You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

873Likes
1520Kommentarer
1292823Visninger
AA

43. Fortæl Ham Det!

*Alex's Synsvinkel* 


Jeg sad stadig sammen med de andre i min lejlighed og snakkede. Jeg sad godt lænet tilbage i min sofa, imens drengene diskuterede om hvilken bil der var bedst.. Ikke lige en emne for mig eller Sandra, så vi sad bare og lyttede. Eller.. Jeg lyttede ikke så meget, da jeg havde mine tanker et helt andet sted. Efter Justins og min samtale ude i gangen, blev jeg bare mere bekræftet i at det var noget lort han var ude i. Det gjorde mig vred at han ikke ville fortælle mig om det. Måske kunne jeg hjælpe ham med at komme ud af det?. Måske var han slet ikke interesseret i at komme ud af det? Hvis det var sådan at han ikke ville ud af det, så vidste jeg ikke om jeg længere havde lyst til at være sammen med ham... Det var en af de ting jeg tænkte meget på her til aften efter Justin var gået. Jeg var som sagt ret sikker på at han var ude i noget lort og så længe han ikke ville fortælle mig om det, så havde jeg heller ikke lyst til at fortælle ham at jeg var gravid. Måske skulle jeg bare få det fjernet, for mit barn skulle fandme ikke have en far, som var ude i noget lort! Men jeg vidste det jo ikke 100 % og det var det som gjorde mig i tvivl om hvad jeg skulle gøre med hensyn til graviditeten.. Jeg tog en tår af min cola. Drengene havde bestilt pizza og en masse øl, men de havde bestilt nogen sodavand til mig, da jeg havde sagt at jeg ikke ville drikke. Det undrede dem lidt at jeg ikke var frisk på at drikke en øl og det kunne jeg sådan set godt forstå, for jeg var normalt altid frisk på at hyggedrikke. Jeg havde overvejet om jeg skulle snakke med drengene om at jeg var gravid, for de kendte Justin virkelig godt og kunne måske fortælle mig hvordan han ville reagere. Jeg mærkede en kvalmende fornemmelse og vidste med det samme, at jeg hellere måtte skynde mig ud på toilettet. Jeg rejste mig og løb ud imod toilettet. ''Hvad sker der?'' Lød det undrende fra Jason. ''Ikke noget skat'' Hørte jeg Sandra svare ham, inden jeg forsvandt ud i gangen og ud på toilettet. Jeg faldt ned på mine knæ foran toilettet og slog toiletbrættet op og lænede mig indover det. Heldigvis havde jeg sat mit hår op i en knold, så det skulle jeg heldigvis ikke bekymre mig om at fjerne. Jeg mærkede en beroligende hånd på min ryg. Den nussede mig stille i cirkler på min ryg. Jeg blev færdig og rejste mig op og tørrede mig om munden. Jeg kiggede til siden og så Sandra smile helt uskyldigt til mig. Jeg kiggede væk og gik over til håndvasken for at børste tænder. Sandra trak ud i toilettet og slog toiletbrættet ned og satte sig ovenpå det. 


Jeg fik børstet mine tænder færdigt og mærkede mig derefter på panden, imens jeg så mig selv ind i spejlet. ''Er du okay?'' Spurgte Sandra roligt. Jeg kiggede på hende og nikkede. ''Har du tænkt over om du snart skal sige det til Justin?'' Spurgte hun mig. Jeg lænede mig op af væggen og gled langsomt ned af den og ramte gulvet. Jeg tog den ene hånd op til hovedet og rystede lidt. ''Du så godt, at jeg gik ud til Justin da han gik, ikke?'' Spurgte jeg og Sandra nikkede. ''Jo'' Sagde hun og så lyttende ud. ''Jeg spurgte ham hvad han skulle og det ville han ikke fortælle mig.. Jeg spurgte så hvorfor han aldrig fortæller mig noget om hvad han skal, og så sagde han at han ikke ville have at jeg skulle blandes ind i det.... Det bekræfter mig bare lidt i min mistanke om at han er ude i noget lort'' Svarede jeg hende og kiggede ned i gulvet. Sandra var stille et øjeblik. ''Så hvad vil du gøre?'' Spurgte hun. ''Jeg har overvejet at spørge drengene om de ved noget.. Og så har jeg overvejet at snakke med dem om hvad de tror at Justin ville sige til det?'' Svarede jeg. Sandra måbede lidt. ''Alex.. Det synes jeg er en dårlig idé'' Sagde hun stille. ''Hvorfor?'' Spurgte jeg. ''Fordi.. For det første så er de 4 drenge så tætte, at du ikke ville kunne få noget ud af dem omkring det med at Justin er ude i noget lort, for hvis han er det og de drenge ved det, så vil de bare sige at det er han ikke, fordi Justin selvfølgelig har sagt til dem, at de ikke skal sige noget til dig.. Og for det andet.. Hvis du fortæller dem at du er gravid, hvor lang tid tror du så der går, før de har fortalt det til Justin?'' Spurgte Sandra. Hun havde fat i en pointe. Jeg ville aldrig nogensinde kunne få noget ud af at snakke med de drenge om at Justin er ude i noget lort og det var jo slet ikke sikkert at de vidste noget om det.. Og hvis jeg fortalte dem at jeg var gravid, så ville der ikke gå lang tid før Justin fik det af vide.. ''Jeg har bare brug for at snakke med 1 af dem i det mindste, for de kender ham rigtig godt og de ved måske hvordan han reagere på at jeg er gravid'' Sagde jeg fortvivlet. Sandra sukkede lidt. ''Hvem ville du da helst snakke med om det?'' Spurgte hun. ''Hvem synes du?'' Svarede jeg. Sandra var hurtig til at svare. ''Jeg synes at du skulle snakke med Jason om det, fordi han er kæreste med mig og jeg er din bedste veninde og Jason vil ikke svigte mig, så hvis vi begge sad der og jeg sagde at han skulle holde kæft med det, så ville han nok gøre det'' Svarede Sandra. Det var måske ikke nogen dårlig idé?.. Jeg nikkede til hende. ''Så snakker vi med ham når de andre er gået'' Sagde jeg og rejste mig hurtigt op ved hjælp af væggen. Måske rejste jeg mig lidt for hurtigt, for jeg kunne mærke at det hele vendte sig i mig og jeg skulle kaste op igen. ''Flyt dig'' Sagde jeg til Sandra som stadig sad på toilettet. Hun rejste sig hurtigt og jeg fik igen vippet toiletbrættet op og lænet mig indover det. 


Klokken var blevet 02.00 og Ryan og Chaz var lige gået. Jason ville også være gået sammen med Sandra, da de andre gik men Sandra bad ham om at de lige skulle blive her lidt, da vi jo havde noget at snakke med ham om. Jeg sad med benene op i sofaen og med albuen på ryglændet og en hånd oppe og støtte mit hoved. Jeg kiggede ned i bordet og tog en dyb indånding. ''Jason'' Sagde jeg stille. Jason kiggede på mig. ''Yup?'' Sagde han og tog en tår af sin øl. ''Hvordan ville du reagere hvis Sandra nu var gravid?'' Spurgte jeg ham. Jason var ved at få sin øl galt i halsen. Han kiggede straks på Sandra. ''Er du gravid!'' Spurgte han hende panisk. Oh shit! Det her tegnede ikke godt. Den reaktion han kom med var ikke ligefrem betryggende. Sandra grinede lidt. ''Nej det er hun ikke.... Men det er jeg'' Sagde jeg stille. Jason vendte blikket imod mig. ''Er du gravid!'' Spurgte han forbavset. Jeg nikkede stille. ''Men du skal ikke sige det til Justin!'' Sagde jeg bestemt. ''Ved han det ikke?'' Spurgte Jason endnu mere forbavset. Jeg rystede stille på hovedet og fjernede mit blik fra Jason og vendte det ned på mine smøger som lå på bordet. Jeg tog fat i min pakke og tændte en smøg og tog et ordentlig væs og betragtede røgen da jeg pustede det ud. ''Alex.. Du skal fortælle ham det'' Sagde Jason roligt. Jeg kiggede på ham. Jeg trak lidt på skuldrene. ''Det SKAL du Alex!.. Du kan ikke holde sådan noget hemmeligt'' Sagde Jason bestemt. ''Men han kan godt holde noget hemmeligt for mig eller hvad?'' Spurgte jeg flabet og hårdt. ''Hvad holder han hemmeligt for dig?'' Spurgte Jason undrende. ''Ja det er jo det jeg ikke ved.. Men jeg har en mistanke om at han er ude i noget lort, for han skrider hele tiden og han vil ikke fortælle mig hvad han skal!.. Og det er det der gør mig pisse meget i tvivl om jeg skal fortælle ham min hemmelighed'' Svarede jeg. Jason kiggede undrende på mig. ''Hvad er din hemmelighed?'' Spurgte han. Sandra smågrinede. ''Forhelved skat! Hendes hemmelighed er at hun er gravid, din idiot!'' Grinede hun og kørte sin hånd igennem hans hår og ned på hans nakke. Hun gav ham et kys på kinden og smilede. Jason fik et smil på læben og jeg kunne heller ikke lade vær med at smile lidt, men mit smil forsvandt hurtigt da Jason fortsatte vores samtale. ''Men... hvorfor skulle han være ude i noget lort?'' Spurgte han mig. Han lød lidt underligt, som om at han prøvede at skjulte noget. Måske vidste han hvad Justin havde gang i? Jeg trak lidt på skuldrene og tog et væs af min smøg. ''Hvad tror du han er ude i?'' Spurgte han mig. Jeg kiggede underligt på ham. ''Måske skulle jeg spørge dig om det?'' Svarede jeg stille. ''Hvad mener du?'' Spurgte han usikkert. ''Ja, i er bedste venner forhelved.. Justin må da havde fortalt dig et eller andet!'' Sagde jeg bestemt. Jeg så Jason lige i øjnene og han så ikke ud til at være tryg ved situationen. ''Det har han ikke!'' Sagde Jason og tog sin hånd i lommen og trak sine smøger op og tændte en. Jeg troede ikke en skid på det han sagde. Jeg kunne se at Jason vidste et eller andet, men hvis jeg prøvede at lokke det ud af ham, ville han sikkert bare gå til Justin og sige at jeg var gravid. Jeg nikkede til ham og prøvede at ligne en der troede på ham. ''Men du siger ikke noget til Justin om det her!'' Sagde Sandra bestemt til ham. ''Nej nej, jeg skal ikke blande mig i deres ting!'' Pointerede Jason. ''Men hvornår har du tænkt dig at fortælle ham det?'' Spurgte Jason mig. ''Den dag han fortæller hvad han render rundt og laver! Og hvis han ikke har gjort det inden 8 uger så får jeg det fjernet!'' Svarede jeg. ''Hvorfor efter 8 uger?'' Spurgte Jason. ''Fordi at Sandra og jeg har været til lægen idag og han sagde at jeg nok var 4 uger henne.. Men jeg skal til en scanning om 2 uger og så får jeg af vide hvor langt jeg rigtig er henne'' Svarede jeg. Jason nikkede. ''Men du kan sku da ikke få det fjernet uden at Justin ved det!'' Sagde han bestemt. ''Det kan jeg love dig at jeg kan.. Hvis han ikke er ærlig overfor mig, så er jeg fandme heller ikke ærlig overfor ham!'' Svarede jeg spydigt. Jason sukkede. ''Hvorfor ville du have at jeg skulle vide det her?'' Spurgte han mig. ''Fordi jeg ville høre dig hvordan du ville reagere hvis det var Sandra der var gravid og du reagerede ikke ligefrem pænt'' Sagde jeg opgivende og tog endnu et væs af min smøg. Jason grinede lidt.. ''Nej.. Jeg fik et lille chok, da jeg et kort øjeblik troede at hun var gravid'' Smågrinede han. ''Præsis..Hvordan tror du så Justin vil reagere hvis jeg sagde det til ham?'' Spurgte jeg. Jason sukkede og trak lidt på skuldrene. ''Det ved jeg sku ikke, men jeg ved at han vil reagere værre, hvis han fandt ud af at du har holdt det hemmeligt for ham så længe.. Hvornår fandt du ud af det?'' Spurgte Jason. ''Igår'' Svarede jeg. ''Så kan du stadig nå at fortælle ham det uden at han vil blive alt for sur'' Svarede Jason. Jeg kiggede med stive øjne på ham. ''Alt for sur? Tror du han bliver sur?'' Spurgte jeg hårdt. ''Nej altså...Han... Han vil nok blive sur hvis han først får det af vide om lang tid og han finder ud af at du har holdt det hemmeligt for ham'' Sagde Jason. ''Tror du egentlig ikke at det er ligemeget? For hvis det er som du siger.. Altså at han bliver sur, så bliver han det vel uanset om han får det af vide idag eller om flere uger'' Spurgte jeg undrende. ''Det tror jeg sku ikke'' Svarede Jason og tog en tår af sin øl. ''Hvordan ville du reagere?'' Spurgte jeg ham bestemt. ''Hvis Sandra kom og sagde til mig at hun var gravid og hun fandt ud af det igår, så ville jeg nok få et lille chok.. Men efter det, så ville jeg tage en snak med hende om hvordan det her skulle gøres.. Men hvis hun kom og sagde at hun var gravid og hun havde vidst det i 3-4 uger, så ville jeg blive mega sur og spørge hvorfor fanden hun ikke har fortalt det til mig noget før!'' Svarede Jason. Jeg sad lidt og kiggede på Jason og vendte så blikket ud af mine vinduer. ''Hvad så hvis hun ikke engang selv ved hvad hun vil? Er det ikke bedst at hun først finder ud af det?'' Spurgte Sandra ham. ''Nej, for hvis hun nu har besluttet sig for at beholde det og fortæller Justin det, og han så siger at han ikke vil have det? Hvad sker der så?'' Sagde Jason. Jeg kiggede hurtigt over på Jason. ''Du tror ikke at han vil have det eller hvad?'' Spurgte jeg en smule panisk. ''Det sagde jeg ikke!'' Sagde Jason. ''Men det er det du tror, ikke?'' Sagde jeg en smule surt. Mine følelser var totalt uden på tøjet lige nu. Fucking lorte humørsvingninger.. ''Alex forhelved, slap nu lige lidt af'' Sagde Jason opgivende. ''Nej.. Du sidder og siger at du ikke tror at Justin vil have en unge!'' Sagde jeg spydigt. ''Nej, det var bare for at sige at hvis du tager en beslutning før du snakker med Justin og han så ikke vil det samme som dig, så bliver du ked af det!'' Sagde Jason. Jeg rystede opgivende på hovedet og rejste mig op og gik ud på altanen. Jeg måtte have noget luft. Jeg kunne ikke holde ud at snakke mere om det! 


Efter jeg havde stået ude på altanen i ca. 10 minutter kom Sandra stille ud. ''Vil du gerne være alene?'' Spurgte hun mig. Jeg nikkede stille med hovedet. ''Okay, så smutter vi nu'' Sagde hun stille og lagde en hånd på min skulder. Jeg kiggede på hende og nikkede. ''Vi ses'' Sagde jeg stille og Sandra smilede. Vi gav hinanden et stort kram. ''Vi ses'' Sagde hun i krammet og slap mig kort efter. ''Du ringer bare.. Anytime'' Smilede hun. Jeg smilede til hende og nikkede. Vi gav hinanden det sidste kram og Sandra gik ind i stuen. Jeg kiggede efter dem og så Jason vinke til mig med et lille smil. Jeg vinkede hurtigt til ham og så de forsvandt ud i gangen. Sandra havde ladet altandøren stå på klem. Jeg hørte døren smække og gik derefter indenfor igen. Det var sku lidt koldt at stå derude og glo. Jeg besluttede mig for at tage et bad og så gå i seng. 


Da jeg havde stået i badet i ca. 20 minutter og tænkt på fordele og ulemper ved hele den her graviditet, gik jeg ud og tog et håndklæde om mig. Jeg satte mig ind i stuen og røg en smøg inden jeg gik i seng. Jeg kiggede på klokken og den var blevet omkring 03.00. Jeg havde stadig ikke hørt fra Justin. Han sagde endda at han kom hurtigt hjem, men det så sku ikke sådan ud. Jeg kiggede rundt på bordet og så de tomme pizza bakker og øl dåser flyde på hele bordet. Jeg orkede ikke at rydde det op nu, jeg ventede til imorgen med at rydde det op. Jeg slukkede min smøg og gik ind på mit værelse og tog en G-streng på og lagde mig så under dynen. Der gik ikke lang tid før jeg faldt i søvn... 


Jeg vågnede ved at jeg mærkede kys på min skulder. Jeg vendte mig om og blev mødt af at smørret smil for Justin. Jeg vendte mig om til min normale position. Justin førte sin hånd rundt på min krop og jeg kunne tydeligt mærke hvad han var igang med. ''Hvad laver du?'' Spurgte jeg opgivende. ''Hvad ser det ud som om?'' Spurgte Justin med en flirtende stemme. Jeg sukkede. Selvfølgelig kunne jeg godt regne ud hvad han ville, men et eller andet skulle jeg jo sige. ''Men jeg gider ikke nu!'' Sagde jeg fortsat opgivende. ''Kom nu.. Du er så fandens fræk, når du ligger og stritter med din dejlige røv'' Sagde han liderligt og førte sin hånd ned på min røv og klemte den lidt. Jeg fjernede hans hånd fra min balle. ''Justin drop det der, jeg gider ikke nu!'' Sagde jeg koldt. ''Hvorfor ikke? Du gør mig så fandens liderlig hele tiden baby'' Sagde han og førte igen sin hånd rundt på min krop og begyndte at kysse mig på halsen. Jeg sukkede. ''Det kan godt være, men jeg gider ikke!'' Sagde jeg bestemt men samtidig træt. Jeg orkede ham simpelthen ikke nu. ''Kom nu baby.. Du tænder mig for sindsygt lige nu'' Sagde han frækt imellem hans kys på min hals. ''Jeg gider ikke Justin!'' Sagde jeg små irriteret. Hvor mange gange skulle han lige have det af vide før han fattede at jeg ikke havde lyst lige nu?. ''Kom nu.. Bare lige hurtigt?'' Sagde han frækt. Nu blev jeg for alvor irriteret. Kunne han ikke fatte at jeg ikke gad. ''Forhelved! Kan du ikke forstå at jeg ikke gider!'' Sagde jeg småvredt og skubbede ham væk fra mig. ''Hvad fanden er der med dig man?!'' Sagde Justin pludselig vredt. Jeg vendte mig om og kiggede på ham. ''Hvad er der med mig??'' Spurgte jeg surt. ''Ja, du er fandme så fucking mærkelig hele tiden!'' Sagde han vredt med armen støttende i madrassen for at holde sig oppe. Jeg sukkede lidt over hans kommentar. ''Ja okay.. Det er mig der er mærkelig så!'' Sagde jeg flabet og vredt og vendte mig om igen. ''Hvad fanden skal det så betyde?'' Spurgte han, da han tydeligvis kunne høre ironien i det jeg sagde. Jeg satte mig op og så irriteret på ham. ''Ja, hvis der er nogen der er mærkelig her, så er det fandme dig! Og sagde jeg ikke også at du ikke skulle komme hjem og fucking vække mig eller hvad!'' Sagde jeg vredt og stirrede på ham. Justin så vredt på mig og rystede kort på hovedet, hvorefter han rejste sig op og tog sin dyne. ''Fuck, hvor er du langt ude man!'' Sagde han og gik over imod døren. ''Er jeg det? Hvem fanden er det lige der er langt ude af os to!'' Sagde jeg igen vredt. Justin ignorede mig og åbnede værelsesdøren og smækkede den efter sig. Jeg væltede tilbage i sengen og tog en dyb indånding og tog mig til hovedet med den ene hånd. Jeg rystede lidt på hovedet. Hvad fanden skulle det her nu til for? 

____________________________________________

Sidste kapitel for idag, håber i kunne lide det :) Tusind tak for jeres like og kommentarer, og tak for at i overhovedet gider følge med i historien, det sætter jeg virkelig pris på :) #MuchLove Der kommer 2 kapitler i morgen :D 

-NetteC

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...