You're my badboy (Justin bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Alex - Skolens hårde og smarte flabede pige. Den som drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Sådan beskriver Alex's 3 nære veninder hende i hvert fald. Hun spiller kostbar og svare igen, overfor fyrene og det får dem til at blive nervøse og ikke turde invitere hende ud. Måske lige bortset fra en. Justin Bieber. Skolens Badboy og charmør som pigerne falder konstant for. Bortset fra Alex og hendes veninder. Alex spiller kostbar og lader som om hun ikke kan lide Justin, men er det nu rigtigt. NEJ! Justin får langt om længe sin pige på krogen og de to smider hurtigt facaderne overfor hinanden og bliver kærester. Nuurh..Men hvad sker der med et forhold, når begge personer er nogen temmelig stærke typer som ikke finder sig i noget, og der pludselig sker noget i Justins liv, som får ham til at ændre sig?. Kan deres forhold både holde til kærlighed, vold, skænderier, hemmeligheder og stoffer som ikke længere kun tilegner sig til fester? Find ud af det i ''You're my badboy''

884Likes
1526Kommentarer
1398660Visninger
AA

69. De Har Fucking Taget Hende!.

 

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg låste hurtigt Alex' hoveddør op og brasede ind i gangen.

''Alex!'' Råbte jeg ud i hele lejligheden og smækkede døren bag mig. Her var helt mørkt men noget svagt lys kom inde fra stuen af. Jeg kiggede derind og så at fjernsynet kørte.

Jeg gik igennem stuen for at se om hun muligvis var på altanen. Der var hun heller ikke. Jeg begyndte langsomt at gå i panik og løb tilbage til gangen og tændte lyset derude. Jeg hørte en klirrene lyd og kiggede ned. Der lå smadret glas på gulvet som tydeligvis var fra Alex' lysestager oppe på kommoden. En af dem var stadig hel, men lå væltet på kommoden.

Mit hjerte begyndte at banke hårdt, men jeg havde stadig et håb om, at Alex lå og sov. Latterligt, men jeg håbede det virkelig.

Jeg braste døren op ind til værelset.

''Babe?'' Sagde jeg og tændte for lyset, men her var hun heller ikke. Jeg tog mig til hovedet.

''Fuck'' Vrissede jeg og bankede min hånd hårdt ind i væggen. De havde fucking taget hende!. De havde fucking taget min pige!.. Jeg slog ham ihjel!. Jeg slog ham fandme ihjel!.

’’Okay Justin, koldt vand i blodet?..’’

Hvad fanden tænkte jeg på?. Koldt vand i blodet?. Var jeg helt væk eller hvad?. Hvordan skulle jeg nogensinde kunne slappe af, når X havde taget Alex og jeg ikke havde den fjerneste anelse om, hvad han ville med hende?!. Han kunne jo finde på hvad som helst!. Han var fucking psykopat!. Uden pis!.

Jeg gik ind i stuen og i al min desperation forsøgte jeg at ringe til Alex. Ja, spørg mig ikke hvorfor. Det var ikke så sandsynligt, at hun tog den, vel?. Jeg hørte de berømte bip toner i mit ene øre og hørte så Alex' telefon ligge og ringe på bordet.

''Fuck'' Hviskede jeg vredt og lagde på.

Da jeg var inde i seneste opkald fik jeg øje op Jasons navn. Ja, forhelved!. Jeg havde brug for hjælp, hvis jeg nogensinde skulle have Alex tilbage!. Og hvis der var en som altid stod klar til at hjælpe, så var det Jason!. Selvom vi lige havde råbt af hinanden for et par timer siden, så vidste jeg, at jeg stadig kunne regne med ham.

Jeg trykkede på hans navn og tog telefonen op til øret og gned mig lidt i hovedet.

''Det Sandra'' Lød det i telefonen. Først blev jeg en smule forvirret over at Sandra tog den, men forvirringen forsvandt hurtigt, da de selvfølgelig nok var sammen.

''Det' Justin!. Giv mig lige Jason!'' Sagde jeg og lød en smule hård.

''Hvad sker der, Justin?'' Spurgte hun. Jeg sukkede da det måske ikke var så smart, at Sandra vidste, at hendes bedste veninde var hos en psykopat!.

''Det skal du helst ikke vide noget om Sandra. Lån mig nu bare Jason'' Sagde jeg og prøvede at lyde mere rolig.

''Justin, forhelved. Sig nu bare hvad det er!'' Svarede Sandra bestemt. Jeg skulle til at svare irriteret, da jeg hørte en skratten i telefonen.

''Justin!'' Lød det fra Jason og jeg kunne med det samme høre, at han vidste, at der var noget galt. Måske var det mest fordi, at Sandra talte på den måde som hun gjorde, men i bund og grund var det jo pisse ligegyldigt. Hovedsagen var, at han kom til røret og nu kunne hjælpe mig!.

''Han har taget hende!. X har fucking taget Alex!'' Sagde jeg frustreret og kørte min hånd igennem mit hår og hev lidt i det, da jeg slet ikke kunne holde tanken ud.

''Hvor er du?'' Spurgte Jason hårdt og lød som om, at det hele skulle gå meget stærkt nu.

''Alex' lejlighed'' Svarede jeg og mærkede, hvordan min stemme var ved at knække.

''Bliv der!. Jeg ringer til drengene og siger, at vi alle mødes hos Alex om 10 minutter!'' Sagde Jason. Jeg nikkede for mig selv og lagde på. Jeg var godt klar over, at Jason ikke kunne se mit nik, men han vidste ligesom godt, hvad svaret var.

Jeg bukkede mig sammen på gulvet og tog mig til hovedet. Hvis X så meget som bare rørte Alex, så slog jeg ham fandme ihjel!...

~

Det ringede på døren og jeg fløj op af sofaen og løb ud til døren og åbnede. Jason, Ryan og Chaz stod der og jeg rykkede mig med det samme så de kunne komme ind.

''Hold da kæft'' Lød det fra Ryan, da han så alt glasset ligge på gulvet. Ja, jeg havde ikke lige fået samlet det op, da mine tanker var et helt andet sted.

''Hvad fanden er der sket med dig?'' Spurgte Chaz og hentydede til mine sår i ansigtet.

''Er det vigtigt nu?'' Spurgte jeg ham en smule vredt. Chaz nikkede forstående og klappede mig på skulderen.

Drengene og jeg gik ind i stuen og de alle satte sig ned. Jeg derimod blev stående og gik lidt frem og tilbage på gulvet.

''Hvad er der sket?'' Spurgte Chaz.

''Ja, hvad tror du?'' Snerrede jeg og så ondt på ham. Chaz sukkede og sendte mig nogen opgivende øjne.

''Justin, forhelved.. Der må da være en grund til, at de har taget hende?'' Spurgte han mig. Jeg sukkede og tog mig til hovedet.

''X har snydt mig... Han havde planlagt det indbrud jeg havde så jeg kunne blive ved med, at have gæld hos ham og blive ved med at være hans dealer!.. Jeg har fortalt Alex alt hvad jeg har rendt rundt og lavet imens vi har været sammen og der fik hun tingene til at gå op for mig.. Hun havde på et tidspunkt snakket med nogen af Jakes venner og de havde fortalt, at de havde lavet et indbrud og stjålet 80g amf piller og da jeg så fortalte hende, hvad jeg fik stjålet i min lejlighed, så gik det op for hende, at det var Jakes venner.. Hun tog ned og snakkede med dem og de sagde, at det var X, som havde bedt dem om at gøre det - imod betaling selvfølgelig. Og da Alex fortalte mig det her til aften, så kørte jeg ned til X og vi endte i et skænderi, hvor han truede mig med at tage Alex.. Han sagde, at jeg hellere måtte skynde mig hjem, hvis jeg skulle nå at forhindre det, men da jeg kom hjem var det for sent!'' Forklarede jeg frustreret.

Drengene sad helt paf efter min forklaring. Jason gned sig lidt i hovedet og lod sin hånd glide nedover hans mund.

''Hvad fanden skal jeg gøre?'' Spurgte jeg frustreret og tog begge mine hænder op i håret og kørte dem om i nakken, imens jeg gik frem og tilbage på gulvet.

''Du kunne starte med at sætte dig ned og slappe af'' Sagde Ryan bestemt.

''Slappe af?.. Hvordan fanden skulle jeg kunne slappe af, når X har taget Alex?!.. Jeg ved forhelved ikke, hvad han kan finde på at gøre ved hende man!'' Råbte jeg vredt. Jason rejste sig op.

''Nej, men det hjælper fandme ikke Alex, at du stresser sådan!'' Sagde han hårdt. Jeg sukkede og vendte mig om. I alt min frustration sparkede jeg til en spisebordsstol så den faldt ned.

''Fuck!'' Råbte jeg og vendte mig om og måtte bøje mig for hvad drengene sagde. Det hjalp ikke Alex, at jeg ikke kunne tænke klart.

Jeg satte mig ned i sofaen ved siden af Ryan og satte mine albuer på knæene, som var spredt fra hinanden og tog mig til hovedet. Jeg mærkede Ryan prikke mig på armen og jeg kiggede på ham. Han sad med en smøg, som ikke var tændt i kæften og rakte mig hans smøgpakke. Jeg tog en smøg og satte den i munden og lænede mig tilbage i sofaen for at få min lighter op af lommen. Jeg tændte min smøg og sugede røgen godt ned i lungerne for at slappe af.

''Tak'' Sagde jeg lavt og stirrede ned i bordet.

''Justin jeg synes du skal ringe til Jake'' Sagde Jason og lød temmelig afslappet. Jeg kiggede op på ham og lavede -Hvad-snakker-du-om blikket.

''Jake vil sikkert gerne hjælpe med at få sin lillesøster tilbage og jeg ved, at vi ikke kan klare det her alene'' Fortsatte Jason ret bestemt og tog et hvæs af sin smøg.

''Glem det!'' Sagde jeg koldt og tog et hvæs af min smøg.

''Hvorfor?'' Spurgte Chaz undrende.

''Fordi det er hans skyld, at jeg ser sådan her ud!'' Sagde jeg vredt og pegede på mit ansigt.

''Er det virkelig din grund til ikke at få hjælp af ham?'' Spurgte Ryan og kiggede underligt på mig.

''Forhelved, drenge.. Jeg kan sku da ikke ringe til Jake og sige, at hans søster er blevet taget pga mig, når manden lige har stået og banket mig!'' Sagde jeg opgivende og frustreret.

''Hvorfor har han overhovedet smadret dig?'' Spurgte Jason.

''Fordi... Fordi jeg kom til at tage fat i Alex da vi skændtes nede på multibanen og det har givet hende nogen mærker som Jake så har set'' Svarede jeg opgivende og tog mig til hovedet.

''Tror du selv, at Jake tænker på det nu?. Tror du ikke, at han er mere interesseret i at få sin søster hjem i god behold?'' Spurgte Chaz og kiggede nærmest dumt på mig.

''Justin, du er sku ikke den hurtigste når du er påvirket..'' Sagde Jason opgivende. Ja, jeg var stadig påvirket, men det var så småt ved at aftage nu.

Jeg sukkede opgivende. Hvorfor helved skulle vi have hjælp af Jake?. Hvorfor kunne vi ikke klare det her selv?.

''Hvorfor fanden tager du også sådan fat i Alex, Justin?'' Spurgte Chaz som om jeg var en idiot... Hvilket jeg nok også var.

Jeg sukkede og rejste mig op.

''Justin, sæt dig ned!'' Sagde Ryan bestemt og meget hurtigt og stillede sig op ved siden af mig og lagde en hånd på min skulder og skubbede mig tilbage ned i sofaen.

Jeg sukkede da jeg ramte sofaen og så hen på Chaz, som ventede på mit svar.

''Det er de fucking lortepiller, som gør, at jeg ikke kan styre mig, okay!'' Sagde jeg hårdt og tog mig til hovedet.

''Du er fandme for dum man!'' Svarede Ryan og rystede på hovedet.

''Ja i know, men hvad fanden vil du have jeg skal gøre, hva?'' Spurgte jeg vredt.

''Det er da let nok'' Sagde Jason afslappet og lænede sig frem i sofaen. Jeg kiggede over på ham.

''Du kan bare lade være med at tage de fucking piller!'' Sagde han hånligt og lænede sig tilbage i sofaen igen.

Jeg tog en dyb indånding og tog mig til hovedet. Selvfølgelig havde han ret, men hvad kunne jeg gøre ved det nu?. Ikke en skid..  

''Men det er også ligemeget nu.. Justin, ring til Jake..'' Sagde Jason bestemt og pegede imod min mobil på sofabordet.

''Jeg har ikke hans nummer'' Svarede jeg lavt og opgivende.

''Det har Alex'' Svarede Chaz hurtigt. Jeg kiggede op på ham og så ham tage fat i Alex' telefon på bordet. Han rakte den til mig.

''Ja, du kan vel hendes kode, ikke?'' Spurgte han med løftede øjenbryn. Jeg nikkede og tog opgivende imod telefonen. Jeg tastede koden, som var min fødselsdag. Ja, det var faktisk mig der lavede den kode en dag, hvor Alex og jeg bare lå og stenede på sofaen. Hun havde åbenbart ikke ændret den.

Jeg blev mødt af et billede hvor Alex og jeg ligger i sengen og vi kigger hinanden dybt i øjnene og smiler meget forelskede til hinanden. Det gav et stik i hjertet og jeg fjernede blikket fra telefonen og kæmpede med at holde tårerne inde.

Ryan rev telefonen ud af hånden på mig og så også billedet og sukkede til mig. Han gik ind i seneste opkald og fandt Jake, som hed ''My Bro<3''.

Jeg blev faktisk nysgerrig over at se hvad jeg hed. Selvom tidspunktet nok ikke var til det, så skuede jeg ned af listen på seneste opkald og fandt en der hed ''My Baby<3''. Der gik en varm følelse igennem min krop og jeg kunne ikke lade være med at smile svagt.

''Hey, Justin?. Vågn op'' Lød det fra Ryan, som daskede lidt til mig. Jeg kiggede kort op og nikkede så og kiggede ned i telefonen igen og ringede Jake op.

''Ja, hva så, sis?'' Lød det fra Jake efter et par bip-toner i telefonen.

''Ja, Jake, det er Justin'' Svarede jeg og valgte at ignorere hans sætning.

''Nå!. Ringer du for at få flere tæsk eller hvad?'' Spurgte han koldt. Jeg himlede med øjnene og sukkede.

''Alex er væk..'' Sagde jeg og igen ignorerede jeg hans ord.

''Hvad snakker du om?'' Spurgte han undrende.

''X har taget hende..'' Sagde jeg seriøst, så han kunne høre, at det ikke var en syg joke.

Der blev stille i telefonen, men jeg valgte dog at bryde stilheden.

''Kan du komme over til os i Alex' lejlighed?'' Spurgte jeg og lød fuldstændig kold. Jeg havde slet ikke lyst til at snakke med idioten, men jeg var så godt som tvunget til det.

''Jeg er der om 10 minutter!'' Sagde Jake og lagde derefter på.

Jeg fjernede telefonen fra mit øre og kastede forsigtigt Alex' mobil over på bordet.

''Hva så?'' Spurgte Jason.

''Han er her om 10 minutter'' Svarede jeg og rejste mig op.

''Hvad skal du?'' Spurgte Ryan.

''Slap af, okay!. Jeg skal bare have noget at drikke'' Sagde jeg og vaklede igennem stuen og ud i køkkenet.

Jeg åbnede køleskabet og tog en flaske vand ud, som kun var halvt fyldt. Det var klart den flaske som Alex drak af tidligere. Jeg bællede en ordentlig tår imens jeg stirrede ud af køkkenvinduet. Lysene fra byen lyste det mørke køkken op.

Jeg stoppede med at drikke vandet og skruede låget på igen. Jeg satte flasken på bordet og placerede mine hænder på bordkanten og kiggede ned i gulvet.

Hvordan skulle vi nogensinde få Alex tilbage?. Bare tanken om, at det lige var X, der havde hende gjorde mig syg. Han kunne finde på hvad som helst!. Jeg kunne slet ikke tænke mig til, hvor hans grænser gik overfor en pige?. Måske havde han slet ikke nogen grænser?. Hvad hvis han var igang med at gøre hende ondt lige nu?!. Lige nu som jeg bare stod her og ikke kunne gøre en skid!.

''Fuck'' Hviskede jeg og pressede kort mine hænder ind på bordkanten, hvorefter jeg stillede mig rigtigt op.

''Slap nu af, Justin..'' Sagde Jason stille ovre fra døren. Jeg kiggede på ham og sukkede.

''Må jeg ikke engang få lov at være alene i 5 minutter eller hvad?'' Spurgte jeg frustreret.

''Selvfølgelig, men så sig det forhelved istedet for bare at gå.. Vi er her for at hjælpe dig.. Og ikke mindst Alex'' Sagde Jason og gik over imod mig. Jeg nikkede svagt og kiggede ned i jorden. Jeg mærkede Jason klappe mig på skulderen.

''Vi skal nok klare det.. Vi finder hende, bro.. Det lover jeg'' Sagde Jason og trykkede mig lidt på skulderen med sin hånd.

''Ja'' Sagde jeg nærmest hviskende og gik forbi ham. Jeg måtte have noget luft, så jeg gik ind i stuen igen for at komme ud på altanen.

''Jeg vil gerne være lidt alene, gutter'' Sagde jeg imens jeg gik fordi Ryan og Chaz, som stadig sad i sofaerne. Jeg greb ud efter mine smøger som lå på bordet og åbnede så altandøren og trådte ud.

Jeg lukkede døren efter mig og placerede en smøg i kæften og tændte den. Jeg lænede mig forover op af gelænderet og hvilede mine arme på det, hvorefter jeg tog et hvæs af min smøg og kiggede ud på vandet.

Jeg fik en følelse af vrede i kroppen... Igen.. Hvis X så meget som bare rørte min pige, så ville jeg ikke tøve 1 sekund med at slå ham ihjel!. Om jeg så skulle sidde inde 100 år, så ville jeg ikke tøve 1 sekund med at gøre det!. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...