When i was in a plane crash ( Justin Bieber)

Ava, eller Avalyn, som kun hendes farmor kladte hende, og hendes familie var på vej til Canada, da de styrter ned, og hun er den eneste der overlever. Hun går går indtil, hun når til et kæmpe hus, hun kigger på post kassen "Justin D. Bieber" Stod der, hun gik op til døren, og bankede på.. Hvad sker der når Ava og Justin møder hinanden? Bliver de forelsket? Eller er det bare en flirt, fra begges parter? Følg med i "When i was in a plane crash"

46Likes
70Kommentarer
3272Visninger
AA

15. She just jumped, out from the window

Ava's point of view.

***4 Dage efter***

Jeg vågnede, ved at sol strålen, ramte mit ansigt, pga. gardinet, inde på Ethan's værelse, ikke var særlig god. JA, Ethan's værelse. Det havde tordnet de sidste dage, og jeg havde været bange, og derfor gået ind og lægge ved ham, som han ikke havde noget imod, men blot puttede sig helt ind til mig, så vi lå i ske. Hans mave muskler, jeg siger jer, det er noget alle vil falde for, selv en blind. Han store overarme, der lagde rundt om mif hver gang jeg vågnede, og hans sexede hæse stemme. UFF, han var virkelig lækker. Og så lignede han Justin. Hazel farvede øjne, brunt pjuskkede hår, og det dejligste smil. Men jeg kunne ikke sige at jeg var forelsket i ham. 1. Det ville være for underligt, da jeg kun har kendt ham i 4 dage. 2. Jeg var forelsket i Justin. 3. Jeg har føelser for Justin. Så jeg kunne og måtte bare ikke blive forelsket.

"Godmorgen" Sagde jeg og smilede sødt til ham, jeg kunne se at han var igang,med at lave morgenmad. "Godmorgen, smukke. Sovet godt, i min bløde seng, sammen med mig?" Sagde han og smilede og grinte svagt. "Ja, jeg har sovet pragtfuldt, i din bløde seng, sammen med dig" Sagde jeg, og grinte.

Dagen gik, og vi skulle til at lave aftensmad. Jeg gik ud i køkkenet, og kigger hurtigt ud ad vinduet, og ser et blå blink. Politiet. Fuck fuck fuck.. "Ethan, kom her nuuuu" "Hva sker der?" "Duk dig, de er kommet efter mig, jeg ville ikke hjem, hvor kan jeg gemme mig" Sagde jeg imens, jeg nærmest græd, og panikkede. "Ovenpå, der ville de ikke kunne finde dig. Ind i skabet, okay? Skynd dig, og ikke kig tilbage bare løb, okay?" Sagde han, og prøvede at berolige mig. Jeg rejste mig hurtigt op, og hørte en råbe udenfor: Se, der er hun, løøøøb. Og hvis ikke jeg tager fejl, var det Justin, eller Jacob. Jeg kom ovenpå, og tænk engang, jeg kan skuda ikke være inde i et mikro lille skab. Så jeg gik hen til vinduet, for at se, om jeg kunne spinge, men tur ikke, da jeg kunne høre, en komme op ad trappen, så jeg gik ind i det micro skab, som jeg lige kunne lukke. "Hun er her oppe, Maxi har ført mig her op, så hun er helt sikkeret her oppe" Jeg var virkelig bange, for at de vil finde mig, og at Ethan, vil blive anholdt, for noget som jeg havde sagt tio ham. Med et sprang jeg ud ad skabet ( Jeg vidste ikke hvad fanden jeg havde gang i) Og løb over til vinduet og skulle til at springe, da jeg hører en sige noget, bag mig. "Nej stoop, ikk gør det" JUSTIN!! "Ellers hvad? Bliver du sur, og råber skrriiid ind i hovedet på mig igen, eller stoler du ikke nok på mig, til at, vide jeg ALDRIG ville gå ud med Cameron, igen, hva??? Er det, det du gør, for hvis ja, så kan jeg alligevel, godt springe, og dø, for ingen vil nogensinde savne mig" Sagde jeg imens jeg var virkelig sur, og ked af det. "Hva? Nej, det vil jeg aldrig, gør igen, jeg lover dig, det. Og jo, JEG kommer til at savne dig. Jacob, kommer til at savne dig. Ally kommer til at.." "Ja, okay, måske kommer i til at savne mig, men at du bare råbte mig lige op i hovedet gøre det altså ikke bedere, jeg synes bare du skal gå ned til de andre, og græde, og sige: Hun hoppede ud ad vinduet, og er højest sind synlig død. "For det er var jeg gør." Og men et sprang jeg, og kunne kun høre Justin råbe: NEEEEJ. Det næste var helt sort.

***2 UGER SENERE***

Justin's point of view.

Hun sprang. Ordne, kunne ikke rumme mit hovede. Hun sprang bare, jeg kunne ikke forstå det. Hun havde lagt i koma, i 2 uger, og lægerne, siger hvis ikke hun vågner op, inden tredje uge, slukke de for det hele, og så er hun død. Nej, hun måtte ikke dø. Jeg elsker hende utroligt meget, og jeg kan kun se min fremtid, med hende, og ingen andre. Jeg havde siddet ved siden af hendes seng, og sovet der siden hun blev indlagt. Ethan, var bare en kæmpe nar, som aldrig skulle røre hende igen. Jeg havde så meget lyst til at slå ham ihjel, selvom det var min fætter. Han skyldte mig penge, og røre ved mit et og alt, og bliver ikke engang anholdt for det? Fordi politiet, siger, at nogle naboer, har set den glade sammen ude i haven igår, hvor de havde leget vandkamp, selvom det regnede, og havde haft det rigtig sjovt, sammen, og derfor, så politiet, det ikke som en kidnappelese, eller mishandling, eller overgreb. Jeg vidste at Ava, aldrig, ville gå i seng med ham, eller lave noget med ham. Sådan var hun ikke. Hun var loyal, og man kan stole på hende.

Jeg havde siddet, og tænkt lidt da, døren går op, og ind kommer Cameron, Ally, Jacob, Jaden, og Zac, med blomster, og græd. Jacob, kom hen til mig "Ey dude *Snøft* Hvis hun vågner op igen *snøft* Så har du bare at passe bedere på hende, fatter du det?" "Yeaah, selvfølgelig, vil jeg passe på hende, hun er unik, og der er ingen andre, ligesom hende. Og så blev jeg nok ogs nød til at tage ansvar for hende, pga. hun er 17, og egentligt, ikke har noget forældre der vil kunne passe hende, så det ansvar var blevet lagt på mig.

Døren gik op igen, og ind kom en doctor eller sygeplejske, eller hvad det nu var. I don't care. "Jeg har en kedelig nyhed.. Der er 96% chance for, at hun ikke vågner igen, og vi derfor bliver nød til at slukke på fredag, desværre" "JAMEN NEJ, I HAVDE FUCKING SAGT, AT I FØRST SLUKKER SØNDAG" "Jeg kan godt forstå at du er ked af det, men det er besluttet, og sådan bliver det, og ingen ikke engang mig selv, vil kunne lave det om, jeg er ked af det" Sagde hun med en blød berogligne stemme, og gik derefter ud af døren igen.

No matter what, i would catch her if she fall, and never give up, I believe that she will woke up, or maybe not, but no matter what, i say never say never.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...