You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

904Likes
1540Kommentarer
1524707Visninger
AA

59. ''Jeg Skal Være Far''

 

*Alex' Synsvinkel*

 

Justin og jeg trådte ind af min hoveddør. Jeg var så glad lige nu. Jeg havde set mit og Justins barn for første gang og det var virkelig noget af en oplevelse. Da jeg så formen på det lille menneske på skærmen, fik jeg en ekstrem følelse af kærlighed i kroppen. Det var så uvirkeligt, at det lille menneske lå inden i mig.

Vi havde fået billederne med hjem og på dem kunne man godt se formen af vores barn. Det var meget lille stadigvæk.. Men det var der og det var det vigtigste.

Vi havde fået en ny tid om 10 uger så vi kunne se hvordan det gik og få kønnet af vide. Det var Justin virkelig spændt på. Under hele turen hjem fra hospitalet havde han ikke snakket om andet end, hvor meget han glædede sig til at komme til scanning igen og høre hvad kønnet var. Han sagde også at han syntes, at det var alt for lang tid til, at vores barn kom til verden.

Det var virkelig sødt og på en eller anden måde mærkeligt at se Justin sådan. Jeg havde aldrig set ham så glad og følsom før. Hver gang han kiggede på mig sendte han mig nogen forelskede øjne og fortalte, hvor meget han elskede mig, og hvor meget det betød for ham, at jeg ville det her sammen med ham. Men for at være ærlig, så tror jeg ikke, at der fandtes nogen anden fyr som jeg hellere ville have barn med end Justin.

Jeg smed mig ned i sofaen og sukkede tungt. Jeg var blevet en smule træt over den tur på hospitalet. Det havde hende jordmoderen også sagt til os, at under en graviditet kunne jeg godt risikere at blive meget træt meget hurtigt. Jeg kunne også risikere at blive svimmel, men det havde jeg jo prøvet den dag jeg besvimede ude på toilettet.

Justin væltede ned i sofaen ved siden af mig og lagde en arm om mig. Jeg lagde mit hoved på hans skulder og smilede svagt for mig selv og sukkede af lykke.

''Hva så, baby?.. Er du træt?'' Spurgte Justin stille med glæde i stemmen.

''Lidt'' Svarede jeg afslappet og helt roligt.

''Så læg dig lidt ned'' Sagde han og nussede mig blidt på mit ene lår. Jeg kiggede op på ham og smilede. Vi gav hinanden et kys, hvorefter jeg lagde mig ned på sofaen og lagde mine ben over Justins.

Jeg gned mig i ansigtet og mærkede, hvor tunge mine øjne var. Justin nussede mig på benet imens han bare sad og stirrede på mig. Jeg grinede lidt af hans forelskede blik.

''Hvad er der?'' Spurgte jeg stille med et sødt smil og en meget forelsket og kærlig stemme. Justin smilede ekstra meget til mig og lænede sig ned imod mig. Jeg kunne fornemme, at han ville ligge ned, så jeg rykkede mig lidt ud og Justin lagde sig ned ved siden af mig med sit hoved på min skulder og en arm om min krop.

Justin kiggede op på mig og sukkede. Jeg lagde min hånd op til hans kind og nussede den med min tommelfinger imens han begyndte at smile forelsket til mig.

''Har jeg nogensinde fortalt dig, hvor meget jeg elsker dig?'' Spurgte han med et lille smil. Jeg grinede lidt og mærkede varmen stige i kinderne på mig.

''Ja, Justin, det har du.. Hele vejen hjem har du ikke bestilt andet'' Smilede jeg kærligt uden at stoppe mine nus på hans kind. Justin grinede og rykkede sit hoved imod mig og kyssede mig.

''Men jeg mener det..'' Sagde han stille og kyssede mig igen derefter. Jeg smilede forelsket til ham.

''Det ved jeg godt'' Hviskede jeg stille og meget kærligt.

Justin rykkede igen sit hoved imod mig og vores læber mødtes igen et dejligt intenst kys. Jeg mærkede Justins varme hånd løbe henover min mave og under min bluse. Det var fantastisk afslappende at ligge her og kysse med den fyr jeg elsker allermest i hele verden og blive nusset på maven.

Midt i vores kys bippede min mobil på bordet. Jeg trak mig stille ud og smilede til Justin og greb så ud efter min mobil. Det var Sandra, som havde skrevet en besked.

''Heey Smukke :) Hvordan gik scanningen? Kunne man se noget? :D''

Jeg holdte min mobil sådan, at Justin også kunne se hvad hun skrev. Jeg smilede lidt og skrev tilbage.

''Du kunne jo komme herhjem og se billeder? ;)'' Svarede jeg hende og der gik heller ikke 5 sekunder før Sandra havde svaret igen.

''Jeg er der om 10! :D <3''

Jeg svarede hende med en blinkesmiley og lagde så telefonen fra mig og vendte mig om imod Justin og gav mig til at holde om ham og putte og småkysse dejligt med ham.

~

20 minutter senere ringede det på døren. Typisk Sandra altid at komme for sent.. Justin og jeg lå stadig på sofaen og hvis Sandra ikke havde ringet på, var vi nok faldet i søvn i løbet af de næste par sekunder.

Jeg rejste mig op og lod Justins arm glide af mig. Jeg gik med tunge skridt ud i gangen og åbnede døren.

''Heey Smukke'' Smilede Sandra og bredte armene ud for at kunne give mig et kram.

''Hey'' Sagde jeg og lagde armene om hende.

Vi trak os ud af krammet og gik indenfor. Sandra smed sine sko og kom ind i stuen og kiggede på Justin som lå og strejkede sig i sofaen. Hun smilede til mig og så mig gabe.

''Hvaa, var i ved at sove?'' Spurgte hun mig med et smil.

''Det var lige før'' Smilede jeg og satte mig ned i sofaen hvor Justin lå. Jeg satte mig på kanten, da Justin stadig lå ned. Sandra satte sig over i den anden sofa og tændte en smøg.

''Billeder!'' Sagde hun spændt. Jeg smilede og rejste mig op og gik hen i min taske, som stod på spisebordet. Jeg fiskede 2 billeder op, som hang sammen. Jeg kiggede selv nøje på dem imens jeg gik over imod Sandra, og jeg kunne ikke lade være med at få et smil på læben ved synet af dem.

Jeg satte mig ned igen og rakte billederne til Sandra. Først kiggede hun meget stirrende for at se om der var noget. Man kunne tydeligt se, at Sandra nu kunne se hvordan babyen så ud. Hun smilede stort til mig og kiggede på billederne igen.

''Hvor er det fantastisk'' Smilede hun og lagde billederne på bordet. Jeg smilede og kiggede ned på Justin som så ganske tilfreds ud. Han blinkede frækt til mig og det fik mig til at smile endnu mere.

''Hvor langt er du så?'' Spurgte hun mig.

''7 uger. Jeg har termin d. 5 Marts'' Svarede jeg. Sandra nikkede tilfreds og kiggede på bordet og så mine smøger.

''Burde du så ikke stoppe med at ryge?'' Spurgte hun mig. Jeg nikkede hurtigt.

''Jo, det skal jeg uden tvivl. Det mærkelige er, at jeg ikke har haft nogen træng til at ryge siden vi var på hospitalet'' Svarede jeg..

Okay, det var måske lidt løgn for jeg elskede at ryge. Det lød måske meget mærkeligt, men rygere vidste godt, hvor afslappende det var at kunne ryge sig en smøg. Men det var alligevel ikke helt løgn!. Hver gang jeg tænkte på at ryge fik jeg billederne fra skærmen op i hovedet og det fik min rygelyst til at stoppe. Jeg vidste, at det var virkelig usundt for barnet og for mig for den sags skyld og jeg ønskede ikke at skade mit barn med røg.

''Er du sikker på, at du ikke kommer til at savne det?. Altså at ryge en smøg engang imellem?'' Spurgte Sandra.

''Måske, men jeg ville hade mig selv for det, hvis jeg fødte et barn, som fejlede et eller andet pga, at jeg havde røget smøger'' Svarede jeg ærligt og ret seriøst.

Jeg mærkede en hånd lægge sig på min ryg og køre op og ned. Jeg kiggede på Justin som smilede afslappet og ret tilfredst. Han satte sig op og placerede sine læber på mine. Jeg smilede til ham og fik en dejlig varm følelse i kroppen. Det gik bestemt i den rigtige retning i mit liv lige nu. Justin havde ikke virket som om han havde taget piller i et godt stykke tid, vi skulle have et barn og hver gang Justin kiggede på mig, var jeg ikke et sekund i tvivl om, hvad han følte. Mit liv var fantastisk lige nu!.

''Hey forresten. Jeg har snakket med Tracy og Faith over Skype'' Sagde Sandra pludseligt.

''Hvad sagde de?. Skulle de ikke snart være kommet hjem?'' Spurgte jeg nysgerrigt.

''Jo, det skulle være kommet hjem igår, men de har besluttet at blive i Paris i noget tid endnu'' Svarede hun. Jeg kiggede undrende på hende.

''Hvorfor dog det?'' Spurgte jeg. Sandra trak lidt på skuldrene.

''I dont know.. Men de sagde, at de i hvert fald blev der en uge mere'' Svarede hun. Jeg sukkede lidt.

''Det kan de sku ikke være bekendt. Der er flere der savner dem herhjemme'' Sagde jeg med et lille smil.

Selvfølgelig skulle de da bare nyde deres ferie i Paris, men jeg måtte indrømme, at jeg var begyndt at savne dem lidt. Det var ikke det samme at være her uden dem. Faktisk var der en masse der havde forandret sig imens de havde været væk. Det var underligt at føle, at mit liv havde taget en form for speciel drejning, og at jeg ikke kunne støtte mig til mine piger gjorde det endnu mere mærkeligt.

I kendte sikkert godt det med, at livet pludselig tog en drejning som man ikke havde regnet med og tingene pludselig skete meget hurtigt?. Det kunne tit føles utrygt og det var der man havde brug for at mærke, at noget var som det altid har været..

Okay Alex, bliver du følsom nu?. Jesus Altså!. En ting der ikke havde ændret sig var nok, at jeg hadet at føle mig svag og det følte jeg altid, når jeg blev følsom..

 

*Justins Synsvinkel*

 

Pigerne sad og pladrede derud af og jeg lå bare og lyttede. Jeg havde lidt håbet på, at Sandra havde Jason med så jeg kunne snakke med ham. Det var sku lidt kedeligt at ligge her og høre på tøsefnidder. Måske skulle jeg ringe til drengene og høre hvad de lavede?.

Jeg hev min mobil op og så en masse ubesvarede opkald. Der var 8 ubesvarede opkald fra et hemmeligt nummer og så var der 4 ubesvarede fra K..

Fuck! Jeg skulle havde været i klubben idag!. Shit, det havde jeg fuldstændig glemt!.

Jeg rejste mig hurtigt op og gik ud i gangen og ud i køkkenet. Jeg ringede K op, da jeg nok ikke kunne ringe til X. Han skiftede nummer konstant, så der var aldrig rigtig nogen der havde hans nuværende nummer.

''JB, forhelved'' Lød det lettet fra K.

''Ja, du har ringet?'' Svarede jeg og virkede ret anspændt, da jeg godt vidste, at X slet ikke var tilfreds med at jeg havde fucket en arbejdsdag hos ham.

''Ja. X er rasende. Du skulle havde været her for 3 timer siden, hvor fanden er du?'' Spurgte han mig og lød en smule ophidset.

''Ja i know. Jeg havde fuldstændig glemt det og så var  der noget som jeg bare skulle ordne!'' Sagde jeg.

''Ja okay, men skynd dig herned nu!. Jeg går ind til X og siger, at du er på vej'' Sagde K og smækkede røret på.

Jeg tog mig til hovedet. Jeg magtede slet ikke at skulle tage derned idag. Jeg ville meget hellere nyde den glæde jeg havde i kroppen over min oplevelse på hospitalet idag. Jeg havde stadig billederne i mit hoved og det gav mig en ubeskrivelig følelse af glæde og lykke i min krop.

Det var stadig underligt at tænke på, at Alex og jeg skulle være forældre, men det gik sikkert snart over. Jeg skulle nok bare lige vænne mig til det. Det var virkelig mærkeligt. Jeg både glædede mig og havde det underligt over det på en gang. Måske var det bare sådan når man skulle have et barn. Følelserne for det svinger meget men man er aldrig i tvivl om man har taget det rigtige valg og det vidste jeg, at jeg havde!.

''Baby, jeg smutter lige'' Sagde jeg og kiggede på Alex ovre fra dørkarmen, da jeg kom tilbage til stuen.

''Hvad skal du?'' Spurgte hun undrende.

''Jeg skal lige ordne nogen ting'' Svarede jeg. Alex kiggede lidt på mig og sukkede men nikkede så lidt. Jeg smilede til hende.

''Elsker dig, babe'' Sagde jeg med et sødt smil.

''I lige måde'' Svarede hun stille og virkede slet ikke tilfreds med, at jeg gik, men heldigvis stillede hun ikke spørgsmål ved mig idag, trods det, at hun nok havde på fornemmelsen, hvad jeg skulle og at mit job ikke var helt så ’’normalt’’, som de flestes jobs. Det var nok fordi Sandra var her, at hun ikke sagde noget til mig?.. Måske jeg skulle sørger for at Sandra var her hver gang jeg tog på job?.. Nå, nevermind..  

~

''Hvor fanden har du været!'' Lød det vredt fra X med det samme, da han så mig.

''Ja sorry, men jeg havde helt glemt, at jeg skulle være her idag'' Sagde jeg koldt. X sukkede.

''Du skal fandme overholde vores aftale, du skal!'' Sagde X irriteret.

''Jeg glemte det, forhelved. Men jeg er her nu!. Skal jeg så ikke bare se at komme igang eller hvad?'' Spurgte jeg småirriteret. X kiggede bare på mig og nikkede så med hovedet.

''Okay, så se at komme igang, men det skal fandme ikke ske igen, Justin! Og fordi du kommer 3½ time for sent, så arbejder du 3½ time mere idag!'' Sagde han. Jeg sukkede lidt men nikkede så, da jeg ikke gad tage den kamp, og gik så ud af døren til hans kontor. Jeg kunne hurtigt regne ud, at jeg først ville kunne slippe væk fra igen når klokken var blevet 22.00. Pres man!. Jeg magtede det slet ikke!.

Jeg kom udenfor og så K stå lænet op af sin bil, som holdte lige ved siden af lageret, hvor vi skulle arbejde idag. Vi skulle tælle møblerne som var kommet ind igår og sætte dem på plads. Nogengange forstod jeg sku ikke hvordan X kunne slippe afsted med at lave så mange ulovlige ting som politiet havde så fandens svært ved at gennemskue!.

Jeg kom over til K, som rakte sin smøgpakke ud til mig. Jeg tog imod den og tog en smøg op og tændte den og satte mig så ved siden at K, på hans kølerhjelm.

''Hva så?. Blev han sur?'' Spurgte K mig helt afslappet.  

''Irriteret måske?. Jeg skal i hvert fald arbejde til klokken 22.00'' Svarede jeg. K nikkede og grinede af mig imens han rystede dumt på hovedet, som tegn på, at jeg var et kæmpe kvag. Det var jeg nok også, men jeg undlod at sige noget til det og tog istedet et hvæs af min smøg og sugede det godt ned i lungerne.

''Hvaa?. Hvad var det der var så vigtigt, at du ikke kunne komme til tiden idag?'' Spurgte K med et flabet smil. Jeg pustede røgen ud og rystede lidt på hovedet.

''Ikke noget specielt'' Svarede jeg køligt og afslappet. Jeg vidste godt, at jeg kunne stole på K. Han var en rigtig flink gut som jeg tit havde snakket privat med.

''Ej, come on, JB. Jeg kan se det?. Er det noget med damen?'' Spurgte han igen med et flabet smil og tog et hvæs af sin smøg. Måske skulle jeg bare fortælle ham det?.

''Kan du holde din kæft?'' Spurgte jeg ham ærligt og kiggede køligt og ret seriøst på ham.

''Selvfølgelig'' Svarede K. Jeg kiggede mig over skulderen og bemærkede, at der ikke var nogen i nærheden af os. De var alle igang med at bære møbler ind fra et andet lager som X brugte til møbler, som ikke var ordnet endnu.

''Du må seriøst ikke sige det til nogen. Og slet ikke til X'' Sagde jeg og kiggede seriøst på ham. Jeg ville ikke have, at nogen andre hernede fra skulle vide, at jeg snart skulle være far.

''Nej nej, kom nu med det?'' Sagde K og lød virkelig spændt på det jeg ville sige. Jeg sukkede lidt og smilede indeni mig selv bare ved tanken.

''Jeg skal være far'' Sagde jeg og askede min smøg.

''Det er løgn!'' Sagde K med et skævt smil. Jeg rystede på hovedet og smilede svagt, men forsøgte dog stadig at holde en kølig attitude.

''Forfanden, JB.. Tænker du allerede på familie eller hvad?'' Smågrinede han og puffede lidt til mig.

''Ja, det gør jeg sku nok'' Svarede jeg med et lille grin, imens K smilede skævt.

''Men du holder din kæft, okay!'' Sagde jeg hårdt, så han vidste, at jeg mente det.

''Selvfølgelig. Jeg ville da aldrig stikke en af mine buddys'' Smilede han.

Jeg havde faktisk regnet med, at K ville tage det på en anden måde end han gjorde, men på den anden side, så var han jo 24 år og havde selv en kæreste, som også havde været gravid. Desværre for K havde X fået det af vide og på en eller anden måde fik han overtalt K til at det skulle fjernes.

X havde det princip med, at folk der arbejdede for ham ikke skulle have børn. Han havde engang haft medarbejdere der fik børn og pludselig havde de ikke tid til at arbejde for X mere og det gjorde X vred. K var helt nede dengang det skete og som den eneste snakkede han med mig om det. Dengang var jeg inderst inde ret ligeglad, men nu, da jeg selv stod i situationen, kunne jeg godt fornemme, hvordan han havde det dengang.

''Tak'' Sagde jeg og stak knoen frem. K slog sin kno imod min og tog så et hvæs af sin smøg.

''Så hende din dame der er virkelig bare den eneste ene eller hvad?'' Smågrinede K. Jeg nikkede hurtigt, da jeg slet ikke var i tvivl om det.

''Helt vildt. Jeg har aldrig mødt en pige, som kunne få mig til at føle det sådan her.. Jeg har altid sagt, at ingen kunne ændre min mening om at få børn og starte en familie osv. men jeg tog fandme fejl'' Svarede jeg ærligt og tog et hvæs af min smøg.

''Kender følelsen, du!'' Svarede K med et skævt smil. Jeg fnøs småsmilende af ham og rystede lidt på hovedet af os begge. Hør os lige man. Vi lød fandme som to idioter med alt det følesnak.. Men på en ret kølig måde alligevel. Slet ikke så der fløj hjerter ud af røven på os..

''Men seriøst!. Jeg ville være klar til at skride fra det hele sammen med hende, hvis det var det hun ville'' Pointerede jeg. K smilede og nikkede. Det var faktisk fedt at kunne fortælle det til K og være sikker på, at det ikke kom videre.

Jeg hørte fodtrin tæt på os og jeg kiggede til siden. En fyr, som blev kaldt Mexi kom gående imod os. Han kiggede så underligt på mig. Nærmest surt. Han stillede sig foran os og tog sine solbriller op i håret.

''Hvaa?. Skulle i ikke lave noget i stedet for at sidde her og snakke om kællinger?'' Spurgte han.

''Det skal vi sku nok selv styre!'' Svarede jeg irriteret og virkelig køligt uden hverken at tage blikket fra ham eller tage solbrillerne af, ligesom han gjorde.

Mexi var temmelig ny hernede og når jeg nu havde været her i flere år, så skulle en ny ikke komme og bestemme over mig!. Forresten så blev han kaldt Mexi af den simple grund, at han var mexikaner.

''Bare se at komme i gang'' Sagde Mexi og sendte mig dræberblikket og gik væk fra os igen.

Jeg var sku ligeglad med ham. Sådan en lille smartass skulle fandme ikke bestemme over mig. Han var lavere end mig og en lille tynd splejs, men nogen sagde, at han var fandens farlig!. Jeg havde overhørt nogen der havde snakket om ham. Han var leder af en slags bande engang og det siges, at de i den bande havde slået nogen folk ihjel. Spørg mig ikke hvorfor, så meget nåede jeg ikke at høre, men om han så havde dræbt selveste præsidenten og alle hans sikkerhedsfolk, så skulle han sku ikke tro, at han kunne køre rundt med mig!.

''Tror du han hørte dig?'' Spurgte K og kiggede efter Mexi. Jeg trak på skuldrene.

''Det ved jeg sku ikke.. Han skal sku lige prøve at ligge sig ud med mig.. Jeg kan simpelthen ikke snuppe ham. Lille forpulede smartass man!'' Sagde jeg irriteret og tog det sidste hvæs af min smøg og smed derefter resten af min smøg væk ved at knipse den ud i luften.

Allerede fra første gang Mexi og jeg så hinanden kunne vi ikke klare synet af hinanden. Spørg mig ikke hvorfor. Vi havde ikke engang snakket sammen men det var nok vores attitude overfor hinanden som gjorde, at vi hadet hinanden så meget. Jeg var i hvert fald 100 på, at vi aldrig blev så meget som bare gode bekendte..

''Nå, skal vi smutte ind til arbejdet?. Der er fandme meget at lave idag'' Sagde K og knipsede sin smøg væk. Jeg nikkede og hoppede ned fra kølerhjelmen.  

''Men pas på ham Mexi der. Han stikker alt og alle, hvis han kan komme til det.'' Pointerede K lettere alvorligt og kiggede seriøst på mig. Jeg kiggede op på ham da han jo var en del højere end mig og sendte ham et ligegyldigt blik.

''Som om han tør!'' Svarede jeg koldt og gik ind af den store åbning til lageret.

Okay måske virkede jeg lige nu koldere end jeg i virkeligheden var. Tanken om, at Mexi havde hørt, hvad jeg snakkede med K om, gjorde mig urolig. Hvis X fik det af vide kunne det gå rigtig galt!. Jeg satte min hårde facade op for at udtrykke, at det ikke ville ramme mig, at Mexi sagde det til nogen. Måske ville det få Mexi til at tænke, at han ikke ville få en skid ud af at sige det alligevel?... Men ærligt, så krydsede jeg fingre for, at han holdte sin kæft, for ellers ville det sku nok gå galt i sidste ende.. For uanset hvad X så sagde, så blev det barn ikke fjernet!. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...