You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

873Likes
1520Kommentarer
1293948Visninger
AA

66. ''Hvornår tager det her en ende?''

*Justin's Synsvinkel* 


Jeg gik tilbage imod drengene og bemærkede pigerne, som løb efter Alex, som var på vej over til hendes bil. Min krop rystede af raseri, over alt det Alex og jeg havde sagt til hinanden. Jeg var ikke sikker, men det kunne godt lyde som om at hun slog op med mig, med den sidste bemærkning hun kom med?. Jeg knyttede mine næver, bare ved tanken om at det måske var slut imellem os. 


Jeg kom over til drengene som sad og kiggede på mig. ''Hvad sker der?'' Spurgte Chaz undrende. Jeg rystede kort på hovedet. ''Tss.. Hun er bare syg i hovedet man!'' Svarede jeg vredt. ''Hvad sagde hun?'' Spurgte Ryan. Jeg sukkede opgivende og lagde hænderne i nakken og begyndte at gå lidt frem og tilbage og rundt om mig selv. ''At jeg ikke skulle regne med hende mere'' Svarede jeg og bukkede mig forover og satte mine hænder på knæene. I alt min rus, fik jeg pludselig et flabet grin på læben og rystede på hovedet. Det var fandme så latterligt det her, at jeg ikke engang gad at tænke på det. Ja, måske var det min rus der talte nu, da jeg faktisk var pænt ligeglad, men jeg havde en klar fornemmelse af at jeg nok ville fortryde det her, men lige nu kunne Alex rende mig!.. Jeg rejste mig ordentligt op igen og rystede lidt på hovedet. ''Stik mig en øl Ryan'' Beordrende jeg og kiggede på Ryan. Han sukkede opgivende men bukkede sig ned til kassen og rakte mig så min øl. Jeg åbnede den og bællede en ordentlig tår. ''Hvad skete der, siden du er så pist nu?'' Spurgte Jason mig afslappet. Jeg sank min tår af øl og kiggede på skiftevis rundt på drengene. ''Hun truede mig med at få fjernet barnet og skride fra mig'' Svarede jeg og mærkede en strøm af vrede løbe igennem alle mine nerver og blodbaner i kroppen. Jeg fik en skiftene fornemmelse af at være vred og være ligeglad.  ''Det forstår jeg sku godt'' Sagde Jason koldt. Jeg kiggede på ham. ''Hvad mener du?'' Spurgte jeg undrende. ''Hvis jeg havde en kæreste som var helt brændt af på stoffer, hver gang der var nogen problemer, så tror jeg sku også at jeg havde brugt den metode, med at true med at skride!'' Svarede Jason bestemt. Jeg så bare vredt på ham og rystede på hovedet. ''Så er du fandme også bare lige så latterlig som hun er'' Svarede jeg koldt og tog endnu en tår af min nu halve øl. ''Måske, men er det ikke rigtigt hvad jeg siger eller hvad?'' Spurgte Jason med et flabet smil og kiggede kort over på Chaz og Ryan som ikke sagde så meget. Jeg kiggede vredt på ham og skuede over til Ryan og Chaz for at se deres ansigtudtryk. De sendte mig nogen med ligeglade blikke, som måske udtrykte at jeg var latterlig, men jeg var ligeglad. Alex skulle ikke tro at hun kunne tale til mig på den måde, uden at forvente en form for vrede fra min side af. Jeg kiggede på Jason og fik straks en vred følelse over det lort han sad og lukkede ud. ''Fuck dig man! Troede kræftedeme at du var min bedste ven!'' Småråbte jeg vredt. Jason rejste sig op og gik truende imod mig, men jeg var komplet ligeglad lige nu. ''Det er lige præsis det jeg er!. Det er derfor jeg siger det her! Du skal fucking snart til at tage dig sammen, ellers skrider Alex fandme snart fra dig!. Det her er ikke en leg Justin. Hvor meget tror du helt seriøst at Alex finder sig i?'' Sagde Jason koldt og bestemt. Jeg kiggede ligeglad på ham. ''Jeg er fucking ligeglad Jason. Hun kan bare skride, jeg er sku pisse ligeglad!'' Svarede jeg iskoldt. ''Så hver det Justin, men jeg ved, at du kommer til at fortryde det når du kommer til dig selv igen!. Jeg ved hvor meget du elsker Alex, men når du bliver sådan som du er nu, så fatter jeg ikke, hvorfor Alex overhovedet gider bruge sin tid på dig!'' Svarede Jason vredt. Jeg knyttede min ene næve over hans ord og mærkede hvordan frustrationerne kom op i min krop. ''Hvad fanden mener du med det?'' Råbte jeg vredt og borede mine vrede og lidt slørrede øjne, ind i hans. ''Prøv at se på dig selv Justin!. Du stikker halen mellem benene og ryger på de piller, når tingene bliver en smule sværre!.. Du slår Alex fordi du ikke finder dig i det hun siger til dig, men hør hvad du selv siger om hende nu: Fuck hende, jeg er ligeglad, hun er syg i hovedet, bla bla bla!.. Kan fandme godt forstå hvis Alex vælger at droppe dig, for hvilken pige gider have en fyr, som ikke engang kan tage kampen op men vælger at være på piller, hvor alt ender med at blive værre end det er i forvejen!. Du er fuldstændig fuckt op når du er på de piller, og jeg kan fandme godt forstå hvis Alex vælger at fjerne det barn i skal have sammen, når faren hele tiden er så fucking latterligt og ikke tør se virkeligheden i øjnene!'' Sagde Jason vredt. Jeg mærkede en rasende følelse i kroppen og fik sådan en lyst til at svare igen. Problemet var bare at jeg ikke havde noget at sige!. Jeg ville ikke indrømme det for drengene, men Jason havde jo ret i alt hvad han sagde!. Hvem fanden gider være sammen med en som mig, som bare skrider ud og tager stoffer og tror at alt bliver bedre, hvis bare ham skrider lidt væk fra alt dramaet. Jeg så iskoldt på Jason og kiggede kort over på Ryan og Chaz som sad og så helt paf ud. Jeg kiggede kort på Jason igen, som stod og ventede på et svar. ''Fuck dig man!'' Sagde jeg lavt men vredt og drejede mig til siden og begyndte at gå. Jeg gad ikke høre mere på Jasons pis lige nu. Jeg ville bare være alene. Tanken om at jeg nok havde formået at smadre alt imellem Alex og jeg, gjorde mig vred. Jeg hævede min hånd med øldåsen i og kastede den hårdt igennem luften og så langt jeg kunne. ''Fuuuck'' Skreg og jeg knyttede min næver og trak efter vejret, for at få styr på mit raseri. Ja selv nu, hvor jeg havde indset at jeg altid skred, når det blev en smule svært, så valgte jeg alligevel at skride fra drengene. Men jeg kunne simpelthen ikke mere. Jeg havde brug for at være alene og helt mig selv!. Mest også fordi jeg ikke ville ende i en slåskamp med Jason, for ærlig talt, så pissede ham mig gevaldigt af, med alt det han sagde og som han selvfølgelig havde ret i!. Jason sagde alt det, som jeg måske egentlig ikke havde lyst til at høre. Og specielt ikke nu!. Jeg kunne slet ikke beskrive mine følelser. Faktisk så var det temmelig svært at mærke, hvordan jeg egentlig havde det med alt det her der lige var sket. På den ene side havde jeg lyst til at tage hen til Alex, men på den anden side havde jeg bare lyst til at skride fra alt og alle og ikke se mig tilbage. En ting var i hvert fald sikkert lige nu. Jeg var nød til at være alene så jeg kunne tænke det her igennem, selvom jeg nok ikke ville komme så langt med tænkeriet, da min hjerne ikke ligefrem kørte på sit højeste, nu hvor den var fuldstændig påvirket som den var.! Måske skulle jeg bare tage hjem og sove, så jeg kunne få en smule fred i mit hoved!...


*Alex's Synsvinkel* 


Jeg havde fået kørt alle pigerne hjem og sad nu og gjorde mig klar ved mit sminkebord. Pigerne og jeg skulle som sagt på Penthouse i aften og fejre at tøserne var kommet tilbage. De spurgte mig faktisk om vi skulle droppe det, nu hvor det her med Justin var sket, men jeg sagde nej. Jeg ville ikke lade Justin ødelægge vores aften. Pigerne skulle have en ordentlig velkomst uanset hvad. Jeg havde besluttet mig for at lægge min vrede, sårede og skuffede følelse for Justin, på hylden. Jeg ville ikke sidde og tænke over det i aften hvor vi alle 4 endelig var samlet igen. Godt nok kunne jeg ikke drikke, hvilket godt kunne være lidt irriterende, da jeg lige nu godt kunne bruge en ordentlig sjus, men med mine piger ved min side til at holde mig med selskab, så skulle det hele nok gå og jeg vidste at de nok skulle få mit festhumør i vejret, så snart jeg skulle hente dem i aften. Vi havde aftalt at jeg hentede dem klokken 7 og så kørte vi sammen hjem til Sandra, hvor vi.. Eller de, kunne varme op med sprut så de var klar til Penthouse klokken 22.00. Klokken var lige nu omkring 4, så jeg var faktisk i pænt god tid. 


Jeg sad i mit undertøj på min stol og krøllede mit hår så jeg fik fine slangekrøller, da det pludselig ringede på døren. Jeg rejste mig op og tog en tilfældig langærmet bluse på. Jeg kiggede mig i spejlet imens jeg forsøgte at vende blusen den rigtige vej, da jeg så nogen mærker på min arm. Jeg stoppede kort op og studerede dem nærmere. Det ringede på igen og jeg kiggede kort ud imod døren. ''Øjeblik'' Råbte jeg og mærkede forsigtigt med en finger på mine mærker. Det var store blå mærker som sad på begge mine overarme. Det måtte have været fra da Justin tog fat i mig nede på multibanen?. Jeg sukkede og tog hurtigt min bluse på og valgte at ignorere mine mærker. Jeg gik ud imod døren med hurtige skridt og som jeg gik der og nærmede mig døren, tænkte jeg at det måske godt kunne være Justin. Jeg håbede det faktisk, da det ikke ligefrem endte som det skulle, nede på banen!. Samtidig tænkte jeg også at Justin nok bare havde låst sig ind, hvis det havde været ham, men han kunne jo havde tænkt at det måske var bedst at ringe på først?. 


Jeg tog i døren og åbnede den og så Jake stå med Nicole i hånden. Hun lå nede i liften og sov og Jake smilede til mig. ''Nå, det er dig'' Sagde jeg stille og vendte mig om for at gå tilbage til værelset. Jake smågrinede og trådte ind og lukkede døren efter sig. ''Ja, gu er det da mig, hvem skulle det ellers være?'' Spurgte han grinende. ''Ja det ved jeg ikke'' Svarede jeg bare og gik ind på værelset. Jeg satte mig i stolen igen og greb fat i mit krøllejern og begyndte at krølle en tot hår. Jake kom til syne i døråbningen og smilede til mig. ''Skal du i byen eller hvad?'' Spurgte han mig. Jeg nikkede og så kort op på ham og så på mig selv i spejlet bagefter. ''Ja, jeg skal på Penthouse med pigerne. Vi skal fejre at Tracy og Faith er kommet hjem'' Svarede jeg uden et smil. ''Hvornår er de kommet hjem?'' Spurgte Jake. ''Idag, vi hentede dem i lufthavnen i formiddags'' Svarede jeg og slap den tot hår som jeg sad og krøllede. ''Fedt, men kommer du ikke lidt ind i stuen og snakker lidt med din dejlige bror?'' Spurgte han mig og smilede. ''Hvad skal vi snakke om?'' Spurgte jeg ham. Spørg mig faktisk ikke hvorfor, for jeg kunne udemærket godt se på Jake, at han ikke var kommet for noget bestemt. ''Ingenting, jeg vil bare gerne tale lidt med min lillesøster om hvordan det går og om hvorfor du slet ikke ser glad ud over, når man tænker på at de skal i byen i aften'' Svarede Jake. Jeg kiggede op på ham og så hans afslappede smil. Jeg sukkede kort og rejste mig derefter. Jake vendte sig om og gik ind imod stuen, hvor han havde placeret Nicole på spisebordet. 


Jake hev en pakke smøger op og lommen og placerede en i munden. ''Hey Jake, skal vi ikke gå ud på altanen hvis du skal ryge?'' Spurgte jeg ham. Han kiggede undrende på mig. ''Hvorfor?'' Spurgte han mig. ''For det første så har du din datter herinde, så det ville ikke være så smart at udsætte hende for passiv rygning. Og for det andet, så er jeg også stoppet med at ryge'' Svarede jeg og gik over og åbnede altandøren og gik ud. Det var faktisk en pænt stor altan jeg havde. Der var plads til 2 liggestole og et lille lavt bord imellem stolene og så var der massere af gulvplads, som jeg ikke rigtig brugte til noget. Jeg lagde mig ned i en af liggestolene og betragtede Jake komme ud og sætte sig på den anden med fronten imod mig. Han tændte sin smøg og sugede det godt ned i lungerne. ''Hvor er Sasha henne?'' Spurgte jeg ham bare for at snakke om noget. ''Hun skulle ud med veninderne og jeg synes det var lidt for kedeligt at bare sidde derhjemme og glo, så jeg besluttede mig for at komme herover'' Smilede Jake. Jeg nikkede og smilede meget svagt. ''Hvordan har i det?'' Spurgte jeg ham stille. ''Jo, vi har det sku fint. Nu skændes vi kun 3 gange om ugen, så det går da fremad'' Smilede Jake sarkastisk. Jeg smilede lidt og rystede på hovedet. ''Hvornår fortæller du mig det?'' Spurgte han mig afslappet og med et skævt smil. ''Fortæller dig hvad?'' Spurgte jeg undrende. ''Ja fortæller mig hvad der er galt?'' Spurgte han mig og tog et væs af hans smøg. Jeg fjernede mit blik ud til det klar vand, som skinnede af solens stråler. Lidt irriterende måde at skifte emne på synes jeg. Jeg trak lidt på skuldrende. ''Kom nu Alex'' Sagde Jake opgivende. Jeg sukkede lidt og vendte så blikket imod ham igen. ''Det er Justin.. Han er helt væk!. Efter jeg havde været nede ved dig og drengene igår kom jeg hjem og så var Justin skredet. Jeg fandt ham så idag ovre på multibanen og han var totalt stenet. Vi kom op at skændes og det endte med at jeg truede ham med at skride og få barnet fjernet'' Svarede jeg opgivende. Jake sad og kiggede lidt på mig, med et blik, som jeg ikke helt kunne tyde. ''Mente du det?'' Spurgte han mig. ''Nej selvfølgelig ikke, men hvad vil du ellers have at jeg skal sige til ham?. Alt alting er helt okay eller hvad?. Han skrider hver gang det hele bliver lidt besværligt. Hvorfor fanden bliver han ikke bare her og snakker med mig om det, istedet for at gå ud og tage stoffer, så han bliver totalt syg i hovedet!'' Svarede jeg ham og sukkede. ''Kan han ikke forstå at det gør mig ked af det, at se ham sådan eller hvad?'' Sagde jeg småirriteret. Jake tog et væs af sin smøg. ''Ved du hvad jeg synes?'' Spurgte han mig. Jeg rystede på hovedet og kiggede på ham. ''Jeg synes at du skal fortælle mig alt hvad der er sket, så er det lidt nemmere for mig at kunne hjælpe dig'' Svarede han. ''Du ved jo det meste?'' Sagde jeg. ''Ja det meste? Men der er sku nogen ting, som jeg ikke ved'' Svarede Jake. Jeg tog en dyb indånding kiggede så lidt tøvene på Jake. Måske var det ikke så smart at Jake fik alt at vide. Hvis han fik af vide at Justin havde slået mig, så ville han gå totalt amok!. Okay, måske kunne jeg godt forklare ham det og så bare springe de steder over hvor Justin havde slået mig. Nogen ville nok undre sig over at jeg ikke bare skred, nu hvor han havde slået mig, men jeg vidste at det ikke var den ''rigtige'' Justin som gjorde det. Den Justin som var på stoffer, kunne ikke styre sine følelser og sin vrede og var totalt ligeglad med alt og alle, men jeg vidste at den ''rigtige'' Justin ikke var sådan. Den ''rigtige'' Justin var ham som jeg var totalt og helt igennem forelsket i. Det var ham som gjorde noget helt særligt ved mig og ham som var sød, charmerende og flabet på den helt rigtige måde. Jeg besluttede mig for at fortælle Jake alt, undtagen det med at Justin var kommet til at slå mig!. 


Jeg havde nu forklaret Jake alt hvad der var at sige om Justins og mine problemer. Navnlig Justins problemer. Jake sad og nulrede med to fingre på sin sidste lille stump af hans smøg. ''Jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne hjælpe ham. Hvem fanden kender jeg som har 35.000$?'' Spurgte jeg. Jake kiggede på mig med et lidt koldt ansigt. ''Du kender én'' Svarede Jake og jeg vidste med det samme hvem han tænkte på. ''No way!. Jeg kan ikke bare gå hjem til far og bede ham om 35.000$, er du helt væk!'' Spurgte jeg og satte mig lidt op i liggestolen. ''Det er det jeg mener Alex!. Du kan ikke hjælpe ham!. Medmindre vi skaffer pengene et andet sted fra'' Svarede Jake. Jeg vendte hurtigt blikket imod ham. ''Vi?'' Spurgte jeg undrende. ''Ja, godt nok synes jeg ikke om alt det lort Justin har lavet og alt det som han er ude i, men jeg vil ikke have at det skal gå mere ud over dig. For det gør det jo? Det er dig som skal se på Justin når han er helt væk på stoffer og det er dig som skal finde dig i alt hans pis! Så teknisk set hjælper jeg jo dig og ikke ham'' Svarede Jake. Jeg sad bare og kiggede lidt på ham. ''Kan du da ikke lide ham?'' Spurgte jeg undrende. Jake sukkede lidt. ''Det ved jeg sku ikke Alex. Jo, han er en fin fyr, men efter alt hvad du lige har fortalt, så synes jeg ikke at han fortjener at være sammen med dig!. Jeg vil ikke have at der sker dig noget og jeg kan ikke være sikker på, at alt det lort Justin er ude i, ikke vil komme til at ramme dig også!'' Svarede Jake. Jeg sukkede lidt og så ned i jorden. ''Jeg troede godt du kunne lide ham'' Sagde jeg stille. Det ramte mig sku lidt at min bror udtrykte at han ikke kunne lide min kæreste. ''Alex jeg kan godt lide ham, men ikke så længe at jeg skal gå og være bekymret for om der også sker dig noget bare pga ham!'' Svarede Jake. Jeg så op på ham og valgte at lukke den lidt ubehagelige samtale, ved at nikke. Jeg hørte Nicole begyndte at ligge og brokke sig lidt. Jeg kiggede på Jake. ''Skal jeg tage hende?'' Spurgte jeg. Jake smilede og nikkede. Jeg rejste mig op og bevægede mig ind i stuen. 


Jeg kom over til liften på bordet og kiggede kort ned i den og så Nicole ligge med en bidering i den ene hånd. ''Nurrh lille skat, hvad er der med dig hva?'' Spurgte jeg med en kærlig og blid stemme. Nicole og jeg fik øjenkontakt og jeg kunne ikke lade vær med at smile. Jeg så pludselig hvordan hun lavede en surmule med munden og straks så jeg gylp løbe ud af hendes mund. ''Hovsa'' Smågrinede jeg og fjernede dynen fra hende og løftede hende op. Jeg tog en klud som lå i bunden af liften og tørrede hendes mund. ''Har du fået lidt for meget at spise hva?'' Spurgte jeg igen med en kærlig og blid stemme og nussede hende lidt på maven med en finger. Jeg smilede til hende og bemærkede igen en lille surmule på Nicole. Jeg nåede slet ikke at reagere før min, heldigvis, ikke så pæne bluse, var smurt ind i en lang strimmel af gylp. ''Ej Nicole'' Smågrinede jeg. Jeg hørte Jake grine og jeg vendte mig om og han så hvordan gylpen løb ned af min bluse. ''Ja, du kan ligeså godt vænne dig til det. Jeg har allerede fået ødelagt 5 bluser'' Grinede Jake. ''Ej altså'' Sagde jeg grinende men stadig lidt irriteret. Heldigvis var det ikke en af mine vigtige bluser. Det var en af de bluser, som jeg bare tøffede rundt i herhjemme. Jeg gik over imod Jake og rakte Nicole til ham. ''Så, over til far imens faster skifter tøj'' Sagde jeg kærligt og vendte mig om. ''Skulle du have haft den bluse på i byen?'' Spurgte Jake mig imens jeg gik imod mit walk in closet ude i gangen. ''Nej heldigvis var det en af mine grimme bluser'' Råbte jeg tilbage og trådte ind i mit walk in closet, hvor jeg havde lagt mit festtøj klar på den der puf-stol i midten af rummet. Jeg smed blusen og så Jake komme hen og stille sig i dørkarmen uden Nicole i sine arme. Han havde nok lagt hende ned i liften igen. Jeg fik hevet min bluse-kjole op som var hvid med skrå guld-glimmer striber ned af. Den gik til et godt stykke under røven og den var bred-halset, eller hvad man nu kalder den. Når jeg havde den på, skulle den sidde nede på skuldrende, hvilket jeg elskede at en bluse gjorde. Jeg fumlede lidt med bluse-kjolen for at finde den rigtige ende i den, så jeg kunne få den på. ''Hvad er det der?'' Spurgte Jake og gik hurtigt over til mig. Han greb fat i min arm og så mine mærker. Jeg kiggede ned på dem og op på Jake igen. ''Slår han dig!'' Småråbte Jake vredt. ''Nej.. Han.. Han kom bare til at tage lidt for hårdt fat i mit tidligere'' Svarede jeg. Jake sukkede ekstremt tungt og vendte blikket væk fra mig. Han kiggede ned på mine mærker og bemærkede også mærkerne på den anden arm. Jake slap mine arme og gik hen imod dåråbningen. ''Jeg slår ham ihjel!'' Hørte jeg Jake sige meget lavt og meget vredt da han var drejet om hjørnet og var ude i gangen. Jeg gik efter ham og så ham komme ud af stuen med Nicole i armene. ''Jake, lad mig lige forklare!'' Råbte jeg efter ham og så ham åbne min hoveddør. Han vendte sig om og kiggede på mig imens han trådte baglæns ud af døren. ''Der er ikke noget at forklare her Alex!'' Sagde han og smækkede døren efter sig. 


Og her stod jeg så, midt i min gang og gloede helt fortabt hen imod min hoveddør. Hvorfor fanden tænkte jeg ikke også lige på de fucking mærker?!. ''Fuck!'' Småråbte jeg og gik ind i mit walk ind closet igen og tog mine bluse-kjole på, som jeg havde i hånden. Jeg skulle have bare ben og da jeg allerede havde fået mit undertøj på inden Jake kom, så var der ikke så meget andet end sko at tage på. Jo, selvfølgelig lige makeup, men der var stadig lidt tid, inden jeg skulle hente pigerne, så det ville jeg gøre lidt senere. 


Jeg gik ind i stuen og smed mig i sofaen og tog mig til hovedet. ''Hvornår tager det her en ende?'' Tænkte jeg højt og rystede lidt på hovedet. Jeg besluttede mig for at ringe til Sandra og fortælle hende hvad der lige var sket og høre hvad hun havde at sige til det.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...