You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

915Likes
1540Kommentarer
1675193Visninger
AA

4. Eftersidningen.

 

*Alex' Synsvinkel*

 

Det ringede ud til frikvarter og pigerne og jeg satte os udenfor for at ryge en smøg. Jeg sad sådan lidt i min egen verden og tænkte på det smil Justin sendte mig i klassen. Det virkede på mange måde lumsk og det gjorde mig ærlig talt lidt utilpas og fik mig i den grad til at tænke meget over det. Noget der normalt ikke lignede mig overhovedet!.  

''Alex?'' Lød det fra min højre side imens jeg mærkede en albue prikke mig i siden. Jeg kiggede op og så Sandra sidde og vente på et svar.

''Hvad?'' Sagde jeg forvirret og rystede svagt på hovedet.

''Hvad skete der med dig og Justin?'' Spurgte hun lavt. Jeg rystede lidt på hovedet og grinede sjovt for at skjule mit tænksomme blik og så jeg gav udtryk for, at jeg var pisse ligeglad og at alt det med Justin slet ikke rørte mig overhovedet.

''Han kom over til min bil hvor jeg stod.. Vi begyndte at diskutere om hvor flabet jeg var. Han sagde jeg skulle tale pænt og da jeg ikke ville tale pænt spurgte han mig om jeg vidste hvad man gjorde ved piger, som havde en så beskidt mund som mig. Jeg bad ham sige det og så begyndte han at snave mig. Jeg forsøgte at skubbe ham væk, men han rykkede sig ikke, så bed jeg ham i tungen og stak ham en flad og gik så ind i klassen'' Svarede jeg med et overlegent smil.

Pigerne sad helt stille og kiggede på hinanden med et lidt forvirret smil på læberne.

''Hold da kæft'' Lød det overrasket fra Sandra med et lille grin.

''Hvad skrev han så på papiret inde i klassen?'' Spurgte hun videre.

''Vi ses til eftersidning skat'' Svarede jeg og tog et hvæs af min smøg.

''Han er så latterlig'' Fortsatte jeg køligt og pustede roligt røgen fra smøgen ud igen.

Tracy smågrinede lidt, så jeg så på hende som om, at jeg ventede et svar.

''Hvad ville han kunne gøre dig til eftersidning?'' Smilede hun. Jeg fnisede lidt og trak svagt på skuldrene.

''Ja, det ved jeg sku heller ikke'' Smilede jeg. Hun havde jo ret.. Han ville ikke kunne gøre mig en skid og hvis han gjorde, så fik han bare igen!.

''Hvorfor er du også så bange for ham?'' Spurgte Faith undrende. Jeg vendte hurtigt blikket imod hende og sendte hende nogen stirrende øjne.

''Jeg er sku ikke bange for ham!'' Sagde jeg koldt og uden at tøve. Faith løftede øjenbrynene og kiggede smådumt på mig som om, at hun ikke troede en skid på hvad jeg sagde.

''Hvad er du så?'' Spurgte hun køligt.

''Ligeglad'' Svarede jeg overlegent og så helt ligeglad ud i ansigtet.

''Ligeglad?'' Gentog hun som om hun stadig ikke helt troede på det.

''Ja, han var sku da selv udenom det'' Svarede jeg hurtigt og overlegent.

''Hvad nu hvis han kommer efter dig?'' Spurgte Faith.

''Han kommer bare, du'' Smilede jeg selvsikkert og tog solbrillerne ned foran øjnene og tog et hvæs af min smøg. Pigerne grinede svagt og sendte mig nogen flabede smil, som jeg straks gengældte.

''Du er utrolig'' Smilede Tracy. Jeg nikkede og grinede lidt svagt.

''Ja, hvis det var mig, så havde jeg ikke turde behandle ham sådan'' Sagde Faith med et svagt grin i stemmen.

''Hvorfor ikke?. Han tror han er så skide sej, men han er bare en nar, som vil have respekt fra alle af, men det får han sku ikke fra mig på den måde der'' Svarede jeg iskoldt og totalt overlegent.

''Jamen alligevel.. Han er stærkere end dig og...''

''Og hvad så?'' Spurgte jeg på en ligeglad måde og afbrød hurtigt Faith.

''Ja, du ville sku da ikke kunne klare ham alene'' Svarede Faith hurtigt og løftede svagt det ene øjenbryn.

''Ej slap nu af!.. Som om Justin ville slå på piger'' Lød det fra Sandra.

''Det har han sku da gjort før'' Svarede Faith hurtigt og sikkert.

''Jamen forfanden man!. Hvis han vil have respekt fra sådan en som Alex, så ville det være ufattelig dumt at slå hende, for sådan får man ikke Alex' respekt og det ved du!'' Svarede Sandra. Jeg smilede ned til Faith som måtte give sig og give Sandra ret.

Det var rart at snakke med pigerne om det, for de gav mig på en måde den styrke jeg skulle bruge til at kunne svare ham igen og være så flabet overfor ham som jeg var, uden at falde for hans charme. Hvad fuck kunne Justin gøre mig. Ikke en skid!.

Klokken ringede ind og vi gik langsomt ind i klassen. Det var den sidste time vi skulle have idag. Sandra og jeg satte os ned på vores plads.

''Varmer vi op hos dig imorgen inden festen?'' Spurgte hun med et smil.

''Selvfølgelig'' Smilede jeg.

''Er din far egentlig hjemme?'' Spurgte hun mig videre.

''Nope. Han er på arbejde. Der var nogen, som skulle se på et hus, men de kunne ikke den aftalte dag, så det blev klokken 18.00 imorgen istedet for, så vi har hele hytten for os selv'' Smilede jeg sikkert.

''Skal du egentlig ikke snart have dig en lejlighed?'' Spurgte Sandra mig.

''Min far har lovet at kigge efter en, og hvis han finder en i nærheden, så lægger han den til side til mig'' Smilede jeg.

''Du er bare så fandens heldig!. Os andre, vi skal fandme skrives op og vente i 100 år før vi bare kan få en 1 værelses'' Grinede hun. Ja, lige på det punkt, var det nok heldigt, at min far var ejendomsmægler og endda chef. Jeg slap for ventelister og jeg kunne frit vælge hvis der nu var flere lejligheder til salg.

Døren til vores klasse gik op og vores lærer kom ind og fik de sidste elever til at sætte sig ned på deres pladser. Nu skulle den her time, og eftersidningen bare overstås, så jeg kunne få fri!.

~

Den virkelig lange time sluttede og jeg gik udenfor og røg en smøg med pigerne. De havde jo fri nu, men jeg manglede stadig lige den skide eftersidning. Årg, hvor jeg ikke gad!. Jeg ville meget hellere bare tage med pigerne hjem, men samtidig, så gad jeg heller ikke tage den her eftersidning en anden dag.. Hellere få lortet overstået!.  

''Kommer du hjem til mig efter eftersidningen?'' Spurgte Sandra mig. Jeg nikkede svagt og smilede kort, hvorefter jeg tændte min smøg og tog et godt hvæs og sugede det godt ned i lungerne.

''Alexsandra, du husker lige, at du skal til eftersidning, ikke?'' Spurgte vores lærer, Mr. James som kom til syne rundt om busken og gik hen imod os, så han kunne komme videre hen til parkeringspladsen, hvor hans bil helt sikkert holdte..

''Jo, jo slap nu af forhelved!'' Svarede jeg irriteret og tog endnu et hvæs af min smøg. Han nikkede bare og fortsatte forbi os med hans mappe/taske i hånden.

Jeg tog det sidste hvæs af min halvfærdige smøg og smed den så på jorden imens jeg pustede røgen ud.

''Nå, jeg må hellere få det overstået.. Vi ses imorgen, piger'' Smilede jeg til Faith og Tracy og de nikkede med et smil inden jeg gav dem et kram hver.

Jeg tog min taske og gik ind på skolen igen. Skolen var allerede hel tom for mennesker og for hvert skridt jeg tog lød der et ekko på gangen.

Jeg kom hurtigt ned til eftersidnings lokalet og trådte ind. Der sad et par elever med fødderne oppe på bordene, men ingen lærer og ingen Justin. Skønt!. Jeg håbede sådan, at han havde glemt det eller at han ikke gad komme, så jeg slap for ham.

Jeg lagde min taske på et bord og satte mig op i vindueskarmen lige ved siden af og kiggede ud på de sidste elever, som forlod de andre gange på skolen. Gid det var mig som bare kunne tage hjem nu. Jeg havde egentlig aldrig forstået hvorfor man skulle have eftersidning. Man lærte ikke en skid af at være her og man skulle bare sidde og stene ud i luften i en hel time. Hvis de virkelig ville give os en straf, så kunne de da i det mindste bede os om at lave noget?.. Ville det ikke også være mest praktisk fra deres side?.. Så kunne det jo også være, at de regelbrydere der normalt altid var til eftersidning, fik lavet deres lektier?..

Døren gik op og Mrs. Hvams kom forvirret ind. Hun kiggede rundt og satte sig ned ved katederet imens hun satte sin taske ved det ene bordben imens hun fik øje på mig og kiggede underligt.

''Alexsandra?. Det er da længe siden vi har set dig her?'' Sagde hun spørgende og stadig lidt forvirret, hvilket hun stort set altid var.

''Ja, men jeg kom sku for sent i morges, så derfor er jeg her nu'' Smilede jeg irriteret og en smule flabet.

''Jeg troede du havde ændret dig og var begyndt at kunne møde til tiden og opføre dig ordentligt'' Svarede hun med et svagt suk. Jeg løftede det ene øjenbryn og trak på skuldrene på en lettere ligegyldig måde. Jeg magtede ikke at have den her samtale. Jeg ville bare have den her time til at gå hurtigt.

Jeg hev min mobil op og så straks en besked fra min far.

''Jake kommer og spiser i aften, så du skal komme direkte hjem efter den eftersidning''

Årg fuck, så blev jeg nød til at aflyse med Sandra. Jeg gik ud af min fars besked og gik så ind i min samtale med Sandra, så jeg kunne sende hende en besked.

''Hej San<3. Jeg er ked af det, men min far har lige sagt, at Jake kommer til middag, så jeg kan ikke ses idag - møs i fucking face :*''

Jeg sendte beskeden og bemærkede hurtigt, at Sandra begyndte at svare og kort efter bippede hendes svar ind på min mobil.

''Øv øv, men hils dem og vi ses jo imorgen <3 - Møs i fucking face back :*''

Døren blev revet op ind til lokalet, hvilket straks fik mig til at kigge derover og se, at Justin trådte ind. Hvorfor kunne han ikke bare blive væk.

''Du kommer 5 minutter for sent, min herre?'' Sagde Mrs. Hvams køligt til Justin. Justin trak ligeglad på skuldrene og lukkede døren med foden så døren bragede i. Justin kiggede rundt og fik øje på mig i vindueskarmen. Jeg skyndte mig at vende blikket ud af vinduet. Jeg gad virkelig ikke se på ham lige nu, men uanset hvor meget jeg prøvede at ignorere ham, så kunne jeg ikke undgå at mærke hans borende blik i nakken.. God, det blev en lang time det her!..

~

’’Alexsandra?’’ Lød det fra Mrs. Hvams, som straks rev mig ud af min koncentration på min og pigernes gruppechat på Facebook, og fik mig til at kigge over på hende, hvor hun stod næsten foran mig med en kasse under armen.

''Kan jeg få dig til at gå ned i kælderen med de her bøger?'' Spurgte hun mig. Jeg kiggede på uret og så der var en halv time tilbage af eftersidningen. Ja hvorfor ikke, hvad skulle jeg ellers lave. Jeg nikkede og rejste mig op og tog kassen fra Mrs. Hvams.

Mrs. Hvams gav mig sit nøglebundt, hvor hun havde fundet nøglen til kælderlokalet frem. Jeg gik ud af eftersidningslokalet og lukkede døren efter mig imens jeg tog en dyb og lettet indånding. Det var dejligt at komme lidt ud fra det lokale... Også selvom jeg skulle gøre en lærer en tjeneste!.. Alting var bedre end at sidde derinde..

Jeg gik ned af de mange og lange gange og endte nede i vores store hall hvor en lille dør stod på klem. Det var vejen ned til kælderen. Jeg åbnede døren med min fod og blev mødt af en mørk trappe, som førte nedenunder. Jeg tændte lyset på siden af væggen og lysene blinkede og tændte så helt.

Jeg fortsatte ned af trapperne og ned til en lang gang med massere af døre. Ude på gangen stod der gamle ting fra drama lokalet.. Gamle kulisser og kasser med gammelt klæd-ud tøj i. Jeg kiggede ned af gangen og jo længere man gik ned, jo mørkere blev det. Ikke det mest behagelige sted at være, men hvad fanden kunne der ske?.. Vi var på en næsten tom skole, og jeg gik ikke ud fra, at der ligefrem boede monstre eller voldtægtsforbrydere hernede..  

Jeg fortsatte derned af og nåede ned til den mørke del af gangen. En orange knap lyste på væggen og jeg trykkede på den. Lysene begyndte at blinke og sige små lyde og tændte så helt. Jeg fortsatte og kom så til den dør jeg skulle ind af. Jeg satte kassen ned og satte nøglen i døren.

Rummet var helt mørkt, så jeg måtte mærke mig frem på kanten af væggen inde i rummet for at finde knappen til lyset. Jeg ramte en knap og trykkede så på den, så den klikkede og lyset blev tændt.

En masse reoler med bøger og kasser kom til syne. Jeg tog kassen op og gik ind i lokalet. Det er okay stort, men alligevel virkelig proppet med gamle bøger og andet gammel skolemateriale.

Jeg havde ikke fået besked på hvor kassen skulle stå, så jeg ledte bare efter en tom plads, men det var svært. Der var ikke en eneste plads hvor der ikke stod tætpakkede bøger og kasser med forskellige skoleredskaber i.

Jeg gik længere ind i lokalet og fik så øje på en plads. Selvfølgelig nede i bunden af lokalet. Jeg gik derned og satte kassen oppe på hylden. Jeg kunne næsten ikke nå, men det gik lige, når jeg stod på tæer. Ja, jeg var jo ikke lige så høj, og selvom til mit held, så skulle den ledige plads være så højt oppe, at jeg næsten ikke kunne nå.. Men igen, så gik det lige.

Jeg sukkede da jeg endelig havde fået den på plads og vendte mig så om og gik ned af den smalle gang der var at gå på inde i lokalet.

Jeg kiggede mig nedenfor mine fødder, så jeg ikke skulle vælte over noget. Jeg drejede omkring en reol og kiggede op imod døren og fik det største chok. Jeg gispede med et lille skrig og tog mig til munden. Justin...Shit!!!.. 

______________________________________________

Hej Allesammen. Jeg vil bare gerne sige tak for de søde beskeder og alle de likes, hvor er det dejligt at se, at i kan lide min historie og vide at i gerne vil følge med<3 :) På grund af jeres søde beskeder og jeres likes så kommer der et ekstra kapitel idag :) #Love 

 

-NetteC :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...