You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

888Likes
1540Kommentarer
1430541Visninger
AA

6. Far, Bror og Søster.

 

*Alex' Synsvinkel*

 

Jeg trådte ind af døren og jeg kunne høre min far snakke med en, som jeg hurtigt gættede på var Jake. Jeg smed mine sko og taske og fortsatte ind i stuen, hvor jeg ganske rigtigt fandt dem begge siddende. Jeg blev mødt af kæmpe smil fra min far og bror og jeg gengældte det hurtigt, da jeg fik øjenkontakt med Jake, som jeg efterhånden ikke havde set i et pænt stykke tid.

''Jake!'' Smilede jeg stort og gik hurtigt over til ham imens han rejste sig op og åbnede sine arme. Jeg gled lige ind i hans store dejlige trygge arme og omfavnede ham godt om halsen imens han omfavnede mig om ryggen... Jeg kunne bare mærke, at det lige var ham jeg havde lyst til at snakke med efter sådan en dag som idag.

''Hey søs. Hvordan har du det?'' Smilede han og aede mig på kinden, da vi havde trukket os fra krammet.

''Fint og dig?'' Spurgte jeg og satte mig ned ved siden af ham i sofaen imens min far sad ovre i sin ''private lænestol''. Ja, den måtte vi andre aldrig sidde i når han var hjemme. Det var hans helt egen og helt private.

''Joo, det går også godt.. Jeg kører på tanken midt om natten for at hente gulerødder og mayonnaise til Sasha, såå'' Smilede han overlegent og grinede og fik også mig til hurtigt at grine med.

''Sådan er det jo når man har en gravid kæreste'' Grinede min far.

''Ej come on dad?. Gulerødder og Mayonnaise?. Det er sku da for klamt!'' Svarede Jake med rynker i panden. Min far smilede og trak på skuldrene.

''Sådan er gravide kvinder. De kan pludselig få lyst til noget som de aldrig har kunne lide før eller noget som er helt vildt ulækkert. Bare se jeres mor. Da vi ventede Alex skulle hun hele tiden have syltede agurker dyppet i hønsesalat'' Smilede far med et lille grin.

Både Jake og jeg skar et skræmmende ansigt og rynkede begge ansigterne kraftigt imens vi kiggede på hinanden.

''Føøøj'' Grinede jeg og vrængede godt mit ansigt. Jake grinede.

''Fuck hvor klamt'' Pointerede Jake og vendte blikket imod min far.

''Helt seriøst!. Skal vi ikke snakke om noget andet?. Jeg får seriøst kvalme!'' Sagde jeg, da jeg kunne mærke, at det hele vendte sig i mig.. Det var sku for ulækkert det der!.  

''Jo, hvordan går det i skolen?'' Spurgte han mig på en meget underlig måde imens han smilede skævt og igen ikke på mig.

''Fint, hvordan går det på arbejdet?'' Spurgte jeg ham med et skævt smil.

Jake var mekanikere. Selvfølgelig!. Alle drenge ville bare være mekanikere. Selvom min far havde tilbudt ham en høj stilling i min fars firma, så takkede Jake nej. Han sagde, at han selv ville finde et job. Jeg havde egentlig aldrig forstået ham. Han kunne tjene boksen i min fars firma, men alligevel valgte han at sige nej og arbejde som mekaniker?. Godt det ikke er mig.

''Lad nu vær med at snakke udenom'' Begyndte Jake opgivende.

''Du har været til eftersidning idag?'' Sagde han og kiggede ventende på mig. Jeg sukkede.

''Ja, jeg kom for sent op'' Svarede jeg med et svagt suk. Here we go.. Again!.  

''Du skal passe din skole'' Fortsatte han seriøst.

''Okay mor'' Svarede jeg flabet tilbage.

''Jeg mener det sku, Alex!'' Fortsatte han ret bestemt.

''Hvorfor siger far så ikke noget til det?'' Svarede jeg hurtigt og pegede min hånd over imod min far. Det var virkelig irriterende når Jake begyndte at tage styringen over mig. Han var min bror!. Ikke en, som skulle bestemme over mig.

Jake kiggede spørgende over på min far. Man kunne bare se, at han ventede på et svar.

''Nåe, jaja'' Begyndte min far og lænede sig tilbage i stolen.

''Far?!'' Lød det irriteret fra Jake.

''Herregud. Der sker ingen skade ved at hun kommer for sent engang imellem. Det kan ske for alle, ikke også Jake?'' Sagde min far og kiggede på Jake med et lusket blik, hvilket både Jake og jeg udmærket godt vidste hvad betød.

Da Jake var yngre var han en rigtig rod. Lavede graffiti, drillede de små, lavede hærværk OG kom for sent i skole næsten hver dag!. Min far kom tit hjem med ham efter, at Jake havde været en tur på politistationen. Det værste Jake engang havde lavet, var at bryde ind hos en ældre dame sammen med 5 andre venner. De bandt hende til stolen og stjal alt der var noget værd.

Men alt det ballade stoppede brat da han mødte Sasha. De mødtes da Jake var 20, altså for 4 år siden. Og hun fik Jake til at indse, at det ikke var det værd at rende rundt og lave ballade hele natten osv. Men nu sad Jake og nærmest blev irriteret på mig over jeg kom for sent engang imellem?. Sådan er det åbenbart når man bliver voksen. Så glemmer man, hvad man selv lavede da man var yngre og bliver overbeskyttende overfor sine mindre søskende og skælder dem ud bare fordi de kommer lidt for sent i skole. Egentlig kunne han bare blande sig udenom. Jeg er 18. Jeg er praktisk talt voksen, så ingen skulle bestemme over mig. Den snak havde jeg taget med min far og bror lige siden jeg blev 18 år, men det var som om de ikke ville indse, at jeg nu skulle klare mig selv og bestemme over mig selv, OG styre mit liv selv.

Jake så min fars blik, som hentydet til dengang Jake var en rod. Jake rystede på hovedet af ham med et smil og kiggede på mig.

''Hva så, har du fået dig en kæreste så?'' Smilede han for at skifte emne. Jeg grinede af ham.

''Du er simpelthen...'' Grinede jeg imens jeg svagt rystede på hovedet af ham.

''Hvad'' Sagde Jake uskyldigt.

''Jeg vil bare vide om du har fået en kæreste?'' Fortsatte han med et skævt smil. Jeg rystede på hovedet og smilede.

''Okay.. Men det har jeg ikke'' Svarede jeg med et opgivende smil og fik Jake til at nikke svagt.

''Når okay, men når du en dag får en, så vil jeg meget gerne hilse på ham'' Smilede han.

''Ja, det kan du godt glemme!'' Svarede jeg hurtigt og flabet og fik Jake til at grine.

Jeg glemmer aldrig engang jeg kom hjem og sagde jeg havde fået en kæreste. Jake sagde han ville møde ham og det fik han lov til, men det endte med at han spurgte ham ud for sjov, om alle mulige mærkelige ting. F.eks. om han huskede at bruge kondom når han var sammen med mig eller om han ville have børn med mig. Det var så pinligt. Så derfor skulle Jake aldrig nogensinde møde en af mine kærester igen. Aldrig!...

~

''Så er der mad unger'' Råbte min far ude fra køkkenet af, efter at Jake og jeg havde snakket om alting og ingenting i et par timer..

Jake kom med et lille grinende støn.

''Tss. Unger?. Vi er sku da ikke unger længere'' Smilede han. Jeg grinede lavt og rejste mig op.

Jeg satte mig på min sædvandelig plads ved spisebordet og Jake satte sig på sin, som var ved siden af mig. Min far kom ind med en skål, med kartofler i hænderne og satte den på bordet.

''Hvaa?.. Hjælper i ikke med at bærer ind eller hvad?'' Spurgte min far med et skævt smil.

''Det kan Alex gøre. Jeg er gæst'' Smilede Jake hurtigt og tilfreds og krydsede armene. Jeg rullede øjnene af ham med et lille smil på læben og rejste mig så op og gik ud i køkkenet. Min far havde sat det hele parat, så det eneste var bare at bære det ind på spisebordet. Min far tog fadet med bøffer og grønsager på og jeg tog den lille sovse skål og sodavanden, som også stod iskold på bordet. Vi gik ind i stuen igen og satte alting ind på bordet.

Jeg gik over til min fars anlæg og tændte for radioen og skruede ned på et lavt niveau, så musikken lige kunne anes i baggrunden. Jeg gik tilbage til bordet og satte mig og bemærkede hurtigt, at de andre allerede var gået igang med at spise.

''Hvor er Sasha egentlig i aften?'' Spurgte min far Jake helt roligt og afslappet.

''Hun er derhjemme med nogen veninder'' Svarede Jake og tog en stor bid kød i munden. Min far nikkede og skar et stykke af sin bøf.

''Hvornår er det hun skal føde?'' Spurgte min far videre og kiggede spørgende på Jake, som kort tyggede af munden og slugte sin bid.

''Vi er sat til om 3 måneder. Det bliver nok engang i September'' Svarede Jake.

''Er du nervøs?'' Spurgte jeg roligt og fik Jake til at kigge på mig og smile skævt.

''For hvad?'' Svarede han overlegent og ret selvsikkert.

''For at blive far'' Svarede jeg hurtigt og selvsikkert og tog et lille stykke gulerod i munden og tyggede på den. Jake trak lidt på skuldrene og vippede med hovedet stille fra side til side og rynkede næsen.

''Neej, ikke rigtig'' Svarede han uden at smile og meget stille.

Min far kiggede på Jake og skuede over til mig og så igen på Jake. Han kunne tydeligvis også godt høre, at Jake måske havde et lidt andet svar gemt indeni, end lige det svar han gav os.

''Jake? Hvad er der?'' Spurgte min far seriøst imens han tyggede sin mad færdig. Jake lagde bestikket fra sig og kiggede lidt væk.

''Jake, er du okay?'' Spurgte jeg lidt bekymret. Jake kiggede tilbage på bordet.

''Jaja'' Sagde han med løftede øjenbryn uden at kigge på mig.

''Det er bare at... Nogengange så...'' Jake sukkede og stoppede sig selv.

''Hvad, Jake?'' Lød det fra min far.

''Jeg kan godt nogengange komme i tvivl om det er det rigtige for os'' Svarede han tavst. Min far kiggede på mig uden at fortrække en mine.

''Hvad mener du?'' Spurgte min far og kiggede tilbage på Jake.

''Jeg mener, at mig og Sasha godt kan blive uvenner ret tit.. Og så kommer jeg jo herover og sover'' Svarede Jake. Min far lagde bestikket fra sig.

''Kom nu med det Jake. Vil du ikke have barnet alligevel?'' Spurgte min far.

''Jo.. Jo selvfølgelig vil jeg det. Men jeg har bare ikke lyst til at... Altså... Hvis det nu ikke går imellem mig og Sasha... Jeg vil ikke have mit barn vokser op som skilsmissebarn'' Sagde han opgivende. Min far fik et lille smil på læben.

''Jake hør her. Ligeså snart jeres barn kommer, så vil det ændre sig alt sammen'' Forklarede min far roligt og med et svagt smil imens Jake kiggede op på min far.

''Er du sikker?'' Spurgte han og løftede svagt det ene øjenbryn. Det var første gang i meget lang tid, at jeg så Jake usikker. Det var sku lidt underligt må jeg sige.

Min far nikkede til Jake og sendte ham et roligt smil.

''Og hvis i får brug for hjælp så er mig og Alex her'' Smilede han og lænede sig tilbage. Jake kiggede på mig og spurgte med øjnene om jeg ville hjælpe ham, hvis han havde brug for det. Jeg smilede og nikkede til ham. Jake fik dit smil på læben igen og nikkede bekræftende til mig.

''Det er klart, at du er nervøs. Det er en stor ting der kommer til at ske i dit liv. Nok den største. Og man kan ikke undgå at blive usikker engang imellem'' Smilede min far.

''Havde du det også sådan?'' Spurgte jeg min far med et lille smil.

''Ja da.. Ikke kun med Jake, men også med dig. Jeg var bange for at jeres mor og jeg ikke kunne rumme 2 børn.. Men vi klarede det fint og jeg kunne ikke havde ønsket mig mere end sådan et par små dejlige møgunger som jer'' Smilede han kærligt. Jake og jeg så på hinanden og grinede lidt i kor og fortsatte med at spise vores mad...

~

''Vi ses Jake'' Smilede jeg og gav ham et kram, da vi stod i hoveddøren og skulle sige farvel til Jake som skulle til at komme hjemad.

''Det gør vi'' Smilede han og aede mig på kinden. Min far gav Jake et rigtig mandekram og smilede.

''Pas nu godt på dig selv ikke'' Smilede min far.

''Det skal jeg nok, far'' Smilede Jake.

Han gik ud af døren og ud i indkørslen. Han vendte sig om og vinkede til os. Min far lagde en arm over mine skuldre og vi vinkede tilbage til ham. Vi stod og kiggede efter Jake indtil han ikke kunne ses mere.

Min far gik ind i stuen og jeg lukkede døren efter os. Jeg gik derefter selv ind i stuen og satte mig over i sofaen. Min far gik igang med at rydde af bordet efter vores aftensmad. Jeg tog fjernbetjeningen på sofabordet og tænkte for tv'et. Jeg lagde fjernbetjeningen ved siden af mig i sofaen og hev askebægret på bordet til mig og satte det også i sofaen. Jeg tændte en smøg og lænede mig tilbage og smækkede fødderne op på bordkanten. Jeg zappede lidt rundt på tv'et. Der var ikke rigtig noget spændende, men et eller andet skulle jeg jo lave, så jeg måtte bare gå på kompromis med mig selv og håbe på, at jeg kunne finde noget der bare var en lille bitte smule interessant.

Da min far var færdig med at tage ud af bordet satte han sig ned i sin lænestol.

''Nå men, det var da en dejlig aften'' Smilede min far med et suk. Jeg nikkede med et lille smil.

''Det var nu rart at se Jake igen. Ham har vi ikke set i længere tid'' fortsatte min far kort.

''Ja det var skønt at se ham, men jeg blev sku lidt bekymret for ham'' Sagde jeg forsigtigt.

''Hvorfor?'' Spurgte min far og kiggede spørgende og småundrende på mig.

''Det med, at han var usikker omkring deres barn og det.. Hvad nu hvis det bliver som han havde frygtet.. Altså, at de skulle gå fra hinanden?'' Spurgte jeg roligt og småbekymret.

''Så er det godt, at Jake har os til at hjælpe ham'' Smilede min far. Jeg smilede tilbage til ham. Jeg ville til enhver tid hjælpe Jake. Han havde hjulpet mig igennem hele livet, så jeg syntes det var på sin plads at han fik lidt igen.

''Men du smadre ham da stadig i Wii'' Grinede min far. Jeg grinede lidt og nikkede.

Efter vi havde spist aftensmad og havde slappet lidt af, udfordrede Jake mig i Wii. Han vidste ligeså godt som mig, at han ikke kunne slå mig i det, men Jake har aldrig ville indrømme, at han tabte.. På det punkt lignede vi hinanden på en prik!. Ingen af os indrømmede aldrig at vi havde tabt.

''Ja, det ændre sig nok aldrig'' Smilede jeg skævt.

''Ej, det tror jeg sku heller ikke. Så du mig?'' Smilede han stort og grinede lidt og fik også mig til at bryde ud i latter. Min far har altid været så dårlig til Wii.

''Ja, det kan du sku ikke finde ud af'' Grinede jeg.

''Nej, det må man sige'' Grinede han med et skævt smil.

Jeg tog min mobil frem og kiggede på klokken. 23.30 var den.

''Nå far. Jeg smutter i seng nu. Jeg skal tidligt op'' Sagde jeg og rejste mig op. Jeg gav min far en kys på kinden.

''Godnat'' Smilede jeg og gik ud imod gangen.

''Godnat min skat'' Svarede han roligt.

''Hey. Husk, at jeg kommer sent hjem fra arbejde imorgen'' Sagde han inden jeg forsvandt helt ud i gangen.

''Ja og husk at jeg skal til fest imorgen'' Svarede jeg hurtigt.

''Jeg ligger nogen penge til dig, så kan du tage en taxa hjem'' Sagde min far og fik mig til at smile taknemmeligt.

''Tak far. Elsker dig'' Sagde jeg og vendte mig om og gik ud i gangen.

''Jeg elsker også dig'' Hørte jeg min far sige inden jeg nåede ind på værelset.

Jeg tog nattøj på, hvilket kun bestod af undertøj og gik ud på mit ''private'' badeværelse og børstede mine tænder. Ja jeg havde sku mit eget badeværelse. Dengang vi flyttede ind i det her hus, der var jeg omkring 10 år, og Jake og jeg kæmpede om hvem der skulle have det her værelse. Min mor mente, at det var mig, da jeg er en pige og jeg havde mere brug for det end Jake. Jake blev sur over det, men min mor sagde, at det var bedre jeg fik værelset, for når jeg blev ældre så ville jeg have alle mine hårprodukter og andet pjat fyldt op ude i skabene og det ville de ikke kunne holde ud, hvis vi skulle deles om det andet badeværelse.

 Jeg puttede mig godt indenunder dynen og der gik ikke længe før jeg faldt i søvn... 

_____________________________________________

Heeey alle sammen :) 

Jeg ved godt at dette kapitel ikke er så spændende, da det ikke rigtig har noget med Justin at gøre, men det er der fordi jeg ville give jer som læser med, en mulighed for at få et lille indblik i hvordan Alex har det med sin familie. Jeg håber i har fået et indtryk af at de er meget tætte og bare fordi der kommer en eftersidning i vejen, så skal Alex ikke have ballade for det, selvom hendes storebror prøver at få hende til at opføre sig ordentligt, selvom han ikke selv er et af guds bedste børn hehe :)

Jeg er ret nervøs for hvilket syn i har på familien, derfor skriver jeg hvordan jeg forsøgte at skrive dem, hvis i forstår hvad jeg mener :) Og fordi kapitlet ikke er så spændende så kommer der i alt 3 kapitler ud idag og det her var selvfølgelig det første :)

Tak fordi i læser med, liker og kommentere, jeg er rigtig glad for at høre at i godt kan lide min historie :) 

 

-NetteC :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...