Psycho Girlworld

Ashley er ikke en normal pige. Ja, man kunne nærmest kalde hende sindssyg. I et år har hun arbejdet frem mod et mål- at kidnappe Harry Styles. Dette kunne tænkes at være umuligt, men det lykkes for Ashley. I hvert fald delen om at kidnappe ham. For Harry er det en pænt træls erfaring at gøre sig, at ens venner glemmer en, når man ikke svarer på deres SMS’er. Og han har en smule svært ved ikke at begynde at beundre den her sindssyge pige, som truer ham dagligt… P:S, Vi vil meget gerne understrege, at vi begge er to meget dedikerede Directioners/Harrygirls, så alt om Harry i denne historie er ment som Ashley's tanker om ham- og det var rigtig hårdt for os at skrive den slags om vores lille Hazza ! <3

25Likes
33Kommentarer
1829Visninger
AA

5. Tell Me A Lie

Tell Me A Lie


 

Ashley’s synsvinkel:

 

Jeg vågnede tidligt om morgenen, og var meget spændt på dagen, og kunne ikke vente med at komme afsted. Jeg spiste en hurtig portion havregryn, og skrev en seddel til Harry:

Godmorgen! Jeg er taget afsted for at hente Henning (min kat) i dag. Du kan spise noget havregryn, og hvis jeg ser, at du har spist noget andet, så er det mayonnaise de næste to dage! Hav det godt, til jeg kommer tilbage! Jeg er sikker på at dig, mig og Henning får det rigtig sjovt sammen! Jeg kommer hjem senest i morgen tidligt, hvis mit fly bliver forsinket.

 Møz møz Ashley.

Jeg følte ligesom, at det bare ville være lettest at tage afsted efter Henning, og ja, efterlade Harry. Jeg kom jo tilbage til ham, men efter den akavede situation i går, var det vist bedre sådan. Jeg var simpelthen SÅ glad for, at jeg snart skulle se min lille snuskebasse igen! Hele situationen herude ville blive meget nemmere for mig at håndtere, når jeg havde Henning ved min side! Harry var nu godt nok lettere at kontrollere, end jeg havde forventet: Han gjorde som jeg sagde, og var chokerende nok også ret venlig! Jeg havde virkelig nydt at se den film med ham igår! Det virkede som om, at han også var helt vild med Disney-film! Jeg havde aldrig set en film sammen med nogen før, så han var på en måde min første gang... Men igår havde det bare været så akavet at vågne op med ansigtet lige mod hans ‘mandlige del’, ellers var han jo ikke lige den mest mandlige mand.. Jeg mener, han havde et åbenlyst talent for rengøring! Og de der krøller! Det var da præcis den frisure, som min mormor havde, (og nej, det var skam ikke kønt!) Nok om det. Det var dejligt at få en lille ‘pause’ fra Harry, og hele det der ‘jeg er en farlig kidnapper’ show, selvom det nu passede mig rigtigt godt! Efter min mening, spillede jeg min rolle perfekt! Eller som man sagde i Fandommen- per-fect. Hvor er det nu, at det kommer fra? Jeg stoppede op midt i min proces med at tage sko på. Hvor kom det fra? Noget i mit hoved sagde This Is Us, men på den anden side… Det var da ældre?! Men der var helt klart en connection… Jeg skulle bare lige finde den!  

 

Da jeg havde skrevet beskeden færdig, og fået alt mit overtøj på, kastede jeg et blik ind i stuen. Harry var vågen! Shit, jeg troede lige jeg kunne slippe! Men sådan skulle det åbenbart IKKE være...

“Hey, Ash! Tager du afsted nu?” Lød Harry’s mørke morgen stemme. Wow, det var første gang, at der var nogen, som gav mig en form for kælenavn! (Selvom det nu ikke var så kreativt, men hvad mere kunne man forlange af lille Harry? Han var ikke den skarpeste kniv i skuffen! Hohoho!)  Men den stemme der! Woooow…. Aj men seriøst, den var virkelig wooooow! Den var hæs, men stadig lidt charmerende. Den var så wooow, at jeg helt glemte at svare ham.

“Hallo? Skal du afsted nu?” Spurgte han. Jeg kæmpede mig ud af min trance, og huskede mig selv på, at han jo stadig var Harry Styles med sine forfjamskede krøller! (også selvom hans morgenstemme var virkelig woooow!)

“Øh… Ja, jeg har faktisk lidt travlt, da jeg har et fly der skal nås”, mumlede jeg, og kiggede akavet på hans bare overkrop. Kunne han virkelig ikke finde ud af beholde sit tøj på!?  

“Hvad? Har du tænkt dig at tage et fly? Kommer du ikke fra England, eller hvad?” Spurgte han nysgerrigt. Jeg var i tvivl om, hvor meget jeg burde fortælle ham om mig selv. Især lige nu, hvor han var decideret FARLIG! Han satte sig op på tæppet, så man kunne se mere af hans krop, og jeg huskede pludselig en lidt træls detalje. Harry var jo kendt for sin trang til at være nøgen, OG sove nøgen! Det var da klart, at han ikke havde nogen kæreste! Hvem har lyst til at tilbringe tid sammen med en, der er konstant nøgen? Okay, jeg kunne forestille mig fans, der ikke ville klage, men jeg fik lyst til at flygte ud af døren! På den anden side - det ville vise svaghed, og det havde jeg i forvejen vist alt for meget af! Jeg måtte tage mig sammen. Hvad forventede han af mig?

“Det kommer skam ikke dig ved!” Svarede jeg med en bitchy stemme, men han forstod åbenbart ikke en pæn hentydning.

“Hvad? det kommer da mig ved! Du har bortført mig, og i går sad du og brugte mig som dit lommetørklæde! Så jeg vil mene, at det kommer mig ved!” Udbrød han utålmodigt. Jeg sukkede. Hvorfor var han dog også vågnet? Hvorfor kunne han stadig huske hvad der skete i går?

“Harry, jeg kommer fra England, men på grund af vores nuværende position, er jeg nødt til at tage et fly. Ellers vil der jo gå for lang tid, og du ville sikkert komme til at savne mig”, svarede jeg sarkastisk. Jeg vidste godt, at jeg udfordrede skæbnen når jeg snakkede sådan til ham.

 

Det var mig, der straffede ham, det vidste jeg godt. Men han havde ligesom en slags ‘våben’, som man ikke kunne tage fra ham.

“Nå, har du egentlig tænkt dig at fortælle mig, hvor vi befinder os henne? Altså jeg kan jo ikke ligefrem flygte”, sagde Harry, og lød ret frustreret. Jeg svarede ved at ryste hurtigt på hovedet, og flygtede nærmest ud af døren (jeg var selvfølgelig lige ved at glemme at låse den, men huskede det, og Harry ville være fanget indtil jeg kom tilbage! MUHAHAHA). Det var også på høje tide at slippe væk fra Harry og hans nøgenhed!

 

 

**************************

 

Harry’s synsvinkel:

 

Ashley var lige gået ud af døren, og det betød én ting: PARTY! Det var en skam, at hun kun var væk til i morgen… Godt nok havde hun sagt, at hun ville straffe mig med mayonnaise, hvis hun opdagede at jeg havde taget noget mad, men jeg var ved at dø af sult! Jeg havde allerede planlagt, hvad jeg skulle nå.

1: MAD

2: Gennemsøge hele huset, og finde ud af så meget som muligt om Ashley

3: Lede efter min mobil

4: Sove i hendes seng (Min ryg var helt smadret efter at have ligget på et tyndt tæppe)

 

Uuuh! Jeg kunne ikke vente med at komme i gang, så jeg begyndte med første punkt: Mad! jeg vimsede rundt i hele huset, og følte mig som en forvirret and. Hvorfor havde hun gemt maden så godt?! Jeg kom forbi køkkenbordet, hvor jeg så en seddel, som Ashley måtte have skrevet inden jeg vågnede. Da jeg havde læst den, beundrede jeg et kort øjeblik hendes pæne håndskrift, før jeg var ved at få kvalme over det der ‘møs møz’ til sidst. Hvem troede hun lige, at hun var?! Men det var utroligt, at hun havde skrevet at jeg havde tilladelse til at tage nogle havregryn! Efter jeg havde hevet i alle håndtagene i køkkenet, kunne jeg konstatere, at hun desværre var klogere end jeg havde regnet med! Hun havde selvfølgelig låst dem alle, og sat mælk, havregryn og sukker på bordet. Jeg var TVUNGET til at æde det.. *SUK* Og for at gøre det hele lidt mere dramatisk, var mit hår totalt ødelagt! Jeg havde kun været i bad én gang efter jeg var kommet her (Ja, det havde jo skræmt Ashley fra vid og sans) og det kunne godt ses på min ellers perfekte frisure, som Lou Teasdale havde brugt timevis på at sætte til modeshowet. SKANDALE! Jeg kunne godt forstå, at Ashley måske var blevet lidt ‘skræmt’ over den episode, men hey! Hun måtte se at komme over det, for når hun, vent! Jeg kunne jo bare gå i bad nu! Jeg skovlede den lidt ulækre portion havregryn i mig, og skyndte mig ud på det dejlige ‘badeværelse’.

 

Godt fansene ikke kendte Ashley, for så var jeg bange for, at hun ville have været død på nuværende tidspunkt. Og på en måde ville det jo være en skam, eller, det ville det. Hun var jo helt speciel, og det var efterhånden ved at gå op for mig, at jeg bare var nødt til at være lidt venlig overfor hende (og helt klart udnytte hendes svaghed, som passede mig HELT fint).

 

Jeg rodede lidt op i mine krøller, og tænkte irriteret på, at jeg ikke havde nogen som helst hårprodukter. *Suk*. Jeg måtte vel klare mig uden… Mon Ashley havde mere af hendes bedstefars gamle golftøj gemt et sted? Jeg hoppede  ind i det såkaldte ‘badeværelse’ som mere lignede et rum med en spand, og gik ind under bruseren (Jeg var jo nøgen i forvejen! ). Bare Ashley så mig nu, hun ville dø af forlegenhed! Stakkels hende… Hun var nok ikke en af den slags piger, som bare ville rive tøjet af mig. Jeg havde egentlig aldrig rigtig forstået hvorfor piger (også meget små piger!), var så vilde med mig?! På en måde skræmte det mig altså med de der 10 - 13 årige perverse fans! Jeg mener, det var ikke ligefrem noget, som nogen af os lagde op til! Heller ikke med vores valg af tøj osv. Vi havde fra starten af haft den akavede samtale med både Simon, mens vi stadig var med i X-factor, og senere med vores management. Men åh gud, vi var jo stadig mennesker! (Ikke for at sige noget dårligt om nogen) Inderst inde vidste jeg jo godt, at Ashley kunne lide mig, hun lod bare som om det generede hende! Men hun kunne ikke flygte fra sine (problemer, haha) følelser, så hvorfor i det hele taget prøve? Det kom der aldrig noget godt ud af, men samtidig forstod jeg hende også sagtens. Det ville være lidt pinligt for hende at indrømme, og det virkede ikke som om at hun var typen, der kunne håndtere den slags. Som jeg allerede havde erfaret, havde hun jo en mental svaghed. Noget akavet kunne jo ske… Aj, ikke hvis jeg kontrollerede mig selv. Et øjeblik undrede jeg mig over min underlige tankegang, for sådan plejede jeg jo IKKE ligefrem at tænke, men det var jo også fordi at reglerne var så strenge. Her (når Ashley ikke var her) kunne jeg være mig selv. Nu blev det for alvor akavet! Jeg huskede på hvad man plejede at sige: Lad være med at tænke for meget over tingene, bare gør det!

 

Da jeg havde været i bad i ca. 20 minutter (ikke længere, for vandet var koldt), tog jeg mit nyvaskede golf tøj på, og gik ud. Hvad skulle jeg nu tage mig til? Mit blik strejfede rundt i gangen, og fik øje på en dør der stod på klem. Der havde jeg aldrig været inde før, og Ashley havde ikke sagt hvad det var! Min nysgerrighed blev vakt med det samme, og jeg gik med hurtige skridt hen mod døren. Jeg åbnede forsigtigt døren mere, og kiggede ind, bange for hvad der ville møde mit blik. Jeg sukkede- det var kun et skrivebord og nogle papirer der hang på en opslagstavle. Jeg gik roligt hen til papirerne. Jeg skulle lige til at forlade rummet, da jeg vendte om igen som i trance, da mine øjne opfangede en artikel med mit navn på, og så til min store skræk en masse artikler om mig! ‘Harry Styles viser sin kæreste frem!’ ‘Harry på romantisk ferie på Hawaii med kæresten’ ‘Styles tilbringer sin 20’års fødselsdag sammen med Kendall Jenner’ Der var en hel væg fyldt med disse artikler, og billeder om mig! Hun var jo sindssyg! Det meste af det var bare gossip-sladder, men hun havde virkelig stalket det seneste år af mit liv totalt! Jeg kiggede chokeret rundt i resten af rummet, men overalt var det dét samme: Harry i fokus. Jeg kunne virkelig ikke regne ud, hvad det skulle til for!? Havde hun et sindssygt crush på mig, og opførte sig som det modsatte, eller hvad skete der lige? Hun havde i hvert fald stalket mig mere, end jeg var sikker på nogle af fansene gjorde. Jeg kiggede ned på skrivebordet, og så et papir med overskriften: Mission kidnap Harry Styles! der stod en lang liste med forskellige ideér der var streget over, og til sidst stod der: ‘Stylist til modeshowet’ Det var simpelthen metoder til at kidnappe mig på!? Efterfulgt af kidnappe-metoderne var der alle mulige syge ting, som jeg gik ud fra, at hun havde tænkt sig at gøre imod mig. Teksten blev pludselig sløret, og jeg opdagede, at det skyldtes mine rystende hænder. Hvad var det for noget? Det var det mest uhyggelige, som der nogensinde var overgået mig, men på en eller anden måde fandt jeg det utrolig tiltrækkende? Tænk at hun faktisk kun havde tænkt på mig noget der lignede et helt år. Det var lidt sødt, men stadig vildt uhyggeligt, og jeg havde fået et HELT andet syn på hende! Det var ikke bare en mental svaghed - hun måtte have en sygdom!

 

Da jeg havde nærstuderet papiret grundigt, gik det op for mig at det ikke var det hele! Inde i den lille reol, stod der en bog med titlen: ‘Mit liv med Harry’. Den var pink, og udsmykket med små krystalhjerter! Åh gud, hun måtte have et crush på mig! Oh god- Mit liv med Harry, det lød jo som om at hun troede at vi skulle BO sammen for EVIGT!? Nej! Indtil videre havde jeg set dette som en slags ‘leg’, men nu var det alvor! Jeg kunne nok ikke få mig selv til at melde hende til politiet, og det ville også blive en smule svært, eftersom jeg ikke havde min mobil. Men jeg var nødt til at gøre noget! Mine fans og drengene savnede mig sikkert, og troede måske at jeg havde stukket halen mellem benene, og flygtet.. Jeg kunne ikke svigte dem! Jeg måtte finde en vej ud herfra! Den der stressende panikfølelse, hvor man ikke ved hvad man skal gøre, og så bare gør noget totalt impulsivt ramte mig, og jeg gik ud i køkkenet, og splattede mayonnaise i mit ansigt- rigtig beroligende.

 

Da jeg havde indset at det var både klamt og mærkeligt, tørrede jeg det væk, og gik ind i ‘kontoret’ igen. Jeg måtte prøve at håndtere situationen, og ikke opføre mig som et lille barn. Måske jeg kunne forklare hende, at det ikke var normalt det hun havde gang i… Problemet var, at hun slet ikke virkede til at have nogen som helst intentioner om at lade mig gå. Forståeligt nok- jeg ville flygte så langt væk fra hende som muligt! Jeg kørte hånden gennem mit efterhånden tørre hår, mens jeg sukkede. Jeg tog fat omkring bogen, og åbnede den langsomt. Jeg måtte først prøve at sætte mig ind i hendes sindssyge tanker og følelser... Det lignede en dagbog med dato’er! D. 17 februar var den første side, hvor der stod:

 

Idag lykkedes min plan! Det eneste, der ikke var så godt, var dea der var en PÆNT irriterende dame i flyet, men hende vil jeg helst ikke tænke på... Jeg kidnappede Harry, og han ligger lige nu bevidstløs på gulvet. Ja, han blev lige lovlig sur, så jeg var nødt til at bedøve ham. Jeg er SÅ glad! Det er så vildt at det sidste år faktisk ikke har været spild af tid, og nu glæder jeg mig bare til at komme i gang med resten af min plan. Mig og Harry er flyttet ind i mine bedsteforældres gamle sommerhus, hvor jeg regner med, at vi kan være i fred. Det skal lige noteres, at Harry ser rigtig sød ud når han sover (men jeg kan ikke lide ham, bare rolig) Jeg er meget spændt på at lære ham at kende! Det er dejligt at vide, at lige nu er flere millioner af piger mega jaloux på mig! Tænk engang, at det kunne ske! Hvis min mor så mig nu ville hun være meget stolt! Det eneste som er lidt træls, er, at jeg allerede nu kan mærke at jeg savner Henning! Jeg kom til at hælde te udover ham imorges, og jeg har det virkeligt dårligt med det!

 

Nå, okay. Hun kunne altså ikke lide mig på det tidspunkt, men hvorfor så kidnappe mig? Og hun syntes at jeg så sød ud når jeg sover! Haha! Hendes mor var også sindssyg eller hvad? Så ved man da hvor hun havde arvet det fra. Jeg læste videre fra næste dag, og var både skræmt og spændt på, hvad jeg mon ville finde...

 

D. 18 Februar

God, han er da belastende! Jeg vækkede ham ved at slå grydelåg i mod hinanden, og det kunne han desværre ikke lide…  Jeg var nødt til at tage en alvorlig samtale med Harry, om hvem der bestemte! Han var mindre næsvis end jeg havde troet om ham, da han jo trods alt har millioner af penge, og tusinde piger rendende efter ham som små grådige grise. Han var selvfølgelig ikke helt samarbejdsvillig, men det skal skam nok komme! Jeg forklarede ham lidt om hele situationen, og han virkede ikke overrasket. Han er meget rolig (bortset fra når man drikker sin te med en ske, det kan han ikke håndtere), hvis det havde været mig havde jeg gået amok, og sikkert brudt sammen flere gange. Hvis han allerede var ved at bryde sammen, så skjulte han det godt, men jeg var ret sikker på, at han stadig havde ret meget modstandskraft tilbage.Da han spurgte efter mad, havde jeg jo et lille trick i ærmet. Han skulle da selvfølgelig spise mayonnaise! Det kunne godt være at det var meget ondt, men han skulle jo lære, at det er mig der bestemmer her. Da han prøvede at spise det brækkede han sig udover til hele! Det var vildt klamt, så han fik selv æren af at gøre rent igen. Jeg er ikke hans tjener! Ellers skete der ikke så meget.. Men jeg savner nu Henning endnu mere, så jeg tror snart at jeg er nødt til at hente ham!

 

Wow, det var ret mærkeligt at læse hendes syn på mig (Selvom det meste af det nu var ret positivt). Jeg havde næsten glemt hvor ond hun havde været den første dag, og nu blev alle de rædselsfulde minder genopfrisket… Der var en grund til, at jeg havde været ekstremt nervøs for, om hun kunne finde på alle mulige… ting. Sådan som hun havde beskrevet det, virkede det lidt mere forståeligt, men jeg havde stadig ikke fået noget svar på, hvorfor hun havde kidnappet mig, og det var ligesom det svar, som jeg ledte efter. Jeg lagde mærke til, at hun allerede fra starten af havde nævnt Henning, og at de to måtte have et meget tæt forhold, og igen tænkte jeg: Suk, den stakkels kat! Hvad Henning ikke havde måttet udholde af særheder fra Ashleys side…


Pludseligt blev mine spekulationer afbrudt af lyden af en dør, der blev smækket op! Shit! Jeg kastede bogen ind i reolen, og løb forvirret ud.

“Hey, Harry! Har du savnet mig?!” Råbte den velkendte stemme ude fra bryggerset. Jeg panikkede og svarede bare:

“ Eh.. Ja! Kom du ikke først hjem imorgen?” Ashley kom ind i stuen, som jeg netop var trådt ind i. Hun kiggede mistænksomt på mig.

“Jeg sagde SENEST i morgen tidlig… Hvad har du lavet?” Spurgte hun, mens hendes øjne blev faretruende smalle. Var hun tankelæser!?

“Øh, jeg har spist morgenmad og været i bad”, svarede jeg hurtigt, og sørgede for ikke at lyve, for jeg havde ligesom fundet ud af, at det ikke nyttede noget at lyve for Ashley. Hun var ligesom min mor. Gennemskuede mig med det samme - træls.

“Hmmm.. Nå, jeg har en du skal møde! Iiiih!” Udbrød hun, og jeg blev meget lettet over at hun ikke spurgte mere ind til mig. En lille grim hankat kom miavende ind i rummet. I det samme kunne jeg regne ud, at det måtte være Henning. Altså, han var vist bare en lidt ‘uheldig’ kat, men den store brandskade på hans hoved var ikke en skønhedsfejl!

“Hvad er der sket med dig?” Spurgte jeg, og klappede akavet Henning på hovedet. Ashley snøftede.

“Det var et uheld! Jeg sad bare og drak te, og så-”, hun kunne ikke få flere ord ud, så jeg måtte nøjes med de oplysninger, som jeg havde fået. Bare hun nu ikke fik et af sine anfald igen! Henning kiggede nærmest ulykkeligt op på mig med sine grå øjne.

 

 

****************************************************************************************************************

Ta-daaa, det var 5 kapitel! I må rigtig gerne kommentere og fortælle, hvad I synes er godt ved historien, men selvfølgelig- Vi vil ikke tvinge nogen til noget xD

Hvad synes I om Harry's opdagelse af Ashleys hidtil hemmelige dagbog? Tror I at ham og Henning får en god connection?

-Følg med, og få dine svar!

-emilie_stylez

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...