og likes!.

Tak fordi i forstod mig, da min computer gik ned..

Ja jeg kunne jo blive ved med at takke jer for alle de dejlige smil og den varme følelse i har givet mig med jeres fantastiske kommentarer :D

#MuchLove <3

Håber vi ses når 2'eren er ude :D 

-NetteC :) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...