You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

873Likes
1520Kommentarer
1291956Visninger
AA

34. Hvad Fanden Er Der Sket?

(Samme tid som Justin er hos X)

*Alex's Synsvinkel* 


Sandra og jeg var kommet op i min lejlighed og havde sat os ind i stuen, ved spisebordet. Vi sad og drak en kop te og røg nogen smøger. Jeg havde lagt alle Justins ting inde i stuen, så han selv kunne finde ud af hvor han ville have det. Han havde allerede en masse tøj hos mig. Jeg havde lavet en masse plads til ham i mit walk in closet. 


Sandra og jeg havde aftalt at vi skulle have en rigtig hyggeligt dag sammen, og så skulle vi ud at spise i aften, Men lige nu sad vi bare og hyggesnakkede. ''Når! Lad mig høre.. Hvordan står det til med dig og Jason?'' Spurgte jeg med et skævt smil og tog et væs af min smøg. Sandra fik et lille smil på læben. ''Er i blevet kærester?'' Spurgte jeg spændt med et kæmpe smil. Sandra grinede lidt. ''Ja, vi er blevet kærester'' Sagde han med et skævt grin og satte sig opgivende tilbage i stolen. Jeg kendte udemærket det udtryk. Sandra var typen som havde det svært ved at bruge ordet kærester. Hun havde ikke haft så mange, ligesom jeg heller ikke havde haft så mange. Vi kunne begge to havde haft massere af kærester, da vi havde fået en del tilbud for fyrene, men det var sjældent at vi faldt for nogen af dem, og de sidste kærester vi havde haft, havde ikke holdt så længe. Vi begge var meget kræsne overfor fyre. Vi havde virkelig en høj standard overfor dem. Sandra skulle altid lige vænde sig til at hun havde en kæreste og hun havde altid svært ved at vise sin kærlighed overfor fyrene, i starten. ''Det sku da fedt'' Smilede jeg glad. ''Jaja, men jeg skal sku lige vænde mig til det. Det er fandme længe siden jeg har haft en som satte grænser for mig'' Svarede hun med et lille smil gemt i mundvigen. Jeg grinede lidt. Jeg vidste hun ville sige det. ''Det skal du sku nok klare'' Svarede jeg hende og tog en tår af min te. ''Selvfølgelig'' Svarede hun og vi grinede lidt. ''Nu mangler vi sku kun Faith og Tracy'' Smågrinede jeg. I undre jer sikkert over hvor de var blevet af ligepludselig. De havde købt en ferie sammen og rejst til Paris i Europa i 4 uger. De kom hjem om ca. 2 uger. De havde spurgt Sandra og mig om vi ville med, men vi takkede pænt nej til det, da jeg jo havde min nye lejlighed og så havde jeg jo Justin, og Sandra var begyndt at se meget til Jason, så vi valgte at blive hjemme. ''De finder nok en eller anden lækker franskmand i derovre'' Smågrinede Sandra. Jeg grinede med. ''Ja, jeg regner sku ikke med at de kommer hjem uden at havde scoret nogen fyre til en fest eller noget'' Smilede jeg og tog det sidste væs af min smøg og slukkede den i askebærget. Sandra fniste lavt af min kommentar og tog en tår af sin te. Imens hun havde te i munden gjorde hun mig opmærksom på at hun skulle sige noget med den berømte ''mm'' lyd man siger når man ikke kan sige noget. ''Hallo, fortæl lige hvad der er sket, siden du var så forvirret tidligere'' Sagde hun da hun havde slugt teen. ''Det er Justin.. Han har haft indbrud'' Svarede jeg og sukkede lidt. ''Omg.. Hvad har de stjålet?'' Spurgte hun lidt chokeret. ''Han siger at de kun har stjålet nogen penge som han havde liggende i hans kommode, men jeg tror der er mere'' Svarede jeg og fumlede stille med min kop te. ''Hvorfor tror du det?'' Spurgte hun mig. Jeg kiggede op på hende. ''Jeg hørte han sige fuck, da han kiggede ned i kommodeskuffen og da jeg spurgte ham hvad de havde taget, svarede han at det bare var penge og så rejste han sig op og styrtede mega rasende ud af døren uden at svare mig, da jeg spurgte hvad han skulle'' Sagde jeg opgivende. Sandra kiggede lidt undrende på mig. ''Hvorfor får det dig til at tro at de havde stjålet mere? Jeg kan da godt forstå han er sur over at nogen har brudt ind i hans hjem'' Svarede hun mig undrende. Jeg lænede mig tilbage i stolen og kiggede på hende. ''Ville du styrte rasende ud af din lejlighed som der har været indbrud i, på grund af at de havde taget nogen penge?'' Spurgte jeg hende. ''Det kunne jo være at det var mange penge?'' Svarede hun hurtigt. ''Hvor har Justin så så mange penge fra, at det kan gøre ham så rasende?'' Spurgte jeg hende. Sandra trak lidt på skuldrende. ''Jeg tror han er ude i et eller andet.. Han har også været lidt mærkelig her på det sidste'' Sagde jeg og kiggede lidt væk fra hende. ''Hvordan mærkelig?'' Spurgte hun. ''Han får nogengange nogen opkald og så skal han bare hurtigt ud af døren og når han kommer hjem er han helt smadret'' Svarede jeg og kiggede på hende igen. Sandra sukkede lidt. ''Tror du han knalder en anden?'' Spurgte hun mig ligeud. Jeg rynkede panden lidt. ''Nej det er ikke det'' Svarede jeg hurtigt. ''Hvordan kan du være så sikker på det?'' Spurgte Sandra. ''Hvis han lå og knaldede en anden pige, ville han fandme ikke komme direkte hjem og være så fucking liderlig som han er konstant'' Svarede jeg. Sandra fik et lille grin på læben og det fik mig til at grine. Den seriøstitet jeg havde da jeg sagde min sidste kommentar, var også temmelig sjov i forhold til hvad det var jeg sagde. ''Ja okay, men hvad tror du så det er?'' Spurgte Sandra og grinede færdig og tog en tår af hendes te. Jeg rystede lidt på hovedet og trak på skuldrende. ''Jeg tror han går og laver noget kriminelt'' Sagde jeg og kiggede seriøst på Sandra. Hun satte sin kop fra sig og stirrede på mig. ''Hvorfor skulle han gøre det?'' Spurgte hun. Jeg trak på skuldrende. ''Det er lige det jeg mangler at finde ud af'' Svarede jeg opgivende. ''Har du ikke spurgt ham?'' Spurgte hun mig. Jeg rystede på hovedet. ''Det synes jeg fandme du skulle til at gøre så'' Sagde Sandra med en lidt hård tone. Ikke fordi hun var sur, men så jeg vidste at hun mente det. ''Ja.. Forleden kom han hjem med et kæmpe mærke på kinden'' Sagde jeg og prøvede at snakke udenom Sandras kommentar om at snakke med Justin om det. ''Hvad sagde han der var sket?'' Spurgte hun og tog et væs af sin smøg. ''Han havde åbnet sin hoveddør og bankede den direkte ind i kinden på ham selv, selvfølgelig ikke med vilje'' Svarede jeg og løftede øjenbrynene. ''Hvad sagde du så?'' Spurgte hun. ''Jeg sagde at han var en klovn. Han kom hjem da jeg lå og sov, klokken var 6 om morgenen så jeg orkede ikke at snakke om det og spørge ind til det..'' Svarede jeg hende og hun rystede på hovedet. Sandra kunne sagtens forstå at jeg ikke gad at snakke om det klokken 6 om morgenen når jeg lå og sov. ''Men jeg tror fandme ikke på det. Man kan sku ikke få sådan et kæmpe mærke på grund af en fucking dør'' Svarede jeg hende. Sandra rystede igen på hovedet. ''Tror du han har fået tæsk?'' Spurgte hun mig. Jeg nikkede med det samme på hovedet. ''Ja, hvad skulle det ellers være.. Problemet er bare at han ikke gider snakke med mig om det'' Sagde jeg lettere irriteret. Sandra trak lidt på skuldrende. ''Ja, det er sku et godt spørgmål'' Sagde hun stille. 


Da Sandra og jeg havde siddet og snakket i et godt stykke tid, begyndte vi at gøre os klar til at skulle ud at spise. Vi havde begge været i bad og stod nu og lagde makeup og ordnede hår. Jeg havde lagt makeup og sad nu og krøllede mit hår. Jeg elskede mit hår, når det havde de der smukke slangekrøller. Sandra skulle bare glatte hår, hun var ikke så meget til krøller. ''Hvad skal du have at spise dernede?'' Spurgte Sandra og smilede til mig igennem spejlet. Jeg smilede til hende og trak lidt på skuldrende imens jeg slap min hårtot som jeg var igang med at krølle. ''Jeg tror jeg skal have en bøf med salat og kartofler og en masse sovs'' Grinede hun. Jeg mærkede at alt indeni mig vendte sig, da hun begyndte at snakke om mad. Jeg rejste mig op og slap alt hvad jeg havde i hænderne og stormede ud på toilettet. Jeg satte mig foran toilettet og bukkede mit hoved indover og kastede op. Jeg ved ikke hvad der skete med mig for tiden. De sidste par dage havde jeg kastet meget op og haft ektrem hovedpine. Det var virkelig underligt. Jeg lænede mig væk fra kummen og satte mig op af væggen og tørrede mig om munden med noget papir og trak vejret dybt. Jeg kiggede op på Sandra som kom til syne i døråbningen. ''Øhh? Hvad sker der?'' Spurgte hun undrende. Jeg lukkede kort øjnene og trak på skuldrende. Jeg åbnede øjnene igen og rejste mig op. ''Jeg må have spist et eller andet, jeg virkelig ikke har kunne tåle'' Sagde jeg og smilede lidt. Sandra grinede lidt og rystede på hovedet. Vi gik tilbage på mit værelse og gjorde os færdige. Jeg kiggede på mit ur. Klokken var blevet 17.00.


Da vi var færdige gik vi ind og satte os i sofaerne for at ryge en smøg inden vi gik. ''Jeg er så jaloux på dit hår'' Smågrinede Sandra. Jeg kiggede ned af mig selv og så mine slangekrøller løbe nedover mine bryster. Jeg havde pænt langt hår. ''Hvorfor?'' Spurgte jeg hende undrende. ''Du har bare sådan noget sundt, langt og blødt hår og ligemeget hvilken frisure du har, så sidder det altid fucking godt'' Smågrinede hun. Jeg trak på skuldrene og grinede lidt og tog et væs af min smøg. 


Da vi havde siddet og snakket et stykke tid hørte vi at hoveddøren gå op. Jeg kiggede ud imod gangen og så Justin gå hurtigt forbi stuen og videre ned af gangen. Jeg kiggede undrende på Sandra, som også sad og lignede et stort spørgmålstegn. Jason kom til syne i døråbningen til stuen. Han så ikke så glad ud. ''Hvaa? Hvad sker der Jason?'' Spurgte jeg uden at hilse. Det virkede lidt mærkeligt den måde Justin bare gik videre ned af gangen uden at hilse. ''Det må Justin hellere fortælle dig'' Svarede han. Jeg kiggede undrende på ham og vendte mit blik imod Sandra som sad lændet tilbage i sofaen med fødderne oppe på bordkanten og med sin albue støttende på låret og smøgen i hånden. Hun havde rynket sin pande. Jeg kunne se at hun heller ikke var helt med i hvad der forgik. ''Sandra vi skal hjem nu!'' Sagde Jason og kiggede på Sandra. ''Hvorfor?'' Spurgte hun undrende og lidt forvirret. ''Kom nu bare forhelved'' Sagde Jason hårdt. Jeg kiggede på Sandra som ikke så tilfreds ud. ''Nej, Alex og jeg skal ud at spise. Jeg skal sku ikke hjem?'' Svarede hun ham. ''Nej, i skal ikke ud og spise. Kom nu!'' Sagde han irriteret. ''Hallo Jason?'' Udbrød jeg med en lidt hård tone og rejste mig op og gik imod ham. ''Du kan sku da ikke bare komme og sige at Sandra og jeg ikke skal ud og spise alligevel? Hvad fanden er det der sker?'' Spurgte jeg ham vredt. ''Jeg synes du skulle gå ud til Justin'' Svarede han mig bare. Sandra kom over til os. ''Jason, du må sku da forklare det her!'' Sagde Sandra vredt. ''Jeg skal nok forklare dig det, men Alex må spørge Justin.. Kom så!'' Sagde Jason vredt og trak Sandra i armen. Jeg fulgte efter dem ud i gangen. Sandra fik sine sko og jakke på og vi sagde hurtigt farvel og før jeg vidste af det havde Jason smækket døren bag dem. Jeg forstod ikke en skid af det her? Jeg hørte Justin hoste ude på toilettet og jeg vendte mig om og gik derud. 


Jeg så Justin stå og putte vand i hovedet med sine hænder. Han løftede hovedet og jeg lagde mærke til at hans ansigt var helt smadret. Jeg fik et lille chok over at se ham sådan. Hans øjenbryn var flækket, han havde fået et mærke på den anden kind og jeg kunne se at det mærke han havde i forvejen var blevet større. ''Justin hvad fanden er der sket?'' Spurgte jeg og gik over til ham. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...