You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

888Likes
1540Kommentarer
1433029Visninger
AA

72. Lånet Og En Måske Dum Beslutning?.

 

*Justins Synsvinkel*

 

Klokken var gået hen og blevet 19.00 og Jason, Ryan og Chaz havde ikke fundet flere steder som X kunne have Alex i. Det kunne selvfølgelig både være godt og skidt. Godt fordi vi havde fundet dem allesammen, og skidt fordi.. Ja, fordi han kunne have flere steder, som vi ikke ville kunne komme hen til, fordi X var så god til at skjule dem..

''Ja, han gemmer hende sku nok ikke i sin egen lejlighed..'' Sagde Jason opgivende.

''Hvad så med det hus nede ved vandet?'' Spurgte jeg opgivende og tog en tår af min redbull.

Pigerne havde været nede i kiosken for at købe noget at drikke til os. Samtidig var de lige forbi et pizzeria og hente noget mad til os allesammen. Ja, det føltes sku egentlig underligt alt sammen. Den måde som vi alle koncentrerede os om at finde ud af noget. Vi var nærmest som et hold af detektiver. Det var virkelig weird.. Men godt, for jo vi var, jo større chance for at vi fandt noget information som gav os noget som vi kunne bruge til noget.

Jake havde været hjemme og hente sin egen computer som Daniel sad på lige nu. Han var ved at downloade et program, som kunne spore opkald, hvilket vi klart kunne få brug for når X engang ringede. Liam og Christopher var taget ned til en de kendte for at låne nogen håndvåben. Det hele virkede faktisk som en eller anden film.. Totalt sindssygt og mega urealistisk..  

''Der gemmer han hende nok ikke. Det er lejet ud til en mand og en kvinde'' Svarede Jason opgivende. Det var faktisk vildt hvad de kunne finde ud af på så kort tid. Det havde jeg sku ikke lige regnet med!.

Jeg sad tilbagelænet i sofaen og mit venstre ben trippede helt vildt. Jeg sad bare og stirrede ned på min redbull som jeg havde i hænderne. Det var virkelig nederen, at jeg ikke kunne hjælpe med en skid!. Jeg følte seriøst, at jeg bare sad og lod de andre ordne det som jeg rigtig skulle ordne!. Ja, jeg følte mig sku lidt ubrugelig og som en kæmpe idiot..

Min mobil brummede på bordet og jeg greb fat i den. Det var hemmeligt nummer og jeg var ret sikker på hvem det var. En anspændt følelse strammede sig i min krop og straks rejste jeg mig op fra sofaen og fik de flestes opmærksomhed.

''Jake, det er ham!'' Sagde jeg koldt.

''Tag den og sæt den på højtaler'' Sagde Jake og alle blev stille. Ingen tastede på tastaturerne eller nærmest bevægede sig. Alle sad bare og kiggede på mig.

Jeg lod min finder glide over skærmen og trykkede så derefter på medhør-knappen.

''Hallo?'' Sagde jeg koldt. Der var stille et øjeblik.

''Hva så JB'' Svarede X med en rolig, ond og brummende stemme. Jeg kunne næsten se ham for mig. Sidde godt tilbagelænet med fødderne oppe og med et flabet og ondt smil på læben. Mit hjerte begyndte at banke. Nu skete der endelig noget!. Det var fandme også på tide, at han kunne ringe!.

''Hvor er hun!?'' Spurgte jeg bestemt og hårdt.

''Det er ligemeget, men jeg må sku sige, at det er noget af en dame du har fundet dig der.. Hold da kæft.. Hun er satme en strid kælling, hva?'' Svarede X grinende. Jeg mærkede hvordan min krop rasede.

''Hvis der er sket hende noget, så..'' Mere nåede jeg ikke at sige før X afbrød mig.

''Slap af, JB. Hvorfor så fjendtlig lige pludselig?'' Spurgte han med en afslappet stemme. Jeg svarede ikke men mærkede, hvordan varmen bredte sig ud i alle ender af min krop og hvordan alle mine muskler spændte sig godt sammen i mig.

''Nå, men det er slet ikke derfor jeg ringer.. Har du mine penge?'' Spurgte han mig. Jeg kiggede over på Jake som nikkede og pegede på sit armbåndsur og det vidste jeg godt hvad betød, men der var noget jeg hellere ville vide. Jeg kiggede kort på Daniel, som sad og prøvede at spore nummeret. 

''Svar mig først X... Er Alex okay?'' Spurgte jeg vredt. Jeg hørte X sukke.

''Ja, det kan du få af vide når du har svaret mig.. Har du mine penge?'' Spurgte han igen. Jeg sukkede lydløst.

''Jeg har dem klokken 21.00 og fortæl mig så hvordan Alex har det!'' Svarede jeg hårdt.

''Godt!. Du hører fra mig senere..'' Svarede han og lagde på.

Jeg kiggede ned på telefonen og mærkede hvordan min krop begyndte at ryste af raseri.

''Fuck!'' Råbte jeg og smed telefonen ned i sofaen og gik ud af stuen. 

Jeg kom ud i køkkenet og tog mine hænder om i nakken imens jeg stirrede udover byen. Fucking nar man!. Hvorfor fuck kunne han ikke fortælle mig om Alex var okay. Jeg begyndte at tænke på hvad han kunne havde gjort ved Alex!. Bare tanken om, at hun var hos ham og muligvis ikke var okay gjorde mig rasende.

''Justin?''

Jeg vendte mig om og så Chaz. Han kom hen til mig og klappede mig på skulderen.

''Justin, hun er okay. Jeg ved det!'' Sagde Chaz og prøvede at virke beroligende selvom det ikke hjalp særlig meget.

''Det tvivler jeg fandme på'' Svarede jeg hårdt og stirrede ud i vinduet imens de værste tanker gik igennem mit hoved!. Alt fra flade til voldtægt gik igennem mit hoved, og det gjorde mig hysterisk af raseri indvendigt. X kunne finde på hvad som helst. Ingen respekt for kvinder og jeg var slet ikke i tvivl om, at han var iskold. Han gjorde hvad det passede ham, og hvis han ønskede at straffe mig, så gjorde han det også fuldt ud. Jeg håbede at han ville se, at Alex ikke havde noget med det her at gøre, og derfor ikke gjorde hende noget, men jeg tvivlede virkelig. X var ikke typen der forbarmede sig over nogen som helst!. Derfor tvivlede jeg virkelig på, at Alex var okay!.

Chaz sukkede svagt og fjernede sin hånd fra min skulder og vendte sig om og gik.

''Hey Chaz..'' Sagde jeg og vendte mig om efter ham. Han vendte sig om imod mig og kiggede på mig.

''Fik i sporet nummeret?'' Spurgte jeg og håbede virkelig, at de havde nået det.

''Nej, men vi fik signal til 3 sendemaster'' Svarede han. Jeg spilede øjnene op og begyndte at gå over imod ham og videre ud i gangen.

''Hvor ligger de signaler?'' Spurgte jeg og stormede over imod Jakes computer, hvor Daniel sad foran, da jeg kom ind i stuen. Han drejede computeren over imod mig og jeg så noget der lignede Google Earth, med 3 røde prikker der blinkede 3 forskellige steder på kortet.

''De 3 prikker er de sendemaster som X's mobil har signal til'' Startede Daniel og pegede på dem.

''Så han befinder sig et sted imellem de 3 punkter'' Fortsatte han. Jeg så hvor stor en afstand der var imellem hver prik som var formet i en trekant. Jeg sukkede opgivende og rejste mig op.

''Så kan hun jo være mange steder'' Svarede jeg og lagde hænderne i nakken.

''Ja, men hvis X er der hvor Alex er, så har vi da fået det snævret lidt ind, så hun nu ikke er i hele LA, men et sted imellem den der trekant'' Svarede Jake beroligende.

Det var selvfølgelig en hjælp at vi nu havde det lille område at gå efter, men det var stadig et pænt stort område og vi ville umuligt kunne finde Alex lige foreløbigt, hvis vi skulle gennemsøge det indsnævrede område!.. Fuck noget pis!..

 

*Alex' Synsvinkel*

 

Jeg stod foran det halvsmadrede spejl og mærkede på mine mærker som jeg havde fået i ansigtet. Det så sku ikke kønt ud. Min kind var blevet helt blå-lilla af X's slag og mit ene øjenbryn blødte lidt af den knytnæve som han gav mig. Han havde været herinde et par gange og forsøgt at snakke med mig, men pga min flabede og kolde attitude endte det med, at han bare stak mig endnu flere på hovedet.

Jeg hørte nogen fumle med låsen på døren og jeg kiggede kort derover og gik væk fra spejlet. Jeg stillede mig over ved vinduet og kiggede hen imod døren og da den endelig gik op, fik jeg øje på en person, som overraskede mig virkelig meget!.

''K?'' Spurgte jeg overrasket og blev lettere paf. Han smilede svagt til mig og lukkede døren efter sig og gik imod mig. Han havde et viskestykke i hånden.

''Du burde få noget is på det der'' Sagde han og rakte viskestykket med en ispose indeni, hen til mig. Jeg rystede på hovedet og vendte mig om.

''Jeg har ikke brug for det!'' Sagde jeg koldt og kiggede ud af vinduet. Jeg kiggede kort ned og så, at der var omkring 4 meter ned. Måske hvis jeg sprang ud af vinduet, så kunne jeg slippe væk?.

’’Okay Alex. Du kan sagtens hoppe derned uden, at der sker noget!. Ligeså snart K går så springer du!..’’

Men hvor skulle jeg løbe hen?.

’’Skoven!. Løb over til skoven og find så en vej som føre ind til byen!. Det skal sku nok fungere Alex’’

Fuck X, K og alle de andre!. De skulle fandme ikke tro, at de kan holde mig her!. De var sku da også for dumme at placere mig i et rum med et vindue, der var så let at hoppe ud af..

''Måske skulle du være lidt mere forsigtig med hvad du siger til X, Alex'' Lød det pludselig fra K bag mig. Jeg vendte mig om og kiggede på ham med et løftet øjenbryn.

''Jeg er sku da ligeglad med X. Han er en fucking nar!'' Sagde jeg småsurt.

''Det burde du ikke være..'' Sagde K afslappet og lagde isposen og viskestykke på bordet og satte sig så ned på den halvødelagte stol. Jeg kiggede på ham med et iskoldt udtryk.

''Nå!. Hvorfor?'' Spurgte jeg koldt og lød ligeglad.

''X er ikke hr. hvem som helst, Alex.. Han er pisse kold og han er fuldstændig ligeglad med, hvem han er oppe imod... Han har lig på samvittigheden.. Dog ikke pigers lig, men han er ligeglad. Hvis du fortsætter sådan kan det godt gå rigtig galt'' Advarede K mig.

''Tss'' Sagde jeg og vendte blikket væk fra ham og rystede lidt på hovedet og krydsede mine arme. Jeg kiggede på K igen og bukkede hovedet lidt til siden.

''Prøver du at gøre mig bange eller hvad?'' Spurgte jeg ham koldt.

''Nej, jeg siger det bare for din egen skyld, Alex!. Han er ikke en man leger sådan med!'' Sagde K og kiggede på mig med et nærmest bedene blik om, at jeg skulle lade være med at svare X igen og tirre ham på den måde som jeg gjorde, hver eneste gang han satte foden herinde.

Jeg ville aldrig nogensinde indrømme det for nogen, men mit hjerte begyndte da at slå noget hårdere efter K fortalte mig det der. Det gjorde mig da helt klart bekymret, men igen, så måtte jeg holde min kolde facade og vise, at jeg slet ikke var bange!.

Jeg kiggede over skulderen og ud af vinduet. Solen var ved at gå ned, så klokken var nok ved at være mange. Jeg vendte hovedet om og så på K, som sad og fumlede med sin lighter på bordet.

''Hvad er klokken?'' Spurgte jeg. K så på mig og stak så hånden i lommen og kiggede på sin mobil.

''Den er 20.50'' Svarede han mig. Jeg nikkede kort. Måske skulle jeg prøve at få lidt info ud af K?. Måske noget som kunne hjælpe mig?. K og jeg havde jo mødt hinanden et par gange. Første gang på tanken, hvor han hjalp mig og flirtede helt vildt med mig og anden gang da jeg skulle have mine møbler til lejligheden.

''Hvad er det X vil have?'' Spurgte jeg ham. K kiggede lidt skeptisk på mig, så jeg smilede svagt til ham og skruede lidt op for charmen. Præcis den charme som fyrene ikke kunne stå for.

K sukkede lidt.

''Han vil have de penge som Justin skylder ham'' Svarede K uden at kigge på mig.

''Men hvorfor er jeg så nødt til at være her?'' Spurgte jeg ham undrende. K kiggede på mig.

''Fordi at Justin har sagt, at han ville være klar til at skride fra det hele sammen med dig og det vil X ikke lade ske før han har fået sine penge. Så længe du er her, så stikker Justin jo ikke af og så kan X få sine penge'' Svarede K. Jeg stod lidt paf. Havde Justin tænkt sig at stikke af fra det hele?.

''Hvordan ved i det?'' Spurgte jeg undrende.

''Det har Justin fortalt mig'' Svarede K. Jeg så undrende på ham og rynkede øjnene lidt imens jeg krydsede armene.

''Og det er du så gået direkte hen til X og fortalt eller hvad?'' Spurgte jeg småirriteret.

''Nej!.. En fyr, som bliver kaldt Mexi overhørte Justins og min samtale og ham og Justin kan ikke udstå hinanden, så Mexi sagde det til X og det resulterede så i, at X fik folk til at holde øje med jer hele tiden'' Svarede K bestemt, for sikkert at lyde sikker og få mig til at tro på ham. Det valgte jeg også at gøre, og derfor nikkede jeg kort til ham.  

''Hvorfor tør du overhovedet fortælle mig det her, hvis X er så farlig?'' Spurgte jeg ham undrende. K kiggede på mig og sukkede.

''Fordi jeg godt kan lide Justin. Justin og jeg har kendt hinanden siden han startede hernede og vi klinger godt sammen. Stod det til mig, så lod jeg dig smutte herfra og ville lade jer være i fred'' Svarede K lidt opgivende.

''Hvorfor det?'' Spurgte jeg.

''Fordi, at X har snydt Justin. Han har fået nogen drenge til at begå indbrud i Justins lejlighed så Justin kunne blive ved med at have gæld hos X og arbejde for ham. Justin er en af X's bedste dealere og Justin har givet udtryk for, at han er færdig hernede så snart hans gæld er betalt'' Svarede K.

''Ja, det ved jeg.. Det var min brors venner, som lavede det indbrud. De vidste bare ikke, at det var min kærestes lejlighed'' Svarede jeg. K så på mig med et overrasket udtryk i ansigtet.

''Du behøver ikke se sådan på mig, K.. Jeg ved alt'' Svarede jeg og holdte mit kølige og selvsikre blik på ham.

Jeg kiggede mig kort over skulderen og så at det var tæt på at blive helt mørkt. Hvis jeg skulle have en chance for at se noget, når jeg skulle springe ud af vinduet, så måtte jeg snart til at komme afsted.

''Hvis du ikke har noget imod det, så vil jeg godt være lidt alene'' Sagde jeg koldt og kiggede tilbage på K. K nikkede og rejste sig fra stolen og gik over til døren.

''Du kalder bare hvis der er noget du har brug for'' Sagde han og smilede svagt. Jeg nikkede bare som svar og betragtede K gå ud af døren og selvfølgelig låste han den!. Tænk at sådan en stor gut, som så rigtig barsk ud og kom nede i klubben, kunne være så sød overfor mig?. Nå fuck det. Jeg skulle videre!..

Jeg vendte mig om og åbnede vinduet udad og mærkede den kolde luft ramme mit ansigt. Det ville nok blive en anelse koldt, men fuck det. Væk skulle jeg fandme!.

Jeg satte mig op i vindues karmen og tog en dyb indånding. Jeg vendte mig om så jeg lå på maven med benene udover og holdte fast i vindueskarmen. Jeg strejkede mine arme og lukkede et kort sekund øjnene og tog en dyb indånding.

Jeg kiggede ned og huskede mig selv på, at jeg skulle bøje i benene når jeg ramte jorden.

Jeg slap grebet om vindueskarmen og 1 sekund efter ramte mine fødder jorden. Jeg bukkede lidt i benene, men mærkede et stød gå igennem min ene fod. Jeg væltede ned på marken, men rejste mig hurtigt op. Nu gjaldt det om at komme videre inden de opdagede, at jeg var væk.

Jeg begyndte at løbe og kunne mærke en smerte i foden. Jeg tænkte, at det bare var slaget for faldet, så jeg prøvede at ignorere den selvom det føltes som om, at jeg gik på 1000 nåle.

Jeg løb over imod skoven, som lå et godt stykke væk og mærkede en dejlig befriende følelse. Jeg håbede, at jeg ville nå langt før X og hans drenge opdagede at jeg var væk!..

 

*Justins Synsvinkel*

 

Jake parkerede bilen på Penthouse’ parkeringsplads og Christopher, Jake og jeg trådte ud. Jeg kiggede på mit ur og så at klokken var blevet 21.00 præcis.

''Når vi kommer ind lader du mig føre ordet'' Sagde Jake køligt og jeg nikkede som svar, hvorefter vi begyndte at gå.

Vi gik ind af indgangen og kørte op af elevatoren. Jeg stod og trippede lidt og så hele tiden på mit ur. Jeg kunne ikke holde ud at vente på noget som helst lige nu. Min tålmodighed var virkelig brugt op.

''Justin, slap af, okay?'' Sagde Christopher en smule opgivende. Jeg sukkede tungt og nikkede bare, da jeg ikke orkede at begynde at råbe og sige, at jeg forhelved ikke kunne slappe af, når jeg ikke anede en skid om, hvor Alex var eller hvordan hun havde det!.

Elevatoren dingede og vi trådte ud. Vi gik over forbi baren, hvor Chris stod og gjorde alting klar til aftenen. Christopher og Jake gav ham hånden over baren og gik så videre. Chris nikkede til mig for at hilse og jeg nikkede tilbage.

Vi kom forbi den lange bar og kom over til en dør, som var lige ved siden af. Jake gik først ind og mig derefter og så Christopher til sidst.

Vi kom ind i baglokalet hvor der var flere rum. Jeg kiggede kort ind i nogen af dem. Der var nogen opbevaringsrum, opholdsrum og kontorer.

Jake bankede på en dør nede for enden og vi hørte et ''kom ind'' kort tid efter. Vi trådte ind og jeg så Martin sidde ved et stort skrivebord. Det var åbenbart hans kontor. Han rejste sig op da han så os og gik over og håndklaskede Jake og Christopher. Han kiggede på mig og rakte hånden ud til mig.

''Hej. Martin'' Præsenterede han sig. Jeg greb fat i hans hånd.

''Justin'' Svarede jeg og mærkede Martin ryste lidt i min hånd.

''Ja, det ved jeg'' Svarede han og slap min hånd.

''Tak fordi du kan hjælpe os, Martin'' Sagde Jake og så på ham.

''Selvfølgelig'' Svarede han bare og gik over til et kæmpe pengeskab og trykkede en kode og åbnede det. Han rodede lidt i det og tog så en konvolut ud. Han låste pengeskabet igen og rakte Jake konvolutten.

''De skulle være der alle sammen'' Svarede han. Jake nikkede og åbnede kuverten.

''Jeg tjekker lige for en sikkerheds skyld'' Svarede Jake og tog pengene ud. Martin nikkede og så hen på Christopher.

''Ved i slet ikke hvor hun er?'' Spurgte han og krydsede sine arme. Christopher rystede lidt på hovedet.

''Ikke helt præcist, men vi har fået sporet mobilen, som der er blevet ringet fra og den har givet os et nogenlunde overblik over hvor hun muligvis kan være'' Svarede Christopher.

Jeg måtte indrømme, at det var temmelig ulideligt at stå her. Jeg følte mig så lille og jeg havde bestemt ingenting at sige. En position som jeg på ingen måder var vant til at stå i..

''Fedt, de er der allesammen.. Tusind tak, Martin.. Jeg skal nok sørge for, at du får dem igen'' Sagde Jake og gav ham hånden.

''Det haster ikke. Det vigtigste er, at Alex bliver fundet i god behold'' Sagde han og smilede til Jake. Jake nikkede og lagde kuverten ind i sin inderlomme i jakken.

Martin gav drengene hånden og gik så over til mig og rakte hånden ud til mig og jeg tog imod den.

''Jeg håber i finder hende'' Sagde han og stirrede på mig. Jeg nikkede og sukkede kort. Han slap min hånd og klappede mig på skulderen.

''Tak for hjælpen'' Sagde jeg og lød meget taknemmelig. Martin nikkede som svar og vi andre forlod lokalet... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...