Help me justin!!

(justin er kendt) Hoved person. Navn: Simone Alder: 19år Kæreste: Justin. Bedste veninde/ Ven: Ali hovedpersonens kæreste. Navn: Justin Alder: 19år. Kæreste: Simone. Bedste ven: Chaz og Ryan Hovedpersonens bedste veninde. Navn: Alison Alder: 19år. Kæreste: Mathias. Bedste veninde: Simone. Se trailer .

13Likes
17Kommentarer
966Visninger
AA

8. kapitel 8

( stadig simones synsvinkel)

Et råb lød fra lageret. "Hørte du det" sagde jeg.

"Ja vi må nok hellere komme væk herfra" sagde justin. "Kom" sagde justin og tog fat i min arm. Vi listede over mod døren og åbnede den på klem så justin lige kunne kigge om der var nogen. "Fri bane" sagde justin Og åbnede døren. Vi gik hastende rundt for at finde udgangen. Pludselig blev der mørk. "Justin jeg er bange" hviskede jeg. "Rolig det skal nok gå" hviskede justin og lagde armene omkring mig. Man kunne pludselig høre fod trin imod os. Mit hjerte galopperede afsted. Vi stod helt stille. Jeg mærkede pludselig at Justins arme ikke var omkring mig mere. jeg blev mere og mere bange. Jeg begyndte at gå bagud men det skulle jeg ikke have gjort. Jeg gik mere og mere bagud indtil jeg mærkede jeg stod op af et menneske og ikke en mur. Jeg fik kuldegysninger over Hele kroppen. Jeg mærkede han havde mærket mig han greb ud efter mig men jeg løb frem ad. Dog endte jeg bare i en anden dreng men jeg havde ingen anelse om det var justin eller drengene der kidnappede mig. Men en ting var sikkert jeg var omringet.

Jeg stod bare helt stille i mens jeg kunne høre flere og flere fodtrin komme imod mig. Pludselig tog alle fat i mig og bar mig op. "SLIP MIG" skreg jeg Men der kom intet svar. Jeg kunne fornemme jeg blev båret ind i et rum. De satte mig ned på en stol og bandt mig fast denne gang meget mere hårdt. "Hvil i ikke nok lade mig gå" bedte jeg men intet svar igen.

Pludselig blev lyset tændt og jeg så justin sad overfor mig og var også bundet fast til en stol. Men jeg undrede mig over at han så helt rolig. Han gav mig et eller andet blik jeg ikke kunne tyde. Han prøvede ikke engang slippe fri. Der var et par drenge inde i rummet. Pludselig hørte man nogen råbe og der blev justin nervøs kunne man se på ham. Jeg gav ham et hvaderdergalt blik.

Han lavede et derude blik til mig. Idet kom chaz og Ryan ind men ikke sådan helte modigt ind nej de havde nemlige fire drenge efter dem som holdet dem og satte dem med på en stol og bandte dem fast over for (altså ved siden af justin). "HOLD JER VÆK FRA HENDE" råbte justin. "NEJ" sagde en af drengene håndeligt.

En af drengene som jeg havde regnet ud var lederen kom hen mod mig. "NEJ STOP GØR DET DU VIL GØRE VED MIG" råbte justin. "Så er det jo ingen hævn vel" sagde drengen (altså lederen). "VENT...HVILKEN..HÆV- mere nåede jeg ikke sige før jeg mærkede noget metal i mit lår. Jeg skreg af smerte "hum ved det ikke engang" sagde lederen. "PLEASE HOLD OP" skreg jeg men istedet kom den bare længere ind nu var den virkelig langt inde. Jeg begyndte pludselig for det meget dårlig. Det summede rundt i hovedet på mig og mine øjne begyndte blive meget svimmel. Jeg mærkede jeg blev båret og prøvede at komme til mig selv. Jeg kiggede op og så det var justin det holdet mig. Chaz og Ryan løb ved siden af "justin- pludselig blev alt sort.

(Justins synsvinkel)

"Justin" sagde Simone jeg kiggede ned på hende. Hendes øjne var ikke længere åbne. "Chaz, Ryan vi må have Simone på hospitalet jeg tror hun er ved at for bløde" råbte jeg.

"Det er hurtigere at ringe efter en ambulance" råbte chaz.

"Det gør vi så" sagde jeg.

Vi ringede efter en ambulance lidt efter kom der en ambulance.

---------------

2 timer senere

-------------------

(Stadig Justins synsvinkel)

Jeg sad nu ude i vente værelset og ventede på at få svar på om hun over levede jeg havde også ringet til Alison (simones bedste veninde) og fortalt det hele hun var også på vej. Der kom pludselig en læge hen mod mig "Hej"

Sagde lægen. "Simone har mistet meget blod og hun er meget sløv" sagde lægen. "Overlever hun" kom det ud af min mund.

"Det ved vi ikke endnu men du må gå ind og se hende nu"

"Okay" svarede jeg. Jeg gik hen imod døren og åbnede den. Der lå hun så fredelig. Hun så ærligtalt ikke ud til at have miste blod da de nok havde vasket alt blod af hende. Hun lå bare der med lukkede øjne. "Hvad havd jeg gjort det hele var min skyld" sagde jeg mens jeg kiggede ud af vinduet. Jeg gik hen og satte mig på stolen ved siden af hende. Jeg kiggede på hendes kønne ansigt og begyndte at nuse den. "Øhm undskyld men der er en herude der siger hun kender dig og Simone må hun komme ind" sagde sygeplejersken jeg hoppede helt af forskrækkelse. "Ja" sagde jeg og ind kom Alison hun havde tåre ned af kinderne. Hun gik med hastige skridt over mod jeg kunne mærke mine tåre pressede på. Jeg omfavnede hende da hun var tæt nok på og idet fældede en tåre ned af min kind. "Er hun død" spurgte alison og trak sig ud af knuset. "Måske" svarede jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...