You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

872Likes
1520Kommentarer
1287006Visninger
AA

5. Følelser I Spil.

*Alex's Synsvinkel* 

''Fuck er chok'' Sagde jeg mens jeg gispede efter vejret. Justin grinede. ''Hvad fanden laver du her?'' Spurgte jeg chokeret. ''Hmm ja, hvad laver jeg mon her?'' Svarede han med et skævt smil. Jeg kunne mærke at jeg begyndte at blive lidt nervøs. Justin trådte et par skridt ind af døren og lukkede den bag sig. Jeg stirrede ham ondt ind i øjnene og prøvede at virke helt afslappet. ''Hvad er det du vil?'' Spurgte jeg ham sukkende. Han smilede og gik hen imod mig. Jeg blev stående, for ikke at virke nervøs. Jeg kiggede ham bare stift ind i øjnene. Justin tog fat om mine hofter og jeg kiggede ned på hans hænder. ''Slap nu af baby'' Smilede han skævt. Jeg vidste at han tydeligt kunne mærke jeg var nervøs. ''Fat nu jeg ikke er din baby'' Sagde jeg vredt. ''Måske ikke endnu, men det bliver du snart'' Grinede han lumsk. Jeg løftede øjenbrynene. ''Nej, det gør jeg sku ikke'' Svarede jeg og fjernede Justins hænder fra mig. Jeg forsøgte at komme udenom ham, men han trådte ind foran mig. Jeg kiggede op på ham igen. ''Hvor skal du hen?'' Spurgte han mig med et uskyldigt smil. ''Jeg skal ud og væk fra dig'' Svarede jeg irriteret og forsøgte igen at komme udenom ham, men Justin tog fat i mine hofter igen og holdte mig på min plads. ''Skrid nu med dig!'' Småråbte jeg. ''Hvorfor var du sådan tidligere?'' Spurgte han mig. Jeg kiggede op på ham og rynkede mine øjne. ''Du bad selv om det'' Svarede jeg irriteret. ''Du ville jo gerne'' Smilede Justin lumsk. ''Gu ville jeg ej'' Svarede jeg. ''Jeg kunne se det i dine øjne'' Smilede han. ''Som om'' Svarede jeg flabet. ''det sku rigtigt, du så ligesådan ud, som du gør lige nu'' Svarede han med et skævt smil. Jeg kunne slet ikke klare de smil han sendte mig. Det gjorde mig virkelig irriteret, at han fandt sig i så meget fra min side af. ''Ja, og lige nu siger mine øjne, at du skal skride væk fra mig okay'' Svarede jeg vredt. Justin rystede på hovedet. ''Nej, de siger, at du har lyst til at kysse mig'' Smilede han skævt. Jeg sendte ham et flabet grin og rev mig løs af hans hænder. Jeg trådte et par skridt væk fra ham. Uhh hvor var han irriterende men et eller andet sted fandt jeg det jo også ret tiltrækkende at han var så meget op af mig hele tiden, og blev ved med at sige de ting han sagde til mig. Justin gik hen imod mig, men for hvert et skridt han tog fremad, gik jeg et skridt tilbage, lige indtil jeg ramte en stor hård kasse som stod bag mig. Justin kom helt hen til mig. Jeg forsøgte at skubbe ham væk, men det eneste der skete, var at Justin trådte et skridt tilbage og så frem igen. Justin tog fat om mine hofter og løftede mig op og satte mig på den store hårde kasse. Jeg sukkede. ''Justin gider du ikke godt bare lade mig være?'' Forsøgte jeg pænt at sige. Der gik et par sekunder før Justin svarede. ''Det kan jeg ikke'' Svarede han. Jeg kiggede undrende på ham. Han lænede sig ind til mit øre ''Du tænder mig helt vildt'' Hviskede han. Det killede helt vildt i mit øre og jeg havde lyst til at smile, men jeg valgte at rulle med øjnene. ''Stop det der! Du har så mange andre piger du kan genere, hvorfor så lige mig?'' Spurgte jeg irriteret. ''Fordi der er noget specielt ved dig.. Du er stædig og det tiltrækker mig helt vildt.. Du er ikke ligesom de andre piger'' Smilede han og aede mig på siden af låret. Jeg skuppede hans hånd væk og så ondt på ham. ''Se selv, du er stædig, du siger du ikke vil være sammen med mig, men jeg ved, at inderst inde vil du gerne. Jeg kan se det på dig'' Smilede han. Justin aede mig igen på låret. Et eller andet sted havde han jo ret. Han var jo skide charmerende og han var lige præsis den badboy type jeg gik efter... Alex tag dig sammen! Hold din facade! Godt nok var han skolens lækreste dreng og havde det her dejlige brune og charmerende blik men... ''Sig du gerne vil'' Hviskede Justin charmerende i øret på mig. Jeg tog en irriteret dyb indåndning. ''Det kommer aldrig til at ske'' Svarede jeg. Justin sukkede og smilede til mig. ''Jeg ved at i sidste ende kan du ikke stå for mig''. ''Nøj, du er glad for dig selv hva?'' Svarede jeg flabet. Det var lige præsis det ved ham, som gjorde mig så irriteret. At han var så selvglad og troede at alle pigerne ville have ham.. Det ville de jo også men... Han skal bare ikke tro, jeg falder for ham, når han er så selvglad. Justin smilede sødt. Iiii hvorfor skulle han også være så irriterende lækker og charmerende samme tid med at han var så pisse irriterende. Jeg ved godt mine tanker er svære at finde ud af, men en piges hjerne er ikke altid den letteste at regne ud. ''Helt ærligt Alex? Hvorfor spiller du så kostbar, jeg har jo gennemskuet dig, drop nu den der facade?'' Spurgte han mig og lød virkelig ærlig. Måske skulle jeg bare sige det som det var? Jeg sukkede dybt. Justin rykkede lidt i mit ben for at få et svar. Jeg kiggede på ham. ''Fordi du tror du kan score alle, sådan der'' Sagde jeg og knipsede med fingrene. ''Bare fordi du har udseendet og har charme, skal du ikke tro at jeg falder for dig'' Fortsatte jeg irriteret. Justin smilede skævt. ''Så du har altså følelser for mig?''. Jeg skubbede til ham og hoppede ned fra kassen og gik forbi ham. Jeg vendte mig om. ''Jeg kan ikke få følelser for sådan en player som dig!" Svarede jeg surt og gik over imod døren. Det var måske en lille løgn jeg fyrrede af, men det havde jeg efterhånden levet med i lang tid. Det var virkelig forvirrende med Justin.. På den ene side var han den badboy, som jeg fandt så charmerende og dejlig i alt hvad han foretog sig, og som jeg nemt kunne falde for.. Og på den anden side, kunne han også være så irriterende med sine små frække smil og hans enorme selvtillid. Og så det med at han beder mig om at droppe min facade? Arg! Han dropper jo ikke engang sin egen, og hvis han gjorde så var jeg ikke længere i tvivl om jeg skulle vise ham hvor intresseret jeg var i ham. 


Jeg åbnede den og tog nøglerne ud af døren, uden at låse den og gik tilbage imod trappen. Lysene var slukket igen ude i gangen, men jeg var ligeglad. Jeg skulle bare op af den her kælder NU. Jeg hørte Justin smække døren bag mig og hørte hans skridt. Jeg fortsatte op ad trapperne og ud af døren. Jeg kiggede på min mobil og der var 10 minutter tilbage af eftersidningen. Jeg gik med hurtige skridt, tilbage imod eftersidnings lokalet. Jeg havde virkelig brug for at komme lidt væk fra Justin. Han gjorde mig virkelig så kulleret i hovedet med alt hans charme og dejlige smil at jeg ikke kunne fokusere på den facade jeg altid satte op for ham. 


Da jeg trådte ind af døren kiggede Mrs. Hvams på mig og tog sine læsebriller af. ''Det var du længe om'' Sagde hun. Okay Alex. Tænk hurtigt. ''Jeg kunne ikke finde lokalet dernede, så jeg måtte bare tage dørene fra en ende af'' Svarede jeg. Mrs. Hvams hoppede på den og nikkede bare. Jeg satte mig over på stolen, foran min taske og krydsede armene og lagde mig på dem med hovedet og kiggede ud af vinduet. Fik jeg lige indrømmet overfor Justin at jeg måske har lidt følelser for ham? Ej det kunne han sku da ikke regne ud. Jeg ville jo ikke have de her små følelser for ham, men hans charme, hans hår og hans dejlige måde at være en badboy på, tændte mig et eller andet sted. Jeg sukkede. Hvorfor lige ham? Af alle fyre i hele verden, hvorfor så lige Justin?  Jeg satte mig op og lænede mig tilbage i stolen. Døren gik op og Justin kom ind. Jeg kiggede på ham med en irriterende følelse i kroppen. Han smilede til mig og blinkede. Fuck. Han kunne godt regne ud at jeg havde lidt følelser for ham. Jeg ville ikke spørge ham, for hvis han nu ikke vidste det, så ville jeg afslører mig selv og det var jeg bestemt ikke interesseret i. ''Det har da været længe på toilettet hva?'' Sagde Mrs. Hvams til Justin. Justin trak på skuldrene. ''Jeg har dårlig mave, såå'' Svarede han og satte sig ned på sin plads. Mrs. Hvams hoppede også på Justins lille hvide løgn? Hvad sker der? Hvor længe havde hun lige arbejdet på skolen? 20 år eller sådan noget? Hun burde da snart vide at alle eleverne er fulde af pis! Men Fuck det, jeg havde jo også en fordel af hendes naivitet. 


''Ja, så må i gerne gå'' Smilede hun til os og lukkede sin bog sammen. Jeg tog hurtigt min taske og forsvandt ud af lokalet. Hele vejen ud, ledte jeg efter mine nøgler i tasken. Hvorfor skulle de altid gemme sig så langt væk. Jeg vendte ryggen til hoveddøren og skubbede den ud, og fortsatte igennem gården, hvor der stod en masse bænke/borde og hvor der var en lille fodboldbane. Jeg gik målrettet over på parkeringspladsen og over til min bil. Jeg skulle bare ikke komme til at snakke med Justin mere idag. Det orkede jeg slet ikke. Jeg trykkede på lås-op knappen på din bilnøgle og min bil gav en klik lyd fra sig. Jeg smed min taske ind på forsædet og satte mig ind. Jeg startede motoren og bakkede ud og kørte hurtigt væk fra skolen. 


Da jeg nåede ud til vejen, kunne jeg slappe af. Jeg tog en dyb vejrtrækning og der gik en afslappet følelse igennem min krop. Nu skulle jeg bare hjem og glemme alt om hvad der blev sagt nede i kælderen. Min og Justins samtale havde udviklet sig på en mærkelig måde. Det gik fra en grim tone til en opgivende tone. Og hvad skulle jeg sige, hvis han nu begyndte at snakke med mig, om alt det vi snakkede om nede i kælderen? Hvad skulle jeg så sige? Hvad nu hvis han havde gennemskuet mig, som han sagde, og udmærket godt vidste at jeg havde lidt følelser for ham? Jeg kunne selvfølgelig bare sige at det var noget jeg sagde, for at slippe væk fra ham? Mon ville han tro på det? Det måtte tiden jo vise?  

_____________________________________________________

Tak fordi i gider følge med i min historie, det betyder virkelig meget :) Håber i kan lide den indtilvidere, for jeg har stadig en masse kapitler til jer ;) 

Tak fordi i liker den, det er virkelig fedt at se så mange som godt kan lide historien :) 

-NetteC

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...