You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

894Likes
1540Kommentarer
1468196Visninger
AA

34. Hvad Fanden Er Der Sket?.

 

*Justins Synsvinkel*

 

''HVAD!'' Råbte X og bankede begge sine knoer ned i bordet, så alle tingene på bordet hoppede en smule.

X rejste sig op og så på mig med dræbene øjne.

''Har du fortalt nogen, at du gemmer så mange stoffer?'' Spurgte han mig ondt og gik over imod mig. Jeg havde denne gang ikke sat mig ned da jeg vidste, at X nok ville gå amok. Jeg havde taget en af de piller som X havde givet mig for at bevare køligheden og eventuelt klare de slag der nok ville komme.. Ja, jeg kendte efterhånden X og han var ikke en der sparede på uddelingen af knytnæver og vold med eventuelle genstande.  

''Nej sku da!. Tror du jeg er idiot?'' Spurgte jeg ham hårdt og meget hurtigt.

''Ja!. Det tror jeg fandme.. Jeg giver dig en opgave som er så simpel, at en på 12 ville kunne gøre det og så fucker du det kræftedeme op!'' Råbte han.

''Det er sku da ikke min skyld!'' Udbrød jeg vrissende og rynkede panden kraftigt imod ham.

''Jo det er det lige præcis.. Hvor har du været, udover at sidde i din lejlighed?'' Spurgte han og stillede sig en meter fra mig.

''Hos min dame'' Svarede jeg hurtigt.

''Og hvorfor var du der?'' Spurgte han mig.

''Fordi jeg har lyst.. Hvor fuck vil du hen med det der?'' Spurgte jeg irriteret.

Med et hurtigt ryk fik X sin hånd om i nakken på mig og hamrede mit hoved ned i bordet og holdte mig fast.

''Hør her, din lille nar.. Din opgave var at passe på mine ting og sælge dem!. Når folk kommer hjem til dig og får købt, hvad de skal have, så er de ikke dumme, okay?. De ved, at du har mere liggende end det du sælger til dem!. Du skulle have været derhjemme og sikret dig, at sådan noget ikke kunne ske i stedet for at ligge og knalde din kælling hjemme ved hende. Er du for fucking dum til at fatte det, huh?!'' Spurgte han meget lavt og vredt ind i mit øre.

''Slip mig, forhelved!'' Vrissede jeg og forsøgte at vride ham væk fra mig.

Han slap sin hånd fra min nakke og jeg rejste mig op og kiggede vredt på ham.

''Hvad vil du have jeg skal gøre ved det nu?'' Spurgte jeg vredt.

''Du kan jo ikke gøre så meget ved det'' Sagde han hurtigt. Jeg trak lidt på skuldrene og sendte mit der-kan-du-selv-se blik.

''Men du skylder mig 40.000$ nu'' Sagde han køligt.

''WHAT!'' Udbrød jeg hurtigt og spilede øjnene vredt op.

''Hvorfor fuck gør jeg det?'' Spurgte jeg hårdt og mærkede hvordan vreden bredte sig i min krop.

''Du har fået stjålet mine stoffer, så det er også dig der skal betale!. Du kunne jo ligeså godt havde planlagt det selv for at komme af med dem, ikke?'' Svarede X hårdt og, i mine ører, virkelig flabet.

Jeg gruede indvendig. Jeg havde sådan lyst til at banke ham ned. Fucking nar man!. 40.000$ man!. Hvordan fuck i helved kom jeg nogensinde ud af den gæld?!..  

''Fuck dig'' Vrissede jeg vredt og lavt, da X havde vendt sig om og stod med ryggen til mig. X vendte sig dog om igen og kiggede vredt på mig.

''Hvad sagde du?'' Spurgte han og kneb øjnene sammen og gik stærkt imod mig.

''Jeg sagde Fuck dig.. Er du fucking døv eller hvad?'' Vrissede jeg fortsat hårdt og holdte det kolde og hårde blik på ham.  

''Pas på hvad du siger, Justin'' Sagde han med et koldt ansigt.

''Jeg siger hvad der fucking passer mig, dit fucking fuckhoved!'' Sagde jeg igen i normalt toneleje, men med en virkelig vred stemme.

Jeg kunne tydeligt mærke, at pillerne havde taget over i min krop. Det var pillerne der fik mig til at være så kold overfor X og gjorde, at jeg kunne tale sådan til ham. Det gjorde jeg ikke normalt, men pillerne fik mig til at være ligeglad. Men ærligt.. Efter nyheden om den gæld, så havde jeg sku nok været ligeglad og snakket sådan til ham uden piller i blodet!.

Jeg mærkede en knytnæve på den kind, hvor jeg allerede havde et mærke fra sidst han gav mig en på hovedet. På grund af pillerne gjorde det ikke engang ondt, så jeg faldt til jorden med et hånligt grin.

''Er det alt hvad du har?'' Spurgte jeg med et smil på læben og rejste mig roligt op igen.

Jeg fik endnu en knytnæve tyret i hovedet eller nærmere på mit øjenbryn. Jeg faldt igen til jorden og fik derefter et spark i maven. Jeg lukkede hurtigt øjnene, hvis nu jeg pludselig skulle få et spark i hovedet, men det skete dog ikke.

Jeg åbnede langsomt øjnene og så, at X's 2 buddys stod ovre ved døren. De gik ikke amok på nogen før X havde givet dem lov, så derfor blandede de sig ikke for at hjælpe X. Fordi han ikke havde bedt om det. Men i forhold til ham, var jeg jo også en lille lort, så han var jo sikker på, at han kunne tage mig alene.. Det kunne han sikkert også, men det indrømmede jeg selvfølgelig ikke overfor nogen.. Hvis jeg overhovedet skulle have en chance overfor X, så krævede det sku våben og ikke bare muskelkræfter!.

''Så er det fucking sidste gang du taler sådan til mig.. Har du fattet det, dit fucking coke-hoved!?'' Sagde X og stak mig en knytnæve mere på den anden kind lige som jeg var på vej til at rejse mig igen.

Jeg følte ingen smerte, men kunne tydeligt mærke blodet løbe ned fra mit øjenbryn.

''Jeg taler til folk som det passer mig!'' Fortsatte jeg vredt og rejste mig langsomt fra gulvet som tegn på, at han ikke kunne få mig ned med nakken.

X tog fat i mig og fik mig hurtigt revet op fra gulvet, og hamrede mig op af væggen.

''Du skal satme være glad for, at du skylder mig penge for ellers havde du været en død mand for den opførsel'' Sagde han med sammenbidte tænder.

’’Den opførsel?.. Hvad, er du min far eller hvad?’’ Spurgte jeg flabet og trak småtungt efter vejret imens jeg mærkede blodet løbe ned af kinden på mig imens jeg kiggede køligt på X.

''Skrid med dig!.. Og du kommer ikke igen før du har nogen penge til mig. Har du fattet det!?'' Spurgte han og kastede mig til siden hen imod døren, så jeg var lige ved at løbe ind i hans to gutter. Dog fik jeg stoppet mig selv i tide.

Jeg vendte mig kort om og kiggede efter X, som havde vendt ryggen til mig og var på vej omkring hans bord, for at sætte sig i sin stol. Jeg sendte ham et ondt blik før jeg forlod hans kontor og gik op til min bil. Jeg kørte min hånd igennem mit øjenbryn og så min hånd havde en del blod på sig. Jeg tørrede det af i min bluse og fortsatte igennem bokseklubben.

Jeg satte mig ud i min bil og rodede i mit handskerum. Jeg fandt noget papir og tørrede mine hænder og mit ansigt. Jeg tog min mobil frem og så, at Jason havde ringet et par gange. Klokken var blevet 16.00 og vi havde en aftale for ca. 2 timer siden. Jeg måtte nok hellere ringe til ham.. Eller måske skulle jeg bare tage hjem til ham med det samme?..

~

*Alex' Synsvinkel*

 

Sandra og jeg var kommet op i min lejlighed og havde sat os ind i stuen ved spisebordet. Vi sad og drak en kop te og røg nogen smøger og bare hyggede på den mest afslappende måde. Jeg havde lagt alle Justins ting inde i stuen, så han selv kunne finde ud af, hvor han ville have det. Han havde allerede en masse tøj hos mig, da jeg havde lavet en masse plads til ham i mit walk in closet. Men hvordan han ville have hans tøj, måtte han sku selv finde ud af. Det gad jeg sku ikke.

Sandra og jeg havde aftalt, at vi skulle have en rigtig hyggeligt dag sammen og så skulle vi ud at spise i aften, men lige nu sad vi som sagt bare og hyggesnakkede.

''Nå, lad mig høre.. Hvordan står det til med dig og Jason?'' Spurgte jeg med et skævt smil og tog et hvæs af min smøg. Sandra fik et lille smil på læben.

''Er i blevet kærester?'' Spurgte jeg spændt med et kæmpe smil, da Sandra fniste lidt.

''Ja, vi er blevet kærester'' Svarede hun med et skævt smil og satte sig opgivende tilbage i stolen.

Jeg kendte udmærket det udtryk. Sandra var typen, som havde det svært ved at bruge ordet kærester. Hun havde ikke haft så mange ligesom jeg heller ikke havde haft så mange. Vi kunne begge to have haft massere af kærester da vi havde fået en del tilbud for fyrene, men det var sjældent, at vi faldt for nogen af dem og de sidste kærester vi havde haft, havde ikke holdt så længe. For det meste var fyrene mest kun sex-potentiale og ikke rigtig kæreste-potentiale.

Vi begge var meget kræsne overfor fyre. Vi havde virkelig en høj standard overfor dem. Sandra skulle altid lige vænne sig til, at hun havde en kæreste og hun havde altid svært ved at vise sin kærlighed overfor fyrene i starten.

''Det sku da fedt'' Smilede jeg glad på hendes vegne.

''Jaja, men jeg skal sku lige vænne mig til det. Det er fandme længe siden jeg har haft en, som satte grænser for mig'' Svarede hun med et lille smil gemt i mundvigen. Jeg grinede lidt. Jeg vidste hun ville sige det.

''Det skal du sku nok klare'' Svarede jeg hende bare og tog en tår af min te.

''Jaja, selvfølgelig'' Svarede hun og vi grinede lidt.

''Nu mangler vi sku kun Faith og Tracy'' Smågrinede jeg.

I undrede jer sikkert over hvor de var blevet af lige pludselig?. De havde købt en ferie sammen og rejst til Paris i Europa i 4 uger. De kom hjem om ca. 2 uger. De havde spurgt Sandra og mig om vi ville med, men vi takkede pænt nej til det, da jeg jo havde min nye lejlighed og så havde jeg jo Justin, og Sandra var begyndt at se meget til Jason, så vi valgte at blive hjemme.

''De finder nok en eller anden lækker franskmand derovre'' Smågrinede Sandra og fik mig hurtigt med.

''Ja, jeg regner sku ikke med at de kommer hjem uden at have scoret nogen fyre til en fest eller noget'' Smilede jeg og tog det sidste hvæs af min smøg og slukkede den i askebægret.

Sandra fniste lavt af min kommentar og tog en tår af sin te. Imens hun havde te i munden gjorde hun mig opmærksom på, at hun skulle sige noget med den berømte ''mm'' lyd man sagde når man ikke kunne sige noget.

''Hallo, fortæl lige hvad der er sket siden du var så forvirret tidligere'' Sagde hun da hun havde slugt teen. Jeg tog en dyb indånding og rystede lidt opgivende på hovedet.

''Det er Justin.. Han har haft indbrud'' Svarede jeg kort.

''Omg.. Hvad har de stjålet?'' Spurgte hun lidt chokeret.

''Han siger, at de kun har stjålet nogen penge som han havde liggende i hans kommode, men jeg tror der er mere'' Svarede jeg og fumlede stille med min kop te ved hanken på koppen.

''Hvorfor tror du det?'' Spurgte hun mig. Jeg kiggede op på hende.

''Jeg hørte ham sige fuck da han kiggede ned i kommodeskuffen og da jeg spurgte ham hvad de havde taget svarede han, at det bare var penge og så rejste han sig op og styrtede mega rasende ud af døren uden at svare mig, da jeg spurgte hvad han skulle'' Sagde jeg opgivende.

''Hvorfor får det dig til at tro, at de havde stjålet mere?. Jeg kan da godt forstå han er sur over at nogen har brudt ind i hans hjem'' Svarede hun mig undrende. Jeg lænede mig tilbage i stolen og kiggede på hende.

''Ville du styrte rasende ud af din lejlighed som der har været indbrud i på grund af, at de havde taget nogen penge?'' Spurgte jeg hende.

''Det kunne jo være, at det var mange penge?'' Svarede hun hurtigt.

''Hvor har Justin så så mange penge fra, at det kan gøre ham så rasende?'' Spurgte jeg hende hurtigt. Sandra tøvede lidt med et svar og trak så lidt på skuldrene, da hun ikke fandt noget ordentligt svar at give.

''Jeg tror han er ude i et eller andet.. Han har også været lidt mærkelig her på det sidste'' Sagde jeg ærligt og seriøst og kiggede lidt væk fra hende.

''Hvordan mærkelig?'' Spurgte hun.

''Han får nogengange nogen opkald og så skal han bare hurtigt ud af døren og når han kommer hjem er han helt smadret'' Svarede jeg og kiggede på hende igen. Sandra blev lidt stille og kiggede lettere opgivende på mig, hvorefter hun sukkede tungt.

''Tror du han knalder en anden?'' Spurgte hun mig ligeud. Jeg rynkede panden lidt.

''Nej det er ikke det'' Svarede jeg hurtigt.

''Hvordan kan du være så sikker på det?'' Spurgte Sandra.

''Hvis han lå og knaldede en anden pige ville han fandme ikke komme direkte hjem og være så fucking liderlig som han er konstant'' Svarede jeg ærligt. Sandra fik et lille grin på læben og det gjorde, at jeg heller ikke kunne lade helt være med at grine lidt. Den seriøsitet jeg havde, da jeg sagde min sidste kommentar var også temmelig sjov i forhold til hvad det var jeg sagde. Jeg kunne sku godt forstå at det var svært for os at holde masken. Det passede jo ikke helt sammen med at være seriøs, når man sagde det så hurtigt og så lige ud.

''Ja okay, men hvad tror du så det er?'' Spurgte Sandra og grinede færdig og tog en tår af hendes te. Jeg rystede lidt på hovedet og trak på skuldrene.

''Jeg tror han går og laver noget kriminelt'' Sagde jeg ærligt og mærkede seriøsiteten vende tilbage til mig. Hun satte sin kop fra sig og stirrede på mig.

''Hvorfor skulle han gøre det?'' Spurgte hun og igen trak jeg på skuldrene.

''Det er lige det jeg mangler at finde ud af'' Svarede jeg opgivende.

''Har du ikke spurgt ham?'' Spurgte hun mig. Jeg rystede på hovedet.

''Det synes jeg fandme, at du skulle til at gøre så'' Sagde Sandra med en lidt hård tone. Ikke fordi hun var sur, men så jeg vidste at hun mente det.

''Ja.. Forleden kom han hjem med et kæmpe mærke på kinden'' Sagde jeg og prøvede at snakke udenom Sandras kommentar om at snakke med Justin om det. Det havde jeg selv overvejet, men var stadig rigtig usikker på om det var det rigtige at gøre.

''Hvad sagde han der var sket?'' Spurgte hun og tog et hvæs af sin smøg.

''Han havde åbnet sin hoveddør og bankede den direkte ind i kinden på ham selv. Selvfølgelig ikke med vilje'' Svarede jeg og løftede øjenbrynene sådan lettere ligegyldigt, så Sandra kunne se på mig, at jeg ikke selv havde troet på den forklaring, selvom jeg havde ladet som om, at jeg troede på det, overfor Justin.

''Hvad sagde du så?'' Spurgte hun.

''Jeg sagde, at han var en klovn. Han kom hjem da jeg lå og sov. Klokken var 6 om morgenen, så jeg orkede ikke at snakke om det og spørge ind til det..'' Forsvarede jeg mig selv.

Hun rystede forstående på hovedet. Sandra kunne sagtens forstå, at jeg ikke gad at snakke om det klokken 6 om morgenen når jeg lå og sov.

''Men jeg tror fandme ikke på det. Man kan sku ikke få sådan et kæmpe mærke på grund af en fucking dør'' Svarede jeg hende seriøst, så hun igen rystede på hovedet.

''Tror du han har fået tæsk?'' Spurgte hun mig. Jeg nikkede med det samme på hovedet.

''Ja, hvad skulle det ellers være?..'' Svarede jeg lettere irriteret, men selvfølgelig ikke fordi, at jeg var irriteret på Sandra. Mere fordi, at jeg var irriteret over alt denne her uvished jeg konstant gik med.

''Ja, det er sku et godt spørgsmål'' Svarede hun stille og tog en smøg fra sin smøgpakke og tændte den...

~

Klokken var ved at nærme sig aftentid, og vi var begyndt at gøre os klar til, at skulle ud at spise. Vi havde begge været i bad og stod nu og lagde makeup og ordnede hår. Jeg havde lagt makeup og sad nu og krøllede mit hår. Jeg elskede mit hår, når det havde de der smukke lange slangekrøller.

Sandra skulle bare glatte hår. Hun var ikke så meget til krøller, selvom jeg tit havde sagt, at det kunne være så flot til hende. Nej, der var ikke noget at gøre. Når først Sandra havde sagt nej, så blev det sådan indtil den dag hun skiftede mening, men jeg tvivlede virkelig på, at det ville ske foreløbigt, da hun havde forklaret, at hun havde prøvet at lave krøller, men at hendes hår blev så grimt, da det blev virkelig kort med krøller. Men come on. Det var flere år siden og hendes hår havde vokset sig meget længere siden dengang, men selvom jeg brugte det som undskyldning, så hjalp det stadig ikke. Det måtte hun selvfølgelig også selv om.

''Hvad skal du have at spise dernede?'' Spurgte Sandra og smilede til mig igennem spejlet. Jeg smilede til hende og trak lidt på skuldrene imens jeg slap min hårtot som jeg var igang med at krølle.

''Jeg tror jeg skal have en bøf med salat og kartofler og en masse sovs'' Grinede hun og virkede slet ikke i tvivl omkring hendes mad.. Og slet ikke med sovsen, og det vidste jeg, da hun var et kæmpe sovsehoved.

’’Du skal have laksetataren.. Du ved, den du elsker såå højt, ikke?’’ Fortsatte Sandra drillende og stak mig i siden med sin albue.

’’Føj!. Nej tak!’’ Svarede jeg hurtigt og fik Sandra til at grine. Ja, hun vidste jo godt, at jeg hadede det!. Hun havde engang overtalt mig til at smage.. Og jeg gjorde det aldrig igen efterfølgende!.

’’Kom nu.. Med en ordentlig æggeblomme oveni og så lidt peberrod på toppen?..’’

Jeg mærkede, at alt indeni mig pludselig vendte sig, da hun blev ved med at snakke om mad.

Jeg rejste mig hurtigt op og slap alt hvad jeg havde i hænderne og stormede ud på toilettet. Jeg skubbede døren op og sprang ned på knæ og satte mig foran toilettet og bukkede mit hoved indover og kastede op.

Jeg ved ikke hvad der skete med mig for tiden. De sidste par dage havde jeg kastet meget op og haft ekstrem hovedpine. Det var virkelig underligt.

Jeg lænede mig væk fra kummen og satte mig op af væggen og tørrede mig om munden med noget papir og trak vejret dybt. Jeg kiggede op imod døren, da Sandra kom til syne i døråbningen.

''Øhh?. Hvad sker der?'' Spurgte hun mig undrende. Jeg lukkede kort øjnene og trak på skuldrene.

''Jeg må have spist et eller andet jeg virkelig ikke har kunne tåle'' Svarede jeg og rejste mig op igen. Sandra grinede lidt og rystede på hovedet imens jeg trak ud og skyllede munden i mundskyl og vand og kort vaskede mine hænder.

Vi gik tilbage på mit værelse og gjorde os færdige. Jeg kiggede på mit ur og så at klokken var blevet næsten 17.

Da vi var helt færdige gik vi ind og satte os i sofaerne for at ryge en smøg inden vi skulle gå.

''Jeg er så jaloux på dit hår'' Lød det fra Sandra. Jeg kiggede ned af mig selv og så mine slangekrøller løbe nedover mine bryster. Jeg havde pænt langt og fyldigt hår, i modsætning til Sandra som havde lidt tyndere og en smule kortere hår. Men det var slet ikke kort!.

''Hvorfor?'' Spurgte jeg hende lettere undrende.

''Du har bare sådan noget sundt, langt og blødt hår og ligemeget hvilken frisure du har, så sidder det altid fucking godt'' Svarede hun ærligt. Jeg trak på skuldrene og grinede lidt og tog et hvæs af min smøg og hørte i det samme, at hoveddøren gik op.

Jeg kiggede ud imod gangen og så Justin gå hurtigt forbi stuen og videre ned af gangen. Jeg kiggede undrende på Sandra, som også sad og lignede et stort spørgsmålstegn.

Jason kom til syne i døråbningen til stuen og han så langt fra glad ud, da både Sandra og jeg hurtigt kiggede over på ham.

''Hvad sker der Jason?'' Spurgte jeg uden at hilse. Det virkede lidt mærkeligt den måde Justin bare gik videre ned af gangen uden at hilse.

''Det må Justin hellere fortælle dig'' Svarede han køligt. Jeg kiggede undrende på ham og vendte mit blik imod Sandra, som sad lænet tilbage i sofaen med fødderne oppe på bordkanten og med sin albue støttende på låret og smøgen i hånden. Hun havde rynket sin pande. Jeg kunne se, at hun heller ikke var helt med i hvad der forgik.

''Sandra, vi skal hjem nu..'' Sagde Jason og kiggede på Sandra.

''Hvorfor?'' Spurgte hun undrende og helt forvirret, ligesom jeg også hurtigt blev.

''Kom nu bare, forhelved'' Sagde Jason hårdt og samtidig lidt opgivende. Jeg kiggede på Sandra, som ikke så tilfreds ud.

''Nej, Alex og jeg skal ud at spise. Jeg skal sku ikke hjem'' Svarede hun ham bestemt.

''Nej, i skal ikke ud og spise. Kom nu!'' Sagde han irriteret.

''Hallo, Jason!'' Udbrød jeg med en lidt hård tone og rejste mig op og gik imod ham.

''Du kan sku da ikke bare komme og sige, at Sandra og jeg ikke skal ud og spise alligevel?. Hvad fanden er det der sker?'' Spurgte jeg ham vredt.

''Jeg synes du skulle gå ud til Justin'' Svarede han mig bare lavt imens Sandra kom over til os.

''Jason, du må sku da forklare det her!'' Sagde Sandra vredt.

''Jeg skal nok forklare dig det, men Alex må spørge Justin.. Kom så!'' Sagde Jason vredt og trak Sandra i armen.

Jeg fulgte efter dem ud i gangen. Sandra fik sine sko og jakke på og vi sagde hurtigt farvel og før jeg vidste af det havde Jason smækket døren bag dem. Jeg forstod ikke en skid af det her?.

Jeg hørte Justin hoste ude på toilettet og jeg vendte mig om og gik hurtigt derud. Jeg håbede virkelig, at de havde en god forklaring på det her, og på, hvorfor Sandras og min aften skulle ødelægges på den måde!.

Jeg så Justin stå og putte vand i hovedet med sine hænder. Han løftede hovedet og jeg lagde mærke til, at hans ansigt var helt smadret!.

Jeg fik et lille chok over at se ham sådan. Hans øjenbryn var flækket, han havde fået et mærke på den anden kind og jeg kunne se, at det mærke han havde i forvejen var blevet meget større og meget mere farvet!.

''Justin hvad fanden er der sket!?'' Spurgte jeg hurtigt og chokeret og gik hurtigt over til ham.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...