Who are I'm?

Hun følte sig udenfor hvor end hun gik hen, ingen ville kendes ved hende, hun viste ikke hvorfor

0Likes
0Kommentarer
140Visninger

1. Begyndelsen

En engel som var smukkere end nogen nogensinde havde lagt sine øjne på, var blevet fanget af nogle dæmoner som ville gøre hende så meget ondt som de kunne, de ville prøve at gøre hende til en af dem, de viste godt at det ville blive svært…….okay okay skal vi ikke lige tage den fra begyndelsen? 

Engelen som var en smuk pige, hun havde ikke rigtigt noget navn, ingen ville kendes ved hende, hun havde det som om hun var dæmon, men det var hun ikke, hun viste ikke hvem hun rigtig var, hun kende ikke til sin familie, hun var blevet efterladt blandt de andre engle, men hun bar et mærke på den ene skulder og det var det som gjorde at de andre ikke ville kendes ved hende, de var bange for mærket.

Hun gik bare alene rundt i himmelen, hun havde intet sted at være overhovedet og der var ikke rigtig nogen som havde ondt af hende, men hun klarede sig fint alene, efterhånden begynde hun at få det godt med at være alene. Pigen begynde at kalde sig selv Light, hun syntes det passede godt på hende, men det var jo ikke alle som syntes det, mange kalde hende som øgenavn Dark det var jo det modsatte af Light og hun hadet det navn rigtig meget.

Men en dag kom en dreng på hendes alder hen til hende "er det rigtigt at de kalder dig for Dark?" spurgte drengen, hun kiggede op på ham, hun rejste sig op "ja det er rigtigt, hvorfor? vil du osse kalde mig det?" hun så mindre vred ud. Drengen rystede på hovedet "nej jeg vil gerne vide dit navn så jeg kan kalde dig det i stedet for, jeg syntes det er forkert at de behandler dig på den måde", Ligth så helt paf på ham, mente han virkelig det?, hun rømmede sig så lidt og så på ham mere ordenligt "Light jeg kalder mig selv Light" Drengen smilede af hende "okay Light jeg hedder Uriel" efter det begynde de to at snakke rigtig meget sammen og havde det meget hyggeligt, de sad tit ved springvandet som var i midten af parken de havde der, de snakkede om alt muligt og folk stoppede med at kalde Light for Dark.

men langt derfra som var det modsatte sted som himmelen, der var en pige som lignede Light på en prik, men hed Dark, der var en grund til at Light havde det mærke, det betød nemlig at hun havde en tvilling som var det modsatte af hende og de derfor ville havde en stærk bånd selvom de ikke viste det på nogen måde.

Men Light og Uriel blev de bedste venner, men en dag kom Uriel ikke mere på deres mødested de altid havde gjort, Light blev meget ked af det, hun viste ikke hvor Uriel var henne, hun havde kigget forbi der hvor han boede, men det var tomt, hun lede over alt efter ham, men hun kunne bare ikke finde ham, men det eneste sted hun ikke havde kigget var der hvor ærkeengelene boede, hun kunne heller ikke komme der ind, hun var ikke nogen ærkeengel, men det måtte han jo så havde blevet i den tid hun ikke havde set ham, men hun håbede på at se ham igen, så hun blev bare ved med at vente på ham udenfor der hvor ærkeengelene  boede, det blev efterhånden meget sent og Uriel kom hjem, men på vejen så han hende, han smilede, han løftede hende op og tog hende med sig hjem, det måtte han gerne, han måtte gerne havde en ekstra til at bo hos sig, men der skulle være en meget god grundt og i hendes tilfælde var der en, hun havde intet sted at være, ingen ville kendes ved hende, så hun ville altid være alene hvis hun ikke fik lov til at bo hos Uriel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...