When i was in a plane crash ( Justin Bieber)

Ava, eller Avalyn, som kun hendes farmor kladte hende, og hendes familie var på vej til Canada, da de styrter ned, og hun er den eneste der overlever. Hun går går indtil, hun når til et kæmpe hus, hun kigger på post kassen "Justin D. Bieber" Stod der, hun gik op til døren, og bankede på.. Hvad sker der når Ava og Justin møder hinanden? Bliver de forelsket? Eller er det bare en flirt, fra begges parter? Følg med i "When i was in a plane crash"

46Likes
70Kommentarer
3268Visninger
AA

22. Under sengen

Jeg havde siddet på et grimt vente værelse i 5 timer, uden at EN læge havde været, og givet informationer, jeg havde blot fået afvide at jeg måtte vente, ligesom alle andre, og hvis jeg ikke kunne det, var jeg så velkommen til at forlade hospitalet. Jeg var bange for at der var sket noget alvorligt, altså jeg ved godt at blive stukket ned er meget alvorligt, men jeg var bange for at han skulle være her i lang tid, eller vil blive en eller anden form handikappet, og ikke vil kunne hjælpe mig sig selv. Som sagt så vidste jeg ikke noget, og havde ikke fået info, om ham, eller fra politiet ang. rensning tingen i huset. Men jeg måtte se det i øjne, jeg kom nok i fængsel, uanset hvor meget en advokat vil kunne gøre´. Jeg vil hellere ikke side i retten, og lyve om jeg ikke kendte til det. 1 de havde sikkert mine finger aftryk. 2 Det vil ikke få Justin i bedre lys, og så vil han ende i fængsel.

 

Det var gået endnu en time, og jeg var træt, og mine kinder var helt røde af at havde grædt så meget. Jeg lignede sikkert en panda, jeg havde ikke nået t vaske make-up rester væk fra igår, og hellere ikke da jeg forlod huset, så det chance var stor, en døren længere henne ad gangen bliver revet op "Jeg skal se hende nu, om jeg kan gå eller ikke, hvor er hun?" var der en der råbte, jeg kunne ikke rigtigt hører hvem det var, kun at det var en dreng, jeg kunne hellere ikke se ham, da jeg havde mine hænder oppe i mit ansigt. "Slip mig, jeg skal hen til hende nu, om i vil det eller ej" Sagen han panikken, og surt. Jeg kiggede op, og så det syn jeg havde savnet, i så mange timer, ja selvom det kun var nogle timer LOL. Jeg så op, og begyndte at græde, af glæde, men os da jeg så at han ikke havde nogen trøje på, med en stor forbinding rundt om maven, hvor man kunne se blod, der var blødt igennem forbindingen. "AVA" Råbte han, og prøvede at rive sig væk fra lægerne, men de holdt ham tilbage. Så jeg besluttede mig for at blande mig.. "GÅ VÆK FRA HAM, HAN HAR RETIGHED TIL AT SE MIG, HVIS DET ER DET HAN VIL, SÅ SLIP HAM, GOT IT?" Jeg var virkelig sur, det var fandme ikke noget det skulle holde andre til for at se hinanden, og det gjaldt ikke bare Justin, men mange andre millioner af mennesker. Jeg kunne se han smilte slesk, mega sødt. "Ja, i hørte hvad damen sagde 'slip ham' så hvis de vil være så venlig.." Sagde han meget sarkastisk, og lægerne gav slip på ham, og han begyndte at gå ligeså stille hen imod mig, men jeg løb så hurtigt jeg kunne hen til han og krammede han. "Jeg har savnet dig" Mumlede jeg ind i hans brystkasse, og kunne mærke han tog mig tættere på ham, som svar til han ogs har savnet mig. Han kyssede mig i håret, og trak sig ud af krammet. "Hør Ava, vi kan ikke snakke her, vi bliver nød til at vente til jeg bliver udskrevet, højest sandsynligt idag, måske imorgen, det ved jeg ikke, men altid husk jeg elsker dig, og jeg vil aldrig forlade dig okay?" Jeg nikkede bare, og jeg tørrede mine tåre væk fra min kind, og pressede hans fersken bløde læber imod mine, og jeg bliver som ny forelsket hver gang han gøre det... Jeg elskede ham virkelig, og jeg vil aldrig forlade ham! 

 

"Justin Drew McCann Bieber, du er nu klar til at blive udskrevet, men du skal komme til tjek i nogle uger så vi kan holde øje med at dine sting ikke springer op, og det er derfor vigtigt, at du taget det stille og roligt, og ikke løfter for tunge ting indtil at din mave og hele dit underliv har det fint igen, er det forstået?" Og kiggede for en gag skyld op fra sine papir, og smilte, og Justin nikkede, og hun smilte, som tegn på 'Det var godt vi ses' Agtigt, og forlod derfor rummet. "Er der noget du gerne vil fortælle mig, som du burde da vi ligesom kommer sammen, og du ikke har fortalt mig det endnu?" "Hvad skulle det være?" Sagde han lidt ligeglad, og begyndte at taget hans tøj på, og det andet tøj fra sygehuset af. "Dit navn duhh??" "Ja hvad er det nu med det?" Sagde han opgivende, og meget træt, hvilket jeg bestemt også tror han var. "Du var aldrig fortalt du hedder McCann? Hvorfor?" Spurte jeg nysgerigt. "´Det lige meget lige nu, jeg skal bare hjem og sove og spise rigtigt mad, istedet for det klamme noget de servere her oppe, det burde ikke engang være lovligt" Sagde han, og vi grinede lidt begge to.

"Jeg køre, giv mig nøglerne" Sagde han og jeg kiggede forvirret på ham. "Nej, det gør du så ikk, det kan du ikke du har næsten lige fået morfin, så du kan ikke engang holde dine øjne ordenligt åben, så nej jeg køre!" "Og hvornår har du så lært at køre?" "Jo, nu skal du se... Det har jeg kunne siden jeg blev 16, og fik mit køre kort, så sæt dig ind i den anden side, og så køre vi hjem.

 

"Flot" Sagde han pludseligt da vi var kommet ud i køkkenet, for at hente noget at spise. "Hvad er flot?" "Dig, ej det bare gas, altså du er ikke flot, du smuk, men min pointe med flot var da du kørte hjem du go til at køre" "Justin, jeg var haft kørekort siden jeg var 16, nu jeg 18, så jeg burde ha' lært at køre flot, men tak ellers." Sagde jeg og grinte svagt. Jeg var godt nok også sulten, efter at have siden oppe på det irriterende hospital så længe!

 

Vi fik spist og Justin var lige oppe og skifte han bandage han havde haft rundt om maven. Jeg spurte om jeg skulle hjælpe, med han takkede nej, fordi han troede jeg ville falde om, pga. blodet, og det der. Selvom at jeg nok godt vil kunne have klaret det. Jeg listede op ad trapperne, så Justin ikke skulle hører mig. Jeg listede så forsigtigt jeg kunne forbi badeværelset. Jeg vil se hans ansigt når jeg gav ham et chok. Jeg kom ind i sove værelset, og gemt mig under sengen, og lagde mig godt til rette. Jeg kunne han tændte for vandet, og skulle til at i bad, så jeg kom til at ligge her i et stykke tid, inden han kom, så jeg tog min mobil frem, og spillede ’flappy bird’ Min rekord var 356, og jeg var meget stolt! I sær fordi at jeg fører over Justin som kun har 297!:D Jeg havde lagt og spillede i 20 min, og døde hele tiden, men jeg var lidt ligeglad. Jeg kunne hører at han låste døren op til badeværelset, og kom i retning mod værelset. Han åbnede døren, og satte sig på sengen, så han kiggede ud af vinduet, så jeg kravlede lige så stille hen imod hans fod, og tog fat i den og kyssede den helt vildt, i håb om det kilede. Ja.. Jeg ved ikke om han synes det kilede, men jeg blev i hvert fald pludselig ramt meget hårdt af en fod lige i hovedet, og lige så stille blev det sort…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...