Who are you? 1D

Diana får sommerferie. Men denne sommer bliver hendes liv vendt op og ned. Kærlighed, sorger, tryghed og et helt nyt liv venter hende. Men går det nu også helt glat?...

2Likes
3Kommentarer
99Visninger
AA

1. Diana. eller bare Dina

Jeg hedder Diana, men mine venner kalder mig egentlig bare Dina. Jeg har ingen forældre, så jeg bor hos mine plejeforældre. Jeg har altid fået at vide at mine forældre døde i en bilulykke. Vi bor i New York, men det har aldrig været ret spændende, da jeg altid gerne har villet bo i England. Jeg synger vildt godt, eller det er det jeg får at vide hver gang jeg synger. Jeg er stor fan af One Direction, og jeg har et crush på Louis Tomlinson. Men altså, hvem har ikke et crush på en af drengene. De er jo gudelækre. Og lige for tiden hører jeg hele tiden deres sang 'Diana'. Den er ret god, og så er Diana jo mit navn. Jeg har en 'bedste ven', som hedder Maja, men jeg har for længst fundet ud af at hun kun er venner med mig fordi jeg er populær på min skole. Så jeg har ligesom droppet hende igen. Faktisk er jeg den mest populære af alle på skolen. Faktisk så populær at alle drengene, selv nørderne render i hælene på mig mens de savler som en hvalros der har snotnæse. Faktisk er jeg fuldstændig ligeglad med dem. Jeg hader at være populær. Som sagt, man har drenge rendene hele tiden, og piger der bare vil være venner med en for at blive populære. Så er det ikke længere sjovt at være populær, men det har det dog heller aldrig været. Jeg har langt brunt og krøllet hår, og grønne øjne. Udover det har jeg en perfekt næse, og søde tynde læber. Ikke for at lyde selvglad, men ja. Og som det sidste lille finish har jeg perfekt hud, og jeg bruger ikke andet end en smule mascara hver dag.

"Dina" hørte jeg Maja råbe efter mig. Jeg vendte mig om, og så hende løbe efter mig hen af gangen. Jeg rullede med øjnene, og vendte mig om for at gå videre. "Dina, hvad er der med dig? Hvorfor ignorerer du mig?" Spurgte hun da hun havde indhentet mig. Jeg svarede ikke, men så blot rundt på gangen hvor folk begyndte at stirre og hviske da de så mig. Jeg sukkede og så kort ned i jorden, inden jeg stoppede og drejede mig om så jeg kunne sa Maja ordentligt. "Maja, jeg har gennemskuet dig. Du er virkelig dårlig til facader" sagde jeg kort, inden jeg drejede væk fra hende og gik ind i musiklokalet. "Men..". Jeg løftede hånden lidt uden at kigge tilbage på hende, og det fik hende til at holde mund. Jeg kom ind, og der sad Dylan med hans guitar. Jeg kyssede ham på kinden. Han er ikke min kæreste. Han er bøsse, så jeg har altid bare kysset ham på kinden. Han smilte, "hvad så. Er du klar til at øve lidt idag?" Spurgte han. Jeg smilte lidt og nikkede så, mens jeg fandt en stol frem og placerede tæt på ham. Jeg satte mig ned og begyndte at synge, mens Dylan spillede på guitaren ved siden af. Hele skolen vidste selvfølgelig at jeg var god til at synge, så selvfølgelig skulle jeg synge lidt før sommerferien startede.

3 dage senere:

Jeg vågnede op til et helt oplyst rum. Jeg sukkede lidt. Jeg rejste mig fra sengen, og åbnede vinduet til mit værelse. Straks kunne jeg høre fuglene synge udenfor, mens solen strålede ind på mit værelse. Jeg smilte lidt. Vi fik sommerferie igår, og nu var der så 8 ugers ferie. Jeg tog min mobil fra opladning, og satte af sted ud i køkkenet. Jeg fik hurtigt spist morgenmad, og gik ud af køkkenet for at gå i bad.

1 time senere:

Jeg havde sat mig ud i haven for at sole mig lidt. Jeg sad med min mobil og kiggede lidt twitter, da jeg så at Liam Payne havde tweetet. 'In NY the next 4 weeks, with the other boys. So excited to see the hole city'. Og der stivnede jeg. Jeg skulle så meget i byen nu. Drengene var i NY! Og så i en hel måned. Fangirlede indeni.

3 timer senere:

Jeg var på vej ind i Starbucks, mens jeg gik i mine egne tanker. pludselig stødte jeg ind i en person. Jeg kiggede op. "Ej, det må..." Sagde jeg inden jeg stod med åben mund. Foran mig stod selveste Niall Horan. Selvfølgelig med hættetrøje og solbriller på. Da jeg skulle til at skrige lagde han hånden for min mund og tyssede på mig. Han skubbede mig ind på Starbucks, hvor resten af One Direction sad. Harry og Liam sad med ryggen til, mens Zayn og Louis sad og kunne se mig og Niall. Jeg stivnede. Niall tog hans hætte af. "Jeg.. Jeg.." Fik jeg fremstammet. "Ja., det må du undskylde. Jeg havde bare ikke lige lyst til at blive opdaget derude" sagde Niall. Jeg sank den klump jeg havde i halsen, før jeg nikkede. Da jeg ikke sagde noget åbnede Niall igen munden. "Eh.. Vil du med hen og hilse på de andre drenge?" Spurgte han. Jeg åbnede munden, men der kom ingen lyd ud. "Det tager jeg som et ja" grinte Niall. Han skubbede mig hen mod de andre drenge som vendte blikkene mod mig og Niall. De smilte. Men Harry fangede min opmærksomhed. Han var stivnet, og så bare lidt skræmt på mig mens hans øjne var blevet meget store. Jeg sendte ham et undrende blik, og han kiggede hurtigt væk. "Behøver vi overhovedet at præsentere os selv?" Spurgte Zayn. Jeg rystede på hovedet, uden at fjerne blikket fra Harry. Lidt efter blev der knipset foran mine øjne. "Er du vågen?" Spurgte Niall så. Jeg blinkede hurtigt med øjnene. "Ehm.. Ja" sagde jeg bare. "Og dit navn er?" Spurgte Liam. "Diana. Bare kald mig Dina". Lige da jeg sagde det vendte Harry hurtigt blikket tilbage på mig. "Hej Dina" sagde Louis. Jeg fik gåsehud da han snakkede til mig. Sommerfuglene bevægede sig i min mave. "H..hej" sagde jeg, mens jeg prøvede at se på ham. Lidt efter fangede hans øjne mine, og jeg kunne mærke at jeg rødmede lidt. Jeg kiggede hurtigt ned i jorden. "Sid ned" sagde Niall. Jeg reagerede først da Liam nærmest tog fat i mig, og fik mig ned at sidde. Hans berøring, wow. Jeg fangirlede så meget inden i lige nu. "Jeg.. Øhm.." Sagde jeg, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. "Du er fan ikke?" Spurgte Louis, og gåsehuden kom tilbage igen. Jeg nikkede dog. "Hey, det er okay. Vi er ikke farlige" sagde Louis lidt efter mens han lagde sin hånd oven på min. Jeg havde lyst til at fjerne hånden, men lod den ligge da Louis berøring gjorde mig helt blød i knæene.

30 min. Senere:

"Nå, men vi må hellere se at komme videre" sagde Liam. Jeg havde snakket en hel del med drengene, og var overrasket. De var helt nede på jorden og opførte sig som normale mennesker, ikke at de ikke er normale, men du ved hvad jeg mener. Niall valgte at give mig et kram. Et rigtigt horan-hug. Liam og Zayn gav mig hånden, mens Louis først tøvede lidt, men gav mig så et lille kram. Det sitrede helt i min mave. Han trak sig fra mig og så manglede jeg kun Harry. Han havde opført sig mærkeligt hele tiden, og han stod lidt væk fra os andre. "Tag dig ikke af ham. Han har svært ved at stole på fans" sagde Liam, da han opdagede at jeg kiggede efter Harry. Jeg nikkede blot. "Det er okay. Jeg plejer bare at være vant til at drengene savler efter mig hele tiden. Ikke at jeg synes det er sjovt...". Liam så lidt undrende på mig. "Er du vant til at drenge savler efter dig?". Jeg kom hurtigt i tanke om at de jo ikke vidste at jeg var populær. "Nå ja. Undskyld. Det er fordi jeg er den mest populære på hele min skole. Så drengene er efter mig hele tiden, og det er svært for mig at få venner" sagde jeg og så ned i jorden, inden jeg igen kiggede op på Liam. "Det er jeg ked af" sagde han. Jeg rystede på hovedet. "Det behøver du ikke være" sagde jeg blot. "Okay.. Men vi er nødt til at smutte nu. Hyggeligt at møde dig Dina". "Farvel, og i lige måde" sagde jeg. De forsvandt hurtigt ud af døren. Jeg vidste ikke hvad klokken var så jeg rakte hånden ned i min lomme, og tog mobilen op. Samtidig med røg der et lille stykke papir ud af min lomme. Jeg samlede det hurtigt op. 'Skriv til mig. Louis' og et nummer stod nederst. Jeg smilte lidt, inden jeg tog min mobil frem. Klokken var snart 5, så jeg måtte enten se at komme hjem eller også kunne jeg spise i byen. Jeg valgte at skrive til Louis allerede nu. 'Hej Louis. Hvorfor gav du mig dit nummer? Hilsen Dina'. Jeg nåede ikke engang at ligge min mobil tilbage i lommen, før der tikkede en sms ind. 'Hej Dina. Så skrev du. Jeg gav dig mit nummer fordi jeg gerne vil se dig igen, har du lyst til det? Jeg vil ikke presse dig til noget' skrev han. 'Aww Louis, hvor er du sød. Selvfølgelig vil jeg gerne se dig igen, jeg føler mig ikke presset på nogen måde. Det må du ikke tro' svarede jeg hurtigt. Jeg nåede at komme ud af Starbucks og gå ind i en anden butik, da der igen tikkede en sms ind. 'Jeg tænkte på om du så ikke kunne komme hjem til mig og Harry en dag. Vi bor sammen, hvis du er i tvivl. Så kan det være at Harry bløder lidt op..'

2 dage senere:

Jeg stod nu foran døren til Louis og Harry's lejlighed. Jeg ringede hurtigt på, og døren blev åbnet. Der stod Harry, perfekt som altid. Han stivnede lidt igen, ligesom i Starbucks. Han åbnede munden, og jeg fik næsten et chok. Han havde overhovedet ikke talt til mig før. "Hv.. Hvad laver du her?" Spurgte han. "Øhm. Louis inviterede mig" sagde jeg. Harry vendte sig om. "Louis, du har besøg" sagde han bare. Han så ikke tilbage på mig, men gik bare. Louis kom ud. "Hey Dina. Kom bare ind" sagde han smilende. Han gav mig et blidt kram da jeg kom ind. "Hvor kommer alt den energi fra?" Spurgte jeg Louis. Han grinte lidt. "Den har jeg altid haft". Jeg grinte også lidt. "Øhm Dina. Jeg håber det er okay med dig, men de andre drenge kommer herhen senere" sagde han. Jeg smilte blot lidt mere og nikkede. Han så lidt lettet ud. Han førte mig ind i stuen, hvor Harry sad. Han så vi kom ind, og igen var det som om han bare havde lyst til at gå væk fra mig. Men han blev siddende.

30 min. Senere:

Det ringede på og Louis rejste sig for at åbne døren. Han var forsvundet ud af døren til stuen, da jeg opdagede at Harry sad og kiggede på mig. Jeg kiggede ikke over på ham, for jeg ville bare finde ud af hvorfor han opførte sig så mærkeligt overfor mig. "Øhm.. Dina" sagde Harry så. Jeg så over på ham. Han så lidt usikker ud. "Du må undskylde at jeg har opført mig så mærkeligt overfor dig. Det var ikke min mening" sagde han så. "Det er okay Harry" svarede jeg så. Jeg så op mod døren i stuen, og der stod resten af drengene og smilte sødt. "Nuurh Harry. Så blødede du alligevel lidt op" sagde Louis så. Harry så lidt fornærmet op på ham. "Hej Dina" sagde Niall. "Niaaaaall" sagde jeg og sprang nærmest i armene på ham. Jeg trak mig fra ham igen, og smilte stort til ham. Han gengældte det. Jeg gik videre til Zayn. Han sendte mig underligt nok et charmerende smil. Jeg smilte dog lidt tilbage, og fik et kæmpe chok da han krammede mig, istedet for at give mig hånden. Det fik mig til at smile mere. Liam lagde hurtigt armene om mig også, og jeg smilte endnu mere. De andre havde sat sig i sofaen, og Liam satte sig også ned. Så var der ikke plads til mig. "Du kan sidde her" sagde Liam så, mens han klappede lidt på sit lår. Jeg så lidt mistroisk på ham, men satte mig så på ham. Drengene begyndte at snakke, og jeg rykkede lidt på mig for at sidde ordentligt. Lidt efter sprang jeg op fra Liam, og der blev stille, mens alle kiggede på mig. "Ej Liam" sagde jeg. "Hvad har han gjort?" Spurgte Harry hurtigt. Jeg pegede på hans bukser hvor der nu var en bule. Han havde fået boner. Alle undtagen Harry begyndte at grine, mens Liam rødmede lidt. "Kom her. Sid på mig i stedet" sagde Harry så. Jeg så overrasket på ham, og satte mig derefter på ham. Louis betragtede os lidt. "I ligner hinanden ret meget" sagde han så. Jeg begyndte at grine, og så tilbage på Harry, som så lidt usikker ud. "Der er vel mange mennesker der ligner hinanden" sagde Harry så. "Jamen, det er bare.. I har begge brunt og krøllet hår. Og så de grønne øjne" sagde Louis så. Jeg kiggede lidt på Harry. Han havde ret. Jeg kiggede tilbage på Louis. "Det kan godt være at du har ret, men du kan sikkert også finde en eller anden random person, som ligner dig lidt" sagde jeg.

3 timer efter:

Zayn havde på en eller anden måde fået mig med hjem til ham, og han var nu igang med at tage trøjen af, mens jeg åbnede hans bukser. Lidt efter lå han halvt ovenpå mig og var begyndt at tage mine bukser af mig. Misforstå mig ikke. Jeg var ikke forelsket i ham eller noget, men vi havde begge brug for noget for tiden. Så han havde overtalt mig til det.

2 dage senere:

Liam havde skrevet til mig. Han spurgte om jeg ikke kunne komme hjem til ham, og jeg skrev ja. Så nu var jeg hjemme ved ham. Han tog fat i min arm og trak mig tættere på ham. Han fik lagt mig ned i sofaen og lagde sig halvt ind over mig. Han begyndte at kysse mig ned langs halsen, og jeg kunne ikke sige nej. Så vi endte i sengen sammen. Jeg vågnede op på Liam's værelse. Liam lå stadig og sov, så jeg skyndte mig at tage hjem inden han vågnede.

3 timer senere:

En besked tikkede ind på min mobil. Fra Harry. 'Hey Dina. Jeg tænkte på om du ikke havde lyst til at sove ved mig og Louis de næste par dage. Så kunne vi hygge lidt alle tre'. Jeg smilte. 'Selvfølgelig vil jeg det. Glæder mig. Hvornår skal jeg komme?'

1 time senere:

"Hej Dina. Kom ind. Det bliver virkelig hyggeligt" sagde Harry, da han havde åbnet døren. Jeg gik ind og gav ham et lille kram. "Hej Harry". Mig og Harry var begyndt at snakke meget sammen. Det var som om vi altid havde kendt hinanden. Harry lukkede døren, og vi gik ind i stuen. Louis sprang op fra sofaen. "Dinaaaa" sagde han, mens han lagde armene om mig. Jeg grinte lidt. "Louuuuis" efterlignede jeg. Han slap grebet om mig, og jeg skulle til at sætte mig i sofaen da jeg pludselig fik kvalme. Jeg styrtede ud på badeværelset og kastede op. "Er du okay?" Spurgte Harry, som pludselig stod i døren. "Ja. Jeg fik bare lidt kvalme.." Svarede jeg. Jeg rejste mig op igen og tørrede mig om munden.

Vi havde sat os til at se film, og tro det eller ej. Jeg lå lænet op af Harry. Og nej, jeg havde ikke følelser for ham. Kender i ikke bare det hvor man møder en person, hvor man føler at man altid har kendt dem, og så kan man bare gøre alt med dem. Sådan har jeg det med Harry. Louis havde stirret lidt på mig, men jeg lod som ingenting. Selvom det sitrede i min mave når han stirrede. Jeg rejste mig hurtigt fra sofaen selvom jeg sad ret godt. Jeg styrtede igen ud på badeværelset, og kastede op. "Tror du ikke du får det bedre hvis du ligger dig til at sove?" Spurgte Harry, som igen stod i døren. Jeg nikkede lidt. "Hvor skal jeg sove?" Spurgte jeg. Han kiggede lidt ned i jorden. "Jeg håber der er okay at du sover ved mig, ellers er der kun sofaen" sagde han lidt usikkert. Jeg grinte lidt. "Det er okay Harry"

Jeg kiggede over på Harry. Han sov stadig. Han var nuttet når han sov. Jeg smilte lidt for mig selv, inden jeg rejste mig fra sengen for at gå ud i køkkenet. Jeg skulle til at tage lidt morgenmad, da jeg fik kvalme. Vent, morgenkvalme? Var i seng med Zayn og Liam på tre dage. Kastede op et par gange igår. Morgenkvalme nu. Åh nej, sig det er løgn. Der blev knipset foran mine øjne. "Godmorgen sovetryne. Har du sovet godt?" Spurgte Louis. Jeg nikkede, og forsvandt hurtigt fra køkkenet igen, "skal du ikke have morgenmad?" Spurgte Louis. Jeg rystede på hovedet. Jeg gik direkte ind på Harry's værelse hvor mine ting var. Jeg begyndte at rode min taske igennem. "Hvad laver du?" Spurgte Harry. Jeg vendte mig forskrækket om. Han sad op i sengen og så lidt træt ud. "Jeg finder bare lige nogle penge. Jeg skal lige ned i byen" sagde jeg. "Okay, men er det ikke et lidt mærkeligt tidspunkt at tage i byen på?" Spurgte han. Jeg rystede på hovedet. Jeg forsvandt hurtigt ud af værelset og gik ned mod byen.

"Så er jeg tilbage" sagde jeg. "Hej Dina" sagde Louis tilbage. Jeg gætter på de begge var inde i stuen, da lyden kom derfra. Jeg gik hurtigt ud på badeværelset, og låste døren. Jeg ventede i 2 minutter. Jeg tog graviditetstesten op i hånden. Hele min verden braste sammen. Tårerne samlede sig i mine øjne, og trillede langsomt ned af mine kinder. Mine ben blev svage, og knækkede sammen under mig. Jeg gemte hovedet i mine hænder og begyndte at hulke lydløst. Jeg var gravid. Men var det så Zayn eller Liam der havde gjort mig gravid? Jeg blev siddende i et stykke tid, til jeg besluttede mig for at gå ud til drengene igen, for ikke at vække mistanke ved dem. Jeg tørrede hurtigt tårerne væk, og lod mine øjne blive mindre røde før jeg gemte graviditetstesten væk, og gik ind i stuen. Der sad Harry og Louis. Jeg sagde ingenting men satte mig bare ned ved siden af Harry. Lidt efter lagde Harry en hånd på min ryg. "Er der noget galt?". Jeg overvejede om jeg skulle sige det til ham. Jeg kunne ikke nævne det for Louis. Jeg var rigtig gode venner med Harry, så jeg nikkede. "Kom" sagde han og rejste sig fra sofaen. Jeg fulgte med ham ind på hans værelse. Han satte sig i hans seng, mens jeg blev stående. "Hvad er der galt?" Spurgte han. Jeg tog en dyb indånding. "Harry jeg.. Jeg er..." Jeg kunne ikke sige det. "Hvad er du?" Spurgte Harry helt roligt om. "Jeg er.. Gravid.. Og jeg ved ikke med hvem af dem.." Sagde jeg. Han så pludselig bekymret ud, og han rejste sig fra hans seng og trak mig ind i et kram. Jeg gemte mit hoved i hans bryst, og begyndte at græde. "Dem?" Spurgte han. Skulle jeg sige det eller skulle jeg ikke. "Zayn og Liam..." Det røg bare ud af min mund. Han strammede pludselig grebet om mig. Han aede mig blidt på ryggen. "Er du helt sikker på at du er gravid?" Spurgte han roligt, hvilket fik mig til at slappe lidt mere af. Jeg nikkede, hvilket han nok godt kunne mærke, da jeg gemte hovedet i hans bryst. "kom her" sagde han, og skubbede mig blidt hen mod sengen. Jeg lagde mig i den, og Harry lagde sig også i den. Han trak mig tættere ind mod sig, og jeg gemte igen mit hoved i hans bryst. Han strøg mig over håret. Sådan lå vi i et stykke tid, og jeg var stoppet med at græde. Harry gjorde mig tryg. "Hvor bliv... Hvad laver i?" Blev der spurgt. Jeg kiggede ikke, for jeg vidste at det var Louis der spurgte. Jeg kunne mærke at Harry bevægede sig lidt, så jeg regner med at han gav Louis et tegn til at gå. Han trak sig lidt fra mig, og strøg noget af mit pandehår væk fra mit ansigt. "Er du okay?". Jeg nikkede blot lidt. "Skal vi ikke gå ind til Louis igen. Jeg skal nok lade være med at sige noget, okay?". Jeg nikkede igen, og kom op at sidde. "Jeg skal lige fjerne min mascara" sagde jeg. Harry nikkede og jeg gik ud på badeværelset.

Jeg kom ud i stuen, hvor Harry stadig så bekymret på mig. Louis så lidt undrende på mig. "Er der ingen der vil fortælle mig hvad der er sket?" Spurgte Louis. Jeg satte mig i sofaen og svarede ikke. Harry sagde heller ingenting. Der var en ubehagelig stilhed, indtil Louis valgte at afbryde den. "Nå, men jeg tager altså over til Niall. Vil i med?" Spurgte han. Jeg rystede på hovedet. "Jeg bliver også her" sagde Harry. "Ok" sagde Louis lidt undrende, og rejste sig fra sofaen. Da han var forsvundet kiggede jeg op på Harry. "Tak" sagde jeg. "Jeg kan jo ikke forlade dig her. Og slet ikke nu" sagde han. Jeg smilte lidt. "Vil du ikke med i byen? Bare os to" spurgte Harry så. Jeg nikkede, så kunne jeg få tankerne over på noget andet.

1 time senere:

Harry og jeg var bare gået rundt i alle mulige forskellige butikker i NY. Han havde endda lokket mig ind i en butik fyldt med kjoler. Han havde fundet den smukkeste kjole, som jeg prøvede, hvorefter han købte den til mig. Han havde virkelig fået mig på andre tanker. "Jeg skal lige noget, jeg kommer om lidt" sagde Harry. Jeg nikkede, og kiggede bare rundt på de mange butikker. Pludselig blev jeg skubbet, så jeg faldt. Foran mig stod tre piger, som formegentlig var directioners. "Du skal holde dig fra dem. De er mine" sagde den ene af dem. Pludselig begyndte de at sparke mig i maven. Der var ingen mennesker på hele gaden. Jeg kunne heller ikke længere få vejret. De blev ved længe. "Bare hold dig fra dem, din fede ko" sagde den anden af pigerne, hvorefter de gik deres vej. Jeg blev bare liggende og hev efter vejret, samtidig med at jeg havde smerter i maven efter slagene. "DINA! Hvad er der sket?" Spurgte Harry, som løb hen til mig. "De.. De sparkede mig.. I maven.." Sagde jeg med besvær, mens jeg hev efter vejret. "I maven! Hvem gjorde det?" Spurgte han hurtigt. "Tre pi.. Piger". Han knyttede næverne. "Harry.." Sagde jeg, hvilket fik ham til at slappe lidt af. Han hjalp mig op, og støttede mig hen til en bænk på gaden. Han hjalp mig ned at sidde, hvorefter han selv satte sig. Han fjernede noget af mit pandehår. "Havde de overhovedet nogen grund til det?" Spurgte han. Jeg rystede på hovedet. Det var for svært at snakke lige nu. Han lagde armene om mig, mens mine arme klamrede sig til min mave. Han kiggede på min mave, og da han så jeg holdte armene om den, så han igen op. "Tror du ikke vi burde komme hjem, eller er det for slemt" spurgte han meget bekymret. "Skal vi ikke bare komme hjem" sagde jeg. Jeg kunne endelig trække vejret ordentligt igen. Han nikkede og hjalp mig op at stå. Smerterne blev der længere end de normalt ville være. Jeg lod dog som ingenting og fulgte med Harry. Jeg gik så normalt jeg kunne med smerter i maven.

Da vi kom ind i lejligheden åndede jeg lettet op. Jeg behøvede ikke at skjule smerten længere. Jeg tog mig straks til maven, og det tiltrak Harry's opmærksomhed. "Gør det stadig ondt?" Spurgte han. Jeg nikkede med lukkede øjne. "Også hele vejen hjem?" Spurgte han så. Jeg nikkede endnu en gang. "Dina, hvorfor sagde du ikke noget. Du er gravid for fanden. Hvis det bliver ved med at gøre ondt, kan det jo være der er sket noget. Så finder drengene da først ud af noget" sagde han. Da han så at det kun gjorde mig ked af det at tænke på det lagde han hurtigt armene om mig. "Dina, du kan jo ikke bare lade som ingenting, og have ondt hele tiden". Jeg svarede først efter et stykke tid. "Jeg ved det. Men det er bare så svært Harry" sagde jeg. "Hvad er svært?" Spurgte han. "At jeg ikke kan sige noget om det til andre. At det kun er dig der ved det". Han sukkede. "Jeg ved det. Du kan jo også bare sige det til de andre, men jeg tror ikke det gør Zayn og Liam til de bedste venner hvis de finder ud af at de begge kan være faderen". Jeg sukkede også lidt. "Det er netop derfor det er så svært. Jeg ved ikke selv hvem af dem det er.." Sagde jeg. Der var lidt stilhed. "Harry. Synes du jeg skal... Argh!" Lød det fra mig, og jeg var lige ved at falde, men Harry strammede grebet om mig. Jeg følte at jeg fik en kniv lige i maven. Han løftede mig op, og lagde mig ind i sofaen. "Hvis det bliver ved sådan der, så skal du altså til lægen". "Men...". "Du gør det uanset hvad. Der er intet men..". Jeg åbnede munden for at sige noget, men Harry lagde hans finger på min mund, så jeg sagde ikke noget. Jeg sukkede lydløst, og nikkede så. "Godt" sagde Harry så. Han lagde sig i den anden sofa, og tændte tv'et. Vi nåede ikke at se ret meget før Louis stod i døren. "Hejsa" sagde han mens han kom gående hen til sofaerne. "Ej, skal i fylde det hele" sagde han, og lavede et surt ansigt. "Så må jeg da bare sætte mig oven på dig" sagde han så. Jeg nåede ikke at reagere før han havde sat sig på mig, oven i købet på min mave. Harry rejste sig virkelig hurtigt og nærmest hev Louis af mig. Tårerne var begyndt at forlade mine øjne. Harry så undskyldende på mig, og fik Louis med sig ud i køkkenet. Jeg hørte ham, næsten råbe af Louis. Han var igang med at fortælle Louis det hele. Jeg sukkede. Da det igen føltes som om jeg fik en kniv i maven, krummede jeg mig hurtigt sammen. Endnu flere tårer forlod mine øjne. "Er der noget galt?" Spurgte Liam. Han var åbenbart kommet ind i lejligheden. De plejer nemlig bare at gå ind, da de er så gode venner. "Gå ud i køkkenet, så får du et svar" sagde jeg blot med en grødet stemme. Han så undrende på mig, men gik så ud i køkkenet. Der blev stille, da Liam åbnede døren derud til. Jeg kunne lige nå at se Harry. Han sendte endnu et undskyldende blik til mig. Liam skulle lige til at lukke døren til køkkenet, men Harry styrtede ud til mig. "Louis, forklar lige" sagde han blot. Lidt efter blev døren lukket. Harry kom hen til mig. "Er du okay?" Spurgte han. Jeg rystede på hovedet. Han satte sig i sofaen, og trak mig op i hans favn. Det resulterede blot i at jeg begyndte at hulke lydløst. Harry strøg mig over håret, og jeg gemte mit hoved i hans bryst. Lidt efter blev døren til køkkenet nærmest revet op. "Hvorfor har du ikke sagt noget?" Spurgte Liam. Jeg græd blot mere, og Harry strammede grebet om mig. "Liam, slap nu af. Hvad ville du selv have gjort?" Sagde Harry så. Selvfølgelig var Zayn og Niall også kommet ind nu. "Hey hey. Hvad sker der her?" Spurgte Zayn. Niall satte sig vidst i sofaen. "Hvad sker der?" Spurgte han, mens det lød som om de andre drenge forsvandt ud af stuen. Harry begyndte at forklare det hele, mens han strøg mig over håret. Jeg fulgte ikke rigtig med, men fokuserede mere på smerterne jeg havde. Det begyndte at føles som om flere knive blev stukket ind i min mave. Det blev næsten for meget. "Harry..." Sagde jeg svagt. Han hørte det vidst ikke, for han reagerede ikke. "Harry.." Sagde jeg lidt højere, men stadig svagt. Han stoppede med at snakke, og trak sig lidt fra mig. "Bliver det værre?" Spurgte han bekymret. Jeg nikkede hurtigt. Han så mere bekymret ud, og sagde et eller andet til Niall, som jeg ikke hørte. Lidt efter forsvandt Niall ud af stuen. Harry trak mig ind til sig igen. "Det skal nok gå, okay.." Sagde han. Jeg nikkede, mens jeg klemte øjnene lidt sammen. Lidt efter kom Niall tilbage. Han gav mig en pille, og noget vand. Jeg slugte den hurtigt, og prøvede at glemme alt om smerterne. Det gik bare ikke særlig godt. Liam, Zayn og Louis kom ind i stuen igen. Zayn og Liam så tydeligvis ikke ud som om de var ret gode venner længere. Det var min skyld. Hvorfor gik jeg dog også i seng med dem begge på så kort tid. Der var jo heller ingen følelser i det. "Zayn og Liam.. Undskyld. Det var ikke meningen i skulle blive uvenner af det her" sagde jeg med besvær, eftersom jeg stadig havde smerter. Zayn og Liam kiggede kort på hinanden. De kiggede begge to tilbage på mig. Zayn rystede blot på hovedet, og gik sin vej. Liam stod bare og stirrede på mig. "Jeg forstår virkelig ikke at du ikke sagde noget.." Sagde han blot. Jeg skulle til at svare, da jeg var ved at falde ned af sofaen, på grund af at smerterne blev værre. Harry nåede dog at få fat i mig, så jeg ikke faldt ned. Han rejste sig hurtigt, og hjalp mig op. Han støttede mig ud til hoveddøren. "Nu skal du altså ikke blive her længere. Du er nødt til at komme til lægen" sagde han. Da han havde fået hans sko på, løftede han mig op i brudestilling. Det virkede helt forkert, men smerterne gjorde det ret ligegyldigt lige nu. Niall åbnede hoveddøren, og Harry løftede mig ud til hans bil. Han placerede mig på forsædet, hvorefter han spændte min sele for mig. Han skyndte sig om på den anden side af bilen, og satte sig ind. Da vi havde kørt i cirka 5 min. Blev det næsten for meget. "Harry... Jeg kan ikke mere" sagde jeg hurtigt. Han slog hurtigt blikket over på mig. "Se på mig Dina". Jeg så ikke over på ham. "Diana, se på mig". Jeg kiggede på ham. "Du klarer den okay". Jeg nikkede lidt, og lukkede øjnene i smerte. Vi holdte pludselig foran et hospital, og Harry var ude af bilen før jeg vidste af det. Han løb derind, og lidt efter kom han tilbage med to læger løbende bag sig. Før de var henne ved bilen blev det sort...

Jeg vågnede op i et hvidt rum. Jeg kiggede rundt. Harry sad i en stol, med hovedet begravet i hans hænder. "Harry!" Sagde jeg. Han så straks op. "Dina!" Sagde han, og rejste sig hvorefter han trak mig op i hans favn. "Er du okay?" Spurgte han. Jeg nikkede. "Jeg har aldrig haft det bedre, takket være dig" sagde jeg. Harry strammede grebet om mig, og hviskede i mit øre. "Altid". Lidt senere kom en læge ind og forklarede at jeg havde brækket et ribben, men at sparkene ellers bare havde været hårde nok til at påføre mig smerte i længere tid. Jeg var også hurtigt blevet udskrevet.

"Så er vi tilbage" sagde Harry, da vi kom ind i lejligheden. Der blev snakket lidt inde i stuen, og da vi kom derind, sad Zayn og Liam og snakkede. Der blev stille da de så os. Mig og Harry placerede os i sofaen. Lidt efter rejste Liam og Zayn sig. "Kan vi ikke lige snakke med dig Dina?" Spurgte Liam. Jeg så over på Harry. Han nikkede lidt tøvende. Jeg rejste mig op og fulgte med dem ud i køkkenet. Zayn lukkede døren efter sig. "Hvorfor fortalte du ikke noget til os?" Spurgte Liam. "Jeg fandt først selv ud af det i morges" sagde jeg blot. "Du får ikke en abort. Det vil jeg ikke have. Hvis ikke vi ved hvem af os der er faderen, så får du ikke en abort" sagde Zayn. "Det kan i ikke bestemme" sagde jeg så. Vreden pumpede rundt i min krop. "Jo vi kan. En af os er faderen, og vi vil gerne vide hvem af os. Så længe vi ikke ved det, får du ikke lov til abort" sagde Liam så. Jeg rejste mig fra stolen jeg sad på. "Det kan i fandeme ikke bestemme. Valget er mit" sagde jeg. Zayn rejste sig og tog hårdt fat i min arm. "Du gør som vi siger. Hvis du ikke gør det, bliver det værst for dig selv" sagde han surt. Han strammede grebet om min arm, og det gjorde ret ondt. "Forstår du det?" Sagde Zayn så. Det var ikke et spørgsmål, nærmere en ordre. Jeg svarede ikke, og han strammede endnu en gang grebet, så tårerne var ved at samle sig. Jeg nikkede hurtigt for at få ham til at slippe mig. Han slap mig, og jeg styrtede ud af køkkenet uden så meget som at se på dem. Jeg løb igennem stuen med tårerne ned af kinderne. Harry så forvirret efter mig, men jeg løb videre ud på badeværelset. Jeg lukkede døren, og låste. Jeg lod mig selv glide ned af væggen og jeg kunne ikke længere holde det tilbage. Jeg græd og græd og græd.

5 min. Efter:

Der blev banket på døren. Jeg sagde ingenting. "Dina.. Hvad skete der?". Det var Harry. "Er de gået?" Spurgte jeg bare med grødet stemme. "Ja. Jeg er den eneste der er her" sagde Harry så. Jeg rejste mig og låste døren op. Udenfor stod Harry og så virkelig forvirret ud. Han lagde straks armene om mig, og begyndte at stryge mig over håret. "Hvad skete der?" Spurgte han. Jeg rystede på hovedet. Jeg kunne ikke fortælle ham det. Zayn's ord kørte rundt i hovedet på mig. "Vil du ikke nok fortælle mig det?" Spurgte han så. Jeg trak mig fra ham. "Harry. Jeg kan ikke sige det. Du får alt for meget at vide om mig. Du ved næsten alle mine hemmeligheder. Det begynder at blive for meget" sagde jeg. Harry's ansigtsudtryk forandrede sig hurtigt. Han så lidt usikker ud. "Jeg prøver bare at beskytte min elskede søster. Hende jeg ikke har set siden hun blev født. Hende som nu står foran mig, og er knust" sagde han så med en meget lav stemme. En tåre forlod hans ene øje. Jeg stivnede. Snakkede han om mig. Nej.. Jeg kunne ikke være hans søster. "Hvad?.." Spurgte jeg forvirret. Han så ned i jorden. "Diana.. Jeg er din bror" sagde han. Han kiggede igen op på mig, men jeg stod bare der. Tårerne løb om kap ned af mine kinder. "Det kan ikke passe.. Nej.." Sagde jeg. "Hvordan kunne du?" Spurgte jeg med en lav stemme, næsten hvisken. Han sukkede. "Fordi jeg vidste at jeg ikke måtte fortælle dig noget. Du har altid fået at vide at dine forældre døde i en bilulykke, ikke?" Spurgte han. Jeg nikkede. "De er ikke døde. Dine forældre bor i Cheshire i England". Der slog det klik for mig. Jeg brød totalt sammen, og faldt ned på gulvet. Harry satte sig straks ned til mig, og trak mig op til ham. Jeg prøvede at få ham væk fra mig, men han strammede blot grebet om mig. Jeg gav hurtigt op, og tårerne fik igen frit løb. En dør blev åbnet, og lidt efter kunne man høre Louis stemme. "Jeg er tilbage". Hverken Harry eller jeg sagde noget, men lidt efter stod Louis i døren til badeværelset. "Hvad sker der her?" Spurgte han. Harry sagde et eller andet til Louis, men jeg fulgte ikke med i hvad han sagde. På en eller anden måde fik Harry mig op at stå, og fik mig med ind i stuen. Uden at sige noget satte jeg mig i sofaen, og gemte hovedet i hænderne. "Hvad er der sket?" Spurgte Louis. Jeg svarede ikke. "Vil du ikke tale med mig eller hvad?" Spurgte han, mens Harry satte sig i sofaen ved siden af mig. Jeg kiggede op på ham. "Undskyld Louis, men det tager lige lidt tid at komme sig over at man er Harry Styles søster" sagde jeg uden at tænke over det. Harry's ansigtsudtryk ændrede sig hurtigt. Han så ud som om han var ved at gå i panik. "Hvad?" Spurgte Louis. Jeg kiggede tilbage på Louis. "Spørg Harry" sagde jeg blot. Louis ansigtsudtryk ændrede sig til et lidt surt, overrasket et. Han kiggede over på Harry. "Så du har altså en søster, huh. Hvorfor har du aldrig sagt det" sagde Louis lidt surt. "Louis.. Jeg.. Jeg kunne ikke fortælle nogen det. Hvis det kom ud ville det blive opdaget" sagde Harry. Louis sukkede. "Du kunne da i det mindste have fortalt det til hende i starten, i stedet for nu" sagde han så. Jeg prøvede at gemme alt hvad Harry lige havde fortalt mig væk, for at fokusere på det Zayn og Liam havde sagt. "Harry.." Sagde jeg. Harry tøvede lidt, men kiggede så på mig. "Det med Zayn og Liam.." Jeg kiggede op på Louis, som hurtigt nikkede og forsvandt ud af stuen. "De.. De vil tvinge mig til at beholde barnet. De sagde at hvis jeg fik en abort, ville det blive værst for mig selv.." Sagde jeg, og tårerne fik igen frit løb. Han så pludselig sur ud. "Hvad? Det kan de da ikke" sagde han så. "Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er så bange Harry.." Sagde jeg med en grødet stemme. Han lagde armene om mig. "Det skal nok gå okay. Jeg snakker med dem. De kan ikke bestemme hvad du skal gøre" sagde han så. Jeg havde lyst til at sige ham imod, men jeg havde for mange tanker i hovedet til det lige nu. Efter et stykke tid valgte jeg at afbryde stilheden. "Harry, passer det virkelig? Er vi søskende?" Spurgte jeg. "Ja. Det passer" sagde han så. "Hvorfor vidste jeg det ikke?" Spurgte jeg så. "Det.. Det ved jeg ikke.. Du kan jo spørge dine forældre om det. Hver gang jeg har nævnt dig har de ignoreret mig.." Sagde han. Der var igen lidt stilhed. "Så er det derfor vi ligner hinanden, og at vi har noget til fælles" sagde jeg. "Ja. Det brune krøllede hår, de grønne øjne. Det føles som om vi altid har kendt hinanden. Men hvad mener du med til fælles? Så meget ved du da heller ikke om mig.." Sagde han. "Næh, men jeg ved skam godt at du kan synge. Ellers havde du nok ikke været verdensberømt lige nu". Der gik lidt tid før han trak sig fra mig. "Så du siger at du kan synge?" Spurgte han. Jeg kiggede lidt ned i jorden med et lille smil om læben. Jeg kiggede igen ind i hans grønne øjne. "Det er ihvertfald det jeg får at vide hele tiden..." Sagde jeg. Harry's øjne lyste lidt op. "Må jeg ikke høre dig synge?" Spurgte han så. Jeg sad med åben mund. "Er du seriøs? Vil Harry Styles fra det verdensberømte boyband One Direction, høre mig synge?" Spurgte jeg. Han grinte lidt, og nikkede så. "Ej Harry. Hvad hvis jeg ikke kan synge, og at folk bare har sagt det?" Spurgte jeg, og så ned i jorden. Han placerede to fingre under min hage, og tvang mig til at kigge op på ham igen. Han havde et smil om læberne. "Jeg er sikker på at du kan synge. Vi er trods alt i familie ikke? Det er da heller ikke værre end at jeg kan holde mig for ørerne" sagde han. Jeg slog ham blidt på den ene arm, men stadig med et lille smil om læberne. Han grinte lidt. "Har du en guitar?" Spurgte jeg. Han nikkede, men så lidt undrende på mig. "Kan du også spille guitar?" Spurgte han, mens han fandt en guitar i hjørnet af stuen. Jeg nikkede, og han rakte mig guitaren, med et beundrende ansigtsudtryk. Han satte sig i sofaen, og jeg begyndte at spille på guitaren. I see fire-Ed Sheeran. http://m.youtube.com/watch?v=CtiDUe0BhYc. Da jeg var færdig med at synge sad Harry med halvt åben mund. Hans fjæs var priceless. Jeg grinte lidt. Jeg så op mod døren ud til køkkenet. Der stod Louis, med et overrasket udtryk. "Var det dig der sang det der?" Spurgte Louis. Jeg nikkede. Jeg så igen hen på Harry. Han sad som forstenet og stadig med halvt åben mund. "Luk munden. Det er ucharmerende" sagde jeg grinende. Harry lukkede hurtigt munden. Louis stod stadig bare og så på mig. "Wow i to. Rolig nu, prøv lige at vis at i stadig lever hva'..." Sagde jeg stadig med et grin i stemmen. "Wow. Så god havde jeg heller ikke troet du var.." Sagde Harry så. "For at være helt ærlig, så troede jeg aldrig nogensinde at jeg ville få det at vide af en verdenskendt sanger" sagde jeg, mens jeg lagde guitaren fra mig. Harry kiggede op på Louis, mens han sagde. "Det troede jeg heller ikke jeg nogensinde ville sige til nogen i hele mit liv" sagde han så, mens han drejede ansigtet om mod mig. "For at være helt ærlig, så troede jeg at Perrie var kommet herhen, og sang det der" sagde Louis. Nu var det min tur til at sidde med åben mund. "Seriøst?" Spurgte jeg. Han nikkede tøvende. "Helt seriøst" sagde han. "Hey, du burde tage med til en af vores koncerter her om et par dage" sagde Harry så. Jeg åbnede munden endnu mere. "Hold jer lige for ørerne" sagde jeg. De vekslede blikke inden de hurtigt lagde hænderne for deres ører. Jeg sprang op fra sofaen, og hoppede op og ned mens jeg skreg som en sindssyg. Da jeg endelig slappede af igen, fjernede de hænderne fra deres ører igen. "Det længe ventede skrig" sagde Harry med et grin. Louis nikkede sig enig. Jeg rødmede lidt. "Okay, det der siger i ikke til nogen. Det er ret pinligt" sagde jeg så. De grinte højlydt.

4 dage senere:

Jeg kom med backstage til en af drengenes koncerter. Der var ret mange piger, der skreg. Jeg havde fået en abort for 2 dage siden, og Liam og Zayn havde fundet ud af det. Men da Harry snakkede med dem, sagde de hurtigt undskyld og vi blev rigtig gode venner efter det. Liam, Zayn og Niall havde også fundet ud af at mig og Harry var søskende, så der var ikke mere at skjule for nogen. Harry vendte sig om, og kiggede på mig som stod og så på dem backstage. Han vinkede mig ud til dem, men jeg rystede hurtigt på hovedet. Det turde jeg ikke. Han kom bare hen til mig. "Kom nu Diana. Det tør du vel godt" sagde han. "Harry, der er så mange". "Kom nu Diana. For min skyld" sagde han, og gav mig hundeøjnene. Jeg kunne ikke modstå det, og fulgte med ham ind på scenen. Pigerne skreg mere og mere. Der blev næsten helt stille da musikken begyndte, og drengene begyndte at synge. Lidt efter rakte Harry mig sin mikrofon. Jeg rystede hurtigt på hovedet. Han gav mig blot hundeøjnene. Jeg smilte lidt og tog imod den. Jeg kendte sangen helt udenad. Det var Diana. Da det kom til Harry's solo, så drengene alle på mig. Jeg rystede på hovedet. De nikkede hurtigt, men Zayn, Liam og Niall så dog ikke ligefrem begejstrede ud. Men da jeg begyndte at synge det, stod de med åbne munde. Deres ansigter fik mig til at smile lidt. Pigerne i salen skreg højere og højere. Det var faktisk ret sjovt at synge foran så mange mennesker. Ikke at jeg ikke var nervøs, for det var jeg i den grad. Harry lagde hurtigt armen om mig, og sang med. Da Zayn, Liam og Niall igen skulle synge alle sammen, var det som om de ikke længere kunne koncentrere sig om det. Kun Louis, Harry og jeg fik sunget resten. Da sangen var færdig begyndte Harry at snakke, da jeg havde givet ham hans mikrofon tilbage. Lidt efter hviskede han i mit øre. "Vil du ikke synge lidt mere? Måske 'i see fire', som du sang for mig?" Spurgte han. Jeg overvejede det lidt, men nikkede så. De havde en lille pause på 10 min. før de skulle på scenen igen, så jeg havde cirka 5 min. Til jeg skulle synge den. Alene. Vi gik alle 6 backstage sammen. Straks så Zayn, Liam og Niall på mig. "Wow. You go girl..." Var det eneste Niall kunne sige. "Ja.. Ingen tvivl om at i to er søskende" sagde Liam så. Zayn stod bare med åben mund. Jeg grinte af ham. "Zayn, luk munden. Det er altså ucharmerende det der" sagde jeg med et grin i stemmen. Harry kiggede på mig med et kæmpe smil. "Har du glemt hvad der skete, da jeg spurgte om du ville med til den her koncert?" Spurgte han så. Jeg rødmede igen. "Ej Harry". Louis begyndte at grine, og Zayn brød ud i et stort smil. "Nå, så vi har en lille skriger her" sagde Zayn med et grin. Jeg rødmede endnu mere. "Det var pinligt" sagde jeg, med et surt fjæs. "Hey vent.. Vidste i at hun kunne synge?" spurgte Liam, mens han kiggede frem og tilbage på Louis og Harry. Louis og Harry vekslede blikke, og nikkede så. "Hvorfor har i ikke fortalt os det?" Spurgte Niall så. Jeg kiggede også frem og tilbage mellem Louis og Harry. "Ja, hvorfor gjorde i ikke det?" Spurgte jeg. Harry smilte lidt. "Hvorfor tror du jeg spurgte om du ikke ville med til en koncert?". Jeg kom til at grine lidt. "Så du havde tænkt dig det her fra starten?". Han nikkede. Vi snakkede i et stykke tid, hvorefter jeg fik en guitar stukket i hånden. Jeg gik ud på scenen, hvor pigerne skreg højere og højere. Jeg satte mig på den stol, der var placeret midt på scenen. Jeg så kort tilbage på drengene, som fulgte med backstage. De smilte, og Harry nikkede. Jeg vendte mig om mod de skrigende piger, og begyndte at spille og synge 'i see fire-Ed Sheeran'. http://m.youtube.com/watch?v=CtiDUe0BhYc. Da jeg var færdig, rejste jeg mig og vinkede lidt til pigerne. Jeg gik tilbage til drengene. De overfaldt mig med kram, og jeg nåede ikke engang at ligge guitaren fra mig. Louis krammede mig i rigtig lang tid. "Øh Louis. Guitaren" sagde jeg, og han trak sig fra mig. Jeg grinte da jeg så hans fjæs. Han lavede et sadface. Harry pegede på mig. "Vi skal snakke når vi er færdige her" sagde han, hvorefter de gik tilbage op på scenen. Louis fulgte ikke med. "Skal du ikke...". Jeg blev afbrudt af Louis læber på mine. Hele min krop reagerede. Gnisterne fløj rundt i hele min krop. Han trak sig langsomt fra mig. Jeg smilte lidt. Han gengældte det, og løb op på scenen. Jeg kunne se at Harry spurgte Louis om noget. Sikkert hvad han lavede, siden han kom lidt efter dem. Jeg smilte pludselig enormt meget. Det var som om ingenting kunne ødelægge noget lige nu. Jeg så bare drengene løbe rundt på scenen, og synge, danse og bare have det sjovt. En gang imellem så Louis hen på mig, og smilte mega meget til mig. Jeg smilte blot tilbage, mens jeg rødmede lidt. Lidt efter kom de tilbage, da de havde sluttet den sidste sang. "Hvad er du så glad over?" Spurgte Harry med et kæmpe smil på læben. Jeg kiggede hurtigt over på Louis, som satte hans finger for hans mund, og bad mig tie stille. Så jeg sagde ingenting. Niall så lidt mærkelig ud i ansigtet, mens han så frem og tilbage mellem mig og Louis. Han skulle til at sige noget, da jeg gav ham tegn til at tie stille. Han nikkede, selvom han så ud som om han undrede sig over det. Harry så stadig spørgende på mig. Jeg smilte blot lidt til ham. "Ikke noget. Men hvad var det du ville snakke om?" Spurgte jeg. Han lagde hænderne på mine skuldre bagfra, og skubbede mig lidt væk fra de andre. Han stoppede, og jeg vendte mig om. Han smilte som en lalleglad lama. "Jeg synes du skal få dig en karriere" sagde han. Jeg løftede det ene øjenbryn. "Er du godt klar over at næsten ingen ville opdage mig, hvis jeg først gjorde det" sagde jeg. Han grinte højlydt. "Diana, Diana, Diana... Du har vist allerede glemt at Harry Styles er din bror. Jeg er jo verdensberømt søde. Jeg behøver kun at nævne dig en enkelt gang, og du ville være kendt overalt" sagde han. Jeg grinte af mig selv. "Ej ups... Det har du ret i" sagde jeg så. "Men.. Jeg ved ikke om jeg er klar til det.." Sagde jeg så. "Jeg kunne.. Så kan du altså også godt" sagde Harry opmuntrende. "Jeg ved ikke... Du har ret" sagde jeg så. Harry gav mig en high-five. "Jeg skal nok bare lige tænke over det først" sagde jeg, mens vi gik tilbage mod de andre. Lige så snart vi kom derhen, lagde Louis armene om mig. Han rodede lidt i mit hår. "Louis. Ej, lad være. Nu skal jeg jo bruge hundrede år på at få det til at sidde pænt igen" sagde jeg så. Han grinte, men gav så slip på mig. De andre stod og så mærkeligt på os. Harry så lidt skeptisk ud. Jeg så undrende tilbage på ham, som om der ikke var noget. Han rystede blot lidt på hovedet, med et smil om læberne. "Vi skal ud igen" sagde Liam så. De skulle jo ud og sige farvel til fansene. De forsvandt hurtigt. Efter et par minutter kom Harry ud og fik mig med ud på scenen. Pigerne skreg højere og højere da jeg kom ud. Jeg smilte rigtig meget, mens jeg vinkede til dem. "Her er hun igen. Min elskede søster Diana" sagde Harry så. Drengene så hurtigt overrasket på Harry, hvilket jeg også gjorde. Der blev stille fra fansene. De begyndte at tage mobilerne frem, og tog en masse billeder. Jeg bed mig lidt i læben. Man skal vist lige vænne sig til at flere tusind mennesker tager billeder af en, på samme tid. Lidt efter forlod vi scenen, og jeg var nærmest i chok. Jeg gik bare, uden at tænke over hvor jeg gik. Der blev knipset foran mine øjne, og jeg vågnede hurtigt op. "Harry. Du har givet hende traumer" sagde Niall så. Harry grinte blot lidt, før han gik hen foran mig. "Er du okay?" Spurgte han så. Jeg nikkede blot lidt. En eller anden tog fat i min arm. Jeg reagerede ikke, men stirrede bare ud i luften, eller på Harry da han jo stod foran mig. Zayn og Liam grinte. "Du har helt klart givet hende traumer Harry" sagde Louis så. Ved lyden af Louis stemme smilte jeg helt vildt, og jeg måtte helt klart ligne en idiot, da jeg smilte til luften. Harry viftede med hånden foran mig, med et lidt mere alvorligt ansigtsudtryk. Jeg flækkede af grin, og jeg kunne ikke stoppe igen. "Hvad har du lige gjort Harry?" Spurgte Louis så. "Jeg har ingen anelse. Men det kan næppe være så sjovt" sagde Harry så. Jeg flækkede endnu mere af grin. Jeg pegede på Harry. "Haha. Harry, du skulle have set dit fjæs lige der". Harry så pludselig lidt sjov ud i hovedet, mens resten af drengene grinte med. Jeg gav drengene en high-five, og vi flækkede alle af grin.

Vi skulle til at have noget aftensmad, da jeg kom til at støde ind i Louis. Jeg spildte derfor vand på hans bluse. "Ej, undskyld Louis" sagde jeg, mens jeg prøvede at klemme et grin inde. "Det er okay" sagde han med et grin. Han trak blusen over hovedet, og viste sin bare overkrop lige foran mig. Jeg stivnede. "Louis.. Det skulle du ikke have gjort foran hende" sagde Harry så. Louis stivnede pludselig, hvorefter han hurtigt fik blusen op foran sig. Han gik ud af køkkenet, og blinkede med det ene øje til mig, da de andre ikke kunne se det. Jeg valgte at lade som ingenting. Derfor satte jeg hænderne foran øjnene. "Fortæl mig lige at han ikke gjorde det jeg troede han gjorde" sagde jeg. "Faktisk. Så gjorde han det" svarede Niall så. Jeg fjernede hænderne igen, og satte mig ned ved bordet. Jeg fik hurtigt skænket mig selv noget mad, og begyndte at spise. Lidt efter kom Louis ind igen. Jeg kiggede ned i min mad. Jeg ville afsløre det hele hvis jeg kiggede på ham. "Har du overvejet det endnu?" Spurgte Harry. Jeg nikkede hurtigt. Drengene så forvirrede ud, mens Harry så afventende på mig. "Øh.. Jeg.. Jeg tror jeg tager chancen" sagde jeg. Harry brød ud i et stort smil, men drengene så endnu mere forvirrede ud. Selv Louis så forvirret ud. "Så gør hun det altså" sagde Harry. "Ja drenge. Hun gør det. Hun får sig en karriere" sagde han. Drengene så overrasket på mig. "Så.. Du gør det altså?" Spurgte Liam. Jeg nikkede.

Jeg havde været ved drengene i lidt over en uge, og var nu taget hjem. Jeg havde fortalt mine plejeforældre om mit valg af karriere. De virkede først ikke så begejstrede, men sagde så ok til det. Eftersom jeg var 18 år, havde jeg også fået lov til at flytte hjemmefra. Men der ville nok lige gå lidt tid, før det ville ske. Jeg skulle vel lige starte min karriere først. Jeg var blevet omtalt overalt, siden koncerten. Jeg gik lige nu i byen, og ledte efter noget nyt tøj til sommeren. To piger kiggede pludselig ret meget på mig. Jeg ignorerede det, da det var lidt creepy. Efter et par minutter kom de hen til mig. "Er du ikke Diana Styles?" Spurgte den ene af pigerne. Jeg nikkede. "Kan vi få en autograf?" Spurgte den anden så. "Selvfølgelig. Har i noget at skrive med?" Spurgte jeg. Jeg fik en kuglepen i hånden, og skrev hurtigt autografer til dem. Inden de gik, sagde den ene noget. "Kan du ikke hilse Harry, og sige at han er mit største idol. Og så at han er mega lækker?". Jeg grinte lidt, og nikkede lidt. "Og hils Zayn, og sig at han bare skal komme når han vil giftes" sagde den anden. Jeg grinte endnu mere. "Det skal jeg nok piger" sagde jeg, og forlod dem.

1 time senere:

Harry havde skrevet om jeg ikke lige kunne komme forbi, fordi han ville snakke med mig. Så jeg var nu foran døren til deres lejlighed. Jeg bankede på, og lidt efter blev der åbnet. "Hey Harry" sagde jeg muntert, og gav ham et knus. "Hej Diana" sagde han. Vi gik derefter ind i stuen, og placerede os i sofaen. Harry så lidt usikker ud. "Jeg tænkte på om du ikke ville tage med tilbage til England og bo? Så kan du møde dine forældre" sagde han. Jeg overvejede det lidt. "Selvfølgelig vil jeg det Harry. Jeg har altid gerne villet bo i England". Han så pludselig lettet ud. "Men hvor skal jeg så bo?" Spurgte jeg. "Jeg tænkte på at du kunne bo ved mig og Louis, indtil du har fundet dit eget" sagde Harry så. Jeg jublede indeni, og jeg nikkede så. "Det vil jeg meget gerne" sagde jeg. Ej hvor vildt. Mig og Louis havde flere gange kysset, uden at de andre vidste noget. Og så den fact at jeg skal bo ved Harry og Louis. Det gør det da bare nemmere. Harry smilte helt vildt. Det samme gjorde jeg. "Nå ja. Jeg skulle hilse fra en eller anden pige og sige at du var hendes største idol. Og at hun synes du er mega lækker" sagde jeg så. Harry grinte. "Jaså. der er mange der mener de er den største fan. Og lige så mange synes at jeg er "lækker". Sagde han. "Hold nu op. Jeg må sku indrømme at du er ret lækker" sagde jeg så. Harry så pludselig selvtilfreds ud. "Men ikke nok" sagde jeg så. Harry så pludselig fornærmet ud. Jeg rejste mig fra sofaen og begyndte at løbe væk, mens Harry fulgte med. "Så du kalder dig selv lækker, mens du mener at jeg ikke er lækker nok. Vi er i familie søde" sagde Harry så. "Ups. Den havde jeg ikke lige tænkt over" sagde jeg så. Jeg stoppede med at løbe, hvilket Harry også gjorde. "Klask" sagde han med et grin. "Men hvornår er man så lækker nok?" Spurgte Harry. "F.eks. Louis. Han er sku da mega lækker" sagde jeg. Jeg satte hurtigt hånden foran munden og rødmede, mens Harry begyndte at grine. "Så du synes jeg er lækker, huh?" Sagde Louis, som stod i døren til køkkenet hvor vi stod. Jeg gemte mig hurtigt bag Harry, som bare flyttede sig mens han grinte mere og mere. Louis kom hen til mig. "Rolig nu. Det synes jeg også du er" sagde han. Og lidt efter lå hans bløde læber på mine, og jeg kyssede hurtigt med. Vi trak os fra hinanden, og jeg bed mig kort i læben. Jeg kom pludselig i tanke om Harry, og kiggede hen på ham. "Eh.. Get a room guys" sagde han så. Jeg blev ret lettet. "Så.. Du er ikke sur?" Spurgte jeg. "Hvorfor skulle jeg være det?" Spurgte han så. "Diana. Jeg har øjne i nakken. Det der snav til koncerten var ikke ret hemmeligt" sagde han. Jeg grinte. "Så du så det altså?" Sagde jeg. Han nikkede. Jeg fik et chok, da en hånd gled ind i min hånd. Jeg så op på Louis. Han koncentrerede sig kun om mig. "Jeg tror bare jeg lader jer være alene" sagde Harry, og forlod køkkenet. "Nå ja. Diana flytter ind ved os hjemme i England" sagde Harry før han forsvandt helt. Louis så overrasket på mig. "Gør du det?". Jeg nikkede hurtigt, og Louis smilte rigtig meget. "Så... Vil du være min prinsesse?" Spurgte Louis. Jeg rødmede, og kyssede ham kort. "Selvfølgelig vil jeg det Louis".

De andre var blevet inviteret over til film. Så ja. Vi så film lige nu. Jeg sad mellem Louis og Niall. Jeg lænede mig lidt op af Louis, som hurtigt lagde armen om mig. Jeg smilte lidt, da jeg så at Zayn, Niall og Liam alle så forvirrede ud. "Drenge, tag et billede. Det holder længere" sagde jeg med et grin. De vendte hurtigt blikkene mod filmen igen. Vi havde ikke fortalt nogen at vi var kærester endnu. Ikke engang Harry vidste det. Men han havde garanteret mistanke om det. Jeg havde ihvertfald taget ham i flere gange at kigge på mig og Louis, som om at han på den måde kunne få oplysninger ud af os. Nu kiggede han igen på os. "Harry.." Sagde jeg. Da jeg fangede hans opmærksomhed nikkede jeg kort. Han smilte over hele femøren, og jeg så hurtigt rundt på de andre, men de havde ikke set noget. Jeg rejste mig fra sofaen. "Jeg går ud og henter nogle snacks" sagde jeg. "Jeg går med" sagde Louis så. Jeg smilte og rakte ham hånden, så han kunne komme op af sofaen. "Jeg går lige med også" sagde Harry så. Jeg nikkede blot. Jeg trak Louis med ud i køkkenet, mens Harry var lige bagved. Harry lukkede døren. "Nå. Så i er blevet kærester?" Sagde Harry. Jeg smilte, og lagde armene om Louis, som var han en bamse. "Ja. Han er min nu" sagde jeg. Harry lavede et sadface. "Jeg troede du var min Louis" sagde han for sjov. Louis løftede det ene øjenbryn. "Så du vil være min kæreste eller hvad?" Spurgte han. "Nej tak. Jeg har ikke lyst til at gøre rygterne om Larry Stylinson ægte" sagde Harry hurtigt. Louis grinte lidt. "Godt. For jeg har alligevel allerede en kæreste som ingen kan tage fra mig" sagde han, og kyssede mig en enkelt gang, hvorefter vi fandt nogle snacks. "Dina.. Skal vi lade dem finde ud af det selv, eller skal vi sige det?" Spurgte Louis så. "Hmmm... jeg har en ide" sagde jeg. Vi gik ind i stuen og satte tingene på bordet. Jeg tog fat i Louis, inden han satte sig ned. Jeg trak ham tættere på mig, og kyssede ham. Det blev et meget langt kys, så til sidst måtte vi trække os fra hinanden for at få vejret. Vi satte os bare ned i sofaen som om alt var normalt. Drengene sad bare og kiggede på os med halvåbne munde. Harry sad bare med et kæmpe smil på læben. "Øh.. Var det lige?.." Sagde Liam. Både mig og Louis nikkede før han havde sagt hele sætningen. "Så i.." Sagde Zayn, og igen nikkede vi, før han havde sagt hele sætningen færdig. Louis placerede sin hånd i min, og vi flettede fingre. "Den havde jeg ikke set komme.." Sagde Niall så. "Vidste du det Harry?" Spurgte Liam så. Harry nikkede. "De delte allerede savl til koncerten" sagde han så. "Så var det derfor du kom lidt senere ud på scenen..." Sagde Niall så. Louis nikkede hurtigt. "Og dit smil der ikke kunne fjernes" sagde Zayn mens han kiggede på mig. Jeg nikkede også. "Og så skal Dina bo ved os i England" sagde Harry så. Zayn, Liam og Niall nærmest sprang op af sofaen. "Seriøst?" Spurgte Liam så. "Jeps.. Det passer. Harry spurgte mig, og jeg har altid gerne villet bo i England, så..." Sagde jeg. "I knew it! Men hvad med jeres forældre?" Sagde Liam så. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, så jeg kiggede over på Harry. "Hun skal selvfølgelig møde dem. Man kan ikke have nogen forældre uden at kende dem" sagde han. Jeg smilte lidt. Jeg skulle endelig møde dem.

2 uger efter:

Jeg vågnede op til en mærkelig larm. Jeg slog øjnene op. Jeg kom hurtigt op at sidde. "Hey, rolig.. Du faldt i søvn på vej til lufthavnen. Jeg ville ikke vække dig" sagde Louis. Jeg vendte mig langsomt om så jeg kunne se Louis. "Omg.. Du gav mig et chok" sagde jeg. Louis grinte blot lidt. "Bare sov videre, hvis det er" sagde han så. Jeg trak på skuldrene. "Kan jeg nok ikke" sagde jeg så. "Hvorfor?" Spurgte han. "Fordi jeg ikke er træt din spade.." Sagde jeg for sjov. Han lavede et 'fornærmet' ansigtsudtryk. "Kaldte du mig lige en spade?" Spurgte han 'surt'. "Nej seriøst. Det var for sjov Louis. Jeg er faktisk ret træt" sagde jeg så. Han så lidt undrende på mig. "Så.. Du er træt, men du kan ikke sove? Er der noget jeg har misforstået her?" Spurgte han så. Jeg sukkede. "Louis... Nej, der er ikke noget du har misforstået.. Jeg har bare mange ting i hovedet på en gang, og jeg har svært ved at falde i søvn på grund af det" sagde jeg. "Har du lyst til at snakke om det?" Spurgte Louis så. Jeg grinte lidt. "Dit fjollehoved. Hvem har sagt det er dårlige ting. Der sker bare så mange ting i mit liv lige nu" sagde jeg. "Det eneste 'dårlige', er det med mine forældre" fortsatte jeg. "Hvorfor er det dårligt?" Spurgte Louis så. "Jeg fik jo intet at vide om dem. Det kan være de slet ikke bliver glade for at se mig..." Sagde jeg så. Louis lagde armene om mig. "Dina.. Du ved da godt at de vil blive glade uanset hvad. De bliver garanteret glade for at se dig" sagde Louis så. Tårerne samlede sig lige så stille i mine øjne. Tanken om at de måske bare ville blive sure over det, sure over at Harry sagde det til mig. Louis trak sig lidt fra mig, og kiggede på mig. En tåre forlod mit øje. Han tørrede den hurtigt væk igen. "Diana. Ikke græde. Jeg ved de bliver glade for at se dig" sagde han så. Flere tårer forlod mine øjne, og han lagde igen armene om mig. "Harry.." Sagde han. Lidt efter trak han sig fra mig, og sendte mig et opmuntrende smil. Han rejste og forklarede det til Harry, før han gik lidt væk. Harry satte sig ned ved siden af mig, og lagde armene om mig. "De bliver da glade for at se dig. Det ved du da godt" sagde han så...

"Dina. Vi er landet" sagde Louis, hvilket fik mig til at vågne. Jeg vendte mig blot om. "Ikke nu" sagde jeg bare. Louis grinte. "Hvis du ikke vågner op nu, så bærer jeg dig" jeg grinte lidt. "Det tør du ikke" sagde jeg blot. Men jeg fik mig et chok, da jeg blev løftet op. "Ok ok. Jeg er vågen" sagde jeg. Louis grinte endnu mere, men han satte mig ikke ned. "Louis. Sæt mig ned" grinte jeg. "Nope" sagde han. "Jo Louis. Du får et kys, hvis du sætter mig ned" sagde jeg så. "Fint med mig" sagde han så. Han satte mig endelig ned. Jeg gav ham et langt kys. "Kommer i eller hvad?" Sagde Zayn så. Jeg trak mig fra Louis, og vi gik ud af deres privatfly. Vi fik hurtigt vores baggage, og skulle til at gå ud af lufthavnen, da flere piger stod og skreg udenfor. Louis tog hurtigt min hånd, og jeg følte mig lidt mere tryg. Jeg var ikke så glad for alle de piger. Jeg smilte kort til ham, idet der kom flere mænd gående hen til os. De skulle beskytte os for de sindssyge fans. Det virker ret dumt at kalde dem sindssyge. Jeg var der jo selv før jeg lærte drengene at kende i egen person. Idet vi kom udenfor i varmen, var det eneste jeg kunne høre, skrigene. Louis gav min hånd et klem, og trak mig tættere på sig. Vi kom hurtigt ind i en stor bil. Der var heldigvis plads til os alle. Niall blev først sat af. Jeg gav ham et hurtigt knus, inden han forlod bilen. Lidt efter var det Harry, Louis og mig der skulle forlade bilen. Jeg fik et knus af både Zayn og Liam. Vi kom ud af bilen, og fik vores baggage. Jeg havde overraskende nok ikke ret meget mere end 2 kufferter med. Det var lidt mærkeligt eftersom jeg ikke ville komme tilbage til NY. Jeg smilte for mig selv. "Kommer du, eller vil du hellere stå herude?" Spurgte Harry. Jeg smilte lidt mere, og fulgte så med ind. Vi kom ind i en elevator med alle vores kufferter. Jeg var spændt. Om lidt ville jeg komme ind i den lejlighed, som jeg skulle bo i i et stykke tid, til jeg havde fundet mit eget sted at bo. Skole behøvede jeg ikke tænke på lige nu. Hvis det lykkes mig at blive sanger, så vil jeg alligevel aldrig have tid til skole. Før jeg vidste af det stod vi foran en dør, og Harry var igang med at låse op. Jeg bed mig blidt i læben. Harry vendte sig om, da han havde låst op. "Spændt?" Spurgte han så. Jeg nikkede lidt. Han åbnede døren, og lod mig komme ind først. Jeg stoppede midt i gangen for at se det hele. Wow. Man kunne godt se at de havde røven fuld af penge. Det var underligt at tænke på, at jeg kunne ende med at have alt for mange penge fordi jeg var god til at synge. "Kan du lide det?" Spurgte Louis. Jeg nikkede langsomt, mens jeg så rundt overalt. Han fik mig med ind i stuen. Wow Wow Wow!!!.. Ikke andet end Wow...

Harry og Louis havde insisteret på at vise mig byen. Eller det meste ihvertfald. De havde vist mig rigtig mange forskellige ting, og steder i London. Før jeg vidste af det var vi omringet af ret mange piger. "Kan jeg få en autograf?" Spurgte den ene. "Kan jeg få et billede" spurgte den næste. Wow. Vil jeg nogensinde vænne mig til det, hvis jeg bliver sanger?.. Ehh. Whatever. Det måtte jeg spekulere over senere. Nu hygger vi os alle tre i byen, sammen med en masse sindssyge piger. Da de var væk åndede jeg lettet ud. "Hvad så?" Spurgte Louis, mens han lagde armen om mig. "Det der tror jeg aldrig jeg vænner mig til" sagde jeg. "Det er man nødt til, hvis man først er kendt" sagde han så. Jeg fniste lidt. "I know..". "Louis, Diana. Kom herind. Hurtigt" sagde Harry, som var ved at skynde sig ind i en butik. Louis tog hurtigt fat i mig, og fik mig ind i butikken. Døren blev lukket og låst af ejeren, som hurtigt forstod da Harry havde forklaret det. Jeg kiggede ud. Fuck.. Der stod piger overalt, og bankede på vinduerne mens de skreg efter Louis og Harry. Jeg sværger jeg også kunne høre mit navn blive nævnt en gang imellem. "Fuck.." Sagde jeg for mig selv. Harry og Louis grinte pludselig. "Du ved godt at det sker mindst hver anden gang vi er i byen. Det bliver nok ikke nemmere for dig, når du begynder at synge" sagde Harry, med et grin. "Ih. Nu kan jeg slet ikke vente til jeg bliver kendt. Tak Harry" sagde jeg med en monoton stemme. Louis og Harry grinte endnu mere. Jeg hoppede op på Louis ryg, og han var ved at falde. "Wow. Er du ude på at skade mig eller hvad" sagde Louis, mens han stadig grinte. Jeg hviskede i hans øre. "Nej, men det kommer jeg nok snart til..." Sagde jeg hemmelighedsfuldt. Han forstod hurtigt hvad jeg mente, så han vendte hovedet. Jeg smilte flirtende til ham, og han gengældte det, efterfulgt af et kys. "Ej hvor charmerende. Du sidder på ryggen af Louis, og i kysser samtidig med" sagde Harry. "Hmm" brummede jeg mod Louis læber. Jeg hoppede af ham, og begyndte at gå rundt i butikken. Man kunne vel bruge tiden fornuftigt. Jeg så pludselig et mega flot armbånd. Jeg prøvede det på. "Det klæder dig" hviskede Louis pludselig i mit øre. Jeg grinte lidt. "Du synes sikkert at alt klæder mig" sagde jeg, mens jeg tog armbåndet af. Men Louis stoppede mig. "Behold det på. Jeg giver" sagde han. "Loui..". Han afbrød mig. "Jeg har sagt at jeg giver" sagde han. Jeg smilte lidt, og gav ham så et kys igen...

Jeg smed mig i den lækre sofa. "Puha. Det var en lang dag" sagde jeg. Harry kom grinende ind. "Tro mig. Når du er kendt, er det der blot en fridag" sagde han. Jeg grinte lidt. "Så hårdt kan det heller ikke være" sagde jeg, mens jeg studerede armbåndet, Louis havde givet mig. "Nejnej. Så siger vi det" sagde han, idet Louis kom ind. Han placerede sig i sofaen ved siden af mig. "Nå. Hvad synes du så om London?" Spurgte han så. "Better than i thought" svarede jeg. Han grinte lidt. Jeg lænede hovedet tilbage, og lukkede øjnene. "Nå. Så hun er træt hvad?" Sagde Louis. "Så må hun jo hellere komme i seng" sagde han. Jeg løftede en finger, uden at åbne øjnene. "Det gør du ikke" sagde jeg. Han grinte, og lidt efter blev jeg løftet op. Jeg ville have bedt ham om at sætte mig ned igen, hvis ikke jeg var så træt. Harry grinte i baggrunden, mens vi forsvandt ind på Louis værelse. Jeg skulle sove ved ham eller Harry. Hvem vælger man så? Sin bror eller sin kæreste? Selvfølgelig valgte jeg Louis. Han fik lagt mig ned i sengen, og jeg nåede ikke engang at få tøjet af, før jeg forsvandt ind i drømmeland.

Jeg vågnede op ved at jeg havde det varmt. Der var godt nok varmt herinde. Nu lå jeg så åbenbart også helt klistret op af Louis. Jeg fjernede langsomt hans arme fra mig, uden at vække ham. Jeg rejste mig fra sengen. Jeg kiggede ned af mig selv. Jeg havde åbenbart en af Louis trøjer på. Den duftede dejligt af Louis. Hvordan jeg havde fået den på, vidste jeg egentlig ikke. Men jeg havde en anelse. Jeg kiggede tilbage på Louis, som så så sød ud som han lå og sov. Jeg gik ud mod køkkenet, for at tage et glas vand. Der var faktisk rigtig varmt lige nu. Som jeg kom ud i køkkenet, sneg en hovedpine sig ind. Æv, ikke nu. Jeg tog hurtigt noget vand, og drak det okay hurtigt. "Nå. Godmorgen sovetryne" sagde Harry, som åbenbart var kommet ind i køkkenet. Jeg vendte mig om, og så tomt på ham. Jeg havde vidst ikke nævnt at jeg hadede når folk kaldte mig sovetryne. "Aldrig kald mig sovetryne. Jeg har altid været tidligt oppe" sagde jeg. Harry grinte lidt. "Oh. Easy tiger. Og er du overhovedet klar over at klokken er 11:00. Du faldt i søvn kl 10 igår aftes. 13 timers søvn søs. Det må jeg give dig" sagde han. Jeg gloede olmt på ham. "Ligemeget. Har i nogen hovedpinepiller her?" Spurgte jeg. "Hovedpine huh? Jeps. 2 sekunder" sagde han og forsvandt fra køkkenet. Jeg sukkede for mig selv. Jeg havde haft det bedre end jeg havde lige nu. "Er der noget galt?" Spurgte Louis, som åbenbart var kommet ud i køkkenet. Jeg rystede på hovedet. "Sikker? du ser ikke for godt ud" sagde han. "Jamen tak da. Jeg har det fint Louis" sagde jeg, men det blev hurtigt spoleret da Harry kom ind med en hovedpinepille. Jeg tog imod den. "Okay okay. Jeg har haft det bedre" sagde jeg, hvorefter jeg slugte pillen. Han løftede det ene øjenbryn. "Du skal nok ikke nogen steder idag så.." Sagde han. Jeg fniste lidt. "Louis. Seriøst. Det er ingenting. Jeg har det jo fint" sagde jeg. Han lagde bare hånden på mine pande. Jeg rullede med øjnene. "Louis seriøst. Det der gør man kun med små børn" sagde jeg. Han grinte. "Så vidt jeg ved så er det ligemeget hvor gammel man er" sagde han med et grin. "Men du skal stadig ingen steder. Du har feber" sagde han så. "Vel har jeg ej" sagde jeg. "Harry, hjælp mig lige her" sagde jeg, mens jeg kiggede over på ham. "Desværre. Siger han først noget, burde du gøre det" sagde han med en alvorlig stemme. "Jamen tak for hjælpen" sagde jeg, mens Louis trak mig med ind på hans værelse igen. Jeg skulle til at protestere, da jeg pludselig fik det værre. Så jeg valgte at lade det ligge, og lagde mig i sengen. Louis lagde dynen oven på mig. "Men Louis. Der er så varmt her" sagde jeg, og skulle til at fjerne dynen igen. Louis tog dog hurtigt fat i den og lagde den ovenpå mig igen. "Behold den på dig. Jeg kommer igen om lidt" sagde han. "Fint" sukkede jeg, mens han forsvandt. Det føles som om en hedebølge ramte mig hvert femte sekund. Der gik ikke ret lang tid, før Louis igen kom ind på værelset. Han satte sig på kanten af sengen, og gav mig et termometer i munden. Jeg sukkede med lukket mund. "Ej Dina altså. Du sukker for meget. Stop med det" sagde han med et grin. Jeg kom også til at grine lidt, men med lukket mund. "Aww. Du har et nuttet grin når du ikke kan åbne munden" sagde Louis grinende. Jeg 'surmulede'. Han grinte endnu mere. Jeg prikkede ham i siden, og han flyttede sig hurtigt. "Så du skal kilde mig hvad?" Sagde han så. Jeg nikkede. "Det får du betalt senere" sagde han så. Jeg smilte så meget jeg nu kunne med et termometer i munden. Lidt efter fjernede han det igen. Hans øjne blev lidt store, men han smilte blot til mig. "Så er det afgjort. Du bliver i sengen" sagde han. Lidt efter forsvandt han ud af døren. Han lukkede den, men jeg kunne høre alt hvad han og Harry sagde. "Hvis hendes temperatur bliver højere, så bliver den alt for høj" sagde Louis. Harry svarede med lav stemme, så jeg kunne ikke høre det. Jeg faldt hurtigt i søvn, efter at have stirret op i loftet.

"Kom nu. Hun har det altså ikke særlig godt" sagde Louis i det fjerne. Jeg sagde ingenting. En eller anden satte sig i sengen, men jeg holdt øjnene lukkede. "Harry. Lad nu være" sagde Louis. Så det var Harry der havde sat sig i sengen. Lidt efter rejste han sig igen. Lidt efter åbnede jeg øjnene. Louis så det, og stoppede for at komme hen til mig. "Det må du undskylde, hvis vi vækkede dig" sagde han. Jeg smilte lidt. "Det gør ikke noget" sagde jeg. "Hvad ville Harry lige?" Spurgte jeg. "Det er du nok nødt til at spørge ham om. Jeg ved det heller ikke" sagde han...

Jeg vågnede med et skrig, mens sveden væltede ud af min krop. Tårerne begyndte at trille ned af mine kinder. Lidt efter stod Louis i døren. Han kom hurtigt hen til mig. "Hvad skete der?" Spurgte han. Jeg svarede ikke. "Mareridt?" Spurgte han. Jeg nikkede, og han lagde hurtigt armene om mig. Jeg gemte mit hoved i hans bryst, og begyndte at hulke lydløst. Den drøm havde jeg haft flere gange. "Hvad er der sket?" Spurgte Harry, som åbenbart var kommet ind på værelset. "Mareridt" sagde Louis hurtigt. Lidt efter trak jeg mig væk fra Louis igen. "Er du okay?" Spurgte han så. Jeg nikkede, mens jeg tørrede tårerne væk. "Wow. Du har mascara overalt nu" sagde Louis så. Jeg grinte lidt. "Så må jeg jo hellere fjerne det" sagde jeg, mens jeg rejste mig. "Men så må du altså ikke grine, fordi jeg ikke har makeup på". Sagde jeg. louis grinte kort lidt. "Det kan næppe gøre dig grim" sagde han så. Jeg smilte lidt, og gik så ud på badeværelset. Jeg fik fjernet alt min makeup. Altså det vil sige min mascara. Jeg brugte ikke andet. Bagefter gik jeg ud i køkkenet for at få noget at drikke. Louis sad derude, og snakkede med Zayn som åbenbart var kommet. "Hey Zaynie" sagde jeg. "Zaynie? Og wow. Du har vidst set bedre dage". Jeg smilte falsk. "Dit nye kælenavn. Og nej. Det her er når jeg har det bedst" sagde jeg for sjov. Både Zayn og Louis grinte. "Nej seriøst. Jeg har haft det bedre" sagde jeg. "Vent. Fjernede du ikke alt din makeup?" Spurgte Louis så. Jeg nikkede. "Men..?". Jeg rystede lidt på hovedet. "Dit fjollehoved. Jeg bruger kun mascara" sagde jeg. "Hvad.. Jeg har hele tiden troet at du brugte alt muligt forskelligt makeup" sagde han så. Jeg grinte lidt. "Jeg har aldrig haft brug for det" sagde jeg så. Jeg vendte mig om for at tage et glas vand, mens Louis sad med åben mund. "Du er ret heldig der, Louis" sagde Zayn. Jeg smilte for mig selv, inden jeg drak vandet. Jeg satte glasset på bordet. "Hvor er Harry?" Spurgte jeg. "I stuen" sagde Louis så. Jeg nikkede, og gik ind i stuen. Harry sad og så tv. Jeg dumpede ned i sofaen. "Hvad var det du ville tidligere?". Han så undrende på mig. "Der hvor du kom ind mens jeg sov. Jeg vågnede af det" sagde jeg. "Nåårh.." Sagde han så. "Sorry. Det var ikke meningen" sagde han så. "Det er ligemeget" sagde jeg blot. "Men.. Hvad var det du ville?". "Ikke noget, det er ligemeget nu" svarede han. "Kom nu Harry. Fortæl mig det" sagde jeg. "De ved godt at du kommer på et tidspunkt" sagde han lidt tøvende. Jeg vidste med det samme hvem han snakkede om. "Er de glade for det eller?" Spurgte jeg. "Det virker som om de glæder sig til at se dig, men jeg er ikke sikker" sagde han. "Så længe de ikke er sure over det.." Sagde jeg. Harry nikkede sig enig. Mine øjne blev pludselig dækket af to hænder. Jeg grinte lidt. "Hvem er det?" Sagde jeg så. "Gæt" sagde personen, men så dum er jeg heller ikke. "Niall!" Sagde jeg. Han fjernede hænderne, og jeg næsten sprang op i armene på ham. Jeg havde ikke set ham i et par dage, så det var dejligt at se ham igen. Han rodede lidt i mit hår. "Niiiall" klagede jeg. Han grinte blot, og begyndte at kilde mig. "Harry.. Hjææælp" sagde jeg. "Nope" sagde Harry. Jeg løb væk fra Niall, og ud i køkkenet. "Hjælp" halvskreg jeg, og gemte mig bag Louis. Han skulle til at sige noget da Niall kom ud i køkkenet. Da han så at jeg stod bag Louis, gav han op. "Øv. Nu havde jeg det lige så sjovt" sagde han så. Jeg grinte, og lagde armene om Louis bagfra. Jeg kyssede ham hurtigt på kinden, hvilket bare fik ham til at vende sig om og kysse mig. Han lagde hænderne på mine hofter, og trak mig tættere på ham. "Wow. Prøv lige at gå et andet sted hen" sagde Zayn. Jeg smilte mens vi kyssede. Da vi ikke rykkede på os blev Niall vidst lidt jaloux. "Harry. De sluger hinanden. Prøv lige at få dem ud af køkkenet" sagde han så ind i stuen til Harry. Lidt efter kom Harry ind i køkkenet. Han kom hen til os og klappede Louis på skulderen. "Det er godt det der. Bare slug hinanden" sagde han, og gik hen for at tage noget at drikke. Niall stod med åben mund. Harry grinte lidt. "Det er også Louis køkken. Lad ham gøre hvad han vil" sagde han så. Jeg kom til at grine, så jeg måtte trække mig væk fra Louis. Jeg smilte til ham, inden jeg gik hen til Harry og gav ham en high-five. Lidt efter gav han også Louis en high-five. "Jeg tror jeg vil gå i bad" sagde jeg, og smilte flirtende til Louis. Han grinte lidt. "Er det nu jeg skal være misundelig på en bruser?" Sagde han så med et grin. Jeg grinte mega meget, hvilket de andre også gjorde. "Det kommer du nok ikke til at være ret længe" sagde jeg, mens jeg prøvede at trække vejret normalt igen. Hans øjne blev store. "Dina forfanden. Ingen intim snak i køkkenet" sagde Harry forfærdet. Jeg grinte højlydt, mens jeg forsvandt ud af køkkenet.

Jeg lukkede øjnene, og lod det varme vand omslutte mig. Det var afslappende. Jeg mærkede lidt efter en varm krop mod min. Jeg smilte lidt. Jeg vidste at det var Louis. Jeg vendte mig om. "Hvad laver du Louis?" Sagde jeg med et smil om læben. "Er i bad" sagde han så. Jeg grinte lidt. "Har jeg nogensinde sagt hvor smuk jeg synes du er?" sagde han så. Jeg rødmede lidt. "Nej.. Men har jeg nogensinde sagt hvor tiltrækkende jeg synes du er?" Sagde jeg så. Han smilte lidt. "Faktisk så.. Allerede før jeg mødte jer, havde jeg et crush på dig" sagde jeg. Han grinte lidt. "Så er dit ønske opfyldt" sagde han så. Jeg smilte lidt. "Ja.. Men først var der jo en virkelig lille chance for at jeg nogensinde ville se dig i virkeligheden. Og nu står jeg her. Harry Styles er min bror. Jeg har den dejligste kæreste, Louis Tomlinson. Jeg er gode venner med Niall Horan, Zayn Malik og Liam Payne, og lige om lidt er jeg sanger" sagde jeg smilende. "Ja.. Alle pigers drøm" sagde Louis så, inden han kyssede mig. Jeg nikkede mig enig, mens jeg fandt min shampoo som duftede af roser, og tyggegummi. "Det dufter godt. Ligesom dig" sagde Louis, mens jeg vaskede det ud igen. Jeg smilte lidt..

Jeg smed mig på sengen. Jeg havde lidt ondt i maven. Men jeg vidste godt hvorfor. Det var den ene uge på måneden der var den værste. Jeg hadede det. Louis kom hen og smed sig i sengen. Han lagde sig halvt indover mig, og begyndte at kysse mig ned langs halsen. "Louis..." Sagde jeg. Han stoppede hurtigt, og så op på mig. "Skal jeg stoppe?" Spurgte han. "Louis.. Jeg vil gerne. Men jeg kan ikke.." Sagde jeg. Han trak sig fra mig. "Det er okay hvis du ikke er klar" sagde han så. Jeg grinte lavt. "Louis.. Nej. Du forstår ikke. Jeg kan ikke de næste par dage, hvis du forstår" sagde jeg. Han smilte pludselig lidt. "Nåårh.." Sagde han. Jeg grinte lidt, hvorefter jeg rejste mig fra sengen, og gik ud i køkkenet. Jeg havde igen en af Louis bluser på, og jeg elskede at have dem på. De duftede af Louis, og det var dejligt. Egentlig var jeg gået ud i køkkenet fordi Louis ikke skulle se at jeg havde ondt. Og ja, det gjorde ret ondt. Jeg havde altid været hårdt ramt af menstruationssmerter, og det var mega irriterende. Jeg lænede mig op af køkkenbordet, og lagde hånden på min mave, som om det ville hjælpe. Jeg lukkede øjnene, som om det ville lukke smerten ude. "Er der noget galt?" Spurgte Harry. Jeg åbnede hurtigt øjnene, og kom ordentligt op at stå igen. Jeg rystede på hovedet. "Er du sikker?" Spurgte han. "Jeg er okay..." Sagde jeg. Men jeg afslørede mig selv, da Harry havde lært at tyde om jeg løj eller ej. Han løftede det ene øjenbryn. "Fortæl mig nu hvad der er galt" sagde han så. Jeg sukkede. "Harry, det er ingenting okay.." Sagde jeg. Han lagde en hånd på min skulder. "Dina.. Når piger siger de har det fint, er det det modsatte de mener" sagde han. Jeg sukkede endnu en gang. "Okay, fint.. Jeg er ikke okay, men det går over Harry" sagde jeg. Han sukkede. "Fortæl mig hvad der er galt, ikke at det går over" sagde han. "Harry.. Hold nu op.. Det er bare... Pigeting" sagde jeg. "Aha" sagde han. "Og du vil ikke fortælle mig noget så simpelt som at du har ondt i maven, på grund af din menstruation?" Sagde han så. "Harry.. Seriøst. Behøver du virkelig være så klog. Og så droppede du endda ud af skolen langt før tid.." Sagde jeg. Han grinte kort. "Så du nægter ikke. Og ja, jeg behøver at være så klog" sagde han med et grin. "Nej.. Jeg nægter ikke" sagde jeg. "Lou!" Halvråbte Harry gennem lejligheden. Jeg gav ham dræberblikket, men han smilte blot til mig. For satan knægt. Behøver du at blænde mig med dine tænder. Louis kom gående ind i køkkenet. Harry gik hen mod Louis. Han klappede ham kort på skulderen mens han gik forbi ham. "Hun er din nu. Pas på hende" sagde han. Louis så forvirret ud. Harry vendte sig om inden han forsvandt ud af døren. "Hun har ondt i maven. Fornøjelsen er din" sagde han. Louis vendte sig om mod mig. "Hvorfor siger du det ikke bare?" Sagde han. Jeg trak på skuldrene. "Det var allerede svært nok at sige nej til dig" sagde jeg lidt ligegyldigt. Han pegede pludselig på mig. "Det er derfor du har ondt i maven" sagde han. Jeg nikkede, som om det var indlysende. Jeg skulle til at gå forbi ham, da han tog fat i mig. "Hey. Gør det virkelig så ondt?" Spurgte han så. "Hvad mener du?" Spurgte jeg. "Gør det virkelig så ondt at du er nødt til at gå herud for ikke at vise det?" Spurgte han. Jeg kiggede kort ned i jorden. "Ja Louis. Det gør det" sagde jeg blot, inden jeg gik forbi ham. Han lagde dog armene om mig, og trak mig tilbage til ham. "Louis lad nu være" sagde jeg. "Nope. Min pige skal ikke have ondt i maven. Vent her" sagde han. Jeg ventede mens han gik ud af køkkenet. Lidt efter kom han tilbage med en panodil. Han gav mig den. Jeg smilte lidt. "Tak Boobear" sagde jeg, og kyssede ham på næsen. Han grinte lidt. "Boobear?" Spurgte han. "Det er nu dit kælenavn" sagde jeg, mens jeg vendte mig om for at få noget vand. Han lagde hænderne på mine hofter bagfra, og stillede sig tættere på mig. Jeg smilte lidt, inden jeg slugte panodilen. "Så er dit Teddybear. Eller bare Teddy" hviskede han i mit øre. Jg smilte, inden jeg vendte mig om og kyssede ham. Jeg satte glasset på bordet, men fortsatte med at kysse ham. Lidt efter trak jeg mig fra ham. "Så matcher de" sagde jeg. Louis smilte blot lidt. "Præcis, og så er Teddybear sødt. Boobear lyder som en bamse der kan skræmme folk" sagde Louis så med et grin. Jeg grinte lidt. "Nej Louis. Boobear er sødt. Jeg havde en bamse der hed Boobear, og det var den sødeste bamse jeg overhovedet havde. Alle mine bamser har jeg smidt ud, men den blev ikke smidt ud. Jeg har dog til gengæld efterladt den i NY" sagde jeg så. Louis smilte. "Hvor sødt. Men seriøst, sammenligner du mig med en bamse?" Sagde han 'fornærmet'. Jeg nikkede grinende. "Jep Boobear. Det gør jeg. Du er min krammebamse" sagde jeg så. "Af hvad for en bamse?" Lød det fra Harry som åbenbart var kommet ud i køkkenet igen. "Louis er min Boobear" sagde jeg. "Og Diana er min Teddybear" sagde Louis så. Harry rystede på hovedet med et smil om læben. "I er så skøre, begge to" sagde han så. "Øhm Harry.. Der er vidst noget du har glemt" sagde jeg. Harry så forvirret ud. "Vi er ligesom søskende. Så hvis jeg er skør er du altså også skør" sagde jeg. "Nå, men så er det kun Louis der er skør" sagde Harry så. "Hey!" Udbrød Louis. Jeg kyssede ham hurtigt. "Nej. Det er du ikke" sagde jeg mod hans læber. Pludselig blev jeg prikket i siden. "Hey. Lad være Harry" sagde jeg. "Jeg hedder altså ikke Harry". Med det samme vendte jeg mig om. "Liam!" Sagde jeg, hvorefter jeg hoppede i armene på ham. "Wow easy" sagde han. "Nej jeg vil da ej" sagde jeg hurtigt. "Er der nogen der vil med i byen?" Spurgte Niall, som var kommet ud i køkkenet også. "Jeg vil gerne med" sagde Harry hurtigt, hvorefter de begge så afventende på mig og Louis. Jeg rystede hurtigt på hovedet. "Så bliver jeg også her" sagde Louis, da han så at jeg rystede på hovedet. Harry nikkede hurtigt, da han jo vidste hvorfor jeg sagde nej. Han og Liam gik med Niall ud af køkkenet. Jeg smilte til Louis. "Har du det bedre?" Spurgte Louis. "Lidt" sagde jeg. "Hvis jeg fik et kys mere ville det måske blive bedre" sagde jeg flirtende. Han fniste lidt, inden han plantede hans læber på mine.

En uge efter:

Jeg kiggede kort over på Harry, og han gav mig et opmuntrende smil. Jeg smilte lidt igen, men jeg var ret nervøs. Harry åbnede døren og gik ind, efterfulgt af mig. Jeg lukkede langsomt døren. "Jeg er hjemme" sagde Harry. Lidt efter kom en smuk høj kvinde ud i gangen, med et kæmpe smil på læben. Men hun stivnede da hun så mig, og hendes smil svandt lidt. "Diana.. Er det.. Dig?" Spurgte hun. Jeg nikkede lidt tøvende. Jeg kiggede hen på Harry, og han så pludselig lidt usikker ud. Jeg fik mig et kæmpe chok da hun pludselig lagde armene om mig. Harry smilte pludselig stort. "Undskyld" sagde hun. Lidt efter trak hun sig fra mig. "Jeg troede aldrig jeg skulle se dig igen.. Hvor er du blevet stor" sagde hun med et overraskende stort smil om læben. "Men.. Nu er jeg her altså.." Sagde jeg lidt usikkert.

Jeg gik ind i lejligheden, og fik skoene af. Jeg gik med det samme ind i stuen. Louis sad der. En tåre forlod mit ene øje. Han rejste sig hurtigt, og lagde armene om mig. "Hvad så?" Spurgte han. Han trak sig fra mig igen. Jeg smilte lidt, hvilket fik ham til at fjerne det bekymrede blik. Endnu en tåre forlod mit øje. "De blev glade for at se mig igen" sagde jeg roligt. Louis smilte stort. "Se, jeg sagde det jo". Jeg nikkede, inden jeg kyssede ham. Harry kom ind og stod bare og smilte stort over alt hvad der var sket. Jeg smilte selv virkelig meget. Ikke flere bekymringer, kun om fremtiden. Men man skal leve i nutiden, ikke fortiden eller fremtiden. Apropos fremtiden. Jeg skulle snart begynde at indspille sange. Få en pladekontrakt, og blive kendt. "Jeg vil gå i seng" sagde jeg og smilte flirtende til Louis, inden jeg gik hen til Harry. Jeg gav ham et knus. "Godnat Hazza" sagde jeg glad. Lidt efter forsvandt jeg ud af stuen. Jeg smed mig i sengen efterfulgt af Louis, som også kom ind på værelset. Jeg drejede hovedet, og smilte endnu en gang flirtende til ham. Han nærmede sig mig, og kyssede mig på munden, hvorefter han kyssede mig ned langs halsen. Jeg smilte for mig selv. Han lagde hånden på min mave under min bluse. Han stoppede med at kysse mig, for at kigge på mig. "Er du okay med det?" Spurgte han. Jeg smilte lidt til ham. "Tag mig Boobear" sagde jeg bare. Han grinte lidt. "Javel, du skal ikke vente for længe Teddybear" sagde han med et grin. Han åbnede min bukser, mens han kyssede mig på munden. Han fik med min hjælp bukserne af mig. Jeg tog fat i kanten af hans bluse, og trak den over hans hoved. Jeg bevægede hånden hen over hans muskler, hvilket fik ham til at spænde lidt. Jeg fniste lidt, hvorefter jeg åbnede hans bukser. Han fik dem hurtigt trukket af, og begyndte at trække min bluse af mig. Han fik med stil åbnet min bh, og tog den af mig. Han overraskede mig lidt, da han ikke på et eneste tidspunkt flyttede blikket fra mine øjne. Han tog fat i kanten af mine trusser. Lidt efter fik han trukket dem af mig, og jeg skød mit underliv tættere på ham. Han grinte lidt, mens jeg tog fat i kanten af hans boxershorts. Jeg fik dem af ham, men flyttede ikke blikket fra hans øjne. Han smilte, inden han lukkede øjnene og kyssede mig. Han lagde sig indover mig, med vægten på hans albuer. "Klar?" Spurgte han. Jeg nikkede hurtigt. Fuck. Et par tårer forlod mine øjne, mens jeg klemte dem lidt sammen. "Skal jeg stoppe?" Spurgte han så. Jeg rystede på hovedet. Han satte farten lidt ned, og det blev langsomt bedre. "Fuck du er stor" halvstønnede jeg. Han grinte lidt med hans sexede grin...

Solen varmede min kind, hvilket fik mig til at vågne. Jeg kiggede over på Louis, og til min overraskelse lå han og kiggede på mig. Jeg smilte til ham, hvilket han gengældte. "Skal vi ikke tage i byen idag?" Spurgte han med hans hæse morgenstemme. Jeg nikkede lidt, inden jeg kyssede ham. "Men først. Morgenmad" sagde jeg med en glad stemme. "Den er jeg med på" sagde han. Jeg satte mig op og strakte kroppen lidt, inden jeg rejste mig. Jeg havde kun undertøj på, så jeg tog en af Louis bluser fra gulvet. Jeg vendte mig om, og kiggede på ham. Han sad og kiggede på mig, og han skjulte det ikke. Jeg grinte lidt, inden jeg tog blusen på. Han grinte også lidt. Jeg satte mig derefter i sengen, og kyssede ham en enkelt gang. "Din tur" sagde jeg. Han grinte lidt, hvorefter han rejste sig. Han havde selvfølgelig kun hans boxershorts på, og han tog også en af hans egne bluser på selvfølgelig. Han tog også et par bukser på, men jeg ventede med det da hans bluse dækkede hele min røv. Jeg rejste mig, og tog fat om hans håndled og trak ham tættere på mig. Jeg begyndte at tegne cirkler på hans bryst, mens jeg kyssede ham. "Skal jeg lave morgenmad til dig, eller vil du hellere sluge mig?" Spurgte Louis mod mine læber. Jeg grinte. "Først vil jeg sluge dig, og så kan du få lov at lave morgenmad" sagde jeg. "Hmm" mumlede han mod mine læber. Vi kyssede flere gange, og til sidst et langt kys. "Ved du godt at jeg elsker dig mere end noget andet?" Sagde Louis så. "Jeg elsker også dig" sagde jeg. Han smilte rigtig meget. Han vendte sig om. "Hop op" sagde han. "Hvad?" Spurgte jeg med et grin. "Kom nu. Hop op" sagde han. "Okay, hvis du siger det" sagde jeg, inden jeg hoppede op på ryggen af ham. Han vendte hovedet lidt, og jeg nåede lige at kysse hans kind, før han begyndte at gå. Da vi kom ind i køkkenet hvor Harry sad, hoppede jeg af ham igen. Han begyndte hurtigt at lave noget morgenmad. Jeg gik hen til Harry, og lagde armene om hans hals bagfra. Ikke for at kvæle ham, men for at se hvad han lavede. "Godmorgen søs. Hyggede i jer igår?" Spurgte han med et grin. Jeg stivnede lidt, og vendte hovedet for at se Louis stå med et kæmpe smil mens han prøvede at klemme et grin inde. "Mmhm. Han var god, men stor" sagde jeg lige ind i Harry's øre. Louis kunne også høre hvad jeg sagde, så han kunne ikke længere holde grinet inde. Harry stivnede. "Diana. Sådan noget siger man sku da ikke til andre" sagde han med et grin. Han drejede hovedet, og jeg kyssede for sjov hans kind. Han fik hurtigt sit hovede væk fra mig. "Hvad laver du? Vi er sku da søskende Diana" sagde han hurtigt. Mig og Louis flækkede begge af grin. "Og hvad så, jeg driller dig da bare" sagde jeg. "Det er sku da ikke sjovt" sagde han, men han kunne ikke selv holde et grin inde. "Indrøm det Harry, det er sku da sjovt" sagde jeg. "Ja okay". Sagde Harry så mellem hans grin. "Så må jeg hellere spille med" sagde han og kyssede mig på kinden. "Pas nu på, okay?" Hviskede han i mit øre, så Louis ikke kunne høre det. Jeg vidste godt hvad han mente, jeg skulle passe på at jeg ikke blev gravid igen. Jeg nikkede lidt, inden jeg gik hen til Louis, og lagde armene om ham bagfra, mens jeg hvilede mit hoved på hans skulder. "Jeg er sulten Boo" sagde jeg. Han grinte lidt. "Du får snart noget at spise Teddy" sagde han med et grin i stemmen. "Godt, for ellers sulter jeg" sagde jeg så. "Det kan vi jo ikke have" sagde han så, stadig med et grin i stemmen. "Ingen her i huset skal sulte fordi Louis er for langsom" sagde Harry. Jeg grinte højlydt, mens jeg gik hen og gav ham en high-five. Louis rystede på hovedet med et smil om læben. "Hvem af os her er det der ikke kan lave mad, så jeg bliver tvunget til at lave det?" Sagde Louis så. "Skal du nedgøre min bror?" Sagde jeg. "Det kan vi godt lide" sagde jeg mens jeg grinte. "Så jeg får ingen high-five eller hvad?" Spurgte han for sjov. "Nej.. Men du kan få et kys" sagde jeg, mens jeg gik hen til ham. "Fint med mig" sagde han hurtigt inden jeg plantede mine læber på hans.

15 min efter:

"Måske vi skulle fortælle verden at vi er kærester, ellers tror de nok at vi er hemmelige kærester" sagde Louis. "Enig" sagde Harry. "Ellers tror nogen at i bare er venner, andre at i er kærester, og nogen tror at det bare er rygter det hele" fortsatte han. Jeg nikkede hurtigt. "Det er måske en god ide" sagde jeg. Louis nikkede lidt. "Nå, skal vi se at komme afsted eller vil du hellere hænge her hele dagen?" Sagde Louis. "Jeg tror bare jeg hænger her hele dagen" sagde jeg for sjov, mens jeg rejste mig. Louis grinte lidt, mens han rejste sig. "Jeg skal bare have noget tøj på, så er jeg klar" sagde jeg. Louis kiggede på mig fra top til tå. "Du må da gerne gå ud sådan der" sagde han for sjov. Jeg gav ham et fornærmet blik. "I en af dine trøjer, som kun lige dækker min røv?" Sagde jeg så. Han nikkede, med et drillende smil plantet på læberne. "Din fjolle. Tror du selv jeg ville gøre det?" Sagde jeg, mens jeg drejede om på hælen og gik ind på Louis værelse. Jeg fandt en sommerkjole frem. Jeg havde egentlig ikke haft kjole på siden sommerferien startede. Gad vide hvad Louis ville sige, hvis jeg pludselig havde kjole på i stedet. Kjolen gik til knæene, havde ingen ærmer, og var hvid med et par blomster på. Jeg gik ud på badeværelset og fik den på. Jeg tog også en smule mascara på, og så gik jeg ellers ud i køkkenet for at tage noget at drikke, inden vi gik. Pludselig var der en der fløjtede bag mig. Jeg vendte mig om. Der stod Niall. "For satan kvinde. Du er ret sexet i kjole" sagde han. "Niall!" Sagde jeg, og sendte ham et 'surt' blik. "Hvem er læ.. Wow" sagde Zayn, som stoppede i døren til køkkenet. "Hvad sker der lige her in.. Ehhh fuck" sagde Liam så da han kom ind. Jeg rullede med øjnene af dem, men jeg kunne ikke holde et smil inde. Det var altid noget at jeg ikke rødmede. "Hvorfor står i allesammen i døren?". Harry stivnede da han så mig. Han åbnede munden, men der kom ikke en lyd ud. "er du klar Teddy?" Halvråbte Louis gennem lejligheden. "Jep" sagde jeg, mens jeg klemte mig igennem drengene for at komme ud. Jeg stoppede foran Harry, som bare stirrede på mig fra top til tå. Jeg fangede hans øjne med mine. Han skulle til at sige noget, men jeg lagde en finger på hans mund så han sagde ingenting. Jeg rullede lidt med øjnene, og gik ud i gangen. Louis stod med ryggen til, og var igang med at sætte nogle solbriller i hans hår. Jeg tog hurtigt mine sko på, og kiggede hen mod køkkenet hvor Zayn, Niall, Liam og Harry stod med halvåbne munde. Louis vendte sig om, og stivnede i hans bevægelse. Han fik store øjne, og studerede hver eneste del af min krop. "Noget galt?" Spurgte jeg drillende. Han rystede på hovedet, stadig med blikket klistret fast på mig. Jeg gik hen mod døren. "Skal vi komme afsted, eller vil du hellere glo på min krop" sagde jeg drillende. Han rykkede lidt på sig, og fjernede for en gangs skyld blikket fra mig. Han så over på drengene. "Jeg synes du var heldig at hun ikke havde brug for at bruge ret meget makeup. Men du er heldigere end det. Det må jeg give dig" sagde Zayn. Louis åbnede munden, men sagde ingenting. Han så tilbage på mig, og jeg smilte blot til ham. "Seriøst. Kom nu" sagde jeg. Han blinkede lidt med øjnene inde han gik ud af døren, med mig i hælene. Jeg lukkede døren. Og Louis stoppede op, og vendte sig om. Han gloede bare på mig til han endelig åbnede munden. "Wow. Jeg troede aldrig jeg skulle se dig i en kjole" sagde han. "Nå ik'? Men nu har jeg altså en kjole på" sagde jeg. Jeg flettede min hånd ind i hans. "Men kom nu" sagde jeg. "Okay" sagde han, hvorefter vi gik hånd i hånd ud til hans bil. Det var nok første gang vi faktisk ville vise verden at vi var kærester. Vi satte os ind i Louis bil, og kørte ind mod centrum.

Jeg steg ud af bilen, og tog med det samme mine solbriller på da solen var ret skarp. Nogle piger rundt omkring fik hurtigt øje på mig og Louis. De fleste fandt mobilerne frem og begyndte at tage billeder. Jeg kiggede op på Louis. Han trak mig tættere på ham og kyssede mig, hvilket fik de fleste rundt omkring til at gispe lidt. Jeg smilte mod Louis læber. Jeg trak mig fra ham, og flettede min hånd ind i hans, hvorefter vi gik ned gennem gaden. Flere piger tog billeder, og jeg vinkede en gang imellem til nogen af dem. De gispede da jeg gjorde det, hvorefter de var ved at skrige. Jeg kunne have været en af dem. Jeg kunne have set Harry Styles søster, og Louis Tomlinsons kæreste gå og vinke til mig. Vi nåede ikke at gå ret længe, før der kom en masse papparazi's. Spørgsmålene blev kastet i hovedet på os. Et spørgsmål trådte meget frem i forhold til de andre. "Er i kærester?". Louis nikkede hurtigt. "Vi er kærester" sagde han bekræftende. Jeg smilte lidt. "Er det rigtigt at du er Harry Styles søster?" Blev der spurgt. "Ja. Jeg er Harry Styles søster" sagde jeg hurtigt. "Er det rigtigt at du vil have dig en karriere som sanger?" Blev der også spurgt. "Ja. Det er rigtigt" sagde jeg hurtigt, inden jeg skubbede kameraerne væk fra mit ansigt. Vi gik hurtigt videre. "Sådan Diana. Sådan skal det være. Du er ved at få styr på det hvad?" Sagde Louis så. Jeg smilte lidt inden jeg kyssede ham. Jeg trak mig lidt efter fra ham igen, og prikkede ham på næsen. "I need to learn" sagde jeg så. Han småfniste lidt, inden han prikkede mig på næsen også. "You go girl" sagde han så. "Årh.. Jeg shipper jer så meget! Liana" Udbrød en pige, som var kommet hen til os. Liana.. Det var da meget sødt. Jeg gav Louis et smil, hvilket han gengældte. "Er i kærester?" udbrød en anden pige. Jeg nikkede synkront med Louis. Hun skreg pludselig totalt meget. "Aaahh. Jeg vidste det bare" sagde hun så. Udenpå havde jeg måske et smil, men indeni bar jeg slet ikke et smil. Nærmere stress. De var irriterende. Louis kunne som læse mine tanker, da han gav min hånd et klem og fik mig med hen til en butik.

Et år senere:

Jeg kiggede rundt efter Louis, mellem alle de fulde mennesker der enten dansede eller drak. Der var han. Men han.. Jeg stivnede. Harry kom hen til mig, og skulle til at sige noget, da han så hen på Louis, som jeg kiggede på uden så meget som at flytte blikket. Han lagde hurtigt en hånd på min skulder. Jeg flyttede blikket hen på ham. Han så skræmt og medfølende på mig. Jeg fortrak ikke en mine, men tårerne begyndte at trille ned af mine kinder. At se min elskede kæreste stå og ligefrem råsnave med en anden pige, det knuste mig virkelig. Jeg var splittet. Jeg fortrak slet ikke en mine, men lod bare tårerne passere. Jeg var for knust til at gøre noget. Harry lagde hurtigt armene om mig, og jeg gemte hurtigt mit hoved i hans skulder. Jeg begyndte at hulke, og følte mig pludselig så tom. Det eneste der gjorde mig tryg lige nu, var Harry's arme om mig, mens han aede mig lidt i håret. Lidt efter mærkede jeg en hånd på min skulder, men jeg så ikke op. "Hey Diana.. Rolig okay. Han er bare en idiot" sagde Liam, hvilket bare fik mig til at græde endnu mere. "Er du okay?' Spurgte Niall. Jeg rystede på hovedet. Harry strammede grebet om mig. "Kom" sagde han lavt til mig, hvorefter han fik mig ud af natklubben. Ud i kulden, hvor jeg atter brød fuldstændig sammen. Lidt efter kom Zayn ud. Han nærmest løb hen til mig og Harry. "Jeg så det.. Er du okay?" Sagde han hurtigt. Jeg hulkede blot endnu mere, mens jeg rystede på hovedet. Lidt efter kom Niall og Liam ud. De havde godt fat i den fulde Louis. Han var helt væk, men selvom han var fuld ville jeg aldrig nogensinde kunne tilgive ham. Af alt i verden skulle han også lige stå og kysse med en anden, og så endda mens jeg var til stede. Jeg flyttede hurtigt blikket over på Harry igen. Tårerne slørede fuldstændig mit syn. Selvfølgelig var jeg heller ikke fuld, så der var ingen chance for at jeg ville glemme det her nogensinde. "Kom. Lad os få dig hjem" sagde Harry. "Jeg tager med" sagde Zayn. Harry nikkede kort, inden han beskyttende lagde armen om mig, og fik mig hen til hans bil. Han fik mig ind på bagsædet, hvorefter Zayn satte sig ind ved siden af mig. Han lagde hurtigt armene om mig, og jeg hulkede mere end nogensinde. Harry satte sig ind og begyndte at køre, mens han kiggede tilbage på mig i bakspejlet. Han så slet ikke glad ud. "Shh. Det skal nok gå" hviskede Zayn i mit øre.

3 dage efter:

Harry var bestemt ikke glad på nogen måde. Han og drengene havde sørget for at Louis ikke kom hjem til lejligheden til jeg havde fået det bedre. Så mig og Harry var stort set de eneste i lejligheden. Jeg havde ikke sagt et eneste ord siden jeg så Louis råsnave med den der pige. Jeg havde heller ikke spist noget overhovedet, jeg nægtede hver gang Harry spurgte. Jeg havde stort set ikke lavet andet end at ligge i Harry's seng og græde dag ind og dag ud. Jeg havde ikke arbejdet siden, og jeg var kommet langt bagud, så min karriere måtte vente. Jeg var blevet tynd, så forfærdelig ud og havde poser under øjnene. Jeg var ikke trådt uden for døren siden jeg kom herind den dag. Jeg rejste mig ligegyldigt fra sengen. Jeg gik ud mod køkkenet. Jeg åbnede dog ikke døren, da jeg hørte Harry snakke. "Louis. Det er din skyld det her. Hvorfor gjorde du det mod min elskede søster? Du har ødelagt hende. Hun har ikke sagt et ord siden du gjorde det. Hun nægter at spise, og er blevet meget tynd. Det ødelægger mig indefra Louis. Hun nægter endda at forlade min seng. Hun bestiller ikke andet end at græde Louis! Er du tilfreds? Du har ødelagt den pige, som du påstod at du elskede. Du har ødelagt min søster. Hvordan kunne du gøre det Louis?" Sagde Harry med gråd i stemmen. Jeg trak langsomt ned i håndtaget og trådte ind i køkkenet uden at skænke hverken Harry eller Louis et blik. Louis kiggede på mig. På min krop, fra top til tå. Han så forfærdet ud. Jeg gik blot hen til vasken for at tage noget at drikke, uden så meget som at fortrække en mine. Harry pegede på mig, mens han så på Louis med tårer i øjnene. "Er det sådan du vil have hende? En ødelagt pige, som...". Jeg kastede glasset fra mig, så det blev smadret mod væggen. "STOP.. STOP DET!" Udbrød jeg. Det første jeg havde sagt i mange dage. Tårerne kæmpede sig vej ned af mine kinder, og jeg brød fuldstændig sammen. Mine ben knækkede sammen under mig, og jeg faldt ned på gulvet. Der blev helt stille, og kun mine hulk kunne høres. Døren til køkkenet blev flået op, og Liam, Zayn og Niall stod med forvirrede ansigtsudtrykke. Da de så mig grædende på gulvet, og det smadrede glas i den anden ende af køkkenet, kom Zayn hurtigt hen til mig. Han satte sig på hug ved siden af mig, og trak mig hen til ham. Jeg lod ham gøre det, og lod mit ansigt gemme sig i hans bryst. "Shh.. Jeg er her" sagde han. "Stop Diana!" Sagde Liam. "Diana, stop det!" Sagde han igen, mens han kom hen og fjernede min hånd fra min arm. Først der indså jeg at jeg havde boret min negle ind i min arm, så jeg blødte. Jeg hulkede blot mere og mere, mens Liam tørrede blodet væk med noget papir. Zayn vuggede mig frem og tilbage. "Rolig.. Jeg er lige her" sagde han. Jeg kunne ud af øjenkrogen se at Harry stod med tårer i øjnene, mens Niall lagde armene om ham for at berolige ham. Louis stod bare der, og gjorde ingenting. Lidt efter hjalp Zayn mig op, og jeg gik direkte hen til Louis. Jeg kiggede blot på ham, og han så virkelig forskrækket og nervøs ud. Men jeg kunne ikke finde noget i hans blik der fortalte mig at han fortrød noget. Stadig med tårer i øjnene, fangede jeg hans øjne med mine. Jeg kiggede bare dybt ind i hans øjne, og han så meget utilpas ud. Før jeg vidste af det havde han fået en rød kind, og jeg havde lidt ondt i min hånd. Med det samme blev jeg trukket tilbage af en eller anden. "Jeg håber du er glad nu" sagde jeg blot til Louis, uden at gøre modstand, da personen der havde trukket mig tilbage, tog mig med ind i stuen. Jeg kiggede lige ind i Harry's grønne øjne, uden at flytte blikket. "Hvorfor? Hvorfor gjorde du det?" Spurgte han. Jeg rystede på hovedet, og kiggede ned i jorden. "Det var ikke tæt på den smerte jeg har følt siden han gjorde det mod mig. Han fortjente det" sagde jeg blot. Han sukkede lidt. "Det gør dig ikke bedre end ham. Han var fuld Diana" sagde han. Vreden boblede inden i mig. "Jaså. Så fortæl mig lige hvorfor du sagde alt det til ham ude i køkkenet så. Der var du da ligeglad med at han var fuld" sagde jeg. Han sukkede. "Du har ret.. Undskyld, men jeg kan bare ikke klare at min søster er blevet splittet af min bedste ven" sagde han med gråd i stemmen. Jeg rystede på hovedet, inden jeg forlod ham i stuen for at gå ud på badeværelset. Uden at skænke den åbne dør en tanke, fandt jeg noget skarpt, som jeg stak i siden på mig selv. Jeg kom med et højlydt skrig hvorefter jeg faldt til jorden. Blodet fossede ud af mig, men smerten fra såret overdøvede min indre smerte. Jeg trak den skarpe genstand ud af mig selv, og stak den hurtigt ind i mig selv igen. Jeg nåede kun at gøre det en sidste gang, inden Liam og Zayn stod ved mig og fik genstanden ud af hånden på mig. Jeg havde nu tre store åbne sår i siden. "DIANA! HVAD FANDEN HAR DU GANG I!" Udbrød Liam. Jeg svarede ikke. Jeg kiggede blot på ham. "Unds.. Undskyld" sagde jeg mellem hulkene. Lidt efter stak Harry hans hoved op over mit, mens tårerne gled ned af hans kinder som bølger. Han snakkede til mig, men hans stemme lød mere som overfladisk støj. Han så væk fra mig, og over på Louis. "Det er din fucking skyld det her. Se hvad du har gjort" kunne jeg svagt ane ham sige. Han vendte blikket ned på mig igen, og jeg fortrød pludselig hvad jeg lige havde gjordt. Jeg sendte Harry et panisk blik, og han forstod hurtigt at jeg fortrød det. Liam rodede med en masse papir for at fjerne blodet, til Zayn havde fundet noget til at vaske blodet væk med istedet. Harry strøg mig over kinden, mens tårerne kæmpede sig ned af hans kinder. Han flyttede dog ikke blikket fra mine øjne. Niall kom først nu ud til os andre, og han fik straks store øjne. "Hvad er der sket?" Spurgte han forskrækket. Harry sagde et eller andet til ham, men igen lød det som overfladisk støj. Jeg forsøgte forgæves at høre hvad han sagde. Mine øjenlåg blev tunge, og jeg lukkede dem langsomt i. Men der blev rusket i mig, og jeg vendte hurtigt tilbage igen. "Diana.. Vågn op" sagde Harry panisk. Jeg så væk fra ham, for at se over på Louis. Hans fjæs var overmalet med panik, frygt, forskrækkelse og.. fortrydelse. Der slog det ligesom klik for mig. Han fortrød hvad han havde gjort...

15 min. Efter:

Det var lykkes for Zayn og Liam, at få det til at stoppe med at bløde. Harry var ved at hoppe ud af sit gode skind, og jeg skulle til at sige noget som Harry helt sikkert ikke ville blive glad for. "Kan jeg ikke snakke med Louis? Alene helst". Niall hjalp mig op at stå, og Harry så ikke særlig glad ud. Han rystede på hovedet. "Harry.." Sagde Liam. Harry så på mig. "Okay, men hvis han gør dig noget, så skal jeg personligt slå ham ihjel" sagde han. "Harry!" Sagde Niall. Harry forlod blot badeværelset, for at vende tilbage med Louis i hælene. Zayn sendte mig et opmuntrende smil, idet han forsvandt. Niall og Liam forsvandt også ud af døren. Harry så skeptisk på mig, men forlod så badeværelset. Jeg lukkede døren efter ham, hvorefter jeg vendte mig om for at se Louis stå med et lidt panisk ansigtsudtryk. "Diana jeg.." Jeg lagde en finger på hans mund. "Du behøver ikke at sige noget. Bare svar mig ærligt. Fortryder du det du gjorde?" Han nikkede hurtigt. "Var du bevidst om at du gjorde det?". Han rystede på hovedet. "Jeg var jo fuld Diana.." Sagde han så. "Det var bare det jeg ville vide" sagde jeg. Han åbnede munden for at sige noget, men blev afbrudt da jeg placerede mine læber på hans. "Du behøver ikke at sige mere" sagde jeg mod hans læber. "Du er tilgivet" sagde jeg så. Han trak sig lidt fra mig, og for første gang i lang tid kunne man finde et smil på mine læber. Jeg flettede min hånd ind i hans, og et smil viste sig på hans læber. "Undskyld. Jeg er så ked af det Diana" sagde han, men smilet blev aldrig fjernet. "Undskyldningen er godtaget" sagde jeg med et smil. "Hvad med de andre?" Sagde han. "Kom, jeg har en ide" sagde jeg. Han nikkede og jeg slap hans hånd, hvorefter jeg vendte mig om og åbnede døren. "Gem smilet væk" sagde jeg, mens jeg selv gemte mit helt væk. Han gjorde som jeg sagde, men han så forvirret ud. Jeg vinkede ham med mig, og vi gik ud i køkkenet. Der var Liam, Zayn, Niall og Harry selvfølgelig. Jeg så tomt på Harry, hvilket fik ham til at rejse sig fra hans plads på stolen. Men i det samme plantede jeg igen smilet om mine læber, og vendte mig om mod Louis, som også plantede smilet om hans læber igen. Han bøjede sig let ned og kyssede mig, hvilket fik resten af drengene til at sidde med åben mund, mens Harry stod med et underligt ansigtsudtryk. Jeg trak Louis tættere på mig, og lagde mit hoved mod hans bryst. Han lagde sine arme om mig, og smilet om mine læber var ikke til at fjerne. Et lille smil var til at ane på Niall, Liam og Zayn. Harry stod bare og så forvirret ud. Jeg vidste præcis hvordan jeg skulle få hans humør op igen. Jeg hviskede noget til Louis, og han nikkede. Han gik hen til køleskabet, og de andre så bare på mig med små smil om læberne. "Så... Det hele er okay igen?" Spurgte Liam. Jeg nikkede, mens jeg tog imod det æble Louis rakte mig. Harry's øjne blev meget store, da jeg begyndte at spise det. Men et lille smil spillede langsomt om hans læber. Han kom hen til mig, og lagde armene om mig. "Jeg var så bange for at jeg havde mistet dig fuldstændig" sagde han med glædestårerne ned af kinderne. "Det var jeg også selv.." Hviskede jeg til ham. Han strammede grebet om mig, og vi stod bare der i et stykke tid. Harry trak sig lidt efter væk fra mig igen, og gik hen mod Louis. Han kiggede kort ned i jorden, inden han igen vendte blikket op på Louis. "Sorry man.." Sagde han. Louis fik igen plantet smilet om læberne, inden han krammede Harry. Jeg tog en bid af mit æble med et smil om læben, idet en eller anden lagde en hånd på min skulder. Det var Liam.

3 måneder senere:

Jeg var med drengene på arbejde. Jeg havde selv taget fri idag, for at tage med. De skulle spille koncert om 30 min. Så de var igang med at blive stylet. Louis og Harry var allerede klar, og vi sad derfor alle tre og legede med Lux. Hun var datter til drengenes stylist Louise. Hun var virkelig bare for sød. Hun fik mig til at smile rigtig meget, og Louis så virkelig glad ud når han var sammen med hende. Harry og Lux var ligesom bedste venner. Harry var virkelig glad for hende, og smilet kunne heller ikke fjernes på Lux. "Sådan en lille en vil jeg rigtig gerne have en dag" sagde Louis, hvorefter han flyttede blikket over på mig. Jeg stivnede lidt, og begyndte at smile som en sindssyg. Det må være skæbnen. "Vent du bare i otte måneder, så skal du nok få en" sagde jeg med et endnu større smil. Harry så overrasket på mig, da han overhovedet ikke vidste noget om det. Louis så ud som om han var ved at sprænge, så meget som han pludselig smilte. "Seriøst! Skal jeg være far?" Spurgte han. Jeg smilte rigtig meget. "Nej.. Det skal Harry" sagde jeg. Harry så forfærdet på mig, og Louis slog hurtigt blikket over på ham. "Selvfølgelig skal du det Louis. Jeg driller bare" sagde jeg hurtigt. Harry så lettet ud, som Louis flyttede blikket tilbage på mig. Han slog hænderne foran munden, og nærmest sprang op fra sin plads. Han hoppede rundt i hele rummet, mens jeg sad helt roligt, og blot smilte stort af ham. Harry lagde armene om mig med et kæmpe smil om læberne. "Så nu skal min søster være mor huh?" Sagde han. "Nej.. Det skal Lux" sagde jeg for sjov. Han trak sig fra mig, og så dumt på mig. Jeg brød ud i et højlydt grin. Louis hoppede stadig rundt i hele rummet, idet Zayn, Liam og Niall kom ind. "Ok.. Så Louis hopper rundt overalt, Diana griner, og Harry smiler... Er vi gået glip af noget her?" Sagde Niall. Jeg nikkede. "Meget endda" sagde Harry så. "Fortæl" sagde Liam, som han satte sig ned ved siden af mig. Louis fortsatte med at hoppe rundt, og Harry så afventende på mig. Jeg grinte lidt. "Ok.. Så Harry skal være far, og Lux er moren" sagde jeg for sjov. Alle så pludselig dumt på mig. Selv Louis var stoppet med hans hopperi for at se dumt på mig. "Selvfølgelig ikke.. Louis skal være far" sagde jeg med et smil der ikke kunne fjernes. "Okay. Prøv lige at sige sandheden ikke? Det begynder at være en lidt dårlig joke det det" sagde Zayn. "Nej, seriøst Zayn.. Jeg skal være mor" sagde jeg alvorligt. Hans smil falmede. "Seriøst?" Sagde Liam. Jeg nikkede. Selvfølgelig skulle de rejse sig og begynde at hoppe lidt. Louis kom hen til mig, og fik mig op fra min siddeplads. Han gav mig et ekstremt langt kys. Så langt at jeg til sidst måtte trække mig fra ham, for at hive efter vejret. Jeg grinte lidt. Han løftede mig op og svang mig rundt. "Okay.. Louis. Du kvæler mig jo.. Sæt mig lige ned ikke" sagde jeg grinende. Han lavede et sadface, men satte mig så ned igen. Lidt efter hoppede han igen rundt som en sindssyg. "Wow. Held og lykke med ham ude på scenen.." Sagde jeg så, idet jeg satte mig ned igen. Harry så på mig med et forsigtigt smil. "Det kan kun blive sjovt" sagde han så. Det fik mig til at grine højlydt, sammen med Niall.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...