You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

912Likes
1540Kommentarer
1588802Visninger
AA

71. Kidnappet?. Are You Fucking Serious?!.

 

*Alex' Synsvinkel*

 

Jeg åbnede langsomt øjnene og gned mig lidt i dem, da det hele var en smule slørret for mig. Jeg rynkede langsomt panden, da jeg opdagede, at jeg ikke var hjemme.

Jeg satte mig langsomt op og bemærkede, at jeg lå på en virkelig hullet og dårlig madras på gulvet.

Jeg tog mig til hovedet, da jeg mærkede det første dunk fra min hovedpine dunke ind i knolden på mig. Hvad fanden var der lige sket?.

Jeg kiggede rundt og så hvordan det brune tapet med mørkebrune blomster på, var halvt nedslidt. Som om nogen havde ridset godt og grundigt i det og forsøgt at fjerne det, men så havde opgivet.. Virkelig klam og grim farve, men det var ikke så vigtigt nu.

Det var et meget tomt rum. Det eneste der var herinde var et bord som der var skåret alt muligt krimskrams ned i, den madras som jeg lige var vågnet op på, en stol hvor ryglænet var ødelagt og et firkantet lille spejl, som hængte på væggen og var lidt smadret omkring det nederste højre hjørne. Det kunne godt ligne, at nogen havde smadret en knytnæve ind i siden på det?.

Jeg kiggede over imod vinduet og bemærkede, at det var lyst. Jeg rejste mig op og gik over og kiggede ud. Okay, jeg var oppe på 1. sal og der var ikke andet end skov og marker i miles omkreds.

Pludselig slog det mig, hvad der var sket.. 3 fyre kom hjem til mig igår og skubbede mig så jeg faldt ind i kommoden. Den ene fyr løftede mig op og.. Ja, så huskede jeg ikke mere?.

Jeg kunne mærke en vrede i min krop og det fik mig til at knytte mine næver. Jeg vendte mig om og fik øje på døren og gik med hurtige skridt derhen. Jeg tog i håndtaget og rev ned i det og forsøgte at åbne døren, men den var desværre låst.. Ja, selvfølgelig, Alex!. Havde du regnet med andet?..

Jeg hørte nogen gå ude foran døren med tunge skridt. Jeg gik lidt væk fra døren, hvis nu der skulle komme nogen ind.

''X'' Hørte jeg nogen råbe.

Årg Fuck!. Det kunne jeg havde sagt mig selv!. Selvfølgelig havde X noget med det her at gøre.

Der gik et kort øjeblik, hvorefter jeg hørte nogen nøgler klirre ude foran døren. Jeg stillede mig over til vindueskarmen og stillede mig op af den. Godt Alex!. På med stonefacet!.

Døren gik op og ind kom X med 2 gutter.

''Jamen godmorgen, smukke'' Smilede han.

''Luk røven, X!'' Sagde jeg koldt. Jeg kunne tydeligt kende ham fra dengang jeg skulle have mine møbler til lejligheden og jeg vidste, at der ikke var en skid at være bange for!. Eller jo, det var der jo nok, men jeg kunne allerede nu regne ud, at jeg var kidnappet. Ja, seriøst, kidnappet!. Jeg troede sku ikke, at det skete i den virkelige verden!. Jeg troede sku kun, at det skete på film!. Men jeg var sku ikke bange for at være kidnappet.

Hver eneste gang man så nogen blive kidnappet på film, så var der en grund og det var, at kidnapperne vil have noget ud af det og hvis kidnapperne så valgte at slå den kidnappede ihjel, så fik de ikke en skid ud af det, så der var jo faktisk intet at frygte?. 

Okay, nu skulle jeg ikke lyde alt for sikker i min sag. X lignede en der kunne finde på hvad som helst og efter hvad Justin havde fortalt om ham, så virkede han virkelig til at være en pisse kold dude!. Mit hjerte bankede pænt hurtigt, men det skulle jeg sku da ikke vise dem!. Jo mere frygt, jo mere ’’glæde’’ og magt fik de ud af det, og den fornøjelse gav jeg dem sku ikke!.

''Nå, man er måske lidt morgensur, hva?'' Spurgte han mig med et flabet smil.

''Tss'' Sagde jeg og kiggede væk fra ham.

''Nu skal du høre, prinsesse.. Det er lykkedes din kæreste at fucke mig godt og grundigt op. Det er derfor, at du er her nu. Han skylder mig nogen penge som han ikke vil betale og hvis du bare gør som jeg siger, så sker der dig ikke noget og..''

''Han skylder dig ikke en skid, X.. Du har taget røven på ham!'' Afbrød jeg koldt og viste alt min vrede. Der var slet ikke tegn fra mig om, at jeg var bange, hvilket jeg heller ikke var.. Måske blev jeg det senere, men lige nu havde jeg intet at frygte.. Følte jeg!.

''Nå!. Det er måske det som Justin har sagt til dig?'' Smilede han flabet, hvilket gjorde mig sur, men okay X, hvis vi skal være flabede så okay!..

''Nej.. Det er hvad jeg har sagt til ham..'' Sagde jeg koldt og flabet. X rynkede panden lidt.

''Hvad mener du?'' Spurgte han mig undrende. Jeg grinede hånligt og fjernet et øjeblik mit blik fra ham og kiggede så på ham igen. Man kunne tydeligt se, at jeg havde gjort ham godt forvirret med min sidste sætning og jeg nød det!.

''Jeg har sagt til Justin, at du har snydt ham!. Du har fået min brors venner til at begå det indbrud hos Justin, hvor de skulle ind og stjæle dine stoffer tilbage, så Justin kan blive ved med at have gæld hos dig'' Svarede jeg med et flabet og nærmest ondt smil. X gloede bare på mig med et lidt forvirret blik som han prøvede at skjule, hvilket ikke fungerede særlig godt. Han var sku nem at læse! Ha!.

''Hvor fuck ved du det fra?'' Spurgte han småsurt.

''Hørte du ordene -Min brors venner-?'' Spurgte jeg flabet og løftede svagt det ene øjenbryn. X vendte hovedet om og kiggede på de 2 fyre, som stod bag ham. Okay, han havde ikke lige regnet med, at jeg var så hurtig!.

''Du skulle måske lige havde undersøgt om drengene havde en relation til Justin inden du fik dem til at begå indbruddet, hva?... Ligesom du så fint har fået dine drenge til at holde øje med mig og Justin. Jeg må sige, at de ikke skjuler sig særlig godt'' Fortsatte jeg med et flabet smil. Godt nok havde jeg slet ikke set dem, men Justin havde jo fortalt mig at de holdte øje med os, så jeg kunne jo bruge det imod ham, så han måske blev lidt usikker og begyndte at sætte tvivl om sine mennesker. Lidt måtte man gerne fucke ham op.. Eller faktisk, så skulle man jo nærmest bare give den hele armen og fucke ham totalt op. Det havde han sku fortjent!.

X kiggede på mig og så meget sur ud. Hold kæft hvor jeg nød det her. Han troede rigtig, at han var smart og ingen kunne lure ham og så troppede jeg op og vidste alt hvad han havde gået og planlagt.. Det var for fedt!.

X's udtryk i ansigtet forandrede sig fra småirriteret og forvirret til afslappet, hvilket gjorde mig nervøs.

''Det må jeg sku sige.. Det er sku en smart pige som Justin har fundet sig der, hva?'' Sagde han og gik langsomt over imod mig og stoppede op lige foran mig. Jeg smilede flabet til ham og stirrede ham ind i øjnene.

1 sekund efter mærkede jeg hans kæmpe hånd ramme min kind og jeg drejede hovedet til side pga slaget og tog mig forsigtigt til kinden. Jeg mærkede, at X tog hårdt fat i mit hår og jeg kæmpede en kamp om at holde min grimasse tilbage.

''Hør her, din lille tøs.. Hvis du en gang til bruger den attitude overfor mig, så skal jeg sørge for, at du kommer til at fortryde det!. Er du med!?'' Hviskede han ind i mit øre. Jeg holdte mit stoneface og sagde ikke en lyd. X slap mig og vendte sig rundt og gik et par skridt.

''Tror du jeg er bange for dig eller hvad?'' Spurgte jeg småvredt. X vendte sig om igen.

''Det burde du virkelig være..'' Sagde X truende og iskoldt, så det løb mig koldt ned af ryggen, men igen, så var det ikke noget jeg gav udtryk for. Tværtimod. Jeg begyndte at grine hånligt for at irritere X, hvilket bare førte til, at jeg fik endnu en flad. Denne gang så hård, at jeg faldt ned på gulvet.

Jeg tog mig til kinden og trak efter vejret.

''Hold kæft man!. Er det virkelig derfor, at folk er så bange for dig?. Fordi du spiller med musklerne?. Hold kæft en taber'' Sagde jeg og kiggede surt op på ham. X tog fat i min hvide kjole med guld striber på. Ja, jeg havde jo ikke rigtig nået at skifte mit festtøj ud med almindeligt tøj, selvom den her kjole-bluse godt kunne bruges til hverdag, men lad nu det ligge.

Jeg stirrede bare ind i X's vrede øjne imens han stod bukket over mig og holdte min overkrop oppe i min kjole-bluse.

''Taber!'' Udbrød jeg stille og vredt og holdte mit stoneface.

Jeg mærkede endnu en flad og denne gang ramte han plet. Jeg fik et kort øjeblik blackout og det svimlede for mine øjne med sorte pletter. Jeg besvimede ikke, men var lidt ufokuseret et øjeblik.

''Nu skal du fandme til at passe på, tøs!'' Sagde X vredt med sammenbidte tænder.

Jeg kiggede bare vredt på ham og samlede hurtigt noget spyt i min mund og spyttede ham så lige i hovedet.

''Hvad satan!. Fucking so!'' Sagde X og knyttede sin hånd og bankede den ind på siden af hovedet på mig. Han slap mig, så jeg faldt tungt til jorden og tog mig til hovedet.

Jeg kiggede efter X, som gik over imod døren og forlod rummet med de 2 andre fyre. Jeg hørte dem låse døren og det fik mig faktisk til at slappe af. Jeg kunne smide mine facader et øjeblik.

Jeg vendte mig om på ryggen og kiggede op i loftet som havde kalkpletter ud over det hele. Jeg trak vejret dybt ned i maven meget hurtigt og tog mig til hovedet. Det var sku hårdt at holde den facade oppe, men jeg var ligeglad!. X skulle ikke tro, at han kunne knække mig ved at stikke mig nogen på siden af hovedet!...

 

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg vågnede op i Alex' seng og tog mig til hovedet og gned mig i ansigtet. Jeg kunne mærke hvor dejlig udhvilet jeg var og det fik mig til at strejke mig godt i sengen. Jeg kiggede til siden, hvor Alex plejede at ligge.

''Oh fuck!'' Sagde jeg stille og lagde hænderne foran mit hoved. Jeg havde sådan håbet, at det hele var en drøm, men det var det desværre ikke fandt jeg hurtigt ud af.

Jeg satte mig op og sukkede, da jeg pludselig hørte nogen stemmer inde fra stuen. Hvad fanden?. Var folk her stadig?. Jeg hoppede ud af sengen og tog mine sorte baggybukser på og lod min overkrop være bar.

Jeg gik ud af værelset og ind i stuen, hvor jeg blev mødt af pigerne, som sad og drak, hvad der lignede kaffe, i sofaerne. Chaz sad og stirrede ind i sin computer og Jason, Ryan, Jake, Christopher, Liam og Daniel var ude på altanen. De havde rullet gardinerne op, så der kunne komme lys ind. Det så virkelig ud til at være godt vejr idag. Solen skinnede ned i havet som glimtrede af solens stråler. Jeg blev faktisk lidt forvirret over det. Solen plejede da at stå op på den anden siden?.

''Godmorgen, Tornerose'' Smågrinede Chaz og smilede til mig, da han fik øje på mig. Pigerne kiggede hen på mig og jeg bed mærke i deres blikke på min mave.

''Ja i know, min mave er godt veltrænet, men behøver i stirre sådan?'' Tænkte jeg for mig selv og valgte at ignorere deres blikke.

''Hvad fanden er klokken?'' Spurgte jeg og kløede mig på min en skulder. Chaz kiggede ned på sin computer og kiggede så op på mig igen.

''16.12'' Svarede han med et lille smil. WHAT!. Hvorfor fanden har de ladet mig sove så længe!.

Jeg gik ud på altanen til drengene og Jake fik øje på mig.

''Hold kæft, hvor kan du sove, Justin!'' Sagde han med et flabet grin.

''Er der nogen der har en smøg?'' Spurgte jeg og gned mig lidt i det ene øje for at få søvnen ud og valgte at ignorere Jake, da jeg ikke havde så meget at sige til det.

Daniel tog sin hånd i lommen og kastede hans pakke over til mig. Jeg nikkede som tak til ham og tog en ud og tændte den med min lighter, som lå i bukselommen. Jeg kastede pakken tilbage til ham og tog et ordentlig sug af smøgen.

''Hvad sker der?'' Spurgte jeg hurtigt og satte mig ned ved siden af Jason på en af liggestolene. Jeg var pænt nysgerrig om de havde fundet ud af noget.

''Ja altså, der er både gode og dårlige nyheder'' Startede Jake. Jeg kiggede på ham og ventede spændt på hvad han havde at sige.

''Den gode er, at vi har skaffet pengene'' Sagde han. Jeg ændrede mit ansigtsudtryk fra spændt til overrasket.

''Hvad?. Hvordan?'' Spurgte jeg undrende.

''Du kender vel vores gode ven Martin?.. Ham der ejer Penthouse?'' Spurgte Christopher. Jeg kiggede på ham og nikkede.

''Vi har talt med ham og forklarede situationen og han vil meget gerne hjælpe, så han låner os pengene, så vi kan aflevere dem til X og få Alex tilbage'' Sagde Christopher med et smil. Jeg var helt paf og vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. Eller jo det gjorde jeg faktisk..

''Hvad er den dårlige så?'' Spurgte jeg.

''Det er, at X slet ikke har kontaktet dig endnu, så vi ved ikke hvornår vi har mulighed for at snakke med ham. Ingen af os har hans nummer da han jo skifter nummer konstant'' Sagde Jake. Jeg tog en dyb indånding og lagde mit hovedet ned i mine hænder.

''Fuck!'' Udbrød jeg irriteret. Hvorfor fanden havde manden ikke ringet?. Det burde han sku da!.

''Slap af, Justin.. Han skal nok ringe'' Forsøgte Liam at berolige. Det gik dog bare ikke særlig godt ville jeg sige..

''Ja, men hvornår?!. Er det en del af hans fucking plan at gøre mig fucking sindssyg ved at beholde Alex hos ham eller hvad!?'' Spurgte jeg frustreret og tog et hvæs af min smøg.

''Jeg tvivler, Justin. Jeg tror bare, at han lader dig stege lidt.'' Svarede Jake. Jeg pustede røgen ud og sukkede imens.

''Det kræftedeme for latterligt det her'' Sagde jeg frustreret og kiggede ud imod vandet.

''Ja, det er det, men lad være med at tænke så meget på det.. Vi har aftalt med Martin, at vi kommer hen på Penthouse og henter pengene klokken 20.00. Han er der jo lidt før for at have styr på det hele til aftenens fest.'' Sagde Jake afslappet. Jeg fattede simpelthen ikke hvordan han kunne tage det så roligt!.

''Hvem tager derhen?'' Spurgte jeg.

''Dig, mig og Christopher'' Sagde Jake og jeg nikkede.

''Du skal hele tiden have enten mig, Christopher, Liam eller Daniel i nærheden af dig, hvis nu X skulle ringe'' Pointerede Jake og jeg nikkede igen uden at stille spørgsmål. Jeg var faktisk pænt ligeglad med om hvem der var i nærheden af mig. Bare jeg kunne få Alex tilbage, så var jeg ligeglad med alt andet!

Alle os, som sad ude på altanen gik i samlet flok ind i stuen og satte os. Jeg satte mig i sofaen ved siden af Sandra som kiggede på mig. Vi fik øjenkontakt og hun holdte bare et koldt udtryk.

''Vil du have noget kaffe?'' Spurgte hun mig stille. Jeg sukkede og kiggede på bordet hvor en kande med kaffe og nogen ubrugte kopper stod. Jeg nikkede svagt til hende, da kaffe nok ville kvikke mig lidt op.

Hun tog fat i en kop og derefter i kanden og hældte noget kaffe op og rakte det til mig.

''Tak'' Sagde jeg lavt og tog en tår. Jeg satte koppen fra mig og lænede mig tilbage i sofaen.

''Hvad tænker du om alt det her?'' Spurgte jeg Sandra stille.

''Altså, vil du høre min ærlige mening eller skal jeg bare sige det du gerne vil høre?'' Spurgte hun mig, hvilket fik mig til at kigge undrende på hende.

''Din ærlige mening, selvfølgelig'' Svarede jeg.

''Jeg synes, at du er en kæmpe idiot at rode dig ind i sådan noget her og jeg er fucking frustreret over, at det nu går udover Alex.. Men når det så er sagt, så ved jeg, at vi nok skal få hende hjem igen'' Svarede Sandra iskoldt og lød som en der virkelig var irriteret og havde tænkt meget over de ord.

Jeg ved ikke hvorfor, men Sandras sidste sætning fik mig faktisk til at blive helt rolig. Hun virkede så sikker på, at vi nok skulle få Alex tilbage og det gjorde mig dejlig afslappet indeni.

Jeg sukkede kort og gned mig lidt i hovedet.

''Op med humøret, Justin.. Vi er smartere end dem og kender jeg Alex ret, så giver hun ikke efter for ham X der.. Hun er stædig og finder sig ikke i en skid'' Smågrinede Sandra svagt til sidst imellem hendes sidste par ord. Jeg kiggede på hende og grinede lidt med hende, da hun havde fuldstændig ret. Hun beskrev Alex som jeg allerbedst kendte hende. Stædig og fandt sig ikke i noget!. That's my girl!.

Jeg begyndte at tænke på, hvordan det ville blive efterfølgende. Altså når Alex var kommet hjem igen. Ville hun kunne tilgive mig for alt det lort jeg har lavet?.

''Hvad tror du der sker når det er overstået?'' Spurgte jeg Sandra, sådan på en måde, lidt til råds.

''Hvad mener du?'' Spurgte hun mig undrende.

''Tror du hun kan tilgive mig for alt det her?'' Spurgte jeg stille. Sandra smilede lidt.

''Ja, det er jeg sikker på.. Jeg tror slet ikke, at du ved det, men Alex forelsker sig sjældent og når det så sker, så har hun meget svært ved at give slip igen'' Smilede Sandra.

''Har hun været forelsket i mange før mig?'' Spurgte jeg. Jeg var simpelthen nødt til at spørge, da nysgerrigheden tog over mig. Helst håbede jeg på et nej-svar, men det var nok ikke så sandsynligt at jeg fik det..  

''Da hun var 13 fik hun sin første kæreste. Det holdte et par måneder, hvor han så slog op med hende. Hun var helt ødelagt og kom sig først over det flere måneder efter. Grunden var, at jeg hver dag sad og sagde, at han ikke var det værd.. Siden dengang har hun ikke haft en kæreste'' Svarede Sandra og virkede meget ærlig.

''Hvorfor ikke?. Der måtte da være mange som gerne ville have hende?'' Spurgte jeg undrende.

''Ja, men ikke nogen som hun ville have. De kæmpede ikke nok for hende. Hvis de havde prøvet at score hende i en måneds tid og hun ikke havde givet sig, så smuttede de og så mente Alex ikke, at de var det værd.. Men med dig er det noget helt andet.. Du har rendt rundt efter Alex i over et år og du har ikke givet op. Derfor fandt hun ud af, at du var noget specielt.. Jeg har aldrig set hende på den måde før.. Alex plejer at være ligeglad, hvis hun er uvenner med en fyr, men med dig tænker hun hele tiden og går næsten helt ned over, at i er blevet uvenner eller har slået op eller sådan noget.'' Forklarede Sandra.

Jeg var helt chokeret og samtidig rigtig glad. Jeg var den første som Alex havde set noget specielt i?. Jeg havde ærligt talt troet, at hun havde haft mange forhold.. Altså se lige hvor dejlig, fantastisk, smuk, selvsikker, flabet og helt igennem uimodståelig hun var?. Hvem fanden var de tumper som ikke ville kæmpe hårdt for hende?.

Jeg grinede lidt over min tanke og Sandra smilede til mig.

''Godt at se dig smile lidt'' Smilede Sandra og klappede mig på knæet.

''Men.. Hun har da været sammen med mange, ikke?'' Spurgte jeg videre og tabte smilet lidt. Sandra grinede og rakt på skuldrene imens hun svajede hurtigt men svagt fra side til side med hovedet som sådan et ’’bob-bob’’-udtryk.

''Både ja og nej.. Hun har været sammen med et par stykker, men det er ikke dem som får scoret hende. Det er hende som score dem.. Det er sku hende der bestemmer over de fyre der.. De kan sku ikke snyde hende.. Men de skal have gjort noget specielt før hun går i seng med dem. Hun er sku ikke typen der knepper til højre og venstre, men one night stands, det har hun sku haft'' Smågrinede Sandra.

Jeg grinede lidt. Jeg sked på hvad andre sagde. Jeg havde fandme fundet mig en sej pige og det var jeg faktisk glad for!. Derfor elskede jeg Alex. Ingen skulle styre hende som en eller anden lille dukke. Hun var sku sin egen!..

''Alex, jeg elsker dig!'' Tænkte jeg og ville ønske, at hun kunne høre det. Men samtidig så vidste jeg, at hun udmærket godt vidste det i forvejen!. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...