You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

915Likes
1540Kommentarer
1678091Visninger
AA

73. Konsekvensen!.

 

*Alex' Synsvinkel*

 

Jeg gik stadig på den store mark. Der var fandme langt over til den forpulede skov. Længere end jeg først lige havde regnet med. Jeg kiggede tilbage på huset, som efterhånden lå pænt langt væk. Jeg kunne mærke på min fod, at jeg ikke kunne løbe mere. Den var begyndt at gøre pænt ondt og jeg begyndte at frygte, at den var forstuvet.

Jeg humpede videre imod skoven, da jeg pludselig hørte nogen motorer starte. Det lød som et fly, men da jeg vendte mig om, så jeg billygter komme imod mig. Fuck no!. De havde allerede opdaget, at jeg ikke var der.

Jeg satte straks i løb, selvom jeg dårligt nok kunne løbe mere, men jeg bed smerten i mig og løb imens jeg humpede lidt. Jeg kunne høre, at motorerne kom nærmere og nærmere og mit hjerte begyndte at banke hårdt. Jeg måtte for guds skyld ikke panikke nu, men jeg kunne nok ikke undgå det. Jeg vidste, at jeg ikke kunne løbe fra 2 biler!.

Jeg fattede virkelig ikke hvordan de kunne se mig herude nu, hvor det var begyndt at blive mørkt?. Solen var stadig lidt oppe, men det var ikke meget.

Jeg nåede endelig hen til skoven og kom ind på stien. Jeg vidste, at de ville kunne fange mig, hvis jeg blev ved med at løbe her, så jeg løb ned i en lille grøft og over på den anden side, så jeg kunne komme ind imellem alle træerne. Jeg bemærkede, at der var en bakke op, så jeg begyndte at løbe op af den.

Jeg hørte bilerne være lige bag mig og det fik mig til at vende hovedet om og kigge efter dem. ca. 6 fyre steg ud af bilerne og undlod at smække dørene efter sig. De løb over imod mig og jeg vendte hovedet om igen og forsøgte at nå op af bakken.

Til mit uheld lå der en knækket gren som jeg gled i med min dårlige fod og det fik mig til at vælte. Jeg gled et par cm. ned af bakken og prøvede at rejse mig op, da jeg mærkede en gribe fat i min arm og trak mig op.

''Slip mig!'' Råbte jeg og mærkede et fast greb stramme sig rundt om min mave.

Jeg blev løftet op og blev ført ned af bakken og over imod bilerne imens jeg råbte, skreg og vred mig i en af fyrenes greb. Jeg slog og sparkede ud med både arme og ben, men intet hjalp. Jeg var mildest talt fortabt... Hvorfor helved var jeg også så lille og tynd, at man bare lige kunne løfte mig som om jeg var et bræt!?.. Fucking pis!.

 

*Justins Synsvinkel*

 

Vi var kommet tilbage til Alex' lejlighed og faktisk sad vi bare og ventede på, at X skulle kontakte mig. Det var ulideligt bare at sidde og gøre ingenting!. Jeg kunne mærke, at min tålmodighed snart var ved at slippe op. Jeg kiggede for 20. gang på mit ur og så at klokken nu var blevet 22.15.

''Altså, hvornår fanden sker der noget?'' Spurgte jeg frustreret og tog mig til hovedet.

''Rolig, Justin.. Han skal nok ringe'' Svarede Daniel og stak sin hånd i lommen og tog sine smøger op. Måske burde jeg også ryge mig en smøg?.

Jeg hev min egen pakke op af lommen sammen med min lighter og tændte en og sugede røgen godt ned i lungerne og lænede mig tilbage i sofaen.

''Hvad har i tænkt jer, når X ringer?'' Spurgte Tracy. Jake trak lidt på skuldrene.

''Hvis han giver os en adresse, så tjekker vi den og ser hvad vi kan gøre derfra'' Svarede Jake.

''Gøre derfra?. I har ikke tænkt jer at ringe til politiet eller hvad?'' Spurgte Faith.

''Politiet skal ikke blandes ind i det her, Faith!.'' Sagde Liam bestemt og kiggede skarpt på hende.

''Og hvorfor ikke det?'' Spurgte Sandra. Okay, de tøser holdte sku sammen. Måske ikke så sært at de alle var så tætte?.

''Stop med de spørgsmål, piger!. Ingen politi!. Got it?'' Svarede Jake bestemt og så på dem. Pigerne sukkede og opgav at diskutere. Jeg var ret enig i, at politiet ikke skulle blandes ind i det. Så skulle vi alle i retten og vidne og så ville jeg sikkert også ende med at blive knaldet for alt det jeg har lavet for X og det ønskede jeg sku ikke!..

 

*Alex' Synsvinkel*

 

Jeg var kommet tilbage i huset og ført op til det rum jeg var på før. Den ene af fyrene åbnede døren og fyren som holdte mig skubbede mig ind i rummet, så jeg faldt henover gulvet. Jeg støttede med mine arme imod gulvet og vendte hovedet om og så surt på dem.

Jeg hørte nogen skridt ude på gangen og 2 sekunder efter trådte X ind.

''Skrid, drenge!'' Sagde han til dem og fyrene gik ud, undtagen 2, underligt nok?.

Jeg vendte mig om og kiggede på vredt på X. Han stillede sig ca. 2 meter fra mig og kiggede koldt ned på mig.

''Tror du virkelig, at du kan stikke af fra mig, din lille bitch?'' Spurgte han koldt.

''Det kunne du se, at jeg kunne!'' Svarede jeg vredt. X gik imod mig og bukkede sig ned til mig, så vi så hinanden lige i øjnene. X greb fat i min hage og holdte mit hoved fast.

''Min tålmodighed er snart ved at være brugt op, så jeg synes du skulle til at samarbejde lidt'' Sagde han vredt. Jeg rev mit hoved fri fra hans greb og så ned i gulvet til min venstre side.

''Fuck dig!'' Sagde jeg lavt og iskoldt.

''Hvad sagde du?'' Spurgte han mig koldt. Jeg kiggede op på ham og idet jeg drejede hovedet ramte hans hånd min kind. Jeg tog mig til kinden og kiggede igen op på ham.

''Fuck dig!'' Sagde jeg igen med en ond tone for at irritere ham. Jeg mærkede endnu et slag, som var hårdere end før, da det nu var en knytnæve jeg fik i hovedet. Jeg tog mig igen til kinden og mærkede X tage fat i mit hoved igen. Vi så hinanden i øjnene og jeg sendte ham et vredt blik.

''Det må jeg sku sige.. Du er svær at knække, hva?. De fleste piger plejer sku at tude nu'' Sagde han med et hånligt smil.

''Jeg tuder sku ikke for sådan en som dig!'' Sagde jeg lavt og iskoldt. Jeg var pisse ligeglad med hvor mange tæsk jeg fik. Han skulle ikke tro, at han kunne knække mig!.

X slap mit hoved og gik lidt væk fra mig.

''Du skulle ikke være stukket af'' Sagde han koldt og kiggede ned på mig. Jeg kiggede vredt op på ham, som igen stod de der 2-3 meter fra mig.

''Nå, og hvad fuck vil du gøre ved det, hva?'' Spurgte jeg flabet og så iskoldt på ham. X sukkede tungt og så iskoldt på mig, hvorefter han tog hænderne om på ryggen og før jeg vidste af det pegede han på mig med en pistol. Jeg sad helt stille og kiggede på den.

X grinede lidt. Ja, faktisk var det nok det ondeste grin jeg nogensinde havde hørt. Det løb mig kold ned af ryggen og hårene på mine arme rejste sig.

''Nå, nu er man ikke så stor i kæften mere, hva?'' Grinede han skummelt. Jeg kiggede vredt på ham og sendte ham et koldt blik.

''Jeg er ikke en skid bange for dig!'' Sagde jeg vredt. X's grin på læben forsvandt helt og ændrede sig nu til en vredt udtryk. Han vendte pistolen lidt nedad og jeg hørte han afsikrede den.

Et højt bang lød i næste sekund, og jeg skreg op, da jeg mærkede en ulidelig smerte i mit lår. Jeg kiggede ned på mit lår og så, at jeg var ramt. Blodet fossede ud af mit lår i en tyk stråle og mit hjerte satte meget hurtigt i galop, min puls steg og min vejrtrækning blev ustyrlig. Jeg tog hænderne rundt om mit sår og kneb hele mit ansigt sammen.

''Arrrg!!!'' Skreg jeg med sammenbidte tænder og strammede så godt jeg kunne om såret, hvor mine hænder meget hurtigt blev fuldstændig indsmurte i blod. Jeg kiggede op på X som stod og kiggede på mig.

''Din fucking psykopat!'' Skreg jeg og kunne knap nok holde smerten ud.

Jeg hørte nogen hurtige skridt ude på gangen og så så K komme stormende ind i lokalet kort efter.

''Hvad fanden sker der?'' Spurgte K og kiggede derefter ned på mig.

''X, hvad fanden laver du man!?'' Spurgte han chokeret. Jeg kiggede ned på mit lår og så mine hænder var smurt helt ind i blod. Jeg strammede grebet og prøvede at holde blodet inde, men det hjalp ikke en skid.

Jeg kiggede op på X, som gik langsomt imod mig og bukkede sig ned til mig.

''Er du færdig med at være så flabet nu?'' Spurgte han stille. Jeg kiggede vredt på ham og samlede noget spyt i min mund og spyttede X lige i hovedet. Han rejste sig op og tørrede sig i hovedet og så vredt ned på mig. Han bukkede sig igen lidt ned og tog fat i mit hår og trak mig op.

''Arrg'' Sagde jeg og kneb øjnene sammen. Han fik mig op og stå på det ene ben og drejede mit hoved imod ham.

''Ved du hvad du er?'' Spurgte X mig. Jeg sendte ham nogen vrede øjne og bed smerten i mig. Uanset hvad der så end ville ske, så skulle X ikke se mig græde!.

''Du er en lille forpulet kælling, som fortjener så mange tæsk, så du kan lære at have respekt for folk!'' Hviskede han ind i mit øre.

''Jeg har respekt for folk.. Arg.. Bare ikke for dig!'' Småhviskede jeg. X strammede grebet i mit hår og før jeg vidste af det, mærkede jeg er knæ ramme mig hårdt i maven.

X slap mig og jeg faldt til jorden og trak efter vejret, da han havde slået alt luften ud af mig. Jeg mærkede endnu et spark og krøb mig derefter sammen.

''X, stop forhelved..'' Råbte K i baggrunden. Jeg lå bare med hovedet ned i gulvet og prøvede at trække vejret.

''Hvad sagde du?'' Spurgte X, K.

''Jeg sagde, at du skulle stoppe!'' Sagde K vredt.

''Giv mig én god grund!'' Sagde X vredt.

''Hun er gravid!'' Sagde K og der gik det op for mig. I alt den tid jeg har været her havde jeg slet ikke skænket det en tanke!. Fuck, det kunne umuligt være godt det her!.

''Hvad er hun?. Hvor ved du det fra?'' Spurgte X og gik over imod K. Jeg kunne kun se deres fødder, da jeg ikke orkede at dreje mit hoved for meget.

''Det har Justin fortalt mig.. X, det er ikke hendes skyld det her.. Hun har intet med det her at gøre. Du kan ikke gøre det her imod hverken hende eller Justin!'' Forsvarede K mig. X sukkede og gik over imod mig igen. Jeg mærkede hans store klamme hånd gribe fat i mit hår og trække mig op.

''Gravid, hva?. Jeg går ud fra, at det er Justin der er faren?.'' Startede X. Jeg svarede ham ikke men trak vejret dybt igennem næsen.

''Ser du, Alex.. Nu er det jo sådan, at jeg ikke kan bruge folk som har børn.. Børn fucker alt op for mine buddys.. Men nu er Justin jo ikke længere min buddy og jeg har sværget for mig selv, at jeg ville ramme ham på det groveste!.. Ville jeg ikke ramme ham meget godt ved at tage hans barn fra ham?.'' Spurgte X med en så ond stemme, så jeg begyndte at tænke, at han virkelig var jordens største psykopat!.

Jeg fik en klump i halsen og før jeg overhovedet nåede at tænke, mærkede jeg et spark i maven. X holdte mig stadig i håret for at holde mig oppe. Jeg mærkede endnu et hårdt spark og faldt derefter til jorden, da X slap mit hår. Jeg lå og prøvede at få vejret imens jeg mærkede endnu et spark.

''STOP FORHELVED, X'' Råbte K og greb fat i X. X rev sig fri af K's greb og gav mig endnu et ekstremt hårdt spark i maven. K greb igen fat i X og trak ham væk fra mig. Jeg mærkede en ubeskrivelig smerte i mit underliv og lagde så mine arme om min mave.

Jeg bemærkede, at alle drengene forlod lokalet og lukkede døren. Denne gang låste de den ikke, da de nok ikke regnede med, at jeg ville stikke af igen... Det ville jeg godt, men jeg kunne ikke.

Jeg mærkede igen smerten i underlivet og kunne tydeligt mærke på mine lår, at jeg blødte voldsomt. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre eller tænke. X havde taget mit barn fra mig. På 1 sekund havde det lykkedes ham at fucke det hele op for mig!.

Jeg lå sammenkrøllet midt på gulvet og holdte om min mave. Jeg mærkede at mine øjne blev våde og måtte indse, at jeg ikke længere kunne holde mine tåre tilbage. X havde knækket mig og taget mit og Justins barn fra mig!.

Jeg mærkede en tåre glide ned af min næse og ramte gulvet og snart løb der vandfald ud af øjnene på mig. Jeg snøftede lidt, men forsøgte så vidt muligt at holde mine grådeshyl inde. Tårerne var ikke til at stoppe. Det der var begyndt at fylde meget i mit hjerte havde X lige formået at tage fra mig!.

 

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg tog min pakke smøger frem og tændte endnu en smøg. Jeg havde nok røget omkring 6 på en halv time. Det var den her forbandede ventetid.

Min mobil bippede pludselig på bordet og den fik straks alles opmærksomhed. Jeg tog den frem og så, at det var fra et nummer jeg ikke kendte.

''Mød op på denne adresse om en halv time.. Alene!'' Stod der med adressen bagefter.

''Okay.. Vi har en adresse!'' Sagde jeg og rakte mobilen over til Daniel, som sad ved siden af Jason.

Både Jason og Daniel kiggede på mobilen og begyndte straks at taste adressen ind.

''Okay.. Vi har et billedet af stedet her'' Sagde Jason og det fik mig til at springe op af sofaen og gå over til Jason.

Jake og jeg stod bag Daniel og Jason og kiggede på skærmen.

''Shit.. Der er kun marker udenom.. Det betyder, at vi ikke kan gå ind bagom'' Lød det fra Jake.

''Hvorfor fanden går i ikke ind af den rigtige vej?'' Spurgte Sandra.

''Fordi vi skal have nogen om på den anden side, som kan komme ind og hente Alex'' Svarede Jake.

''Det synes jeg er en rigtig dum idé'' Sagde Sandra bestemt. Vi kiggede alle på hende og hun løftede det ene øjenbryn.

''Hvorfor?'' Spurgte jeg virkelig undrende og rynkede panden, da jeg virkelig forstod minus af hendes holdning. Ville hun ikke have Alex fri eller hvad?.

''Hvis i har tænkt jer at storme huset og tage røven på dem, så når de sikkert at gøre Alex fortræd før i overhovedet når at finde hende'' Sagde hun og fik det til at lyde indlysende.

''Hvordan skulle de kunne nå det?'' Spurgte jeg undrende.

''Ja, de har vel en til at holde øje med Alex og hvis han hører, at der sker noget uventet så bruger han da bare Alex imod jer, og truer jer med at gøre hende ondt!'' Sagde Sandra bestemt. Der var stille et øjeblik, indtil Daniel brød tavsheden.

''Sandra, har ret. Vi bliver nødt til at gøre hvad de siger, så vi er sikre på, at der ikke sker Alex noget'' Sagde han. Jeg kiggede på Jake, som stod og kiggede på mig og kiggede derefter ned på Daniel.

''Godt.. Vi gør som de siger. Men Justin går ikke alene ind i huset. Vi bliver nødt til at være flere!'' Sagde Jake bestemt og begyndte at gå ud imod gangen.

''Vi er da også mange'' Svarede Tracy. Jeg kiggede over på dem.

''No way, piger.. I skal sku ikke med!'' Sagde jeg meget hurtigt og meget bestemt. Jeg ville ikke risikere, at der skete noget med nogen her, og pigerne havde heller ikke noget at forsvare sig med!.

''Det er vores bedste veninde vi taler om, Justin!. Tror du ikke godt, at vi vil hjælpe hende eller hvad?'' Spurgte Faith.

''Det er okay, Justin.. Men piger i venter ude ved vejen herude. Der er nogen samlede træer hvor i kan stå uden at blive set.. Og Daniel, Ryan og Chaz bliver derude med jer og så går vi andre ind'' Sagde Jake, da han kom ind i stuen igen og svingede sin jakke om sig.

Pigerne nikkede, men jeg kunne godt se, at de var lidt mopsede over, at de ikke måtte komme helt med ind!. Men det kunne de godt glemme alt om!.. De havde ingenting at gøre derinde!. Intet!. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...