You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

884Likes
1526Kommentarer
1400970Visninger
AA

56. En Hemmelighed Afsløres!.

 

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg stod ude i køkkenet og bællede af en flaske vand. Min mund var så tør som Sahara og det vidste vi jo godt allesammen, var hamrende ulideligt.

Jeg var næsten lige vågnet. Alex sov stadig tungt inde på sofaen. Jeg havde listet mig ud i køkkenet for ikke at vække hende, men så hun istedet kunne få hvile og måske vågne og være lidt mere frisk end tidligere..

Jeg fjernede flasken fra min mund og tog nogen dybe indåndinger for at få luft. Jeg tænkte på da Alex besvimede. Hvorfor gjorde hun det?. Hvad var det der var galt med hende for tiden?. Hun virkede så underlig?. Nogen gange sad hun bare og stirrede ud af vinduerne og sagde ingenting. Det var bestemt ikke sjovt at se hende sådan.

Hun havde jo fortalt mig, at lægen havde sagt, at det var en form for allergi, som fik hende til at kaste op fordi hun spiste noget hver dag som hun ikke kunne tåle. Det var svært at tro på, at det kun var det. Der måtte være noget mere. Noget som hun ikke ville fortælle mig om. Jeg frygtede, at det var noget alvorligt der var galt med hende. Tænk, hvis hun bare havde sagt at det var allergi, men i virkeligheden var det noget der var meget værre!...

Jeg blev afbrudt i mine tanker af en mobil der ringede. Det var ikke min da den lå i min bukselomme og lyden kom inde fra stuen.

Jeg gik med hurtige skridt ind imod stuen og gik efter lyden, som kom fra Alex' taske. Jeg skyndte mig hen til den og fiskede den op af hendes meget rodede taske. Typisk at pigers tasker altid rodede, så man ikke kunne finde en skid.

Jeg fik den endelig op og skyndte mig at glide min finger over skærmen for at undgå, at Alex vågnede af lyden.

''Hallo'' Sagde jeg lavt i telefonen og kiggede over på Alex for at sikre mig, at hun ikke var vågnet. Jeg kunne mærke på hende, at hun virkelig havde brug for at sove, og det gjorde mig rolig, at selv ikke hendes mobil kunne vække hende. Det betød bare, at hun virkelig sov igennem og lod sig selv ligge og få noget fred.  

''Hey, det er Sandra. Hvad laver Alex?'' Spurgte Sandra i telefonen imens jeg trådte ud af stuen og gik ud i køkkenet, så Alex ikke vågnede af, at jeg snakkede.

''Hun sover, hvorfor?'' Spurgte jeg hende.

''Nå for fanden?.. Det var bare mig og Jason, som har været ude at shoppe og så tænkte vi på at kigge forbi og sige hej?'' Svarede Sandra. Jeg sukkede lidt. Hvis de kunne være stille, så ville jeg meget gerne have, at de kom, så jeg måske kunne snakke med dem og høre om de vidste noget om, hvorfor Alex havde det så dårligt hele tiden.

''Hvis i er stille, så kan i godt komme'' Svarede jeg roligt.

''Selvfølgelig. Vi er der om 5 minutter'' Svarede Sandra mig glad.

''Okay, vi ses'' Sagde jeg kort, hvorefter vi lagde på i begge ender.

Jeg gik ud på badeværelset og tog lidt voks i håret og satte mit ''morgenhår'' ordentligt. Jeg nægtede at vise mig med uglet hår for andre. Den eneste der havde set det var Alex, men det kunne jo heller ikke rigtig undgås, når vi boede sammen.. Altså ikke sådan på papiret, men jeg var jo altid hos hende og havde alle mine vigtigste ting her, og en nøgle hertil, så faktisk boede vi jo sammen.. Bare ikke officielt.

Det bankede forsigtigt på døren, da der var gået omkring de der 5 minutter, og jeg gik ud imod døren. Jeg var glad for, at de ikke brugte ringeklokken, da det sikkert ville vække Alex.

Jeg tog i håndtaget og åbnede døren stille og blev mødt af Sandra og Jason.

''Hva så, bro?'' Spurgte Jason temmelig højt og løftede hånden for at give mig et håndtryk. Jeg tyssede på ham.

''Shh!. Alex sover stadig, forhelved'' Sagde jeg bestemt. Jason satte et ansigtsudtryk op som bare skreg ''Ups''..

Jeg rykkede mig fra døråbningen, så de kunne komme ind. Sandra smilede og bredte sine arme lidt for at give mig et kram. Jeg gav hende et hurtigt kram og hun tog så sine sko af. Jeg gav Jason håndtryk og derefter tog han så også skoene af og lukkede døren bag sig.

Jeg gik ind i stuen og Sandra og Jason fulgte efter. Jeg kiggede på dem og så deres blik var på Alex der lå og sov så sødt.

''Nurh'' Hviskede Sandra og smilede kært over imod Alex. Jeg fjernede forsigtigt Alex' ben og satte mig ned i sofaen og lagde hendes ben forsigtigt over mig. Sandra og Jason satte sig i den anden sofa og sukkede lidt.

''Hvorfor sover hun nu?'' Spurgte Sandra stille. Jeg sukkede lidt og kiggede på Alex og derefter på Sandra.

''Hun fik det virkelig dårligt lige pludselig og så bad jeg hende om at ligge sig ned og slappe af'' Svarede jeg stille.

''Jamen, har hun det ikke dårligt hver dag?'' Spurgte Jason på en lidt underlig måde. Sandra kiggede hurtigt på ham og rynkede undrende panden, hvilket han så og gengældte ved at mime et kort ’’hvad?’’ imens han trak på skuldrene, så Sandra rystede opgivende på hovedet af ham.

''Hun besvimede ude på badeværelset for en times tid siden'' Svarede jeg. Sandra kiggede hurtigt på mig.

''Hvad?.. Hvorfor?'' Spurgte Sandra forbavset. Jeg trak lidt på skuldrene.

''Det ved jeg ikke. Hun sagde, at hun ville gå i bad, fordi hun slappede bedst af i badet og så råbte hun pludselig på mig og så løb jeg derud og før jeg vidste af det faldt hun sammen og lå besvimet på gulvet'' Svarede jeg og kiggede en smule trist på Alex.

''Altså.. Har hun ikke spist eller drukket noget idag?'' Spurgte hun mig. Jeg rystede lidt på hovedet.

''Nej, vi blev vækket af Jake som ringede til Alex og sagde, at Sasha havde født, så vi nåede ikke rigtigt at spise noget'' Svarede jeg.

''Har Sasha født?!'' Spurgte Sandra en smule højt og glad.

''Shh'' Sagde jeg stille og det gik hurtigt op for Sandra, at hendes tone måske var lidt for høj.

''Sorry'' Hviskede hun og løftede uskyldigt hænderne i brysthøjde, hvorefter hun lænede sig tilbage i sofaen og krydsede benene.

''Ja, hun har født idag'' Lød det meget træt fra Alex.

Jeg kiggede med det samme ned på hende og så hende åbne øjnene.

''Hey baby'' Smilede jeg kærligt og aede hende på benet.

''Hey'' Sagde hun og strejkede sig og gabte stort. Hun lænede hovedet tilbage og kiggede op imod Jason og Sandra.

''Hey'' Smilede hun svagt til dem.

''Godmorgen, Sovetryne'' Smilede Sandra stort til hende. Alex smilede og vendte sig tilbage på plads.

''Har du det bedre?'' Spurgte jeg hende stille og kørte min hånd op og ned af hendes ben.

''Lidt'' Svarede Alex træt og sukkede. Alex rakte ud efter sine smøger på bordet og fik hurtigt en smøg ud og tændte den.

''Nå, Alex?. Hvordan gik det så med jer efter vores tur i byen?'' Spurgte Sandra med et smørret grin og skiftede totalt emne. Alex grinede lidt og så på mig.

''Vi råbte lidt af hinanden og så knaldede vi og så var det sku glemt'' Smilede Alex flabet imens hun så på mig. Jeg smilede svagt til hende og rystede lidt på hovedet af hende.

''Hvad med jer?'' Fortsatte Alex og så over på Sandra og Jason igen.

''Præcis det samme.. Sex hjælper på et hvert problem hos drenge'' Smågrinede Sandra.

''Lige præcis'' Grinede Alex og rakte en flad hånd imod Sandra, som straks klappede sin flade hånd imod hendes og gav hende low-five.

''Pas på hvad du siger, babe. Måske virker det ikke næste gang'' Sagde jeg og så på Alex. Hun kiggede på mig og smilede flabet. Hun satte sig op og lagde armene om min hals og trykkede mig i nakken så vores hoveder kom tættere på hinanden og vores læber mødtes. Hun gav mig et virkelig intenst kys og trak sig så ud.

''Sødeste skat.. Vi ved jo godt begge to, at du ikke kan sige nej til mig'' Smilede hun flabet og sendte mig nogen forelskede og meget sexede øjne. Det havde hun selvfølgelig ret i men det ville jeg sku da ikke fortælle hende.

''Nå, så det tror du, hva?'' Sagde jeg med et skævt smil.

''Okay så.. Fra nu af og i det næste.. Lad os sige.. 2 uger.. Ingen sex!. Uanset hvor meget jeg lægger op til det, så skal du kun sige nej!'' Sagde hun med et flabet smil og et lille grin.

Fuck no.. Hun fik mig!. Shit man!. Hvordan kom vi overhovedet ind på det her?. Jeg kunne sku da ikke undvære at røre ved Alex i 2 uger!.. Men nu havde jeg jo pænt svært ved at sige nej til en udfordring, så hvorfor ikke bare sige ja tak til hendes udfordring og hvis jeg nu ikke kunne holde mig fra hende, hvad så?. Der skete jo ikke en skid ved det alligevel.

''Okay'' Sagde jeg og smilede. Alex grinede og slap grebet om min nakke og lagde sig ned igen.

''Hvordan fanden har du tænkt dig at klare den, bro?'' Spurgte Jason. Jeg grinede lidt og trak lidt på skuldrene.

''Den gælder sku da også for dig'' Sagde Sandra pludseligt. Jason vendte straks blikket imod hende.

''Hvad?'' Spurgte han og rynkede panden af bar undring.

''Ja, du skal ikke tro, at du kan slippe'' Smilede hun flabet. Jason sad helt mundlam og vendte blikket imod mig.

''Skide tak, Justin!'' Sagde han og det fik mig til at grine lidt. Sandra og Alex grinede til hinanden og gav igen hinanden high five.. Hvor var det egentlig også en mærkelig udfordring. Nå, men fuck det. Som om jeg havde tænkt mig at holde mig fra hende alligevel?.

Bedst som vi sad her og snakkede om alt det her, afbrød Alex pludselig det hele ved meget hurtigt at fjerne sine ben fra mig og springe op af sofaen. Hun sprang over mine ben og fløj nærmest ud af stuen og drejede ud i gangen, og jeg vidste godt, hvor hun skulle hen i den fart... Toilettet..

Jeg sukkede og kiggede over på Jason og Sandra.

''Hvorfor fanden har lægen ikke givet hende noget imod det der shit hun fejler?. Det der er fandme ikke kun allergi!'' Sagde jeg irriteret og en smule frustreret over, at det der allergi-shit ikke var gået i sig selv igen.

Jason kiggede opmærksomt på mig.

''Jeg tror sku ikke at medicin kan klare det hun fejler'' Svarede Jason mig sukkende. Sandra gav ham en albue i siden og han rettede sin opmærksomhed imod hende.

''Hvad?'' Spurgte han hende. Sandra rystede lidt på hovedet og det gav mig en mistanke om, at der var noget helt galt. De vidste noget som jeg ikke vidste. Det var alt for let at se!.

''Ved i noget?'' Spurgte jeg undrende. De vendte deres opmærksomhed imod mig.

''Nej'' Svarede Sandra hurtigt. Jeg kiggede på Jason, som sad og så ret kølig ud, så jeg bare kunne se, at Sandra løj af helvedes til.

''Jason?'' Spurgte jeg for at høre om han vidste noget.

''Har du ikke snakket med hende?'' Spurgte Jason ret alvorligt og kiggede spørgende på mig.

''Om hvad?'' Spurgte jeg undrende og rynkede panden, da jeg jo kun havde fået af vide, at det var allergi, hvilket jeg ikke rigtig troede på længere.

''Prøv og tænk dig om, Justin.. Hvad tror du hun fejler?'' Spurgte han mig alvorligt.

''Hold nu din kæft, Jason!”'' Vrissede Sandra ret opgivende til Jason, som hurtigt vendte blikket væk fra hende og førte det over på mig igen.

''Justin, forhelved. Er du snot dum eller hvad?... Hun er gravid man..'' Sagde Jason opgivende.

Alting stoppede for mig. Alex var gravid?... Hvorfor fuck har jeg ikke kunne regne den ud?. Nu hvor han sagde det, så var det sku da det allermest nærlæggende.. Forhelved man!.

''God, Jason!.. Du er en fucking idiot man!.. Vi lovede ikke at sige noget'' Sagde Sandra vredt til Jason og gned mig i hovedet imens hun rystede svagt på det.

''Hold nu kæft, Sandra. Manden skal jo have det af vide og når Alex ikke selv siger det så må jeg jo!'' Svarede han hende irriteret.

''Tss... Du er bare en fed idiot, okay!'' Sagde Sandra vredt men lavt og sendte ham et vredt blik, hvor hun rynkede øjnene lidt sammen og rystede på hovedet af ham.

Jeg sad bare og stirrede på dem. Jeg kunne slet ikke forstå, hvordan Alex kunne holde sådan noget hemmeligt for mig!.

Jeg fik det virkelig varmt og kunne med det samme mærke, at jeg virkelig havde brug for noget luft.

Jeg rejste mig op og gik ud imod gangen.

''Hvad skal du, bro?'' Hørte jeg Jason sige bag mig.

''Bare væk!'' Sagde jeg irriteret og fik fundet mine sko i gangen.

Jeg stak hurtigt fødderne i dem og forsvandt hurtigt ud af hoveddøren, som jeg smækkede efter mig.

Jeg havde brug for at tænke det her igennem inden jeg tog den med Alex.. Det var sku en lidt for stor mundfuld at få fyret lige i fjæset på den måde.. Og mest fordi, at den ikke kom fra Alex selv. Ja, det gjorde mig sku gal!. Hvordan fanden kunne hun gå med det alene uden at sige en fucking skid til mig!?. Fucking hell man!.

 

*Alex' Synsvinkel*

 

Jeg stod og børstede mine tænder efter jeg lige havde kastet op, da jeg pludselig hørte min hoveddør smække.

’’Nå tak, Sandra. Så skrider du bare uden at sige farvel?’’ Tænkte jeg og blev faktisk ret skuffet over det. Nu vidste jeg ikke lige hvor længe de havde været her, men altså, nu hvor jeg endelig var vågnet, så kunne de sku da godt blive lidt.. Eller i det mindste bare sige farvel..

Jeg vaskede min mund og tandbørste af og tørrede mig om munden og gik ud i gangen.

Da jeg kom ind i stuen, blev jeg noget overrasket, da jeg så Jason sidde og trippe med det ene ben og kigge imod venstre og Sandra sidde med en hånd oppe i sin pande imens hun bukkede hovedet nedad.

Hvor var Justin?. Hvorfor fanden var han nu pludselig gået?. Okay, der foregik noget virkelig mærkeligt her.

''Hvad sker der?'' Spurgte jeg dem og stillede mig en meter fra sofabordet. Sandra kiggede op på mig og jeg så hendes vrede øjne.

''Hvor er Justin?'' Spurgte jeg hende og mærkede, at mit hjerte begyndte at banke hårdt imod mit bryst.

Hun vendte sit blik ned imod min mave og lavede et lille ryk med hovedet, så det fik mig til at kigge ned på min mave... Vent!. Okay, det her var ikke godt!. Havde Justin nu fundet ud af, at jeg var gravid eller hvad?. Var det dét hun prøvede at fortælle mig?.

Jeg kiggede straks på Sandra igen og lavede nogen lidt skræmte øjne til hende. Hun kunne læse på mit blik, at jeg spurgte om det havde noget med graviditeten at gøre. Hun nikkede stille og vendte sit blik over imod Jason. Og dér gik jeg i chok!. Havde Jason lige fortalt Justin, at jeg var gravid?!. Var det sådan det skulle forstås?.  

''Jason'' Sagde jeg stille. Han reagerede ikke engang og jeg vidste, at han tydeligt kunne høre mig.

''Jason!'' Råbte jeg og fik først nu hans opmærksomhed.

''Hvad har du sagt til Justin?'' Spurgte jeg vredt og ventede kun på at få hans bekræftelse af Sandras blikke og mine fortolkninger af dem.

Jason sukkede og kiggede ned i skødet på sig selv og dér vidste jeg, at jeg havde læst Sandras signaler helt korrekt!.

''Forhelved, Jason!.. Du lovede at holde din kæft!'' Sagde jeg vredt og virkelig frustreret imens jeg tog mig til panden med begge hænder.

''Jamen, når du ikke vil sige noget til ham, så må jeg jo forfanden gøre det, ikke!'' Svarede han vredt.

''Hvem siger, at jeg ikke ville fortælle ham det!?'' Svarede jeg vredt og ret højtråbende. Jason sukkede og rystede på hovedet.

Jeg var fyldt med had til Jason i kroppen lige nu!. Hvordan fanden kunne han finde på at fortælle det til Justin, når han havde lovet at holde sin kæft?.

''Fucking idiot Jason!'' Sagde Sandra vredt og støttede mig i min vrede til ham.

''Det kan godt være jeg er idiot. Men nu ved min bedste ven, at hans kæreste er gravid og det synes jeg fandme også, at han har ret til at vide!'' Svarede Jason hende skarpt.

''Men hvorfor fanden skulle du blande dig?. Kunne du ikke bare havde ladet dem ordne det selv?'' Spurgte Sandra ham vredt. Jason sukkede vredt af hende og rystede igen på hovedet, som om hun var latterlig.

''Jason, jeg synes du skal gå nu..'' Sagde jeg vredt og stirrede på ham. Jason rejste sig op og sukkede.

''Alex.. Ja, undskyld, at jeg sagde det, men synes du ikke, at du har holdt det hemmeligt for ham i alt for lang tid?'' Spurgte han mig opgivende.

''Bare skrid med dig, okay!'' Sagde jeg vredt og gned mig i øjnene med 2 fingre og gad ikke engang svare ham på noget af det lort han lukkede ud. Jeg magtede slet ikke at tage sådan en diskussion med ham!.

Jason nikkede kort til mig og tog en dyb indånding imens han kiggede ned på Sandra.

''Kommer du med?'' Spurgte Jason Sandra. Sandra kiggede underligt op på ham.

''Jeg skal fandme ingen steder!'' Sagde hun surt med krydsede arme og ben.

''Hold nu op man.. Alex har bedt os om at skride, så det gør vi! Kom nu!'' Sagde Jason lettere frustreret. Sandra rejste sig hurtigt op.

''Nej! Alex bad DIG om at skride, så du smutter bare nu. Jeg skal være der for min bedste veninde, nu hvor du har fucket det op for hende!'' Sagde Sandra vredt.

Jason sukkede og vendte ryggen til hende og gik ud imod gangen. Han gik forbi mig og uden at kigge efter ham kunne jeg fornemme hvor langt han var nået. Der gik ikke lang tid, før jeg hørte døren smække.

Sandra gik med hurtige skridt over imod mig og tog mig hurtigt ind i et kram. Jeg tog med glæde imod det, da det lige var det jeg havde brug for nu..

-Hvis Jason endte med at være skyld i at alt fuckede op imellem Justin og mig, og jeg mistede mit forhold til ham, så tilgav jeg ham aldrig.. ALDRIG NOGENSINDE!.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...