Psycho Girlworld

Ashley er ikke en normal pige. Ja, man kunne nærmest kalde hende sindssyg. I et år har hun arbejdet frem mod et mål- at kidnappe Harry Styles. Dette kunne tænkes at være umuligt, men det lykkes for Ashley. I hvert fald delen om at kidnappe ham. For Harry er det en pænt træls erfaring at gøre sig, at ens venner glemmer en, når man ikke svarer på deres SMS’er. Og han har en smule svært ved ikke at begynde at beundre den her sindssyge pige, som truer ham dagligt… P:S, Vi vil meget gerne understrege, at vi begge er to meget dedikerede Directioners/Harrygirls, så alt om Harry i denne historie er ment som Ashley's tanker om ham- og det var rigtig hårdt for os at skrive den slags om vores lille Hazza ! <3

25Likes
33Kommentarer
1823Visninger
AA

6. Rock Me

Rock Me

 

Ashley’s synsvinkel:

 

Jeg vidste at Henning var en rigtig dejlig kat, men det kom alligevel ret meget bag på mig, hvor hurtigt han og Harry fik en god connection. Henning (og Harry) gav mig slet ikke opmærksomhed mere, og det var som om de var et ‘nyforelsket par’, hvilket irriterede mig GRÆNSELØST! Ikke at jeg var jaloux på Henning… Eller…. Jeg forvirrede mig selv lidt, for egentlig var jeg jo godt klar over, at jeg kun reagerede sådan på det, fordi at jeg var jaloux. Trælst nok. Jeg havde aldrig troet at jeg ville komme til at blive jaloux på HENNING over HARRY! Det var jo helt tosset… *Suk*, jeg havde jo lovet mig selv fra starten af, at jeg ikke måtte få følelser for det forfjamskede hår, og de dybe grønne.. Øjne... Hans hår… Man fik jo lyst til at røre ved det!

 

Jeg skævede over på ham og Henning, og så at de lå på gulvet og legede. Jeg sukkede irriteret.

“Ja, du er en god misling!” Sagde Harry med en alt for sød stemme, og aede Henning, som begyndte at brumme med sin irriterende lyd. Nej, nej, nej! Til min store skuffelse fornemmede jeg, at hverken Henning eller Harry opfattede mine tydelige aggressioner. Jeg satte mig op, og betragtede deres lille leg. Hvor lamt! Harry blev bare ved med at ae Henning… Hvor længe mon de ville blive ved? Mit blik gled over på uret, og jeg så at der var gået næsten en time med at betragte dem.  Åh, jeg følte mig meget som det akavede tredje hjul...  Jeg kunne ikke holde det ud, så jeg udvandrede fra stuen, og forsvandt ind på mit værelse. Harry havde aldrig været inde på mit værelse, så det var det eneste sted jeg kunne glemme alt om ham.. Bare for et øjeblik. Jo, altså selvfølgelig også mit kontor, hvilket var MEGET vigtigt! Jeg turde ikke tænke på hvad der ville ske, hvis Harry fandt ud af det hele! SÅ pinligt… Han behøvede ikke ligefrem at vide hvor mange timer jeg havde brugt på at stalke ham...

 

Jeg sad og samlede mine tanker, da døren forsigtigt gled op. Okay, jeg havde godt nok ikke regnet med at Harry ville forlade sin ‘dyrebare skat’ for min skyld. Han var sikkert blevet sulten *Suk*. Han var da også et grådigt lille barn, når det kom til mad.

“Hey, Ash? Er du okay?” Spurgte han forsigtigt. HOLD DA OP! Var han rent faktisk bekymret? Ej, det tror jeg så IKKE lige, at han var!

“Bland dig bare uden om, Harry. Du har jo Henning”, sagde jeg med en stemme, der måske kom til at skælve en lille smule. Jeg lukkede øjnene to sekunder, og hørte døren lukke sig. Var han gået igen?

“Det er okay at være nervøs, og desuden ved jeg godt, at  du er ked af det”, sagde han venligt. SUK, havde han ikke forstået en pæn hentydning?! Jeg var BESTEMT ikke i humør til at være i selskab med ham og hans forfjamskede krøller lige nu. Han satte sig langsomt ned på sengekanten, som om jeg var en bombe der kunne springe når som helst (hvilket jeg også var, men det var en HELT anden sag). Jeg rykkede mig instinktivt en meter væk, som min mor havde lært mig. “Hold ALTID afstand til folk i din seng, Ashley!” Plejede hun at råbe… Åh, flashback… Nå, tilbage til virkeligheden!

“Harry, du gør det altså kun værre! Ved du overhovedet hvorfor jeg er ked af det?! Eller kan din lille hjerne ikke regne det ud?!” Jeg sagde det skarpt, og Harry skød øjenbrynene i vejret. Ha! Der fik jeg ham... Der var en kort pause, og så svarede han:

“Er du sur på mig? Over at JEG er for meget sammen med Henning? Du har forfanden KIDNAPPET mig! Og så regner du med, at vi skal være ‘best friends forever’! Du er virkelig dum!” Han havde hævet sin stemme, og jeg tænkte med skyldfølelse på Henning, der kunne høre det, der måske udviklede sig til et skænderi. Han skulle ikke få mig ned! Noget af det han sagde var rigtigt nok, selvom jeg helst ikke ville indrømme det. Men der lå så meget mere i det, og i sidste ende var det altså hans fejl!

“Henning er MIN kat! Og hvad så hvis jeg har kidnappet dig? Det er jeg rent faktisk STOLT af, og jeg kan fortælle dig, at jeg har meget mere hjerne end alle dine små pædofile fans tilsammen!” Råbte jeg lige ind i hovedet på ham. Han rejste sig arrigt op, og pegede direkte på mig med sin finger! Det var dråben! Ingen skulle pege på mig med deres beskidte pølsefingre!

“Kan du slet ikke se, at du er sindssyg!? Mine fans er tusinde gange klogere end dig! De er venlige mod mig, mens at du har KIDNAPPET mig, og TORTURERET mig! Du vil have, at jeg skal adlyde dig, ellers SKAL jeg spise mayonnaise, og det er bare SYND hvis jeg kaster op! Så¨du skal i hvert fald ikke komme her, og kalde mine fans for pædofile!” Råbte han vredt. Uha, jeg havde da vist gjort ham lidt sur nu… Men det var bare synd for ham, for når jeg gik ind i en diskussion, forlod jeg den ikke uden at have vundet!

 

Jeg skubbede ham hårdt ind i væggen, og holdt hans hænder op ad den.

“Tro mig, jeg har været venlig indtil videre!” Svarede jeg. Harry var i chok et par sekunder, før han med intet besvær fik sig rykket fri. Han tog fat i mine håndled, og kastede mig ned på sengen. Jeg lå med ham på min mave, og med hænderne op over hovedet. Nej! Han måtte ikke få mig ned nu! Et gys skød gennem min krop, da jeg mærkede hans læber presse mod mine. Hvad havde han gang i? Jeg spændte i hele kroppen, og prøvede at skubbe ham væk, men man kunne godt mærke at han var drengen! Nu blev jeg for første gang i mit liv RIGTIG nervøs! Jeg kunne ikke gøre noget som helst! Hans greb blev langsomt blidere, imens han kyssede mere ‘rigtigt’. En strøm af følelser væltede ind over mig: had, nydelse, kærlighed, nysgerrighed, og grådighed. Han fjernede læberne lidt, og lod os få luft. Jeg var forpustet, men min grådige side tog over. Han måtte ikke stoppe! Jeg løftede hovedet op imod ham, og han slap sit greb i mine hænder. Han havde vundet. Jeg var faldet i fælden. Et selvtilfredst smil kom frem, og det irriterede mig grænseløst.

“Du kan bare ikke modstå mig, hva?” Hviskede han flirtende i mit øre.

 

Jeg tog fat i hans hår, og trak ham ned til mig. Nu skulle JEG bestemme! Denne gang var kysset vildere, og tungerne var med. Harry begyndte at røre ved mig, og sammen fik vi hurtigt hevet min t-shirt af. Nu havde jeg for alvor overgivet mig til Harry, hvilket han helt sikkert fornemmede. Lige så snart jeg troede at jeg skulle bestemme, fik han mig overbevist om det stik modsatte. Sådan blev det ved, til at vi kun lå i undertøj. Indtil videre havde han kørt showet, men jeg skulle nok overraske ham! Når den tid kom… Vi skulle vel lige i gang!

“Er du klar?” Hviskede Harry, og fumlede med sine blå boxershorts. Jeg nikkede hurtigt, og hjalp ham. Det kunne ikke gå hurtigt nok, jeg havde ventet ALT for længe.

“Skynd dig nu!” Udbrød jeg utålmodigt, og han smilede kort til mig, mens han sagde

“Jeg vidste ikke at du var så... Vild” Han tog tøjet af mig. Da vi var helt nøgne, gik vi igang. Harry lå øverst og gjorde alt arbejdet, og jeg nød det. Han fortsatte med at kysse mig, mens jeg fornemmede, at ‘Lille Harry’ kom i spil. Han startede forsigtigt ud, men kunne nok mærke på mig at det ikke var nok, så han satte farten op!

“Harry!” Stønnede jeg. Han kiggede undrende på mig.

“Hvad.. er der?” Spurgte han forpustet. Han var tydeligvis træt af at blive afbrudt! Ha!  

“Du er bare så… Liflig! Aj undskyld, det bare ret vildt det her, os.. Jeg troede ikke det ville ske”, sagde jeg hurtigt. Harry sukkede, men det lød ærlig talt mere som et støn…

“Tjaa, surprise?” Mumlede han, før vi begyndte at kysse igen. Han plantede små kys rundt i ansigtet på mig, panden, kinderne, og hagen. Jeg havde hele tiden drømt om øjeblikket, hvor jeg kunne få lov til at køre min hånd gennem de forfjamskede krøller, og nu skete det! Ah, hvilken liflighed! Han grinte lidt, da han opdagede at jeg “legede” lidt med en af hans krøller. Jeg fornemmede at der var ved at ske noget, da han pludselig begyndte at hive en smule efter vejret, og stønnede meget højt. Hah! Jeg fik Harry Styles til at komme! Ren fryd. Try to beat that, bitches!  Denne gang kom jeg ikke med en eller anden akavet kommentar, da jeg ligesom fornemmede, at Harry var en ‘handlingens mand’, og ikke ligefrem havde lyst til at snakke en hel del… I hvert fald ikke lige i det øjeblik. Det var bare et problem jeg havde.. Når der var lidt akavet stemning, så snakkede jeg bare! (Det gjorde det altid mere akavet) Gud! Hvordan ville stemningen være imorgen?! Og ville dette her gentage sig? Det håbede jeg inderst inde, mens jeg bad til, at vi ikke ville få et akavet forhold.

 

Pludselig stoppede Harry mens han blev helt bleg.

“Oh shit!” Udbrød han.

“Hvad?” Jeg var forvirret. Troede ikke at vi skulle snakke så meget! Han slog hænderne op foran ansigtet, og sagde ikke en lyd.

“Hvad fanden er der Harry!?” Jeg begyndte at blive lidt nervøs, hvorfor sagde han ikke noget!?

“Ash… Vi glemte at bruge beskyttelse..”, sagde han med en musestemme. Shit! Det havde jeg overhovedet ikke tænkt over! Åh gud… Vi havde et kort øjeblik, hvor vi kiggede hinanden i øjnene, og så panikken spejle sig. Så gik døren til mit værelse pludselig op, og vi drejede vores hoveder i takt for at se, hvem den uindbudte gæst var - og fandt ud af, at det var Henning. Han listede sig ind, og sprang let og elegant op til os… Harry kiggede tilbage på mig, og lukkede øjnene et kort øjeblik, mens Henning gav sig til at slikke sin ene forpote… Kvalitetstid med familien! Tænkte jeg bare.. Jeg var nødt til at gøre noget, så jeg rejste mig op og ledte efter mit tøj. Der var nok ikke lige stemning til at fortsætte. Det har jo altid været okay at være nervøs, men ligefrem at risikere at blive gravid med Harry Styles var nok IKKE noget, der hørte inde under at være ‘okay’ at være nervøs omkring. For jeg var ikke nervøs… JEG VAR RÆDSELSSLAGEN! Jeg måtte bare ikke flippe ud, for så ville Harry også. Jeg var nødt til vise, at jeg havde styr på det, og at det nok skulle gå. Pointen var, at jeg var EKSTREMT bange for læger! Men heldigvis var vi jo ikke sikre på at jeg var gravid, så det kunne jo være at vi var heldige.

 

Da jeg havde fået tøj på listede jeg tilbage til Harry og Henning, og havde nærmest lyst til at takke Harry for at have løftet Henning ned fra sengen. Jeg vidste ikke om han sov, men Harry havde i hvert fald smidt sit golftøj over i en lille bunke, så han måtte i det mindste have været ude af sengen. Det var bare ikke tidspunktet at støde ham fra sig på, så jeg gad ikke til at kommandere ham ind på hans madras. Jeg krøb bare forsigtigt ned i sengen til ham, og håbede på at han sov videre… Men næh nej, H.R Styles sov selvfølgelig ikke! Han lagde en arm omkring mig, og hviskede:

“Hey, Ash, det skal nok gå!” Lidt fugtig i øjenkrogen kunne man da altid blive… snøft..
 

************

Harry’s synsvinkel:

 

Jeg vågnede ved, at Ashley lå og.. hulkede? Vent, hvorfor kunne jeg høre det? Jeg vendte mig lidt, og bevares, jeg lå ved siden af hende? Åh… Pludselig huskede jeg i går, og var desværre også klar over, hvorfor hun græd.. Hvad har du dog rodet dig ud i, Harry? Har Anne ikke lært dig at du ALTID skal bruge beskyttelse? Og ikke kun hende, det var regel nr. 1! Ikke bare når man var med i et verdenskendt boyband, men simpelthen generelt. Og hvad jeg muligvis havde udsat Ashley for var så meget værre, end hvis hun havde tvunget mig til at æde min egen vægt i mayonnaise! Jeg klappede hende akavet på skulderen, selvom jeg godt vidste, at det overhovedet ikke hjalp. Hun drejede forsigtigt hovedet så hun kiggede mig direkte i øjnene. De var helt røde, og jeg tænkte med skyldfølelse på, hvor lang tid havde hun grædt. Jeg håbede virkelig at når hun tog testen, ville den være negativ. Jeg kunne ikke, og ville ikke tvinge hende til at få en abort ellers, men vores management ville blive så sure på mig! Og ikke kun dem - mine stakkels fans ville jo blive knuste - og One Directions ry for at være ‘clean’ ville ryge lige lukt i vasken!

Jeg listede mig ud i køkkenet for at lave lidt morgenmad. Ashley havde nok brug for at være lidt alene, og jeg var skrupsulten. Jeg havde næsten glemt at jeg var “Kidnappet”, selvfølgelig var ALLE skabe låste. Så min plan om at lave morgenmad røg samme vej som det ‘clean’ ry. Åh, jeg trængte virkelig til at tænke på noget andet, men jeg var godt klar over, at jeg nok ikke kom til at tænke på andet, indtil at vi vidste om Ashley var gravid eller ej. Der var ikke andet at gøre, end at gå ind til hende, og spørge hende om jeg måtte få nøglerne.

Jeg gik forsigtigt ind, og satte mig på sengekanten ved siden af hende. Jeg betragtede hendes røde hår, der lå som en vifte rundt om hendes hoved. Hun så meget fredfyldt ud, som hun lå der og sov, og havde det ikke været for de spor af tårer som jeg kunne skimte på hendes kinder, havde hun næsten set glad ud. Jeg kunne næsten ikke få mig selv til at vække hende, men jeg var jo nødt til det.

“Ashley? Sover du?” Sagde jeg og fortrød med det sammen. Det er så lige det dummeste man kan sige til en pige der lige har ligget og grædt på grund af mig! Hun lavede en underlig lyd, og glippede med øjnene.

“Hvad laver du?” Sagde hun, og lød meget forvirret. Jeg prøvede at finde på et ordentligt svar, men sagde bare:

“Jeg ville bare spørge om jeg måtte få nøglerne til skabene, så jeg kunne lave noget lækker morgenmad til os..”. Ashley blinkede et par gange med øjnene, og fokuserede så på mig.

“Jeg vil da ikke have morgenmad!? Er du dum eller hvad? Tænker du kun på mad!” Udbrød hun, og begyndte at hulke hjerteskærende igen. Flot klaret, Harry, flot!

“Nej, selvfølgelig ikke, men jeg tænkte bare at det ville hjælpe lidt, og så kunne vi snakke om det imens“, svarede jeg usikkert. Hun sukkede, og satte sig op. Hendes øjne blev fulde af vand igen, og hun så virkelig skidt ud. Jeg lagde armene om hende, og vuggede hende blidt. Hun hev efter vejret, og jeg prøvede at berolige hende ved at nusse hendes hår.

“Det skal nok gå.. Du skal bare tage testen, og så klarer vi den derfra“, hviskede jeg. Hun lagde hænderne på min brystkasse, og trak sig lidt væk.

“Jeg er så bange.. Jeg aner ikke hvad vi skal gøre hvis jeg er gravid”, sagde hun, og hendes ansigt blegnede. Jeg tog min hånd under hendes hage, så hun kiggede direkte i mine øjne.

“Det skal vi nok finde ud af, men det skal nok gå alt sammen”, sagde jeg selvsikkert, men i virkeligheden var jeg også ved at bryde sammen. Det kunne jeg bare ikke vise Ashley, for hun havde brug for at jeg var der for hende.

 

*3 uger efter*

Det var ikke lige i dag, at nogen af os havde brug for et overdådigt morgenmåltid. Ashley sad med sin tekop i hånden, og var stadig meget bleg. Hun havde ikke engang orket at drikke den med teske som hun plejede. På bordet lå et halvspist æble. Jeg sad selv med en kop te, der ligesom Ashleys var nærmest urørt. Der var en trykket stemning, og ingen af os sagde noget. Vi ventede bare, men vi vidste ikke på hvad. Til sidst rejste Ashley sig, og satte sin tekop ned på bordet med et hårdt *slam*, så noget af teen dryppede ud på bordet. Hun forsvandt ud på badeværelset, og jeg tog nervøst mit hoved i hænderne. Åh gud… Det her var min skæbne, som jeg ventede på. Det var ulideligt!


Det føltes som om hun havde været der i flere timer, da hun endelig kom ud med et ulæseligt ansigt. Jeg sprang op fra min stol, og styrtede over til hende. Hun havde testen i den ene hånd, men skjulte resultatet. Jeg tog hendes hånd, og hun kiggede op på mig, mens hun brød ud i voldsom gråd.


**************************************************************************************************
Det var så det kapitel! :-) Det var spændende hva? Undskyld, hvis de "liflige" scener var dårlige, det er første gang vi prøver at skrive sådan noget ;-) I må meget gerne skrive hvad i syntes om dette kapitel, da det var ret svært for os at skrive! Hvad tror i der sker? Er Ashley gravid? og bliver de kærester nu, eller sker det aldrig igen? 

- Maja Thygesen

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...