You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

909Likes
1540Kommentarer
1560324Visninger
AA

46. ''Måske Er Det Ikke Det Værd?''

 

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg åbnede døren til Alex' lejlighed og trådte ind i en mørk gang. Jeg kunne se en smule lys fra stuen. Jeg kiggede ind og så Alex sidde og se tv. Shit, jeg håbede sådan, at hun sov så hun ikke skulle se, at jeg var påvirket af de åndsvage piller!. Hvad var hun også vågen for?.

Jeg lukkede hoveddøren efter mig og smed min jakke og sko, og fortsatte så ud i køkkenet for at tage noget at drikke uden at sige hej til Alex. Jeg åbnede køleskabet og tog en vandflaske ud.

Imens jeg stod og bællede af vandflasken kørte min hjerne på højtryk. Hvad ville der ske nu efter Rex havde slået den gamle dame ned?. Ville hun melde det?. Ja, det ville hun nok!. Fuck man!. Hvad fanden skulle han også slå hende ned for?!. Jeg rasede indvendig. Hvis jeg blev taget for det her, så var det slut imellem mig og Alex, for hvem fanden vil havde en kæreste som sad i fængsel?. Nok ikke Alex. Det var hendes liv sku nok for kort til..  

Jeg fjernede vandflasken fra mine læber og gik over til vinduerne i køkkenet og kiggede ud. Hvorfor fanden skulle jeg også lige være med til sådan noget?. Det var X den nar!. Han ville bare have sine penge og hvis jeg skulle hurtigt ud af den gæld jeg havde til ham, så var det den eneste udvej. Og jeg løj for Alex.. Det var næsten det værste af det hele!. At skulle lyve for den eneste person, som man virkelig elskede!.

Jeg knuste den halvtomme vandflaske sammen med min hånd. Jeg kunne slet ikke kontrollere min vrede. Jeg havde bare lyst til at slå på en eller anden, for at få aggressionerne ud.. Jeg åbnede skraldespanden og smed den halvknuste flaske hårdt ned i den og smækkede lågen hårdt efter mig.

 

*Alex' Synsvinkel*

 

Jeg rejste mig fra sofaen og svang et tæppe over mig. Jeg havde kun undertøj på, da jeg næsten lige var kommet ud af badet og fandt det nytteløst at tage tøj på, når jeg alligevel snart skulle i seng.

Jeg gik ud i gangen og ud i køkkenet hvor Justin var, med meget forsigtige og rolige skridt. Sidst han kom hjem på den måde og stormede ud i køkkenet uden at hilse, endte det med et kæmpe uvenskab og flere dages pinsler, så denne gang valgte jeg, at gå lidt mere forsigtigt til ham.. For at ignorere ham og undlade at spørge ind til noget af det, det kunne jeg simpelthen ikke..

Jeg kunne høre at Justin smækkede en låge hårdt i og jeg vidste, at der var noget galt. Jeg kom ud i køkkenet og så ham stå lænet over vasken og trække vejret tungt. Han så ikke ligefrem glad ud.

''Justin?'' Sagde jeg stille og kiggede på ham. Hans opmærksomhed blev hurtigt rettet imod mig og jeg blev mødt af et koldt blik.

''Hvad sker der?'' Spurgte jeg undrende men helt stille og roligt. Justin sukkede og gik hurtigt over imod mig.

''Det er ligemeget'' Sagde han imens han gik forbi mig. Jeg kiggede efter ham og begyndte at følge efter. Han kunne ikke bare sige, at det var ligemeget. Det sagde han altid og det generede mig helt vildt. Jeg ville vide hvad der foregik. Han kom rasende hjem klokken 3 om natten og virkede en smule ude af sig selv. Det måtte han sku kunne forklare mig...

Vi kom ind i stuen og Justin trak sine smøger op af lommen og tog en ud af pakken og smed resten på spisebordet.

''Justin, fortæl mig nu hvad der sker'' Sagde jeg frustreret over, at han var så hemmelighedsfuld. Justin svarede ikke, men ignorerede mig. Jeg gik over til ham og tog fat i hans arm og vendte ham om imod mig. Igen kiggede han koldt på mig.

''Hvad?'' Sagde han iskoldt og det gjorde mig sur.

''Ja, hvad!?. Hvad fanden sker der med dig?'' Spurgte jeg lettere frustreret.

Justin rev sin arm til sig og vendte sig om og gik imod sofaerne, hvor han greb fat i min lighter på sofabordet, så han kunne få tændt sin smøg.

''Ikke en skid..'' Sagde han og stoppede op og vendte sig om og kiggede på mig.

''Du skal ikke blande dig, okay!?'' Sagde han vredt men lavt og stirrede på mig og prøvede tydeligvis at være så rolig som muligt.

''Jo jeg skal... Hvorf..?''

''NEJ FORHELVED!!!'' Råbte han og kastede både min lighter og hans endnu ikke tændte smøg hårdt imod væggen, hvorefter han kiggede meget vredt på mig og gik hurtigt imod mig.

''Når jeg siger, at du ikke skal blande dig, så skal du kraftedeme ikke blive ved med at spørge mig!.. Bare bland dig fucking udenom!. Kan du forstå det eller hvad!'' Sagde han vredt og stod helt op af mig imens jeg bare stod helt stille og bare kiggede ham i øjnene uden at sige én eneste lyd.

Justin pustede irriteret, da jeg ikke svarede, og  vendte sig om, så han stod med ryggen til mig.

Jeg rystede lidt på hovedet. Han var kraftedeme idiot lige nu.. Han var helt sikkert på de der klamme lorte piller. Jeg kunne tydeligt se det. Hans kolde ansigt og hans kæmpe pupiller var ikke til at tage fejl af.

''Du er så langt ude man..'' Sagde jeg stille irriteret, men alligevel ret opgivende, da jeg ikke orkede mere af det her.

Justin vendte sig igen imod mig og sendte mig et ulæseligt, men ret uhyggeligt blik. Dog kunne jeg godt se, at han langt fra var tilfreds med det jeg sagde, og det fik mig til at tage en dyb og opgivende indånding imens jeg vendte blikket lidt ned til siden for at undgå øjenkontakten med ham.

’’Hvad sagde du?’’ Spurgte han stille med en tone, hvor jeg tydeligt kunne høre, at jeg slet ikke behøvede at gentage det jeg sagde, da han havde hørt det..

’’Kig lige på mig..’’ Brummede Justin stille og stod ca. en halv meter fra mig. Jeg tog en dyb indånding og vendte roligt mit blik op på ham og bed i det sure æble og fik øjenkontakt med ham og hans ret kølige og onde øjne..

Justin løftede sin hånd og lod den glide igennem luften og ramme min kind med et ordentligt smæld. Jeg rykkede straks hovedet til siden, men min krop var som limet til jorden.

Min kind begyndte at brænde og svig voldsomt. Denne gang sad den flad virkelig som den skulle, hvis man kunne sige det sådan.. Den sad så godt, at det summede i hele hovedet på mig og så jeg fik sorte pletter for øjnene, som var jeg ved at besvime..

Jeg tog mig stille til kinden uden at sige noget overhovedet. Jeg ømmede mig ikke engang. Jeg bed den bare i mig. Jeg var i chok.. Justin slog mig.. Igen!. Hvordan fanden kunne han finde på det?..

Jeg hørte, at Justin sukkede og mærkede kort efter hans hænder på mine overarme.

''Undskyld, baby.. Det er bare fordi.. Du skal lære og tale pænt, ikke?.. Undskyld'' Sagde han med en sød stemme og trak mig ind til ham og spændte armene omkring mig. Jeg kiggede slet ikke på ham. Jeg holdte mig bare for kinden og kiggede tomt ned i gulvet.  

Jeg mærkede Justins læber placere sig på min hals og hans hænder som gled ned på mine hofter og om på min røv. Jeg kunne tydeligt mærke, at han lagde op til sex.. Jeg havde egentlig slet ikke lyst men samtidig ville jeg heller ikke risikere endnu en flad eller endnu et skænderi, så jeg stoppede ham ikke.

Justin løftede mig op og jeg svang benene om ham for ikke at falde ned. Justin kyssede mig ned på brystet og jeg lagde armene om halsen på ham for at holde mig oppe, så jeg ikke pludselig faldt ned af ham fordi mine ben ikke var stærke nok i sig selv.

Justin begyndte at gå ind imod soveværelset og fik skubbet døren op og smed mig ned i sengen. Han væltede over mig og gik til angreb på min hals og mit bryst med sine læber.. Imens lå jeg bare og stirrede op i loftet med mine hænder hvilende om hans nakke.

Jeg kunne slet ikke forstå det. Justin havde nu slået mig for 2. gang.. Var det her starten på sådan et voldeligt forhold, som man endte med aldrig at kunne komme ud af?. I ved, et af de forhold, hvor man elskede ham så meget, så man ikke kunne få sig selv til at gå, men samtidig havde lyst til at stikke af for at slippe for volden?.. For sådan føltes det sku lige nu.. Og det var faktisk ikke særlig rart..

~

Jeg lå og stirrede op i loftet. Justin lå og sov tungt ved siden af mig. Jeg kunne ikke sove. Min hjerne kørte på højtrygt. Jeg lå og tænkte på det var lige var sket, da Justin kom hjem. Jeg kunne slet ikke forstå det. Justin havde igen slået mig!.. Jeg havde virkelig tænkt meget over det udtryk.. ’’Første gang er et uheld.. Anden gang er det ikke længere et uheld’’..

Jeg satte mig op i sengen og svang benene udover og rejste mig op. Jeg tog min dyne om mig og gik over til døren og åbnede den forsigtigt og gik ud.

Jeg satte mig ind i stuen for at ryge en smøg. Jeg tog dem fra sofabordet sammen med en lighter og tændte en smøg. Jeg sugede røgen godt ned i lungerne og pustede langsomt ud. Jeg kløede mig lidt i panden og kiggede ud imod havet som blev lyst en smule op af månen.

Jeg var virkelig i tvivl om alting omkring Justin. Skulle jeg blive sammen med ham eller skulle jeg bare skride?. Ville jeg kunne holde det ud, hvis alt det her lort fortsatte meget længere?. Skulle jeg fortælle ham, at jeg var gravid?. Hvad ville han gøre, hvis han fandt ud af det?. Ville han så slå mig igen?. Eller måske skride fra mig?...

Alting kørte rundt i hovedet og det var ikke til at få fred. Jeg kunne ikke holde ud at se Justin være på piller. Han blev som en helt anden person og han var fuldstændig ligeglad med alting.. Og fuldstændig ligeglad med mig.. Måske var det ikke det værd at blive sammen med ham så længe han var så langt ude.. Og det, at han løj for mig gjorde ikke min tvivl mindre..

Han ville ikke fortælle mig hvad der foregik i hans liv.. Han sagde altid bare, at jeg skulle blande mig udenom, men hvem kunne det når det var en man elskede, som var ude i noget lort?.. Eller..

Måske var det slet ikke noget lort han var ude i?. Måske så han en anden?. Måske var det en eller anden kælling der ringede til ham hver gang han skred?. Bare tanken om det gjorde mig rasende.

Jeg tog endnu et hvæs af min smøg for at køle lidt ned over min irriterende tanke, men det hjalp desværre ikke rigtig..

Hvad med min graviditet?. Skulle jeg bare fortælle ham det?. Skulle jeg bare sige det som det var?. Ej, det kunne jeg ikke få mig selv til.. Ikke sådan som tingene var nu.. Justin var ikke sig selv for tiden og hvis han nu fik af vide, at jeg var gravid så ville alting måske blive endnu værre.. Selvom jeg tit havde lyst til at fortælle ham det, så kunne jeg ikke. Jeg vidste ikke hvorfor, men noget i mig sagde, at jeg skulle holde det hemmeligt lidt endnu...

Måske skulle jeg bare få det fjernet?. Så slap jeg for at tænke så meget over det?.. Så slap Justin også for at tage det valg?..

’’Okay Alex, hør lige dig selv.. Det er et barn du snakker om!. Kan du virkelig få dig selv til at fjerne et barn uden du har talt med Justin?. Det er jo også hans barn?’’

Jeg sukkede tungt over mine tanker og tog mig til hovedet og tog endnu et hvæs af min smøg. Jeg ønskede virkelig, at min mor var her nu. Hun ville kunne give mig svar på alle mine spørgsmål.

Min mor og jeg havde virkelig et helt specielt bånd dengang hun levede. Jeg kunne fortælle hende alt og hun kunne altid få mig til at føle at alting blev godt igen uanset hvor røvet det hele så ud..

Jeg husker dengang min første kæreste slog op. Det var lige inden min mor døde. Jeg sad på mit værelse og var helt knust over, at han havde slået op. Ja, jeg var kun 12-13 år, men her hvor jeg kom fra, var vi ret fremmelige.. F.eks. havde jeg for første gang sex, da jeg lige var ved at blive 14.. Men nok om det..

Min mor bemærkede, at jeg bare sad på mit værelse og græd og græd, så hun kom stille ind til mig og satte sig ved siden af mig i min seng. Hun spurgte mig hvad der var galt og jeg forklarede hende hvad der var sket. Min mor lagde begge arme over mig og klemte mig ind til hende. Jeg kunne stadig mærke den kærlighed der var imellem os, den dag idag, når jeg tænkte på hendes dejlige varme knus, som jeg savnede helt ekstremt, alt for tit.. De gav mig altid en tryghed som jeg aldrig havde mærket før og som jeg aldrig kom til at mærke igen.

Hun kyssede mig i håret og sagde, at alting nok skulle ordne sig. Jeg tvivlede og hun smilede lidt og kiggede ned på mig imens jeg kiggede op på hende.

''Lille skat.. Du vil finde mange kærester i dit liv.. Og dit hjerte vil blive knust mange gange endnu, men se det på den her måde.. Du er nu 1 knust hjerte væk fra at finde den ægte kærlighed''..

Jeg huskede tydeligt, at jeg ikke troede på hende. Dengang troede jeg jo, at min ekskæreste var den eneste kæreste jeg ville få i mit liv. Men idag vidste jeg jo, at hun fik ret. Jeg kom videre og selv da han kom og ville have mig tilbage, så droppede jeg ham..

Min mor havde altid ret i det hun sagde og alle hendes gode råd som hun havde givet mig virkede altid.. Hun var den eneste som kunne give mig råd, som jeg ville kunne følge, fordi hun kendte mig så godt og vidste lige præcis hvad hun skulle sige for at hjælpe mig.. Hun var min klippe, min fortrolige.. Hun var den eneste person som jeg stolede 100 % på..

Jeg husker dengang min far, bror og jeg sad på hospitalet. Min far blev kaldt hen til en læge og fik af vide, at min mor var død. Da han fortalte mig og Jake det troede jeg ikke på ham. Jeg blev rasende. Jeg råbte og skreg og græd som pisket. Jeg råbte af lægen, at han havde slået min mor ihjel og, at han måtte kunne hjælpe hende med at få hendes hjertet startet igen, men det kunne han ikke. Jeg var helt knust. Hverken min far eller bror kunne hjælpe mig.. Den eneste, som ville kunne hjælpe mig i den situation var min mor.. Men hun var der jo ikke længere..

Jeg huskede begravelsen tydeligt. Jeg sad imellem min far og bror og så kisten som var åben stå foran os. Min mor så så fin ud i en sort kjole, som hun selv havde valgt inden hun døde. Min mor vidste godt, at hun skulle dø, men selvom hun havde det dårligt så kunne hun stadig smile, når vi kom og besøgte hende.

Jeg savnede hende ekstra meget når jeg tænkte på hendes smil. Hun havde bare et smil som ingen andre. Jeg kunne ikke rigtig beskrive det, men hendes smil var så trygt og når hun smilte fik man selv lyst til at smile uanset, hvor sur eller ked af det man var..

Jeg huskede ikke meget af alt det præsten sagde til begravelsen. Jeg sad bare og stirrede på min mor i kisten mens tårerne væltede ned uden den mindste lyd fra mig. Jeg prøvede hele tiden at bilde mig selv ind, at hun lige om lidt ville sætte sig op og sige, at hun bare havde sovet, men det skete ikke. Jeg kiggede nogengange op på Jake og han sad bare med et helt koldt blik og stirrede på præsten. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor han slet ikke havde grædt over, at min mor var død. Jeg græd hele tiden, men Jake virkede totalt ligeglad.

Jeg huskede en aften hvor Jake og jeg kom op og skændtes over vores mors død. Jeg huskede, at Jake havde gjort mig så rasende, at jeg råbte, at han bare var ligeglad med vores mor og at han bare var ligeglad med om hun var død. Det fik Jake til at flippe helt ud. Han råbte, at han ikke var ligeglad og jeg spurgte så, hvorfor han ikke havde grædt over hende.

Jake var en meget hård person dengang og han viste aldrig svaghed overfor nogen. Jake fortalte mig, at man kun skulle græde, hvis man havde mistet nogen man virkelig elskede til døden.. Det hjalp ikke på mit raseri. Det gjorde det nærmest værre. Jeg råbte, at han så ikke elskede vores mor fordi han ikke græd og det fik Jake til at flippe endnu mere ud. Han råbte, at han græd sig selv i søvn hver aften og at han var nødt til at skride fra sine venner eller hvor han nu var, hvis han kom til at tænke lidt for meget på vores mor..

Jeg huskede, at Jake brød sammen i gråd og væltede ned i sofaen. Jeg begyndte selv at græde og satte mig ned ved siden af ham. Vi lagde armene om hinanden og græd ned i hinandens skuldre.

Imens vi krammede huskede jeg, at jeg sad og tænkte på noget Jake sagde. ''Aldrig græd eller vis svaghed overfor andre.. Græd kun, hvis du har mistet nogen til døden som du virkelig elsker''.. Det råd tog jeg til mig og lige siden dengang har jeg ikke grædt over noget.

Jeg græd aldrig, hvis jeg mistede en kæreste eller hvis jeg kom ud for noget som man normalt ville græde over. Det var efterhånden blevet så slemt, at jeg ikke engang græd overfor mig selv.. Jeg ville ikke vise, at jeg kunne være svag.. Ikke engang overfor mig selv!. Nogengange havde jeg lyst til at bryde sammen i gråd, men jeg gjorde det aldrig..

Heller ikke nu, hvor Justin var begyndt at opføre sig mærkeligt. Jeg havde tit lyst til at græde over at se Justin være sådan.. Og græde over, at Justin slog mig!.. Men jeg gjorde det ikke fordi jeg vidste, at hvis jeg gjorde det ville han se, hvor min svage side var og jeg ville ikke ende med, at han kunne bruge det imod mig!..

''Babe?'' Lød det ovre fra døren, hvilket afbrød mine tanker.

Jeg vendte hovedet om og så Justin stå i boxershorts og kigge på mig.

''Hvad laver du?'' Spurgte han og gik imod mig. Jeg trak lidt på skuldrene.

''Jeg kunne bare ikke sove'' Sagde jeg og vendte igen blikket ud imod havet og tog et hvæs af min smøg.

Jeg mærkede et bump og vidste, at Justin havde sat sig ned bag mig. Jeg mærkede hans stærke arme blive lagt rundt om mig. Han trak mig ind til ham og lagde sit hoved på min bare skulder.

''Hvad tænker du på?'' Spurgte han stille. Jeg trak igen lidt på skuldrene og holdte mit blik ud på vandet.

''Det ved jeg ikke'' Svarede jeg stille og koldt. Justin sukkede.

''Skal du ikke med i seng igen?'' Spurgte han stille og kyssede mig på skulderen.

Jeg tog det sidste hvæs af min smøg og slukkede den i askebægret på bordet og rejste mig op.

''Jo'' Sagde jeg stille uden at smile og gik imod værelset. Jeg kunne høre, at Justin gik lige bag mig.

Jeg kom ind på værelset og lagde mig ned i sengen og det samme gjorde Justin. Jeg mærkede, at han rykkede sig tættere på mig og lagde en arm om mig. Jeg tog en dyb indånding og lukkede øjnene imens jeg følte mig virkelig splittet. Jeg følte mig nærmest både tryg og fanget i hans arme. Tryg fordi.. Ja, fordi det havde jeg gjort hele tiden, men fanget fordi, at jeg tænkte på hvad vores forhold kunne udvikle sig til.. Et vanvittigt og voldeligt forhold, som man aldrig slap ud af uden massere af frygt, drama, ballade og flugt.. 

___________________________________________________________

Heej Allesammen :) Her for tiden vil der kun komme 1 kapitel hver dag, da jeg jo lige skal nå og have skrevet så meget, at jeg ved at jeg kan give jer 2 kapitler hver dag igen :) Håber det er okay med jer :)

#MuchLove

-NetteC :) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...