Den mørke hemmelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2014
  • Opdateret: 14 feb. 2014
  • Status: Igang
Historien handler om pigen Alyss. Hun har det ikke godt derhjemme, da hun er udsat for fysisk vold. Hendes forældre beslutter sig for, at sende hende hjem til hendes farmor. En ny verden åbner sig for Alyss.

5Likes
4Kommentarer
184Visninger
AA

2. Smerten

 

Jeg vågnede med et sæt. Jeg havde en voldsom hovedpine. Jeg var helt svedig, havde jeg haft mareridt? Jeg kunne intet huske, men det er jo det der kendetegner drømme. Drømme er personlige, ingen har de samme drømme.

Det er ens underbevidsthed der skaber drømmene, ens underbevidsthed ved alt om en selv. Noget man ikke selv ved. Dette vises i drømme, og man må lære at tyde sine drømme, for at lære mere om en selv.

Det er det der gør drømme så fascinerende. Imens jeg tænkte på  drømme, glemte jeg helt min smerte. Det var skønt. Hurtigt kom jeg i tanke om hvad der var sket. Farmor... De ville sende mig hjem til farmor.

Problemer... Min mor og far havde problemer, og det var derfor de ville sende mig væk. Jeg huskede svagt den tid før de fik de problemer, som de ikke ville tale med mig om. Vi var en lykkelig familie, jeg elskede dem.

Vi spiste sammen som en familie. Bare en helt normal familie, som var så lykkelige. Jeg havde en svag fornemmelse om at det var mig der var problemet, jeg vidste bare ikke hvorfor. Da jeg endelig havde samlet tankerne, rejste jeg mig op.

Jeg mærkede mine ben give efter under mig, jeg faldt. Jeg kunne ikke rejse mig, jeg kunne ingenting. Smerten var uudholdelig, den borede sig ind i mit indre.

Jeg var parat til at skrige, men til hvilken fordel? Jeg ville kun få mere smerte. Jeg ville få en lussing, og endnu et hak i hjertet. Et hak som senere ville blive til endnu et ar i samlingen. Jeg var på nippet til at græde. Jeg følte at smerten aldrig ville stoppe. hele min krop gjorde ondt.

Jeg glemte alt om tid. Min tids sans forsvandt hurtigt. Jeg vidste ikke om der var gået flere sekunder, måske timer, eller dage, men der skete noget. Smerten holdt op, og forvandlede sig i stedet til en dejlig fornemmelse. Som en sommerfugl der blafrede i mit indre.

Jeg lå sådan i et stykke tid. Min tids sans var stadig væk, men jeg havde det idet mindste dejligt. Jeg ville ønske det kunne fortsætte sådan, men jeg vidste at det var umuligt. Snart skulle jeg hjem til farmor..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...