You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

872Likes
1520Kommentarer
1285860Visninger
AA

4. Eftersidningen!

*Alex's Synsvinkel* 

Det ringede ud til frikvarter og pigerne og jeg satte os udenfor, for af ryge en smøg. Jeg sad sådan lidt i min egen verden og tænkte på det smil Justin sendte mig i klassen. Det virkede på mange måde lumsk. ''Alex?'' Lød det fra min højre side og jeg mærkede en albue i siden på mig. Jeg kiggede op og så Sandra sidde og vente på et svar. ''Hvad?'' Sagde jeg forvirret. ''Hvad skete der med dig og Justin?'' Spurgte hun lavt. Jeg rystede lidt på hovedet og grinede sjovt. ''Han kom over til min bil hvor jeg stod, vi begyndte at diskurere om hvor flabet jeg var, han sagde jeg skulle tale pænt, og da jeg ikke ville tale pænt, spurgte han mig om jeg vidste hvad man gjorde ved piger som havde en så beskidt mund som mig, jeg bad ham sige det og så begyndte han at snave mig, jeg forsøgte at skubbe ham væk, men han rykkede sig ikke, så bed jeg ham i tungen og stak ham en flad og gik så ind i klassen'' Svarede jeg med et overlegent smil. Pigerne sad helt stille og kiggede på hinanden med et lidt forvirret smil på læberne. ''Hold da kæft'' Lød det overrasket fra Sandra med et lille grin. ''Hvad skrev han så på papiret inde i klassen?'' Spurgte hun videre. ''Vi ses til eftersidning skat'' Svarede jeg og tog et væs af min smøg. ''Han er så latterlig'' Fortsatte jeg. Tracy smågrinede lidt. Jeg så på hende som om jeg ventede et svar. ''Hvad ville han kunne gøre dig, til eftersidning?'' Smilede hun. Jeg fnisede lidt. ''Ja, det ved jeg sku heller ikke'' Smilede jeg. Hun havde jo ret, han ville ikke kunne høre mig en skid og hvis han gjorde, så fik han bare igen. ''Hvorfor er du også så bange for ham?'' Spurgte Faith undrende. Jeg vendte blikket imod hende og sendte hende nogen stirrende øjne. ''Jeg er sku ikke bange for ham'' Sagde jeg koldt med et grin. Faith løftede øjenbrynene. ''Hvad er du så?'' Spurgte hun. ''Ligeglad'' Svarede jeg. ''Ligeglad!'' Gentog hun, som om hun ikke helt troede på det. ''Ja, han var sku da selv udenom det'' Svarede jeg overlegent. ''Hvad nu hvis han kommer efter dig?'' Spurgte Faith. ''Han kommer bare du'' Smilede jeg og tog solbrillerne ned foran øjnene og tog et væs af min smøg. Pigerne grinede. ''Du er utrolig'' Smilede Tracy. Jeg nikkede og grinede med dem. ''Ja, hvis det var mig, havde jeg ikke turde behandle ham sådan'' Sagde Faith. ''Hvorfor ikke? Han tror han er så skide sej, men han er bare en nar, som vil have respekt fra alle af, men det får han sku ikke fra mig på den måde der'' Svarede jeg. ''Jamen alligevel, han er stærkere end dig og...'' Svarede Faith da jeg afbrød hende. ''Og hvad så?'' Spurgte jeg på en ligeglad måde. ''Ja, du ville sku da ikke kunne klare ham alene'' Svarede Faith. ''Ej slap nu af, som om Justin ville slå på piger'' Lød det fra Sandra. ''Det har han sku da gjort før'' Svarede Faith. ''Jamen forfanden, hvis han vil have respekt fra sådan en som Alex, så ville det være ufattelig dumt at slå hende, for sådan får man ikke Alex's respekt og det ved du'' Svarede Sandra. Jeg smilede ned til Faith som måtte give sig, og give Sandra ret. Det var rart at snakke med pigerne om det, for de gav mig, på en måde, den styrke jeg skulle bruge, til at kunne svare ham igen og være så flabet overfor ham, som jeg var, uden at falde for hans charme. Hvad fuck kunne Justin gøre mig. Ikke en skid! 


Klokken ringede ind og vi gik langsomt ind i klassen. Det var den sidste time vi skulle have idag. Sandra og jeg satte os ned på vores plads. ''Varmer vi op hos dig imorgen, inden festen?'' Spurgte hun med et smil. ''Selvfølgelig'' Smilede jeg. ''Er din far egentlig hjemme?'' Spurgte hun mig. ''Nope, han er på arbejde. Der var nogen som skulle se på et hus, men de kunne ikke den aftalte dag, så det blev klokken 18.00 imorgen istedet for, så vi har hele hytten for os selv'' Smilede jeg. ''Skal du egentlig ikke snart have dig en lejlighed?'' Spurgte Sandra mig. ''Min far har lovet at kigge efter, og hvis han finder en i nærheden, så lægger han den til side til mig'' Smilede jeg. ''Du er bare så fandens heldig, os andre, vi skal fandme skrives op og vente i 100 år, før vi bare kan få en 1 værelses'' Grinede hun. Ja, lige på det punkt, var det nok heldigt at min far var ejendomsmægler, og endda chef. Jeg slap for ventelister og jeg kunne frit vælge hvis der nu var flere lejligheder til salg. Vores lærer kom ind og de sidste elever satte sig ned på deres pladser. 


Da timen var slut gik jeg udenfor og røg en smøg med pigerne. De havde fri nu, men jeg skulle selvfølgelig lige til eftersidning. Årg hvor jeg ikke gad. ''Kommer du hjem til mig efter eftersidningen?'' Spurgte Sandra mig. Jeg nikkede med hovedet og smilede. Vores lærer Mr. James kom frem bagfra hækken. ''Alexsandra, du husker lige at du skal til eftersidning ikke?'' Spurgte han mig. ''Jo, jo slap nu af'' Svarede jeg irriteret og tog et væs af min smøg. Han nikkede bare og fortsatte forbi os med hans mappe/taske i hånden. Jeg slukkede min smøg og krammede pigerne farvel. ''Vi ses imorgen piger'' Smilede jeg til Faith og Tracy og de nikkede med et smil. Jeg tog min taske og gik ind på skolen igen. Skolen var allerede hel tom for mennesker, og for hvert skridt jeg tog lød der et ekko på gangen. 


Jeg kom ned til eftersidnings lokalet og trådte ind. Der sad et par elever med fødderne oppe på bordet, men ingen lærer, og ingen Justin. Skønt. Jeg håbede sådan at han havde glemt det, eller at han ikke gad komme. Jeg lagde min taske på bordet og satte mig op i vindueskarmen, og kiggede ud, på de sidste elever som forlod de andre gange på skolen. Gid det var mig som bare kunne tage hjem nu. Jeg havde egentlig aldrig forstået hvorfor man skulle have eftersidning. Man lærte ikke en skid af at være her, og man skulle bare sidde og stene ud i luften i en hel time. Jeg magtede det slet ikke. 


Døren gik op og Mrs. Hvams kom forvirret ind. Hun kiggede rundt og satte sig ned, ved karakteteret. Hun gik øje på mig og kiggede underligt. ''Alexsandra, det er da længe siden vi har set dig her?'' Spurgte hun forvirret. ''Jaa, men jeg kom sku for sent i morges, så derfor er jeg her nu'' Smilede jeg irriteret. ''Jeg troede du havde ændret dig, og var begyndt at kunne møde til tiden og opføre dig ordentligt'' Svarede hun. Jeg løftede øjenbrynene og trak på skuldrene. Jeg magtede ikke at have den her samtale. Jeg ville bare have den her time til at gå hurtigt. Jeg hev min mobil op og så en besked fra min far. ''Jake kommer og spiser i aften, så du skal komme direkte hjem efter den eftersidning'' Stod der. Årg fuck, så blev jeg nød til at aflyse med Sandra. ''Hej San<3. Jeg er ked af det, men min far har lige sagt at Jake kommer til middag, så jeg kan ikke ses idag - møs i face'' Skrev jeg til hende. Der gik ikke længe, før Sandra havde svaret. ''Øv øv, men hils dem og vi ses jo imorgen - Møs i face back'' Svarede hun. 


Døren blev revet op ind til lokalet og Justin trådte ind. Hvorfor kunne han ikke bare blive væk. ''Du kommer 5 minutter forsent min herre?'' Sagde Mrs. Hvams til Justin. Justin trak ligeglad på skuldrene og lukkede døren med foden, så døren bragede i. Justin kiggede rundt og fik øje på mig i vindueskarmen. Jeg skyndte mig at vende hovedet ud af vinduet. Jeg gad virkelig ikke se på ham ligenu. Jeg kunne mærke hans borende blik i nakken. 


Jeg sad og skrev frem og tilbage med pigerne i en fælles samtale på Facebook, da jeg hørte Mrs. Hvams sige mit navn. Jeg kiggede op og hun stod foran mig med en kasse under armen. ''Kan jeg få dig til at gå ned i kælderen med de her bøger?'' Spurgte hun mig. Jeg kiggede på uret og så der var en halv time tilbage. Ja hvorfor ikke, hvad skulle jeg ellers lave. Jeg nikkede og tog kassen fra Mrs. Hvams. Mrs. Hvams gav mig sit nøglebundt, hvor hun havde fundet nøglen til kælderlokalet frem. Jeg gik ud af døren og lukkede den. Jeg tog en lettet indånding. Det var dejligt at komme lidt ud fra det lokale. Jeg fortsatte ned af gangene og endte nede i vores store hall hvor en lille dør stod på klem. Det var vejen ned til kælderen. Jeg åbnede døren med min fod og blev mødt af en mørk trappe. Jeg tændte lyset på siden af væggen og lysene blinkede og tændte så helt. Jeg fortsatte ned af trapperne og ned til en lang gang med massere af døre. Ude på gangen stod der gamle ting fra Drama lokalet, gamle kulisser og kasser med gammelt klæd-ud tøj i. Jeg kiggede ned af gangen og jo længere man gik ned, jo mørkere blev det. Jeg fortsatte derned af og nåede ned til den mørke del af gangen. En orange knap lyste på væggen og jeg trykkede på den. Lysene begyndte at blinke og sige små lyde, og tændte så helt. Jeg fortsatte og kom så til den dør jeg skulle ind af. Jeg satte kassen ned og satte nøglen i døren. Rummet var helt mørkt og mærkede mig frem på kanten af væggen inde i rummet, for at finde lyset. Jeg ramte en knap. Den klikkede og lyset blev tændt. En masse reoler med bøger og kasser kom til syne. Jeg tog kassen op og gik ind i lokalet. Det er okay stort. Jeg havde ikke fået besked på hvor kassen skulle stå, så jeg ledte bare efter en tom plads, men det var svært. Der var ikke en eneste plads hvor der ikke stod tætpakkede bøger og kasser med forskellige skoleredskaber i. Jeg gik længere ind i lokalet og fik så øje på en plads. Selvfølgelig nede i bunden af lokalet. Jeg gik derned og satte kassen oppe på hylden. Jeg kunne næsten ikke nå, men det gik lige, når jeg stod på tæer. 


Jeg sukkede da jeg endelig havde fået den på plads. Jeg vendte mig om og gik ned af den smalle gang der var at gå på inde i lokalet. Jeg kiggede mig nedenfor mine fødder, så jeg ikke skulle vælte over noget. Jeg drejede omkring en reol og kiggede op imod døren og fik det største chok. Jeg gispede med et lille skrig og tog mig til munden. Justin...Shit!!!.. 

 

______________________________________________

Hej Allesammen. Jeg vil bare gerne sige tak for de søde beskeder og alle de likes, hvor er det dejligt at se, at i kan lide min historie og vide at i gerne vil følge med<3 :) På grund af jeres søde beskeder og jeres likes så kommer der et ekstra kapitel idag :) #Love 

 

-NetteC

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...