Blind i kærlighed

Historien handler om en ung pige, som er blind, ikke kun for verdnen, men også for kærligheden.

5Likes
0Kommentarer
566Visninger
AA

2. Kapitel 2

Jeg står utålmodigt og tripper med min fod. Det er søndag, og dagen har ikke just haft medvind. Det er umuligt at få fred for folks medlidenhed. De skyder skylden på dem selv - for ting som jeg gør. Som hvis jeg gik ind i dem - eller væltede en spand. Og det irriterer mig grusomt, for i andres øjne er jeg svag. Jeg er en knude i samfundet, en som har brug for hjælp, kærlighed og støtte. Men hvad jeg i virkeligheden godt kunne bruge er lidt modstand. Som ham fyren Mason, total idiot, men på samme tid, han sagde bare sandheden. Han kunne ikke fordrage mig, og det gjorde mig ærligtalt glad.  

 

"Er du snart færdig," spørger jeg. Der er helt stille i butikken, jeg kan bogstaveligtalt høre intet. Udover min egen vejrtrækning, men det ville være skæmmende, hvis jeg ikke kunne høre den. 

"Ja ja," kommer det få meter fra mig. Lyden af et gardin der bliver rykket til side lyder fra samme sted som før. Det her er så latterligt. 

"Hvad synes du?" Spørger hun. 

"Fuck dig med stort f," mumler jeg. Hun ler, og jeg 'kigger' ned i gulvet. Jeg piller lidt ved mit armbånd, som jeg har fået fortalt har en blød grøn farve. Alle minder og farver er meget svage i min hukommelse, men somme tider, når jeg er heldig, drømmer jeg om dem. Jeg drømmer om solnedgange, stjernehimmel eller en regnbue. Men som sagt, det er svagt, så selv en drøm er ikke nok. 

"Jeg tror jeg tager den. Alt skal være perfekt," jubler hun. 

"Hvad helt præcist skal være perfekt?" Jeg har da ikke fået noget af vide. Hvilket tit sker mellem os. Vi skal forestille at være bedstevenner, men sandheden er, at vi nok bare er sammen, fordi vi altid har været sammen. Jeg fjerner mit blik fra gulvet, og tilbage på hvor jeg ville have set hende. 

"Det har jeg da sagt, jeg skal ud med Vino. Du må altså oppe dig lidt, Rav," hun ler endnu engang. Men vi ved begge, at hun ikke har fortalt mig det, som alle de andre gange. Forstå mig ret, jeg elsker Dina, men vi er så forskellige. Men hun er direkte belastende når hun opfører sig sådan, som hun gør nu.  

 

~

Vi kom hurtigt ud af butikken, hvorefter hun førte mig hen til hendes bil. Der er ikke langt fra byen til hvor jeg bor. Det endte forresten med, at hun købte den "perfekte" kjole, som jeg jo så ikke kunne se. På turen hjem kommer jeg i tanke om noget. "Jeg troede, du var efter ham der den selvfede idiot Mason." Der bliver stille i bilen, men efter kort tid bliver hele bilen fyldt med hendes latter, og den er overalt. Og det fortsætter og fortsætter og fortsætter. Langsomt begynder det dog at aftage. Og da der igen er stille, spørger jeg:

 

"Hvad er der sjovt ved det?"

"Mason er 'the cool kid'. Han hænger kun ud med ekstra smukke mennesker," fnyser hun.

"Du er smuk," skyder jeg hurtigt ind. 

"Du er blind," svarer hun lige så hurtigt tilbage. Og det gør mig ked af det, at hun ikke tror på hendes egen skønhed. Men okay, jeg tror heller ikke på min egen. Det er vidst godt, at jeg altid har troet på det indre. 

 

~

 

Hun sætter mig af ved bygningen, som min lejlighed ligger i. Det er lidt akavet og malplaceret spænding imellem os, så et farvel er alt vi siger til hinanden, da jeg går. Jeg føler mig frem med min stok, selvom jeg egentlig ikke har brug for den. Men her sidst på dagen er jeg altid udmattet, så det er rart at være på den sikre side, hvad angår min stedsans.  

Jeg træder ind i bygningen, og den varme følelse omfavner mig straks. Gelænderet er koldt på grund af dets materiale. Men hele vejen op til tredje sal støtter jeg mig til det. Jeg fumler med mine nøgler da jeg skal ind, og da jeg endelig finder den rigtige og åbner døren - falder jeg. Jeg smadrer mit hoved ned i trægulvet. Jeg tager min hånd op til hovedet, og jeg kan mærke en klistret våd masse, som glider ned over mit brillestel. Jeg mærker efter stedet, hvor blodet kommer fra. Men jeg opgiver hurtigt, for smerten er for stor. 

 

Jeg fisker min mobil op af lommen, og jeg skal til at ringe, men beslutter mig, at jeg sagtens kan klare det her selv. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...