You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

873Likes
1520Kommentarer
1291756Visninger
AA

73. Konsekvensen!.

*Alex's Synsvinkel*


Jeg gik stadig på den store mark. Der var fandme langt over til den forpulede skov. Længere end jeg havde regnet med. Jeg kiggede tilbage på huset som efterhånden lå pænt langt væk. Jeg kunne mærke på min fod, at jeg ikke kunne løbe mere. Den var begyndt at gøre pænt ondt og jeg begyndte at frygte at den var forstuet. Jeg humpede videre imod skoven, da jeg hørte nogen motorer. Det lød som et fly men da jeg vendte mig om så jeg billygter komme imod mig. Fuck no!. De har allerede opdaget at jeg ikke var der. Jeg satte straks i løb, selvom jeg dårligt nok kunne løbe mere, men jeg bed smerten i mig og løb imens jeg haltede lidt. Jeg kunne høre at motorerne kom nærmere og nærmere og mit hjerte begyndte at banke hårdt. Jeg måtte for guds skyld ikke panikke nu, men jeg kunne ikke undgå det. Jeg vidste at jeg ikke kunne løbe fra 2 biler. Jeg fatter ikke hvordan de kunne se mig herude, nu hvor det var begyndt at blive mørkt. Solen var stadig lidt oppe, men det var ikke meget. 


Jeg nåede endelig hen til skoven og kom ind på stien. Jeg vidste at de ville kunne fange mig hvis jeg blev ved med at løbe her, så jeg løb ned i en lille grøft og over på den anden side, så jeg kunne komme ind imellem alle træerne. Jeg bemærkede at der var en bakke op, så jeg begyndte at løbe op af den. Jeg hørte bilerne være lige bag mig og det fik mig til at vende hovedet om og kigge efter dem. ca. 6 fyre steg ud af bilerne og smækkede dørene efter sig. De løb over imod mig og jeg vendte hovedet om igen og forsøgte at nå op af bakken. Til mit uheld lå der en knækket gren, som jeg gled i med min dårlige fod og det fik mig til at vælte. Jeg gled et par cm. ned af bakken og prøvede at rejse mig op da jeg mærkede en gribe fat i min arm og trak mig op. ''Slip mig!'' Råbte jeg og mærkede et fast greb stramme sig rundt om min mave. Jeg blev løftet op og blev ført ned af bakken og over imod bilerne. Hvorfor helved var jeg også så lille og tynd, at man bare lige kunne løfte mig som om jeg var et bræt!.. Fucking pis!. 


*Justin's Synsvinkel* 


Vi var kommet tilbage til Alex's lejlighed og faktisk sad vi bare og ventede på at X skulle kontakte mig. Det var ulideligt bare at sidde og gøre ingenting!. Jeg kunne mærke at min tålmodighed snart var ved at slippe op. Jeg kiggede for 20. gang på mit ur og så at klokken nu var blevet 22.15. ''Altså hvornår fanden sker der noget?'' Spurgte jeg frustreret og tog mig til hovedet. ''Rolig Justin!. Han skal nok ringe!'' Svarede Daniel og stak sin hånd i lommen og tog sine smøger op. Måske burde jeg også ryge mig en smøg?. Jeg hev min egen pakke op af lommen sammen med min lighter og tændte en og sugede røgen godt ned i lungerne og lænede mig tilbage i sofaen. ''Hvad har i tænkt jer, når X ringer?'' Spurgte Tracy. Jake trak lidt på skuldrende. ''Hvis han giver os en adresse, så tjekker vi den og ser hvad vi kan gøre derfra'' Svarede Jake. ''Gøre derfra? I har ikke tænkt jer at ringe til politiet eller hvad?'' Spurgte Faith. ''Politiet skal ikke blandes ind i det her Faith!.'' Sagde Liam. ''Og hvorfor ikke!'' Spurgte Sandra. Okay, de tøser holder sku sammen. Måske ikke så sært at de alle er så tætte?. ''Stop med de spørgsmål piger!. Ingen politi okay!'' Svarede Jake bestemt og så på dem. Pigerne sukkede og opgav at diskutere. Jeg var ret enig i at politiet ikke skulle blandes ind i det. Så skulle vi alle i retten og vidne og så ville jeg sikkert også ende med at blive knaldet for alt det jeg har lavet for X og det ønskede jeg sku ikke!.. 


*Alex's Synsvinkel* 


Jeg var kommet tilbage i huset og ført op til det rum jeg var på før. Den ene af fyrene åbnede døren og fyren som holdte mig skubbede mig ind i rummet, så jeg faldt henover gulvet. Jeg støttede med mine arme imod gulvet og vendte hovedet om og så surt på dem. Jeg hørte nogen skridt ude på gangen og 2 sekunder efter trådte X ind. ''Skrid drenge!'' Sagde han til dem og fyrene gik ud, undtagen 2, underligt nok?. Jeg vendte mig om og kiggede på vredt på X. Han stillede sig ca 2 meter fra mig og kiggede koldt ned på mig. ''Tror du virkelig at du kan stikke af fra mig, din lille bitch?'' Spurgte han koldt. ''Hvad rager det dig!'' Svarede jeg vredt. X gik imod mig og bukkede sig ned til mig, så vi så hinanden lige i øjnene. X greb fat i min hage og holdte mit hoved fast. ''Min tålmodighed er snart ved at være brugt op, så jeg synes du skulle til at samarbejde lidt'' Sagde han vredt. Jeg rev mit hoved fri fra hans greb og så ned i gulvet til min venstre side. ''Fuck dig!'' Sagde jeg lavt og iskoldt. ''Hvad sagde du?'' Spurgte han mig koldt. Jeg kiggede op på ham og idet jeg drejede hovedet ramte hans hånd min kind. Jeg tog mig til kinden og kiggede op på ham. ''Fuck dig!'' Sagde jeg igen, for at irritere ham. Jeg mærkede endnu et slag, som var hårdere end før, da det nu var en knytnæve jeg fik i hovedet. Jeg tog mig igen til kinden og mærkede X tage fat i mit hoved igen. Vi så hinanden i øjnene og jeg sendte ham et vredt blik. ''Det må jeg sku sige.. Du er svær at knække hva?. De fleste piger plejer sku af tude nu'' Sagde han med et hånligt smil. ''Jeg tuder sku ikke for sådan en som dig!'' Sagde jeg lavt og iskoldt. Jeg var pisse ligeglad med hvor mange tæsk jeg fik. Han skulle ikke tro at han kunne knække mig!. 


X slap mit hoved og gik lidt væk fra mig. ''Du skulle ikke være stukket af'' Sagde han koldt og kiggede ned på mig. Jeg kiggede vredt op på ham. Han stod igen de der 2-3 meter fra mig. ''Nå! og hvad fuck vil du gøre ved det hva?'' Spurgte jeg flabet og så iskoldt på ham. X sukkede tungt og så vredt på mig hvorefter han tog hænderne om på ryggen og før jeg vidste af det, pejede han på mig med en pistol. Jeg sad helt stille og kiggede på den. X grinede lidt. ''Nå, nu bliver du bange hva?'' Grinede han skummelt. Jeg kiggede vredt på ham og sendte ham et koldt blik. ''Jeg er ikke en skid bange for dig!'' Sagde jeg vredt. X's grin på læben forsvandt helt og ændrede sig nu til en vredt udtryk. Han vendte pistolen lidt nedad og jeg hørte han afsikrede den. Et højt bang lød og jeg skreg op, da jeg mærkede en ulidelig smerte i mit lår. Jeg tog hænderne rundt om mit sår og kneb hele mit ansigt sammen. ''Arrgg'' Sagde jeg med sammenbidte tænder. Jeg kiggede op på X som stod og kiggede på mig. ''Fucking psykopat man!'' Skreg jeg. Selvom det gjorde sindsyg ondt, skulle han ikke have den fornøjelse at vide at det gjorde sindsygt ondt, selvom han nok ikke var i tvivl om det. Jeg hørte nogen hurtige skridt ude på gangen og så K komme stormende ind i lokalet. ''Hvad fanden sker der?'' Spurgte K og kiggede derefter ned på mig. ''X hvad fanden laver du?'' Spurgte han chokeret. Jeg kiggede ned på mit lår og så mine hænder var smurt helt ind i blod. jeg strammede grebet og prøvede at holde blodet inde, men det hjalp ikke en skid. Jeg kiggede op på X som gik langsomt imod mig og bukkede sig ned til mig. ''Er du færdig med at være så flabet nu?'' Spurgte han stille. Jeg kiggede vredt på ham og samlede noget spyt i min mund og spyttede X lige i hovedet. Han rejste sig op og tørrede sig i hovedet og så vredt ned på mig. Han bukkede sig igen lidt ned og tog fat i mit hår og trak mig op. ''Arrg'' Sagde jeg og kneb øjnene sammen. Han fik mig op og stå på det ene ben og drejede mit hoved imod ham. ''Ved du hvad du er?'' Spurgte X mig. Jeg sendte ham nogen vrede øjne og bed smerten i mig. Uanset hvad der så end ville ske, så skulle X ikke se mig græde!. ''Du er en lille forpulet kælling, som fortjener så mange tæsk, så du kan lære at have respekt for folk!'' Hviskede han ind i mit øre. ''Jeg har respekt for folk.. Arg.. Bare ikke for dig!'' Småhviskede jeg. X strammede grebet i mit hår og før jeg vidste af det, mærkede jeg er knæ ramme mig hårdt i maven. X slap mig og jeg slap til jorden og trak efter vejret, da han havde slået alt luften ud af mig. Jeg mærkede endnu et spark og krøb mig derefter sammen. ''X stop forhelved..'' Råbte K. Jeg lå bare med hovedet ned i gulvet og prøvede at trække vejret. ''Hvad sagde du?'' Spurgte X, K. ''Jeg sagde at du skulle stoppe!'' Sagde K vredt. ''Giv mig 1 god grund!'' Sagde X vredt. K sukkede. ''Hun er gravid!'' Sagde K og der gik det op for mig. I alt den tid som jeg har været her, har jeg slet ikke skænket det en tanke!. Fuck det kunne umuligt være godt det her!. ''Hvad er hun? Hvor ved du det fra?'' Spurgte X og gik over imod K. Jeg kunne kun se deres fødder, da jeg ikke orkede at drejede mit hoved for meget. ''Det har Justin fortalt mig.. X, det er ikke hendes skyld det her.. Hun har intet med det her at gøre. Du kan ikke gøre det her imod hverken hende eller Justin!'' Forsvarede K mig. X sukkede og gik over imod mig igen. Jeg mærkede hans store klamme hånd gribe fat i mit hår og trække mig op. ''Gravid hva?. Jeg går ud fra at det er Justin der er faren?.'' Startede X. Jeg svarede ham ikke men trak vejret dybt igennem næsen. ''Ser du Alex.. Nu er det jo sådan at jeg ikke kan bruge folk som har børn!. Børn fucker alt op for mine buddy's.. Men nu er Justin jo ikke længere min buddy og jeg har sværget for mig selv, at jeg ville ramme ham på det groveste!.. Ville jeg ikke ramme ham meget godt ved at tage hans barn fra ham?.'' Sagde X. Jeg fik en klump i halsen og før jeg overhovedet nåede at tænke, mærkede jeg et spark i maven. X holdte mig stadig i håret for at holde mig oppe. Jeg mærkede endnu et hårdt spark og faldt derefter til jorden da X slap mit hår. Jeg lå og prøvede at få vejret imens jeg mærkede endnu et spark. ''STOP FORHELVED X'' Råbte K og greb fat i X. X rev sig fri af K's greb og gav mig endnu et ekstremt hårdt spark i maven. K greb igen fat i X og og trak ham væk fra mig. Jeg mærkede en smerte i mit underliv og lagde så mine arme om min mave. 


Jeg bemærkede at alle drengene forlod lokalet og lukkede døren. Denne gang låste de den ikke, da de nok ikke havde regnet med at jeg ville stikke af igen. Det ville jeg godt men jeg kunne ikke. Jeg mærkede igen smerten i underlivet og kunne tydeligt mærke på mine lår at jeg blødte voldsomt. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige eller tænke. X havde taget mit barn fra mig. På 1 sekund havde det lykkedes ham at fucke det hele op for mig!. Jeg lå sammenkrøllet midt på gulvet og holdte om min mave. Jeg mærkede at mine øjne blev våde og måtte indse at jeg ikke længere kunne holde mine tåre tilbage. X havde knækket mig og taget mit og Justins barn fra mig!. Jeg mærkede en tåre glide ned af min næse og ramte gulvet og snart løb der vandfald ud af øjnene på mig. Jeg snøftede lidt men forsøgte så vidt muligt at holde mine grådeshyl inde. Tårerne var ikke til at stoppe. Det der var begyndt at fylde meget i mit hjerte, havde X lige formået at tage fra mig!. 


*Justin's Synsvinkel*


Jeg tog min pakke smøger frem og tændte endnu en smøg. Jeg havde nok røget omkring 6 på en halv time. Det var den her forbandede ventetid. Min mobil bippede pludselig på bordet og den fik straks alles opmærksomhed. Jeg tog den frem og så at det var fra et nummer jeg ikke kendte. ''Mød op på denne adresse om en halv time.. Alene!'' Stod der med Adressen bagefter. ''Okay.. Vi har en adresse!'' Sagde jeg og rakte mobilen over til Daniel som sad ved siden af Jason. Både Jason og Daniel kiggede på mobilen og begyndte straks at taste adressen ind. ''Okay.. Vi har et billedet af stedet her'' Sagde Jason og det fik mig til at springe op af sofaen og gå over til Jason. Jake og jeg stod bag Daniel og Jason og kiggede på skærmen. ''Shit.. Der er kun marker udenom.. Det betyder at vi ikke kan gå ind bagom'' Lød det fra Jake. ''Hvorfor fanden går i ikke ind af den rigtige vej?'' Spurgte Sandra. ''Fordi vi skal have nogen om på den anden side, som kan komme ind og hente Alex'' Svarede Jake. ''Det synes jeg er en rigtig dum idé'' Sagde Sandra bestemt. Vi kiggede alle på hende og hun løftede det ene øjenbryn. ''Hvorfor Sandra?'' Spurgte jeg. ''Hvis i har tænkt jer at storme huset og tage røven på dem, så når de sikkert at gøre Alex fortræd før i overhovedet når at finde hende'' Sagde hun og fik det til at lyde indelysene. ''Hvordan skulle de kunne nå det?'' Spurgte jeg undrende. ''Ja, de har vel en til at holde øje med Alex og hvis han høre at der sker noget uventet så bruger han da bare Alex imod jer og truer jer med at gøre hende ondt!'' Sagde Sandra bestemt. Der var stille et øjeblik, indtil Daniel brød tavsheden. ''Sandra har ret. Vi bliver nød til at gøre hvad de siger, så vi er sikre på at der ikke sker Alex noget'' Sagde han. Jeg kiggede på Jake som stod og kiggede på mig og kiggede derefter ned på Daniel. ''Godt.. Vi gør som de siger. Men Justin går ikke alene ind i huset. Vi bliver nød til at være flere!.'' Sagde Jake og begyndte at gå ud imod gangen. ''Vi er da også mange'' Svarede Tracy. Jeg kiggede over på den. ''No way piger.. I skal sku ikke med!'' Sagde jeg. Jeg ville ikke risikere at der skete noget med nogen her og pigerne havde heller ikke noget at forsvare sig med!. ''Det er vores bedste veninde vi taler om Justin!. Tror du ikke godt at vi vil hjælpe hende eller hvad?'' Spurgte Faith. ''Det er okay Justin.. Men piger i venter ude ved vejen herude. Der er nogen samlede træer hvor i kan stå uden at blive set.. Og Daniel, Ryan og Chaz bliver derude med jer og så går vi andre ind!'' Sagde Jake da han kom ind i stuen igen og svingede sin jakke om sig. Pigerne nikkede men jeg kunne godt se at de var lidt mobsede over at de ikke måtte komme helt med ind!. Men det kunne de godt glemme alt om!.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...