You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

872Likes
1520Kommentarer
1285860Visninger
AA

56. En Hemmelighed Afsløres!.

*Justin's Synsvinkel* 


Jeg stod ude i køkkenet og bællede af en flaske vand. Min mund var så tør som sahara.. Jeg var næsten lige vågnet. Alex sov stadig tungt inde på sofaen. Jeg fjernede flasken fra min mund og tog nogen dybe indåndinger for at få luft. Jeg tænkte på da Alex besvimede. Hvorfor gjorde hun det? Hvad var det der var galt med hende for tiden? Hun virkede så underlig for tiden. Nogen gange sad hun bare og sitrrede ud af vinduerne og sagde ingenting. Det var bestemt ikke sjovt at se hende sådan!. Hun havde jo fortalt mig at lægen havde sagt at det var en form for allergi som fik hende til at kaste op, fordi hun spiste noget hver dag som hun ikke kunne tåle. Det var svært at tro på at det kun var det, der måtte være noget mere. Noget som hun ikke ville fortælle mig om. Jeg frygtede at det var noget alvorligt, der var galt med hende. Tænk hvis hun bare havde sagt at det var allergi, men i virkeligheden var det noget der var meget værre!... 


Jeg blev afbrudt i mine tanker af en mobil der ringede. Det var ikke min da min lå i min bukselomme og lyden kom inde fra stuen. Jeg gik med hurtige skridt ind imod stuen og gik efter lyden, som kom fra Alex's taske. Jeg skyndte mig hen til den og fiskede den op af hendes meget rodede taske. Typisk at pigers tasker altid roder så man ikke kan finde en skid. Jeg fik den endelig op og skyndte mig at glide min finger over skærmen, for at undgå at Alex's vågnede af lyden. ''Hallo'' Sagde jeg lavt i telefonen og kiggede over på Alex for at sikre mig at hun ikke var vågnet. Jeg kunne mærke på hende at hun virkelig havde brug for at sove. Jeg trådte ud af stuen og gik ud i køkkenet så Alex ikke vågnede af at jeg snakkede. ''Hey! Det er Sandra, hvad laver Alex?'' Spurgte Sandra i telefonen. ''Hun sover, hvorfor?'' Spurgte jeg hende. ''Nå for fanden?.. Det var bare mig og Jason som har været ude at shoppe og så tænkte vi på at kigge forbi og sige hej?'' Svarede Sandra. Jeg sukkede lidt. Hvis de kunne være stille, så ville jeg meget gerne have at de kom, så jeg måske kunne snakke med dem, om de vidste noget om hvorfor Alex havde det så dårligt hele tiden. ''Hvis i er stille, så kan i godt komme'' Svarede jeg. ''Selvfølgelig. Vi er der om 5 minutter'' Svarede Sandra mig glad. ''Okay, vi ses'' Sagde jeg og derefter lagde vi på. 


Jeg gik ud på badeværelset og tog lidt voks i håret og satte mit ''morgenhår'' ordentligt. Jeg nægtede at vise mig med uglet hår for andre. Den eneste der havde set det, var Alex!. 


Det bankede forsigtigt på døren og jeg gik ud imod døren. Jeg var glad for at de ikke brugte ringeklokken, da det sikkert ville vække Alex. Jeg tog i håndtaget og åbnede døren stille og blev mødt af Sandra og Jason. ''Hva så bro'' Sagde Jason temmelig højt. Jeg tyssede på ham. ''Shh! Alex sover stadig!'' Sagde jeg bestemt. Jason satte et ansigtudtryk op som bare skreg ''Ups''.. Jeg rykkede mig fra døråbningen så de kunne komme ind. Sandra smilede og bredte sine arme lidt for at give mig et kram. Jeg gav hende et hurtigt kram og tog så sine sko af. Jeg gav Jason håndtryk og derefter tog han så også skoene af og lukkede døren bag sig. Jeg gik ind i stuen og Sandra og Jason fulgte efter. Jeg kiggede på dem og så deres blik var på Alex der lå og sov så sødt. ''Nurrh'' Hviskede Sandra og smilede kært over imod Alex. Jeg fjernede forsigtigt Alex's ben og satte mig ned i sofaen og lagde hendes ben forsigtigt over mig. Sandra og Jason satte sig i den anden sofa og sukkede lidt. ''Hvorfor sover Alex nu?'' Spurgte Sandra stille. Jeg sukkede lidt og kiggede på Alex og derefter på Sandra. ''Hun fik det virkelig dårligt lige pludselig og så bad jeg hende om at ligge sig ned og slappe af'' Svarede jeg stille. ''Jamen, har hun det ikke dårligt hver dag?'' Spurgte Jason på en lidt underlig måde. Sandra kiggede hurtigt på ham, som om han var ved at sige noget som han ikke skulle sige. ''Hun besvimede ude på badeværelset for en times tid siden'' Svarede jeg. Sandra kiggede på mig. ''Hvad?.. Hvorfor?'' Spurgte Sandra forbavset. Jeg trak lidt på skuldrene. ''Det ved jeg ikke. Hun sagde at hun ville gå i bad, fordi hun slappede bedst af i badet og så råbte hun pludselig på mig og så løb jeg derud og før jeg vidste af det, faldt hun sammen og lå besvimet på gulvet'' Svarede jeg og kiggede en smule trist på Alex. ''Altså.. Har hun ikke spist eller drukket noget idag?'' Spurgte hun mig. Jeg rystede lidt på hovedet. ''Nej.. Vi blev vækket af Jake som ringede til Alex og sagde at Sasha havde født, så vi nåede ikke rigtigt at spise noget'' Svarede jeg. ''Har Sasha født?!'' Spurgte Sandra en smule højt og glad. ''Shh'' Sagde jeg stille og det gik hurtigt  op for Sandra at hendes tone måske var lidt for høj. ''Sorry'' Hviskede hun. ''Ja, hun har født idag'' Lød det meget træt fra Alex. Jeg kiggede ned det samme ned på hende og så hende åbne øjnene. ''Hey baby'' Smilede jeg kærligt og aede hende på benet. ''Hey'' Sagde hun og strejkede sig og gabte stort. Hun lænede hovedet tilbage og kiggede op imod Jason og Sandra. ''Hey'' Smilede hun svagt til dem. ''Godmorgen sovetryne'' Smilede Sandra stort til hende. Alex smilede og vendte sig tilbage på plads. ''Har du det bedre?'' Spurgte jeg hende stille og kørte min hånd op og ned af hendes ben. ''Lidt'' Svarede Alex og sukkede. Alex rakte ud efter sine smøger på bordet og fik hurtigt en smøg ud og tændte den. ''Nå Alex! Hvordan gik det så med jer efter vores tur i byen?'' Spurgte Sandra med et smørret grin. Alex grinede lidt og så på mig. ''Vi råbte lidt af hinanden og så knaldede vi og så var det sku glemt'' Smilede Alex flabet imens hun så på mig. Jeg smilede svagt til hende. ''Hvad med jer?'' Fortsatte Alex og så over på Sandra og Jason igen. ''Præsis det samme.. Sex hjælper på et hvert problem hos drenge'' Smågrinede Sandra. ''Lige præsis'' Grinede Alex. ''Pas på hvad du siger babe. Måske virker det ikke næste gang'' Sagde jeg og så på Alex. Hun kiggede på mig og smilede flabet. Hun satte sig op og lagde armene om min hals. Hun trykkede mig i nakken så vores hoveder kom tættere på hinanden og vores læber mødtes. Hun gav mig et virkelig instenst kys og trak sig så ud. ''Søde skat.. Vi ved jo godt begge to at du ikke kan sige nej til mig'' Smilede hun flabet og sendte mig nogen forelskede øjne. Det havde hun selvfølgelig ret i, men det ville jeg sku da ikke fortælle hende. ''Nå så det tror du?'' Sagde jeg med et skævt smil. ''Okay så.. Fra nu af og i det næste.. Lad os sige.. 2 uger.. Ingen sex! Uanset hvor meget jeg lægger op til det, skal du kun sige nej!'' Sagde hun med et flabet smil og et lille grin. Fuck no.. Hun fik mig! Shit man, hvordan kom vi overhovedet ind på det her? Jeg kunne sku da ikke undvære at røre ved Alex i 2 uger!.. Men nu havde jeg jo pænt svært ved at sige nej til en udfordring, så hvorfor ikke bare sige ja tak til hendes udfordring, og hvis jeg nu ikke kunne holde mig fra hende, hvad så? Der skete jo ikke en skid ved det alligevel. ''Okay'' Sagde jeg og smilede. Alex grinede og slap grebet om min nakke og lagde sig ned igen. ''Hvordan fanden har du tænkt dig at klare den bro?'' Spurgte Jason. Jeg grinede lidt og trak lidt på skuldrende. ''Den gælder sku da også for dig'' Sagde Sandra pludseligt. Jason vendte straks blikket imod hende. ''Hvad?'' Spurgte han undrende. ''Ja, du skal ikke tro at du kan slippe'' Smilede hun flabet. Jason sad helt mundlam og vendte blikket imod mig. ''Skide tak Justin!'' Sagde han og det fik mig til at grine lidt. Sandra og Alex grinede til hinanden og gav hinanden high five... Hvor var det egentlig også en mærkelig udfordring.. Nå men fuck det, som om jeg har tænkt mig at holde mig fra hende!. 


Da vi havde siddet og snakket en times tid, rejste Alex sig pludselig op. Hun hoppede over mine ben så hun kunne komme forbi og løb derefter hurtigt ud i gangen. Jeg vidste godt hvor hun skulle hen i den fart. Toilettet!. Jeg sukkede og kiggede over på Jason og Sandra. ''Hvorfor fanden har lægen ikke givet hende noget imod det der shit hun fejler? Det der er fandme ikke kun allergi!'' Sagde jeg irriteret. Jason kiggede opmærksomt på mig. ''Jeg tror sku ikke at medisin kan klare det hun fejler'' Sagde Jason sukkende. Sandra gav ham en albue i siden og han rettede sin opmærksomhed imod hende. ''Hvad?'' Spurgte han hende. Sandra rystede lidt på hovedet og det gav mig en mistanke om at der var noget helt galt. De vidste noget som jeg ikke vidste. ''Ved i noget?'' Spurgte jeg undrende. De vendte deres opmærksomhed imod mig. ''Nej'' Svarede Sandra hurtigt. Jeg kiggede på Jason som sad og så helt forvirret ud. ''Jason?'' Spurgte jeg for at høre om han vidste noget. ''Har du ikke snakket med hende Justin?'' Spurgte Jason. ''Om hvad?'' Spurgte jeg irriteret, da jeg jo kun havde fået afvide at det var allergi, hvilket jeg snart ikke troede på længere. ''Prøv og tænk dig om Justin.. Hvad tror du hun fejler?'' Spurgte han mig. Sandra prikkede igen til ham med en albue. ''Hold nu kæft Jason'' Sagde hun stille. Han vendte hurtigt blikket væk fra hende og førte det over på mig igen. ''Justin forhelved, er du snot dum eller hvad?... Hun er gravid!'' Sagde Jason opgivende. Alting stoppede for mig. Alex er gravid? Hvorfor fuck har jeg ikke kunne regne den ud?. Sandra kiggede vredt på Jason. ''Jason fohelved.. Fucking idiot du er man.. Vi lovede ikke at sige noget'' Sagde hun vredt. ''Hold nu kæft Sandra, drengen skal jo have det afvide og når Alex ikke selv siger det så må jeg jo!'' Sagde han irriteret. ''Tss... Idiot man!'' Sagde Sandra vredt og bukkede hovedet ned og lagde en hånd i panden på sig selv. Jeg sad bare og stirrede på dem. Jeg kunne slet ikke forstå hvordan Alex kunne holde sådan noget hemmeligt for mig!. Jeg fik det virkelig varmt og havde virkelig brug for luft. Jeg rejste mig op og gik ud imod gangen. ''Hvad skal du?'' Hørte jeg Jason sige. ''Bare væk!'' Sagde jeg irriteret og fik fundet mine sko i gangen. Jeg stak hurtigt fødderne i dem og smækkede så hoveddøren efter mig. Jeg havde brug for at tænke det her igennem, inden jeg tog den med Alex...


*Alex's Synsvinkel* 


Jeg stod og børstede mine tænder efter jeg lige havde kastet op, da jeg pludselig hørte min hoveddør smække. Nå tak Sandra, så skrider du bare uden at sige farvel!.. Jeg vaskede min mund og tandbørste af og tørrede mig om munden og gik ud i gangen. 

Da jeg kom ind i stuen så jeg Jason sidde og trippe med det ene ben og kigge imod venstre. Sandra sad med en hånd oppe i sin pande imens hun bukkede hovedet nedad. Justin var væk. Hvorfor fanden var han nu pludselig gået?. Okay, der foregik noget virkelig mærkeligt her. ''Hvad sker der?'' Spurgte jeg dem og stillede mig en meter fra sofabordet. Sandra kiggede op på mig og jeg så hendes vrede øjne. ''Hvor er Justin?'' Spurgte jeg hende. Hun vendte sit blik ned imod min mave og lavede et lille ryk med hovedet, så det fik mig til at kigge ned på min mave... Vent! Okay, det her var ikke godt, havde Justin nu fundet ud af at jeg var gravid?. Jeg kiggede på Sandra igen og lavede nogen lidt skræmte øjne til hende. Hun kunne læse på mit blik at jeg spurgte om det havde noget med graviditeten at gøre. Hun nikkede stille og vendte sit blik over imod Jason. Jeg var i chok. Havde Jason fortalt Justin at jeg var gravid!. ''Jason'' Sagde jeg stille. Han reagerede ikke engang og jeg vidste at han tydeligt kunne høre mig. ''Jason!'' Råbte jeg og fik først nu hans opmærksomhed. ''Hvad har du sagt til Justin?'' Spurgte jeg vredt. Jason sukkede og kiggede ned i skødet på sig selv og der vidste jeg at jeg havde læst Sandra's signaler rigtigt. ''Forhelved Jason.. Du lovede at holde din kæft!'' Sagde jeg vredt. ''Jamen når du ikke vil sige noget til ham, så må jeg jo forfanden gøre det ikke!'' Svarede han vredt. ''Hvem siger ikke at jeg ville fortælle ham det!'' Svarede jeg vredt. Jason sukkede og rystede på hovedet. Jeg var fyldt med had til Jason i kroppen lige nu! Hvordan fanden kunne han finde på at fortælle det til Justin, når han havde lovet at holde sin kæft?. ''Fucking idiot Jason!'' Sagde Sandra vredt. ''Det kan godt være jeg er idiot. Men nu ved min bedste ven at hans kæreste er gravid, og det synes jeg fandme også at han har ret til at vide!'' Svarede Jason hende. ''Men hvorfor fanden skulle du blande dig, kunne du ikke bare havde ladet dem ordne det selv?'' Spurgte Sandra ham vredt. Jason sukkede vredt af hende og rystede på hovedet som om hun var latterlig. ''Jason, jeg synes du skal gå nu!'' Sagde jeg vredt og stirrede på ham. Jason rejste sig op og sukkede. ''Alex.. Ja, undskyld at jeg sagde det men synes du ikke at du har holdt det hemmeligt for ham i alt for lang tid?'' Spurgte han mig opgivende. ''Bare skrid med dig okay!'' Sagde jeg vredt og gned mig i øjnene med 2 fingre. Jeg magtede slet ikke at tage sådan en diskution med ham nu. Jason nikkede. ''Kommer du skat?'' Spurgte Jason Sandra. Sandra kiggede underligt op på ham. ''Jeg skal fandme ingen steder!'' Sagde hun surt. ''Hold nu op man.. Alex har bedt os om at skride, så det gør vi! Kom nu!'' Sagde Jason. Sandra rejste sig hurtigt op. ''Nej! Alex bad DIG om at skride, så du smutter bare nu. Jeg skal være der for min bedste veninde, nu når du har fucket det op for hende!'' Sagde Sandra vredt. Jason sukkede og vendte ryggen til hende og gik ud imod gangen. Han gik forbi mig og uden at kigge efter ham, kunne jeg fornemme hvor langt han var nået. Der gik ikke lang tid, før jeg hørte døren smække. Sandra gik med hurtige skridt over imod mig og tog mig ind i et kram. Jeg tog med glæde imod det, da det lige var det jeg havde brug for nu.. Hvis Jason endte med at være skyld i at alt fuckede op imellem Justin og mig, så tilgav jeg ham ALDRIG!...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...