snebolds kampen

De store skal have tæv om det så er det sidste jeg gør alle er så onde læren slog mig hvor fedt er det lige!! læs mere i bogen !!<3

1Likes
1Kommentarer
137Visninger

1. frikvarter

 

”pas på Marie” siger Zenia og går væk fra mig. Alle de store fra 9 klasse kommer rundt i en cirkel om mig. Der er han! Min halv store bror han kommer imod mig med en hel bunke sne i sine hænder. ”stop” siger jeg og falder ned på min numse. 
”det er dit eget ansvar nå du er på marken der må alle kaste med sne på dem de vil” siger en fra cirkelen og skyder en snebold på mig. ”stop nu Bertram du er min halv store bror” råber jeg og prøver at sparke mig væk fra dem. ”hey drenge skal vi ikke gå det er ikke sjovt hvis hun tuder” siger Bertram og går med hans flok. 
Zenia kommer hen til mig og trøster mig. ”hvad er der sket og hvad gjorde du” siger Zenia i munden på mig. 
”de gik igen da jeg begyndte at græde” siger jeg og børster sneen væk fra mig. 
”hvorfor gik du” siger jeg og rejser mig op. ” fordi at jeg var bange og du ved at man altid reder sig selv nå det har nået at gøre med 9 klaserne de er jo sindssyge” siger Zenia og rejser sig op. 
Klokken ringer ind og alle klaserne løber ind til time. 
Jeg sider kun og spekulere i timen på hvad der vil ske i næste frikvarter. 
”Marie vil du sige hvad rumfanget er af den 4 gule kasse” siger vores matematik lære og roder nede i en skuffe efter en lineal. Jeg høre det ikke og dagdrømmer videre ”Marie” bliver hun ved med at sige og for vær gang bliver det højere og højere og hun bliver vredere og vredere. *Marie gå ud i gangen nu vi gider ikke se på dig mere” siger hun og klasker linealen over mine fingre. 
Jeg stier ondt på hende og skubber stolen væk fra mig og løber ud i gangen. Alle stierede på mig da jeg løb ud det var så pinligt. Jeg begyndte at græde ikke fordi det var så pinligt men fordi at vores lære havde slået mig hårdt over fingrene og ja jeg var gået i staver men så kunne min side makker jo havde rystet til mig. Jeg er sur på alle, alleer mest vil jeg bare løbe hjem i min seng men så kan jeg ikke være med i frikvarteret i sneboldskampen. 
Vores lære kom ud i gangen til mig og sagde jeg skulle komme ind men nej vil ikke ind alle vil bare stier ondt på mig. 
”vi venter på dig der inde” siger matematik læren og sukker. ” undskyld jeg slog dig vil du ikke lade være med at sige det til dine forældre eller andre så bliver jeg smidt ud af skolen og det har jeg ikke råd til ” siger hun og ære mig på kinden. Jeg svarede ikke og gik ind i klassen men ingen stierede på mig alle sad med vær deres drage.  ”hvor eller mener har jeg også en drage” siger jeg til min sidemakker.  ”nej eller jo din er det der bur nede ved depotet” siger han og peger der ned. Dragen kaster noget grønt slim op på mig og laver en boble rundt om den selv. 
Jeg kigger ned på depotet og ser den. ”Den kan gøre sig usynlig” siger en troldmand som er kommet med dem. Han tager den ud i buret og giver den til mig jeg går muse stille tilbage på min plads og sætter den ned på min plads.
”hvor blev din drage af” siger min side makker. ” den kan gøre sig usynlig” siger jeg til freds og ære den selv om jeg ikke kan se den. 
”den drage i har fået nu er jeres helt egen for evigt i må ikke vise den til andre og ingen på hele skolen har en drage så i skal have den som et slags kæledyr bedste ven og nå i har lært dragen af kende så kan den dele dens kræfter med jer” siger troldmanden og går stille ud af døren.
”nå men kan i finde jeres madpakker frem og det er Jacob der vælger sang i dag” siger vores matematik lære og går ind på youtube.
Han vælger den sang han altid vælger ’Marie hønen evigglad’ han vælger den kun for at irritere mig. 
”Jacob din klap torsk” siger jeg og holder mig for ørene. ”sådan er det at hedde Marie hønen” siger han og løber rundt om bordet i skræk for at jeg kommer efter ham. 
”tag en mad i hånden og gå ud 5.b” siger vores matematik lære og tager sin jakke på.                                                          Hele klassen tager tøj på ude i gangen meget hurtigt for at være en af de første klasser nede på marken så de kan nå at gemme sig. Hele klassen løber så hurtigt de kan ned bag svømmehallen.
Maja falder på halv vej og bliver trukket af 9 klaserne ned foran marken og bliver tævet.                                          ” Maja” skriger jeg og løber tilbage foran marken.
Ham igen!! han tæver alle jo. Jeg går hen til min halv store bror og skyder en snebold i hovedet på ham ”lad nu mine venner være” siger jeg og børster sneen væk fra Maja hun siger tak og løber bag svømmehalen. En fra runkredsen går hen til mig og vælter mig ”drenge kom vi smutter vi tager en dreng og smadre” siger Bertram og hjælper mig op. Jeg begynder at gå tilbage til de andre 
”er du okay Silas” siger jeg til min drage. ”ja pas på bag os!!” siger dragen og gøre os usynlig. ”hvordan gjorde du det” siger jeg og løber
”hvad sker der” siger en af drengene fra 8 klasse og ser mine fodspor hele tiden i sneen men ikke mig. 
”det er hendes drage” hvisker en fra min klasse til mine venner. Dragen kan se at de vil kunne opdage at jeg var usynlig så det bar mig den fløj mig op i luften og hen til svømmehalen. ”du rede mit liv!” siger jeg og ære dragen på ryggen.
”hvad er det for et dyr” siger en dreng fra 9 klasse.
”Silas skynd dig at blive usynlig” siger jeg og tager dragen bag min ryg. Drengen fra 9 klasse bliver ved med at gå tættere og tættere ”hvad vil du! ” siger jeg og skyder en snebold i hovedet på ham. ”nu skal du få! Din mide” siger han og løber i mod mig. Silas prøver at gøre mig usynlig men han kan ikke. Jeg løber væk så hurtigt jeg kan han vil indhente mig hvis eg ikke løber væk fra skolen. 
” din tøse pige” siger han og kaster snebolde efter mig
”Silas hvor er du ” siger jeg og roder rundt i sneen efter ham. Jeg bliver ved med at råbe hans navn flere gange jeg vil ikke miste ham den første dag. ”Marie hvor er du” er der en lille stemme der siger fra busken 
”Silas er det dig” råber jeg og roder rundt i busken. Der er min lille Silas drage han ligger på en iskold busk og hvisker mit navn. Jeg tager ham hurtigt op og krammer ham hårdt.                                    ”du er min bedste ven og det vil du altid være har jeg fundet ud af” siger jeg og sætter ham på jorden. Han begynder at lyse med lyserød farve og han er sort. Han vokser imens lyset skinner i mine øjne. Han er blevet meget stor han har store flotte vinger og noget pænt skin. 
”sæt dig op på min ryg” siger Silas og ser stolt ud. Jeg sætter mig stille op og ære ham på ryggen. ”holder du fast” siger han og flyver op over skyerne og over have og blomster marker.
Jeg har aldrig oplevet sådan et fantastisk væsen som det men nu er det min bedste ven 


En dag vil du spørge mig hvem jeg elsker mest, dig eller livet, Jeg vil svare livet...... du vil vende dig og gå, uden at vide at du er mit liv!!!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...