Help me justin!!

(justin er kendt) Hoved person. Navn: Simone Alder: 19år Kæreste: Justin. Bedste veninde/ Ven: Ali hovedpersonens kæreste. Navn: Justin Alder: 19år. Kæreste: Simone. Bedste ven: Chaz og Ryan Hovedpersonens bedste veninde. Navn: Alison Alder: 19år. Kæreste: Mathias. Bedste veninde: Simone. Se trailer .

13Likes
17Kommentarer
978Visninger
AA

11. kapitel 11

  (stadig aften og stadig simones synsvinkel)

 

"NEJ DET HER BILLEDE FORKLAR ALT" skreg jeg. jeg kunne mærke tårene presse på jeg løb derfor op til badeværelset. Hurtig låste jeg døren efter mig.

 

Jeg lod mig stille falde ned af døren. tårene kom en efter en. "Simone" kun jeg høre justin hulkede det fik mig bare til også at hulke."jeg er ked af det, det var ikke meningen det skulle ske" sagde Justin imellem hulkende. jeg gad virkelig ikke svare jeg ville bare ud af min krop, jeg ville ikke have den her følelse det var som om da jeg så det billede at tusind nej milioner af knive stak i mit hjerte...

 

_______________________

næste morgen

__________________

Jeg vågnede ved at noget lys ramte mig skarpt i mit øje. havde jeg virkelig grædt i søvn?. jeg turde ikke gå ud da jeg var bange for at Justin var der som han sikkert var. Jeg fik pludselig en ide, der er nemlig et lille vindue inde på badeværelset så jeg lige kunne komme ud men det var jo på 1st sal?.

"Men jeg havde jo gjort det før så hvorfor skulle jeg ikke kunne gøre det nu" tænkte jeg. jeg gik hen til vindue og åbnede det forsigtigt så Justin ikke skulle høre mig. jeg kravlede forsigtigt ud af vindue, jeg stod op på taget men det var heldigvis ikke et skrå tag. jeg kom i tanke om vi jo havde en trappe heroppe fra, jeg kiggede derhen hvor jeg troede der var en trappe og jeps der var en trappe. jeg småløb derhen og gik forsigtigt ned af den. jeg gik forbi et stor vindue vi havde hvor man kunne se helle 1st sals gang jeg kiggede forsigtigt derind. Og der sad Justin op af døren ind til badværelset han græd stadigvæk, jeg fik helt dårlig samvitighed NEJ VENT DET VAR JO HAM DER HAVDE GJORT DET FORKERTE IKKE MIG, jeg listede stille forbi og ned på jorden, jeg gik ud af vores have ud ud på vejen...........

 

 

___________________________

7 timer senere

______________

 

Jeg havde nu gået i 7 timer kunne jeg se på min mobil. jeg vidste egentlig ikke hvor jeg fra men det var også lige meget alt var lige meget. jeg var virkelig træt og jeg kunne ikke mærke mine ben det var jo også i februar, det eneste jeg kunne mærke var mit hjerte. jeg græd og græd og græd. Det var første gang jeg har kunne lig en dreng så meget som Justin. årh det ord gjorde så ondt at tænke på. jeg gik på en mark tror jeg, jeg besluttede at ligge mig ned, jeg lagde mig ned og lukkede langsomt og fredelig mine øjne.......

 

(Justins synsvinkel)

Jeg havde det virkelig dårligt det eneste jeg kan huske fra den aften jeg kyssede med hende pigen der var at jeg kyssede hende, jeg var også så skide fuld. Simone havde nu været derinde i meget lang tid, jeg var meget bekymret for hende og besluttede mig derfor at låse døren op ja jeg vidste hvor de gemte nøglen men så godt som jeg kender Simone ville det ikke være godt hvis jeg kom ind til hende igår. jeg fandt hurtig nøglen frem og låste døren op "Simone" sagde jeg imens jeg åbnede døren. HUN VAR VÆK

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...