You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

873Likes
1520Kommentarer
1293082Visninger
AA

54. Nyt Familiemedlem!.

*Alex's Synsvinkel* 


Justin og jeg sad lige nu i bilen, på vej op til Jake og Sasha på hospitalet. Jeg havde spurgt Justin om han ikke tog med, så det gjorde han. Jeg havde ringet til Jake og sagt at Justin tog med og det var selvfølgelig helt i orden. Jeg sad lændet op af bildøren og lænede mit hoved på ruden og gabte. Jeg mærkede en hånd på mit lår, begynde at nusse mig. ''Træt baby?'' Spurgte Justin med et smil. ''Ville du ikke også være træt, hvis du først blev pint så meget af mig og bagefter var kommet 6 gange!'' Spurgte jeg og smilede flirtende. Justin grinede. ''Kæft, jeg er god'' Smågrinede han. Jeg grinede lidt. ''Ja, selvtilliden fejler sku ikke noget'' Smilede jeg og kiggede ud af forruden. ''Du elsker det!'' Smilede Justin. Jeg grinede lidt og kiggede på ham og betragtede hvordan han koncentrerede sig om at køre. Jeg lænede mig hen til ham og gav ham et kys på kinden. ''Jeg elsker dig!'' Hviskede jeg tæt ved hans øre og sendte ham nogen forelskede øjne. Justin kiggede hurtigt på mig og så mit blik og smilede stort. Han kiggede igen på vejen. ''Jeg elsker også dig baby!'' Smilede han. Jeg kyssede ham igen og satte mig så tilbage på mit sæde. 


Efter vores lille break up har vi faktisk haft det rigtig godt sammen. Vi havde ikke været oppe og skændes siden den dag og Justin havde ikke set ud til at være på piller. Det var svært for mig at vide om han stadig tog dem, fordi han var så meget væk. Han havde jo sit ''arbejde'' på det der lager, hvilket jeg måske ikke helt troede på og så fik han stadig de små opringninger om aftenen. Jeg havde aftalt med mig selv ikke at kommentere på dem, men det var svært. Jeg skjulte i hvert fald ikke over for Justin, at det irriterede mig. Han havde sagt den aften hvor vi blev uvenner, at det snart var slut med de små opringninger, men hvornår er ''snart''? Det kunne ligeså godt være om en uge som det kunne være om flere måneder. 


Angående min graviditet, så vidste Justin stadig ikke noget. Justin havde spurgt mig hvorfor jeg gik og knækkede mig hele tiden. Jeg fortalte ham at jeg havde været til lægen og at lægen sagde at jeg spiste noget i min hverdag som jeg ikke kunne tåle. Altså en form for allergi. Justin hoppede på den, så jeg skulle ikke længere gå og bekymre mig om det.. Eller jo, på en måde skulle jeg stadig bekymre mig, for jeg skulle stadig fortælle ham det. Jeg vidste bare ikke helt hvordan. Jeg var stadig selv meget i tvivl om jeg ville have et barn nu. Vi var jo meget unge og så var der også det, at Justin var ude i et eller andet som han ikke ville fortælle mig om. Jeg kunne jo tænke mig til at det ikke var helt lovligt, men jeg ville bare ønske at han bare kunne fortælle mig det hele som det var. Måske kunne jeg ikke tillade mig at blive sur på ham over at han holdte noget hemmeligt for ham, for jeg havde jo også min lille hemmelighed som jeg heller ikke havde fortalt ham. Det var hårdt at skulle gå og holde det hemmeligt, men jeg havde ikke lyst til at fortælle ham noget før jeg selv havde fundet ud af hvad jeg ville. For tænk nu hvis han ikke ville have et barn og jeg gerne ville, eller omvendt!. 


Scanningen var om 2 dage, og jeg havde aftalt med Sandra at hun skulle med. Selvfølgelig ville jeg helst have Justin med, men da det jo ikke var en mulighed så var jeg glad for at det var Sandra der tog med. Hun var min bedste veninde og støttede mig uanset hvad!. Jeg skulle faktisk til scanning på det hospital som vi var på vej hen til nu. 


Justin parkede bilen på en parkingsplads udenfor hospitalet. Vi steg ud og jeg begyndte at gå over imod hovedindgangen. Justin tog fat i min hånd og flettede vores fingre sammen. Jeg kiggede op på ham imens vi gik og han smilede sødt til mig. Jeg smilede sødt tilbage og Justin lænede sig ned imod mig og gav mig et kys. 


Vi kom hen til skrænken hvor en dame sad inde bagved en plexiglas rude og talte i telefon. Jeg støttede min arm til en lille disk af en art. Justin lænede sig op i væggen og kiggede på mig. Det lød ikke som om at damen snart var færdig med at tale i telefon, så jeg vendte øjne af hende til Justin. Justin fniste lidt og smilede. Jeg kiggede lidt rundt i ''lobbyen'' som jeg kaldte den og så folk sidde og læse aviser og drikke kaffe i nogen røde sofaer. Det var en kæmpestor hall, som var lyst op af solen som skinnede ind af de mange vinduer. Der var 1 trappe i hver ende af hallen, som førte op ovenpå. Der var en masse gange og en aller helvedes masse døre. Vi var så godt som tvunget til at vente på at damen havde talt færdigt, hvis vi overhovedet skulle have en chance for at finde fødegangen og den stue som Sasha lå på. Jeg sukkede kort og kiggede ned i jorden og trippede lidt med mit ben. Kunne damen forhelved ikke bare lige ligge på og fortælle os hvor vi skulle gå hen!. 


Damen lagde endelig på og smilede så til mig. ''Ja undskyld ventetiden.. Hvad kan jeg hjælpe jer to med?'' Spurgte hun og smilede. ''Vi skal besøge Sasha Hudson!'' Svarede jeg med en opgivende stemme. Jeg var blevet en smule irriteret over at stå og vente. ''Hmm, Ja..'' Sagde damen og begyndte at skrive på sin computer. ''Ved du hvad afdeling hun ligger på?'' Spurgte damen mig. ''Fødegangen'' Svarede jeg og damen nikkede og tastede det ind på computeren. ''Ja.. Stue 243.. I skal bare gå ned af gangen herovre og dreje til venstre og så kigger i bare på numrene ved døren'' Smilede hun og pejede hen imod gangen. Jeg nikkede og begyndte at gå derned af med hurtige skridt. Justin kom hurtigt efter mig og tog mig igen i hånden. ''irriteret?'' Spurgte han med et lille smil. ''Jamen altså.. Det er sku da utrolig at hun skal snakke så lang tid i en telefon, når vi står der og venter'' Sagde jeg småirriteret. Justin grinede lidt. ''Det er sku ikke sjovt'' Sagde jeg og kiggede på ham. Han sendte mig et sødt smil og blinkede med øjet, så jeg ikke kunne holde mit smil tilbage. Jeg grinede lidt og rystede lidt på hovedet. 


Vi gjorde som damen sagde og kom endelig ned på fødegangen og fandt hurtigt stue 243. Jeg bankede på og åbnede døren. Jeg blev mødt af Sasha som lå med den lille i sengen, som var pakket godt ind i en dyne, Jake som sad på en stol ved siden af og rejste sig op da han så mig, og min far som stod lændet op af vinduet bag Jake. ''Tillykke'' Smilede jeg og gik helt ind. Jake gik hurtigt imod mig og gav mig et kram. ''Tak'' Smilede han og klemte mig godt ind i hans kram. Jeg trak mig og Jake smilede til mig og vendte blikket imod Justin. ''Hey Justin'' Sagde Jake og gav ham et håndtryk og klappede ham på ryggen. Jeg gik over imod min far som åbnede sine arme og trak mig ind i en kram. ''Hej min skat'' Sagde han og krammede godt til. ''Hej far'' Smilede jeg og trak mig ud af krammet. ''Har du det godt?'' Spurgte han og nussede mig på kinden med et stort smil. ''Ja, så godt som man nu kan have det'' Smilede jeg og vendte blikket imod Sasha. ''Hej Justin'' Hørte jeg min far sagde bag mig. Jeg smilede til Sasha og gav hende et forsigtigt kram. ''Hey Alex'' Smilede hun og løftede den ene arm for at kramme mig. Jeg trak mig ud og kiggede ned på deres lille nye baby. Nurh hvor var hun sød. ''Hej lille skat'' Smilede jeg og aede hende lige så forsigtigt i håret, selvom der ikke var så meget af det endnu. Jeg smilede stort til Sasha. ''Hvor er hun fin'' Sagde jeg og satte mig i den stol som Jake før sad i. ''Ja, hun er helt perfekt. 3400 gram og 52 cm'' Smilede Sasha. Jeg smilede til hende som svar og lænede mig tilbage i stolen. ''Hva så, gik det som det skulle?'' Spurgte jeg Sasha. ''Ja det gik så fint.. Men for satan hvor gjorde det ondt'' Smågrinede Sasha og jeg grinede med. ''Det kunne jeg tænke mig'' Smilede jeg. ''Men var det ikke smerten hver?'' Lød det fra Jake som nu stod på den anden side af sengen og bukkede sig ned og kyssede Sasha. ''Jo.. Det var det godt nok'' Smilede Sasha forelsket til Jake og kiggede så ned på babyen. ''Har du så fundet noget navn?'' Spurgte Justin som jeg slet ikke havde bemærket havde stillet sig bag mig. Jeg kiggede op på ham og smilede og rejste mig op. Jeg gjorde tegn til at Justin skulle sætte sig ned i stolen. Han smilede og satte sig og hurtigt satte jeg mig på ham. ''Ja, vi har muligvis et navn til hende'' Smilede Jake lumsk. ''Hvad er så det?'' Spurgte jeg ham. Han smilede over til min far og jeg kiggede over på ham. ''Jeg tror du vil elske det Alex'' Smilede min far og nikkede tilfreds. Jeg kiggede på Jake igen som vendte blikket imod mig. ''Hun skal hedde Nicole'' Smilede han. Jeg åbnede munden og var helt paf. Nicole var mit mellemnavn. Alexsandra Nicole Quimby hed jeg. Jeg smilede. ''Ej Jake forhelved'' Smågrinede jeg. Det var min mor som havde valgt det navn til mig. Dengang jeg blev født var min mor og far meget uenige i hvad jeg skulle hedde. Min far ville have at jeg skulle hende Alexsandra og min mor ville have at jeg skulle hedde Nicole. De diskuterede det ret længe indtil Jake en dag kom og sagde at jeg sku da bare kunn hedde begge navne. Mine forældre havde slet ikke tænkt på at jeg kunne have et mellemnavn. De synes at det var en fantastisk idé og de blev enige om at jeg skulle hedde Alexsandra til fornavn, og Nicole til mellemnavn. Min mor ville til at starte med have at jeg skulle hedde Nicole til fornavn, men da hun jo havde bestemt Jake's navn dengang han blev født, så måtte hun give sig for min far. 


Jake grinede til mig da han så min reaktion på navnet. Jeg var selvfølgelig glad for at de kaldte hende Nicole og var en smule overvældet over at de lige valgte mit mellemnavn. ''Det bliver bedre'' Lød det fra min far. Jeg kiggede over på ham og så undrende ud. ''Hvad mener du?'' Spurgte jeg ham. ''Jake.. Fortæl Alex, hendes mellemnavn'' Smilede min far stolt og Jake smilede til mig. ''Leah.. Nicole Leah Quimby'' Smilede Jake glad. Mit hjerte stoppede et kort sekund med at slå. Leah var det min mor hed. Jeg fik en varm fornemmelse i kroppen. Først mit mellemnavn og nu min mors navn, og så vores allesammens efternavn. Ja selvfølgelig ikke Sasha's efternavn, men mon ikke hun nok skulle komme til at hedde Quimby en dag?. Jeg blev dybt rørt over at de ville opkalde babyen efter mig og min mor. ''Kan du lide navnet?'' Spurgte Sasha med et smil. ''Lide det?... Jeg elsker det!'' Sagde jeg glad og smilede stort. De alle grinede lidt. ''Men hvorfor lige de navne?'' Spurgte jeg stadig med et smil. ''Jo.. Sasha ved hvor meget du og mor betyder for mig.. Det var faktisk Sasha der fik idéen til navnet.. Og nu da mor  ikke er her mere, så synes Sasha at vi skulle få en del af hende helt tæt på os'' Smilede Jake. Jeg smilede og rejste mig hurtigt fra Justins skød og mærkede hans hænder glide af mig. Jeg gik ned langs sengen og så at Jake gjorde det samme. Vi mødtes for enden af sengen og gav hinanden et stort kram. ''Jeg tror slet ikke du forstår hvor meget det betyder for mig, at i giver hende mors navn'' Sagde jeg stille i hans øre. Jake strammede grebet om mig. ''Det tror jeg at jeg gør'' Sagde han stille tilbage. Vi trak os fra hinanden og smilede til hinanden. Vi kunne begge se på hinanden at vi var rørt over det. Vi græd ikke, men vores øjne sagde alt. Det blik vi havde var ikke til at tage fejl af. 


Efter lidt tid hvor vi havde snakket godt omkring barnedåb osv, og jeg havde fået lov at holde deres nye baby.. Eller Nicole som hun jo hed, hev Jake fat i mig. ''Kan vi lige gå udenfor og snakke?'' Spurgte han mig. Jeg nikkede og fulgte med ham hen imod døren. ''Vi kommer lige om lidt.. Jeg skal lige snakke med Alex'' Sagde Jake. De andre nikkede og Jake og jeg forlod lokalet. 


Vi gik lidt ned af gangen, hvor der ikke var nogen mennesker og stoppede op. Jeg lænede mig med siden op af væggen og krydsede mine arme. ''Hva så?'' Spurgte jeg. Jake kiggede seriøst på mig. Han så ikke sur ud.. Mere som om der var noget vigtigt vi skulle tale om, og jeg havde ingen anelse om hvad det var!. ''Jeg har talt med Chris'' Sagde Jake bestemt og krydsede mine arme. FUCK! Chris har sagt at jeg er gravid! Fucking idiot, han lovede at holde sin kæft overfor Jake!.. Jeg sukkede og kiggede ned i jorden. ''Hvorfor helved har du ikke fortalt mig at du er gravid?'' Spurgte Jake stille. Han var stadig ikke vred, nærmere skuffet over at jeg ikke havde sagt det. Jeg kiggede op på ham, så vi fik øjenkontakt og tog en hurtig dyb indånding. ''Fordi..'' Mere nåede jeg ikke at sige før Jake afbrød mig. ''Fordi hvad?.. Alex, jeg troede vi fortalte hinanden alt!'' Sagde han skuffet. Jeg sukkede og kiggede opgivende på ham. ''Det gør vi også.. Det er bare fordi.. Jeg ved ikke om jeg overhovedet skal have det, og så vil jeg ikke stå og fortælle det til jer allesammen, hvis det ikke engang er sikkert!'' Sagde jeg opgivende og en smule trist over at se Jake skuffet over mig. ''Men Justin ved det ikke?'' Sagde Jake med en bestemt tone. Jeg kiggede bare på ham med opgivende øjne og det vidste Jake godt hvad betød. ''Ved han det ikke!'' Sagde Jake overrasket og en smule forbavset over at jeg heller ikke havde fortalt Justin det. Jeg rystede lidt på hovedet. ''Jamen forhelved Alex, sådan noget skal du sku da fortælle ham!'' Sagde Jake. ''Jeg kan ikke fortælle ham det!'' Sagde jeg opgivende og gned mig i panden og kiggede ned i gulvet. ''Hvorfor ikke?'' Spurgte Jake. ''Fordi.. Det kan jeg bare ikke okay!'' Sagde jeg og kiggede opgivende på mig. Jake sukkede og gik over imod mig og trak mig ind i et kram. ''Du er et fjols Alex'' Sagde han stille og nussede mig i håret. ''Ja'' Svarede jeg ind i hans bryst. Jeg trak mig ud og kiggede Jake i øjnene. ''Men hvad siger du til det?'' Spurgte jeg ham. Jake smilede. ''Da jeg hørte det, fik jeg en underlig følelse af at tænke på at min lillesøster var gravid.'' Smilede han. Jeg smilede lidt og mærkede at Jake nok var helt okay med det. ''Men samtidig er det også fantastisk.. Jeg kan ikke bestemme over dig og hvis du vil have et barn nu, så skal jeg nok støtte dig.. Det er den bedste følelse i verden at blive forældre, og den vil jeg ikke snyde dig for'' Smilede han. Jeg blev virkelig glad over at Jake tog det på den måde. Jeg smilede og gav ham endnu et kram. ''Men du skal sige det til Justin Alex!'' Sagde han og trak sig ud af vores kram. Jeg nikkede. ''Ja, men jeg ved ikke hvordan'' Svarede jeg. ''Du åbner munden og siger: Justin, jeg er gravid!'' Smilede han skævt. Jeg grinede lidt. ''Men hvad nu hvis han ikke vil have det.. Og jeg ved jo stadig heller ikke om jeg vil!'' Sagde jeg. ''Hvis han ikke vil have det, må du acceptere det, og hvis han vil have det, så ved jeg at du hurtigt finder ud af hvad du vil.'' Smilede Jake og aede mig på kinden. ''Ja, og hvis han så ikke vil have det så skrider han sikkert fra mig'' Sagde jeg opgivende. Jake kiggede underligt på mig. ''Hvor får du dog det fra?.. Hvorfor skulle han gøre det?'' Spurgte Jake undrende. Jeg trak på skuldrene. ''Jeg er bare så bange for at miste ham, hvis jeg siger det til ham!'' Svarede jeg stille. ''Alex! Hvis Justin skrider fra dig pga at du er gravid, så er han en stor idiot.. Men det gør han heller ikke, for jeg kan se på Justin hvor meget han elsker dig og jeg ved at Justin ikke vil give slip på sådan en dejlig pige som dig'' Smilede han. Jeg smilede lidt. Det hjalp lidt på min forvirring at snakke med Jake. ''Du har ikke sagt noget til far vel?'' Spurgte jeg og kiggede Jake dybt i øjnene. ''Nej.. Ikke endnu!'' Smilede han skævt. ''Du siger ikke noget Jake.. Jeg skal nok selv sige det når jeg selv har lyst. Der er ikke flere der skal vide det!'' Sagde jeg bestemt. ''Hvem ved det da?'' Spurgte Jake. ''Sandra, Jason, Chris og nu dig'' Svarede jeg. ''Og Sasha'' Svarede Jake og så på mig med frygtende øjne for hvad jeg ville sige. ''Jake forhelved!'' Sagde jeg og vendte øjne af ham og vendte mig lidt om. ''Slap af Alex, hun siger ikke noget'' Sagde Jake og lagde sin hånd på min skulder og vendte mig om imod ham igen. ''Er du sikker på det!'' Sagde jeg. Jake nikkede og smilede. Jeg vidste ikke helt om jeg skulle stole på det. Tænk hvis hun sagde det til Justin.. Hvilket hun havde chancen for lige nu! Shit.. Jeg gik udenom Jake og gik ned imod stuen igen, med Jake i hælene. 


Vi kom ind på stuen igen og Justin stod oppe ved vinduet og snakkede med min far. Sasha lå i sengen og gav den lille bryst. Justin kiggede over på mig og smilede. Jeg kunne se på ham at han ikke havde fået noget af vide så jeg tog en lettet indånding og gik helt ind på stuen sammen med Jake.. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...