You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

915Likes
1540Kommentarer
1653821Visninger
AA

41. Lægen.

 

*Alex' Synsvinkel*

 

Jeg stod og så ud af vinduet inde i stuen. Jeg havde fået mine små sorte cowboyshorts på og en sort stroptop. Jeg stod og tørrede mit hår forsigtigt med et håndklæde imens jeg fandt nummeret til lægen og ringede det op.

Efter Justins og min tur i badekarret var jeg gået over i min brusekabine og gået rigtigt i bad. Justin var lige nu selv inde og bade i brusekabinen, så nu da jeg var alene kunne jeg lige nå at ringe til lægen og bestille en tid til et tjek om min graviditet.

Telefonen blev taget og personen i den anden ende snakkede virkelig hurtigt, så jeg ikke nåede at høre andet end ''Lægerne... Goddag''. Det var ret sjovt, at de altid skulle snakke så hurtigt, så man ikke fattede en meter af hvad de sagde.

''Goddag du taler med Alexsandra Quimby. Jeg vil gerne bestille en tid hos lægen'' Sagde jeg hurtigt og helt stille og roligt.

''Ja, hvornår skal det være?'' Spurgte damen i telefonen.

''Så hurtigt som muligt'' Svarede jeg helt enkelt.

''Et øjeblik'' Sagde hun og lyden fra et gammeldags stationært tastatur lød i baggrunden.

''Ja, vi har en tid allerede idag klokken 14.10. Passer det?'' Spurgte hun mig. Jeg kiggede på mit D&G guld-armbåndsur og så at klokken var 12.24.

''Ja, det passer fint, tak'' Svarede jeg venligt og stadig helt roligt.

''Godt, så skal jeg bare lige høre hvad det drejer sig om?'' Svarede hun og afventede mit svar.

Jeg kiggede mig kort over skulderen for at sikre mig, at Justin ikke pludselig stod bag mig og hørte min samtale, men da han ikke var til at se nogen steder, kiggede jeg igen frem udover havet i min udsigt.  

''Det drejer sig om en graviditet.. Jeg skal vide hvor langt jeg er henne'' Sagde jeg stille.

''Okay...'' Sagde hun og jeg hørte hun begyndte at skrive på computeren igen.

''Du kommer bare forbi klokken 14.10 idag'' Sagde hun med en smilende stemme i telefonen.

''Okay. Tak for det.. Farvel'' Sagde jeg og lagde på efter, at hun i den anden ende også havde sagt pænt farvel.

Jeg tog en dyb indånding og kiggede ud af vinduet. Jeg kom i tanke om, at jeg hellere måtte ringe til Sandra og fortælle hende, at jeg havde fået en tid hos lægen allerede idag. Jeg gik ind i mine seneste opkald og fandt Sandra og ringede hende op. Telefonen begyndte at dutte og jeg hørte, at vandet ude på badeværelset stoppede med at løbe.

''Tag nu den telefon, Sandra, forhelved..'' Sagde jeg lettere anspændt og trippede lidt. Jeg begyndte at blive nervøs for om jeg kunne nå at sige det til Sandra inden Justin kom ud af badeværelset.

''Hallo'' Lød det i telefonen.

''Ja Sandra, det er mig.. Prøv og hør. Jeg har fået en tid hos lægen idag klokken 14.10. Kan du tage med mig der?'' Spurgte jeg hende lavt og meget hurtigt. Sandra blev et kort øjeblik lidt stille, og noget sagde mig, at hun lige tjekkede klokken på sin mobil, før hun igen kom til røret.  

''Ja, det kan jeg godt'' Svarede hun mig roligt og gjorde mig virkelig lettet. Jeg havde brug for en at tage med og den ene skulle helst være Sandra. Hun var den eneste jeg stolede på omkring det her.. Okay, havde Faith og Tracy været hjemme kunne jeg have taget en af de to med, da jeg stolede ligeså meget på dem, men nu da de ikke var det, så skulle Sandra bare med.

''Okay super. Tak fordi du gider'' Sagde jeg med et lettet smil på læben.

''Selvfølgelig gider jeg at tage med dig, men hvad nu hvis du kan få det fjernet?. Gør du så det?'' Spurgte hun mig. Jeg sukkede lidt.

''Det ved jeg ikke endnu.. Så langt er jeg ikke lige kommet'' Svarede jeg hende og mærkede i det samme nogen hænder, der blev ført på mine hofter og rundt på min mave, så jeg gispede lidt og hurtigt kiggede til siden, hvor Justins ansigt dukkede op.

''Øhh, kan vi ikke tales ved.. Jeg kommer og henter dig senere, okay?'' Afbrød jeg Sandra som var ved at sige et eller andet i telefonen, som jeg så ikke lige hørte, da jeg var meget mere opmærksom på Justin og på om han måske have hørt noget der kunne få ham til at regne ud, hvad jeg havde gang i.

''Er det Justin?'' Spurgte hun da hun vidste, at han ikke skulle vide noget. Jeg kunne jo ikke stå og tale om det når Justin stod lige bag mig.

''Ja.. Vi ses'' Svarede jeg kort og lagde stille og roligt på. Jeg tog en hurtig indånding og kiggede ud på havet, som glimtrede på grund af solen skarpe stråler.

''Hvem var det?'' Spurgte Justin og lagde sit hoved på min skulder. Jeg lagde forsigtigt mine hænder på hans arme, som var rundt om mig og begyndte at nusse dem.

''Sandra'' Svarede jeg og nød udsigten og varmen fra Justins dampende krop som lige var steget ud af et varmt bad. Egentlig var det et rigtig dejligt sted at stå. I armene på en toplækker og varm fyr der kun var dækket af et hvidt håndklæde omkring livet, og så med så skøn en udsigt med så fantastisk godt vejr.. Men jeg havde sku lidt svært ved at nyde det, da jeg frygtede, at Justin havde hørt noget som han ikke skulle høre.

''Hvad skal i?'' Spurgte Justin mig. Jeg vidste dårligt nok hvad jeg skulle sige. Jeg stod bare og tænkte en masse undskyldninger igennem.

''Vi har bare en aftale idag'' Svarede jeg og lagde mit hoved tilbage, så det lå på Justins skulder.

''Om hvad?'' Spurgte han videre og gjorde mig ærlig talt lidt nervøs. Det valgte jeg dog ikke at vise ham.

Jeg løftede mit hoved op og vendte mig imod ham og kiggede på ham og betragtede hurtigt hans dejlige mave som jeg lod mine hænder glide blidt op af indtil de nåede hans skuldre. 

''Du er godt nok nysgerrig idag, hva?'' Smilede jeg flabet og brugte min charme på fuld skrue for at få ham til at fokusere på alt andet end på hvad jeg skulle idag.

''Ja og?'' Svarede Justin med et skævt smil. Jeg smilede bare til ham.

''Hvad skal i?'' Spurgte han mig igen. Jeg grinede lidt og lagde mine arme om i hans nakke.

''Vi skal ud og kigge på fyre.. Dig og Jason er sku ikke gode nok mere'' Smilede jeg flabet og bed mig forsigtigt i underlæben. Justin grinede lidt.

''Nå?. Det lød ellers sådan ude på toilettet?'' Smilede Justin flabet og vanvittig charmerende til mig.

''Hvad mener du?'' Spurgte jeg undrende.

''Åh ja Justin.. Bliv ved, bliv ved.. Åhh ja'' Stønnede Justin og jeg begyndte at smågrine imens jeg tyssede lidt på ham.

''Du er så dum'' Grinede jeg kærligt, da han stoppede og smilede charmerende, og stillede mig på tæer for at kysse ham, hvilket han selvfølgelig tog imod.

Jeg slap grebet om ham efter kysset og gik sådan lidt vraltende over til spisebordet hvor mine smøger lå.

''Hvordan er det du går?'' Spurgte Justin undrende. Jeg smilede til ham.

''Jeg er lidt øm, ikke?'' Grinede jeg og tændte min smøg og gav ham mine sexede øjne.

''Nånå'' Smilede Justin kækt og gik over imod mig. Han greb fat om mine hofter og trak mig hårdt ind til ham, så jeg rigtig kunne mærke hvor stærk han var.

''Så var jeg ikke så lille alligevel, hva?'' Smilede han ned til mig. Jeg smågrinede lidt og rystede på hovedet.

''Nej'' Smilede jeg sødt og kyssede ham.

''Du er dejlig'' Sagde jeg i kysset imod hans læber og mærkede, at Justin smilede.

''Du er dejligere'' Svarede han og trak sig derefter fra mine læber.

Jeg gik over og satte mig i sofaen og trak askebægret hen til mig.

''Hvad skal du idag?'' Spurgte jeg Justin, som snuppede en af mine smøger fra bordet og gik over imod mig. Han satte sig ned ved siden af mig og jeg lagde mine ben over ham, hvorefter han gav sig til at nusse mit ene lår imens han sukkede lidt. 

''Jeg overvejer at ringe til drengene og spørge om de ikke kigger forbi, hvis det er okay med dig, at de kommer herop for jeg har fucking ondt i hovedet idag?'' Sagde Justin og kiggede på mig. Jeg nikkede.

''Selvfølgelig er det okay'' Smilede jeg og nussede ham i håret. Justin smilede og lænede sig over til mig og gav mig et kys.

~

Jeg havde endelig fået gjort mig klar til at tage afsted imod lægen. Jeg var begyndt at blive en anelse nervøs for hvad der skulle ske. Det, at jeg måtte lyve for Justin om hvad Sandra og jeg skulle, gjorde sku lidt ondt. Jeg havde det sku ikke godt med at lyve for min kæreste, men jeg kunne bare ikke fortælle ham det endnu. Jeg havde besluttet mig for at fortælle ham det, når jeg selv havde fundet ud af hvad jeg ville.

''Okay stop dig selv, Alex.. Indrøm nu bare over for dig selv, at du ikke tør fortælle Justin det!'' Lød det i mine tanker..

Okay, jeg indrømmede det.. Jeg var lidt bekymret for at fortælle Justin det. Jeg vidste godt, at jeg havde sagt før, at det ikke var det, som var problemet, men det var det begyndt at blive. Jeg var bange for hvad han ville sige.. Hvad han ville gøre og værst af alt.. Hvis han nu skred fra mig, pga det, hvis vi nu var uenige om beslutningen... Ej, hvorfor skulle han dog forlade mig på grund af en graviditet?. Selvfølgelig ville han ikke det.. Eller ville han.. Arg!!

Mine tanker fløj rundt i hovedet på mig. Jeg kunne slet ikke finde ro i hovedet. Jeg vidste ingenting længere.. Ville jeg have et barn nu?. Ville Justin have et barn nu?. Hvad ville det ændre, hvis jeg fortalte Justin det?. Hvad ville det ændre hvis jeg endte med en abort?.

’’Okay!. Rolig nu Alex.. Tag dig sammen.. Nu tager du til lægen og høre hvad han siger og så kan du snakke med Sandra om det bagefter!’’

Mine tanker havde nok ret.. En ting af gangen..

''Jeg smutter nu'' Råbte jeg ind til Justin ude fra gangen. Justin kom ud i gangen til mig. ''Okay, baby. Drengene og jeg er her nok stadig, når du kommer hjem'' Smilede han til mig. Jeg nikkede uden at smile igen, da jeg stadig gik med alle de tanker i hovedet, selvom jeg havde prøvet at køle mig selv ned og slappe lidt af.

Jeg åbnede døren og mærkede Justins hånd på mit håndled.

''Hey hey?. Siger man ikke farvel mere eller hvad?'' Spurgte han med et sødt smil.

''Jo'' Sagde jeg koldt og gav ham et hurtigt kys. Justin kunne helt sikkert godt mærke på mig, at der var noget galt, for han kiggede så underligt på mig efter vores korte kys, som jeg nok havde været lidt for hurtig og stresset at give ham.

''Hvad er der galt, baby?'' Spurgte han mig.

''Ikke noget?. Hvad skulle der være galt?'' Spurgte jeg. Justin trak lidt på skuldrene.

''Du virker bare så.. Stresset, på en eller anden måde?'' Sagde han med en spørgende tone og nussede mig kort på kinden.

''Jeg har også lidt travlt'' Svarede jeg.

''Hvad skal du nå?'' Spurgte han mig undrende. Jeg sank en lille klump i halsen og fandt hurtigt på mit næste svar inde i hovedet.

''Jeg skal hente Sandra'' Svarede jeg kort.

''Hvorfor stresser du over det?'' Spurgte han og fik mig sku til at sukke indvendigt.. Ja, jeg var ved at blive idiot over alle de spørgsmål.

''Det ved jeg ikke, Justin.. Vi ses'' Sagde jeg måske en smule irriteret og smækkede døren og tog elevatoren ned, så jeg kunne komme videre og hente Sandra og komme til lægen uden at komme for sent!..

~

Jeg havde fået hentet Sandra og vi sad nu i venteværelset hos lægen. Vi sagde ikke rigtig noget til hinanden. Jeg sad bare og stirrede ned i bordet og Sandra sad og læste et blad.

''Du går med ind, ikke?'' Spurgte jeg hende uden at fjerne blikket fra bordet.

''Jo, selvfølgelig'' Sagde hun med en rolig stemme og lagde kort efter en hånd på min skulder.

''Hey, Alex. Det skal nok gå'' Sagde hun helt stille og roligt. Jeg lukkede kort øjnene og tog en dyb indånding, hvorefter jeg kiggede på hende og så, at hun sendte mig et roligt smil.

''Ja.. Det skal nok gå'' Gentog jeg hendes ord imens jeg pustede tungt ud og lænede mig tilbage i stolen og stirrede igen ned i bordet uden rigtig at vide, hvad jeg egentlig sagde. Så mange tanker fløj rundt i mit hoved på 1 gang.. Jeg kunne slet ikke finde rundt i dem. Jeg var så nervøs for hvad der skulle ske og hvad lægen ville sige og om jeg nogensinde turde sige det til Justin.. Jeg skulle jo sige det på et eller andet tidspunkt, men hvornår?. Og hvordan?..

''Alexsandra Quimby?'' Lød det ovre fra en dør. Jeg kiggede op og så min læge stå i en hvid åbentstående kittel og hans eget tøj indenunder. Han fangede mit blik og smilede.

''Kom du med her'' Smilede han og vente sig om.

Sandra og jeg rejste os op og gik over imod døren og ind i rummet. Jeg tog en dyb indånding for at prøve at slappe af, men det var så godt som umuligt.

Sandra og jeg satte os ned over for lægen og han smilede og foldede sine hænder og lagde armene på bordet.

''Nå! Du siger, at du er gravid?'' Startede han ud med en spørgende tone.

''Ja. Jeg tog en test her i går og den viste positiv'' Svarede jeg. Lægen nikkede.

''Ja, men jeg vil egentlig gerne have, at du tager en test mere her nu'' Sagde han og jeg nikkede kort, da jeg næsten var klar over, at det var det der skulle ske. Han smilede kort og rejste sig fra sit skrivebord og gik over i en skuffe. Han tog en test frem og rakte den til mig.

''Kan du tisse nu?'' Spurgte han mig og igen nikkede jeg.

Sandra og jeg fulgte efter lægen, som viste os ind i et hvidt rum. Han viste mig ud til et toilet, som lå inde i rummet, hvor jeg kunne tage testen..

Da jeg kom ud bad han mig om at ligge den på et papir og så ventede vi ellers på svaret. Sandra lagde en hånd på min skulder for at berolige mig. Jeg kunne slet ikke få mine øjne væk fra testen. Et eller andet sted håbede jeg, at den sagde negativ, men mit håb forsvandt hurtigt, da den sidste streg viste sig på testen ret så tydeligt, så der dårligt kunne være nogen tvivl.

''Ja. Du er gravid'' Sagde min læge med et lille smil.

''Vi går lige tilbage på mit kontor'' Smilede han og gik ud af døren til det rum vi stod i.

Sandra og jeg fulgte efter lægen og kom tilbage til det rum vi startede med at sidde i. Vi alle satte os ned og lægen begyndte at skrive noget ind på sin computer.

''Nu spørg jeg dig om nogen spørgsmål, så vi kan finde ud af hvor langt du er henne'' Sagde han og igen nikkede jeg bare med et lille ’’okay’’ brydende igennem mine læber.

''Hvornår har du sidst haft din menstruation?'' Spurgte han mig. Jeg begyndte at tænke lidt.

''I starten af sidste måned, måske'' Svarede jeg lettere usikkert, da jeg ikke rigtig tog tid på det. Hvorfor skulle jeg det, når hverken jeg eller Justin tænkte på børn nu?. Så det blev et skud i tågen og et ca. deromkring.

''Hvornår har du sidst haft samleje?'' Spurgte han. Jeg smilede lidt indvendigt og kiggede på mit ur.

''Det er nok et par timer siden'' Svarede jeg flabet. Sandra kiggede på mig og begyndte at grine lidt. Jamen forfanden, lægen spurgte jo og jeg svarede jo bare..

''Okay, hvornår tror du så, at du kunne være blevet gravid?'' Spurgte han mig med et lille grin, da han nok heller ikke kunne lade vær med at se det sjove i den lille bemærkning.

''Det aner jeg ikke'' Svarede jeg hurtigt. Hvis jeg bare vidste, at han ville stille de spørgsmål, så havde jeg sku ikke behøvet at gå til lægen for at finde ud af hvor langt jeg er henne..

''Okay, men da du sidst havde din menstruation i sidste måned, så går jeg ud fra, at du er ca. 4 uger henne, men da jeg ikke er sikker vil jeg foreslå dig at få en scanning som man normalt først får i 3. måned. Scanningen vil give dig svar på hvor langt du er henne'' Forklarede min læge og fik mig til at nikke forstående.

''Hvordan bestiller jeg tid til det?'' Spurgte jeg.

''Jeg kan ringe til dem med det samme og bede om en tid hurtigst muligt?'' Sagde han med en spørgende tone og jeg nikkede igen.

''Men jeg skal lige høre dig?.. Har du tænkt over om du vil beholde det?'' Spurgte han mig seriøst.

''Jeg ved det ikke. Min kæreste ved heller ikke noget endnu. Jeg ville bare vide hvor langt jeg var henne, så jeg kunne finde ud af, hvor lang tid jeg har at tænke i'' Svarede jeg ærligt. Min læge nikkede.

''Godt.. Men jeg synes du skulle snakke med din kæreste om det.. I er trods alt 2 der har lavet det'' Sagde han stille.

Jeg fik en klump i halsen. Det var som om, at det først nu gik rigtig op for mig, hvilken beslutning jeg troede jeg kunne tage for os begge to. Jeg kunne jo ikke tage en beslutning for Justin. Jeg kunne kun tage den for mig selv og sige min beslutning til Justin og høre hvad han så havde at sige til den..

''Nå, jeg går lige ud og ringer og får en tid til dig og så kommer jeg tilbage'' Smilede lægen og rejste sig op. Jeg nikkede igen og stirrede ned i bordet.

Døren smækkede stille bag os og jeg tog en dyb indånding.

''Hva så? Er du blevet klogere?'' Spurgte Sandra mig afslappet. Jeg trak lidt på skuldrene.

''Det ved jeg ikke, men jeg skal i hvert fald snart sige det til Justin for jeg kan ikke tage det valg for ham'' Svarede jeg stille.

''Selvfølgelig skal du sige det til Justin, men er det ikke bedst at finde ud af hvad du selv vil inden du snakker med ham?'' Spurgte Sandra. Jeg kiggede på hende.

''Hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af hvad jeg vil?'' Spurgte jeg hende.

''Det skal du nok finde ud af'' Svarede Sandra med et smil. Jeg rystede på hovedet.

''Det tror jeg sku ikke. Det ene øjeblik vil jeg gerne have det og det næste skal det bare fjernes!.. Sandra, min hjerne køre hele tiden og tænker på alle ting på en gang og det gør mig så forvirret, at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre i sidste ende..'' Svarede jeg opgivende. Sandra sukkede en smule og lagde en blid og beroligende hånd på min skulder.

''Måske skulle du bare lade være med at tænke over det hele tiden'' Sagde Sandra og lagde tryk på ''hele tiden''.

''Det kan jeg jo ikke. Det er ikke mit valg, at jeg tænker på det hele tiden.. Det gør jeg bare og jeg kan ikke stoppe det!'' Sagde jeg opgivende.

Sandra sad lidt uden at sige noget, da hun pludselig begyndte at smile.

''Ved du hvad.. Vi tager ud og powershopper efter vi har været her. Så tænker du på noget andet'' Smilede hun.

Først kiggede jeg lidt sådan ’’Ej, det tror jeg ikke’’ på hende, men valgte lige at synke den og tygge kort på den..

Måske havde hun ret?. Måske skulle jeg bare tage ud og bruge en masse penge sammen med Sandra, så jeg kunne tænke på noget andet.. Det var også længe siden vi havde været på en rigtig shoppetur.

Jeg smilede til hende og nikkede som svar på, at det var en god idé hun havde fået imens jeg hørte døren gå op og lægen komme ind igen og sætte sig ned foran os ved skrivebordet.

''Nu skal du høre. Du har fået en tid på hospitalet om 2 uger til en scanning, så du kan få svar på hvor langt du er henne'' Smilede han afslappet og gjorde mig ret lettet over, at der ikke gik for længe indtil scanningen. Nogen plejede jo at skulle vente meget længere tid..

''Det lyder godt'' Svarede jeg i en dyb indånding og nikkede kort. Så havde jeg i det mindste 2 uger til at tænke på hvad jeg selv ville inden jeg snakkede med Justin om det.

_________________________________________

WAOW!!!! Nummer 1 på mest populære i denne MÅNED!!! Seriøst i er fantastiske allesammen!!!.. Jeg kan slet ikke beskrive hvor glad jeg blev da jeg så det, og det er alt sammen jeres skyld! :D

Som tak vil jeg idag ligge i alt 3 kapitler op til jer, for at vise min taknemmelighed. Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg ellers skulle vise hvor glad jeg er for det i har gjort for mig :D <3

#MuchLove

#YouAreAmazingGuys! 

#Thanks <3 

-NetteC :) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...